Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Transkript

1 Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet Martin Sandberg Buch Dansk Sundhedsinstitut April 2012 Publikationen kan downloades fra DSI s hjemmeside Yderligere information: Senior projektleder Martin Sandberg Buch, msb@dsi.dk, tlf Projektchef Charlotte Bredahl Jacobsen, cbj@dsi.dk, tlf Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø DSI Århus: Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax dsi@dsi.dk

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. DSI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilde. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver DSI s publikationer, bedes sendt til instituttet. Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Telefon Telefax dsi@dsi.dk ISBN (elektronisk version) DSI projekt 2676 Design: DSI 2

3 Forord Forløbskoordinering på kronikerområdet er politisk højt prioriteret, og mange aktører har været hurtige til at tage konceptet til sig. Dette afspejler sig bl.a. i, at der i stigende grad stilles krav til implementering af forskellige former for pakkeforløb, koordinator- og kontaktpersonordninger. Populariteten af forløbskoordination og forløbskoordinatorer modsvares imidlertid ikke af systematisk viden om, hvilke konkrete opgaver forløbskoordinatorer i kronikerbehandlingen kan og bør udføre, hvilke kompetencer de skal besidde, samt hvilke udfordringer der følger med et fokus på tværgående koordinering og sammenhæng. Samtidig er det klart, at koordination via koordinatorer kun er ét af mange elementer, der kan og bør anvendes til at forbedre sammenhængen i kroniske patienters forløb. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har derfor gennemført et udviklingsprojekt om forløbskoordination for at understøtte udviklingen af rammer for forløbskoordination, herunder skabe ny viden om, hvordan koordinatorfunktioner kan bidrage til bedre sammenhæng på kronikerområdet i samspil med de øvrige elementer i de regionale forløbsprogrammer. Erfaringer og resultater formidles i denne rapport, som er målrettet beslutningstagere i det danske sundhedsvæsen og fagfolk på kronikerområdet. DSI ønsker at takke alle, der har deltaget direkte i projektet, samt de nøglepersoner, der har stillet op til interview. Herudover ønsker DSI at rette en særlig tak for samarbejdet til projektleder Janne Horsbøl fra Region Syddanmark, der har haft ansvaret for den daglige projektledelse og koordination af projektet. Rapporten er udarbejdet af senior projektleder Martin Sandberg Buch, og projektet er via Region Syddanmark finansieret af midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til en styrket kronikerindsats. Udviklingsbeskrivelserne i kapitel 5-8 er valideret af repræsentanter fra de respektive delprojekter. Første samlede rapportudkast har desuden været til kommentering i Region Syddanmarks Afdeling for Sundhedssamarbejde og Kvalitet. Andet udkast har gennemgået et fagligt review af undertegnede. Charlotte Bredahl Jacobsen Projektchef Dansk Sundhedsinstitut 3

4 Sammenfatning Forløbskoordination på kronikerområdet kan introduceres og organiseres på en måde, der gør, at funktionen fungerer som en løftestang for tværsektorielt samarbejde og implementering af forløbsprogrammer. Det er hovedkonklusionen i denne evaluering af Region Syddanmarks indsats for at udvikle et fælles vidensgrundlag for det fremadrettede arbejde med forløbskoordination i kronikerbehandlingen. Evalueringen viser samtidig, at de involverede fagpersoner oplever, at arbejdet med forløbskoordination er relevant, og at det forbedrer muligheden for at tage hånd om sårbare patienter. Det er dog også en vigtig pointe i denne evaluering, at manglen på fælles it, fælles viden, gensidig respekt og målrettet kommunikation udgør væsentlige udfordringer for samarbejdet om sårbare patienter i kronikerbehandlingen. Ofte lanceres forløbskoordinatorer som løsningen på manglende tværsektorielt samarbejde, men evalueringen konkluderer, at en række andre faktorer er afgørende for at få dette samarbejde til at fungere godt. At introducere forløbskoordination i kronikerbehandlingen handler således om meget andet end indsættelse af koordinatorer. Vigtige faktorer for velfungerende forløbskoordination på kronikerområdet Evalueringen er baseret på erfaringer fra fire sygehusafdelinger, som er blevet fulgt og støttet i deres arbejde med at udvikle en lokal praksis for forløbskoordination i samarbejde med optagekommunerne. På baggrund af erfaringerne fra projekterne er der identificeret tre faktorer, som er afgørende for velfungerende forløbskoordination på kronikerområdet. For det første kræver effektiv forløbskoordination, at der er positive relationer mellem sektorerne, som kan understøtte samarbejdet. Det gælder fælles mål, viden og gensidig tillid aktørerne imellem. For det andet skal kommunikationskanalerne være i orden der skal være struktur på samarbejdet, og en kommunikationsteknologi målrettet koordinationen. Endelig er der de mere koordinationsspecifikke forhold. Der skal være redskaber til identifikation af patienter, koordinatorerne skal have mulighed for støtte, og der skal være personer på alle sider af sektorgrænserne, der kan gribe patienterne. Figur 1: Faktorer i velfungerende og effektiv forløbskoordination 4

5 Udviklingsprojekterne har synliggjort, at ingen af disse tre faktorer på nuværende tidspunkt er fuldt etableret i kronikerbehandlingen. Overordnet er det optimale udgangspunkt for forløbskoordination karakteriseret ved, at der er: Evidens for de sundhedsfaglige kerneydelser, der skal sættes sammen til et behandlings-, patientuddannelses- eller rehabiliteringsforløb. Enighed om hvordan forløbet skal se ud, samt hvem der har hvilke opgaver og ansvarsområder. Kapacitet og kvalificerede fagpersoner, der kan varetage de aftalte opgaver. Etableret standardiserede forløb, effektive rutiner for dokumentation og teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere rettidigt og målrettet på tværs af relevante samarbejdsparter. Evalueringens fokus Region Syddanmarks indsats omkring forløbskoordination er gennemført og evalueret med udgangspunkt i ovenstående forståelse. Projektet og evalueringen fokuserer derfor på, hvilke organisatoriske og faglige forudsætninger der skal være til stede, for at arbejdet med forløbskoordination kan lade sig gøre, samt hvordan det kan sikres, at de rigtige forudsætninger er til stede. Endvidere afdækkes de fagprofessionelles vurdering af, om den patientrettede forløbskoordination har sin berettigelse. Projektet giver ikke svar på, hvorvidt forløbskoordination er omkostningseffektivt, og om indsatsen har de forventede effekter for patienternes oplevelse af et sammenhængende forløb. Projektet har heller ikke resulteret i færdigudviklede modeller for fagpersonernes konkrete arbejde med forløbskoordination. Væsentlige resultater og anbefalinger Tværsektoriel lokal forløbsledelse en stor fordel Forløbskoordination for sårbare patienter er uløseligt forbundet med ledelsens forpligtelse til at tage ansvar for det tværsektorielle patientforløb. Derfor har det været et krav, at de lokale projekter skulle etablere en tværsektoriel lokal forløbsledelse, hvor relevante ledere fra kommuner og sygehuse indgår. Evalueringen viser, at involveringen af relevante ledere og nøglepersoner har haft afgørende betydning for forløbskoordinatorernes handlemuligheder og oplevelse af, at der var opbakning til deres funktion. Herudover har de involverede ledere medvirket til, at de lokale udviklingsaktiviteter løbende er afstemt med de overordnede målsætninger fra de regionale forløbsprogrammer, og til at erfaringerne fra det udførende niveau har kvalificeret beslutninger i de lokale samordningsfora. I punktform har involveringen af ledelsen således haft nedenstående positive effekter, som understøtter et forløbsorienteret samarbejde om kronikerbehandling: En lokal implementeringsgruppe har medvirket til at sikre, at de igangsatte initiativer er i overensstemmelse med intentionerne i forløbsprogrammerne. Lederne har påtaget sig et fælles og aktivt ansvar for det tværsektorielle patientforløb. Projektororganisationerne har været beslutningsdygtige, og der har været ledelsesmæssig opbakning til de ansatte koordinatorer. Den fælles involvering i projektgrupperne har fremmet et godt samarbejde mellem de ledere, der tilsammen er ansvarlige for patienternes forløb. 5

6 Anbefalinger til lokal forløbsledelse DSI anbefaler, at de kommunale og regionale ledere, der har ansvaret for implementering af forløbskoordination omkring de enkelte sygehusenheder, tildeles et fælles og eksplicit ansvar for at udarbejde konkrete aftaler for udvikling af samarbejdet. Disse aftaler bør indgås, inden der ansættes koordinatorer. Hvis det kan ske på tværs af diagnoser og kommuner i sygehusets optageområde, så der kommer en ensartet struktur i samarbejdet, vil det være en stor fordel. I øjeblikket findes der kun overordnede retningslinjer for implementeringen af forløbsprogrammer, og opgaven er placeret i de lokale samordningsfora, som samler kommuner og sygehusledelse for den samlede sygehusenhed. I det omfang der skal arbejdes med systematisk implementering af forløbsprogrammer og forløbskoordination, bør der derfor udvikles en beskrivelse af den implementeringsstruktur, der ligger på afdelingsniveau. Ligeledes vil det være en fordel, hvis der kan udvikles fælles regionale vejledninger og principper, som sætter en ramme for den lokale implementering. Det kan bidrage til en ensartet udvikling. Gode relationer har afgørende betydning for et forløbsorienteret samarbejde Sundhedsvæsenets opdeling i tre autonome sektorer fremmer holdningsbaserede og traditionsbårne kulturelle barrierer, som kan være med til at blokere for samarbejdet selv når forudsætningerne for faglig sammenhæng er til stede. Projektet er derfor gennemført med et eksplicit fokus på at øge graden af fælles mål, viden og gensidig respekt på tværs af de relevante indsatser. Indsatsområderne er adresseret via de tværsektorielle projektgrupper, hvor relevante ledere og nøglepersoner har samarbejdet om at udvikle den lokale praksis for forløbskoordination. Opgaven har på den korte bane været ressourcekrævende, fordi der var mange forventninger, som skulle afstemmes, samtidig med at udviklingsopgaverne var komplekse. På den lange bane har investeringen i det tværsektorielle samarbejde imidlertid resulteret i en række robuste netværk af fagpersoner og ledere, som på forskellig vis har et forløbsorienteret samarbejde på tværs af sektorer. Evalueringen viser, at de gennemførte projekter om forløbskoordination har nedbrudt barrierer, således at både de formelle og uformelle samarbejdsrelationer er forbedret i det lokale kronikersamarbejde. Anbefalinger til relationsarbejde DSI anbefaler at bruge en modificeret udgave af konceptet fælles skolebænk til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammer. I modsætning til de eksisterende tilbud om fælles skolebænk, som er målrettet fagpersoner, bør den modificerede udgave være målrettet ledere og nøglepersoner på kronikerområdet. De modificerede kurser bør eksplicit sætte fokus på opgaven med relationsopbygning. Der bør være fokus på indføring i forløbsprogrammernes principper og på at skabe en lokal forløbsledelse, der kan tage ansvar for forløbsprogrammernes implementering. Snævert patientansvar hos sygehusansatte forløbskoordinatorer Evalueringen viser, at sygehusansatte koordinatorers handlemuligheder er begrænset til at omfatte diagnosespecifikke problemstillinger, overlevering til næste part i behandlingsforløbet og forskellige former for psykisk støtte. Patienter med misbrug og sociale eller økonomiske problemstillinger kan således ikke forvente at få hjælp til deres grundlæggende problemer via sygehusansatte forløbskoordinatorer på kronikerområdet. Dette understreger vigtigheden af at styrke det social- og sundhedsfaglige samarbejde mellem de tre sektorer. Som minimum bør de sygehusansatte koordinatorer have mulighed for at aflevere deres patienter og den viden der opbygges om disse til kompetente aktører i primærsektoren. 6

7 Anbefalinger til sygehusansatte forløbskoordinatorer Region Syddanmark og regionens kommuner bør tydeliggøre, hvortil og hvordan sygehusansatte forløbskoordinatorer, kontaktpersoner og lignende kan guide patienter hen og aflevere viden om patienter, der har behov for kommunal støtte og vejledning. Patientrettet forløbskoordinering bør forankres i en teamstruktur De gennemførte projekter viser, at der er mange udviklingsopgaver forbundet med at introducere forløbskoordination i det lokale kronikersamarbejde. Derfor har det i opstarts- og udviklingsfaserne været en fordel at have en specialiseret koordinatorfunktion med mulighed for at tage ansvar for udviklingsarbejdet. I takt med at udviklingsopgaverne falder på plads, bør opgaverne imidlertid forankres i et ansvarligt team, der er integreret i den daglige drift. Teamet bør på den ene side være afgrænset nok til at fremme personkontinuitet over for de patienter, der er i forløb, men samtidig stort nok til ikke at være personafhængigt og dermed sårbart. Tre-fire personer har vist sig at fungere i hjerterehabiliteringen. Sammenlignet med en personbåren og specialiseret koordinatorfunktion har teamet nedenstående fordele: Bedre mulighed for at sikre personkontinuitet Robusthed overfor personaleudskiftning, sygdom og ferie Arbejdet med koordination, stratificering, støtte og overlevering kan indlejres som faste driftsrutiner. Anbefaling til forløbskoordinatorers patientrettede arbejde Det anbefales, at sygehusets opgaver med forløbskoordination defineres med udgangspunkt i funktioner og team frem for individuelle specialister. De samme principper kan formentlig adopteres i de kommunale enheder, som spiller en central rolle i kronikerindsatsen (fx hjemmesygepleje, genoptræningscentre og patientuddannelsestilbud mm.). Behov for konkrete metoder og værktøjer til stratificering Region Syddanmarks stratificeringsfirkant (præsenteret i afsnit 4.1.1) volder problemer, når den skal anvendes i praksis. På den ene side er modellens principper umiddelbart forståelige, men især når patientens evne til egenomsorg skal vurderes, mangler der konkrete redskaber og vejledninger til at understøtte de ansvarlige fagpersoner i opgaven. Samtidig er det meningen, at stratificeringen både skal bruges som en rettesnor for, hvilken sektor der har det primære behandlingsansvar, og til at vurdere individuelle patienters behov for en særlig indsats. Disse væsensforskellige opgaver kræver redskaber og vejledninger, der er tilpasset konteksten og formålet med stratificeringen. Anbefalinger til stratificering Hvis der fremadrettet ønskes et systematisk arbejde med stratificering, er det vigtigt, at sådanne redskaber og vejledninger udarbejdes, valideres og evalueres systematisk, og at de herefter indtænkes i en systematisk implementeringsplan. Evalueringens metoder Evalueringen er baseret på data fra semistrukturerede interview, observationsstudier, skriftlige kilder og aktivitetsopgørelser fra de deltagende projekter. Empirien er først brugt til at kvalificere projektgruppernes udviklingsarbejde via fælles temadage og udviklingsaktiviteter for de individuelle projektgrupper. Herefter er den samlede empiri brugt som afsæt for den skriftlige evaluering af rammeprojektet, som formidles i nærværende rapport. 7

8 8