Arbejdsmiljøredegørelse Personale og HR

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2014 Personale og HR

2 Indhold 1 Indledning Indsatser og mål... 3 Status på arbejdsskader Udviklingen i arbejdsulykker generelt Udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på områder Forventet fravær som følge af arbejdsulykker Ulykkens årsag Arbejdsulykker som følge af vold og trusler Arbejdsulykker og nyansatte Erhvervssygdomme Besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet Tilsyn Smileys Påbud og andre reaktioner Uddannelse / kompetenceudvikling af AMO Status på SektorMEDs arbejdsmiljøarbejde i Side 2 af 11

3 1 Indledning Den årlige arbejdsmiljøredegørelse er en status på det forgangne års indsatser og opnåede resultater. Arbejdsmiljøredegørelsen indgår som en del af Hovedudvalgets årlige strategiske arbejdsmiljødrøftelse i Redegørelsen omfatter hovedsageligt en status på arbejdsskader. Derudover indeholder redegørelsen en status på Arbejdstilsynets besøg på arbejdspladserne samt de reaktioner, besøgene har medført i form af fx smileys og påbud, samt en opgørelse over uddannelse og kompetenceudvikling i arbejdsmiljøorganisationen. Sidst i redegørelsen findes en status på arbejdsmiljøindsatsen fra de SektorMEDudvalg, der har givet input til redegørelsen. 1.1 Indsatser og mål Randers Kommunes MED-organisation har været igennem valg og nyetablering i 2014 i forbindelse med vedtagelsen af en ny lokal MED-aftale. HovedMEDudvalget har medio 2014 i forlængelse heraf påbegyndt udarbejdelsen af ny arbejdsmiljøstrategi og nye målsætninger for arbejdsmiljøet i årene , som blev godkendt ultimo Således foreligger der ikke særskilte målsætninger for året 2014 på arbejdsmiljøområdet. Resultaterne på arbejdsmiljøområdet i 2014 vurderes derfor ud fra en konkret vurdering af udviklingen sammenlignet med de foregående år. Dette tilsigter at forekomsten af blandt andet arbejdsulykker overvåges og til stadighed er genstand for en vurdering af det foregående og kommende års indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet i Randers Kommune. Side 3 af 11

4 Status på arbejdsskader Arbejdsskader er en samlet betegnelse, der dækker over to forskellige begreber, arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludselig eller inden for fem dage. Fx hvis man pludselig stikker sig på en kanyle, falder på glat underlag eller får en rygskade som følge af en overbelastning, der sker pludseligt eller som følge af påvirkninger inden for en fem dages periode. En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Fx hvis man får nedsat hørelse efter flere års arbejde i larmende omgivelser eller eksem som følge af længerevarende belastninger af huden i forbindelse med arbejdets udførelse. 1.2 Udviklingen i arbejdsulykker generelt Udviklingen i antallet af arbejdsulykker 1 angiver en delt tendens. Antallet af ulykker med fravær reduceres til det laveste niveau målt fra 2009, hvor opgørelserne blev påbegyndt, hvilket viser en fortsat positiv tendens, som skal fastholdes og antallet reduceres yderligere. Antallet af anmeldte ulykker uden fravær er omtrent fordoblet i oversigten sammenlignet med niveauet de forrige år, med et samlet antal på 486 anmeldte ulykker uden fravær. Det er ikke muligt entydigt og ud fra tallene alene at konstatere, hvorvidt der er tale om en reel stigning i forekomsten af ulykker og/eller en stigning i antallet af registreringer, og på hvilken baggrund. En forklaring på statistikken kan være, at adfærden i forhold til registreringer og anmeldelser af mindre ulykker er under forandring, hvormed de i stigende grad registreres i systemet fra arbejdspladsernes side, set i forhold til tidligere lokal praksis. Samtidig kan tallene være under påvirkning af ændringer i dataudtrækket, hvor registreringer i højere grad end tidligere indgår i datamaterialet. Det har med afsæt i det tilgængelige datamateriale ikke været muligt at skelne mellem anmeldelser og registreringer. Resultatet for antallet af ulykker uden fravær er dermed ikke direkte sammenligneligt med tidligere års resultater. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af årlige arbejdsulykker gennem en femårig periode fra Figur 1: Antal ulykker med og uden fravær Med fravær Uden fravær I alt 1 Alle små og store arbejdsulykker skal registreres, mens anmeldepligtige ulykker anmeldes til arbejdstilsynet ifølge lov om arbejdsskader. En arbejdsulykke er anmeldepligtig når den medfører en eller flere fraværsdage ud over dagen for skaden, eller hvis der er erstatningsberettigede følger såsom behov for behandling. Registrering af en ulykke, der ikke er anmeldepligtig efter loven, skal sikre dels en nødvendig analyse og forebyggelse, dels en synlig historik på hændelser for den pågældende medarbejder til eventuelt senere brug. Side 4 af 11

5 1.3 Udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på områder Ses der på det samlede antal arbejdsulykker i de enkelte forvaltninger med og uden sygefravær, er der generelt tale om at antallet af anmeldte arbejdsulykker er på niveau med sidste års antal eller stigende, mens enkelte områder tegner sig for et fald. Administrationen har en stigning i antallet af ulykker, hvoraf godt halvdelen af ulykkerne er registreret på Jobcenteret. På Socialområdet i Social og Arbejdsmarked ses der en tredobling af ulykker med et samlet antal på 180. Ligeledes ses der en fordobling i antallet af ulykker på skoleområdet under Børn, Skole og Kultur med samlet set 192 forekomster. Som netop beskrevet bør adfærd i forhold til arbejdspladsernes lokale anmeldepraksis samt ændringer i dataudtrækket vurderes som mulige forklarende faktorer i forhold til stigningen. Tabel 1: Antal arbejdsulykker fordelt på områder SektorMED, Driftsafdelingen m.fl Administrationen Driftsafdelingen og Affaldsterminalen Social og arbejdsmarked Social området Arbejdsmarked Sundhed og Ældre Ældre Sundhed Børn, Skole og Kultur Kultur Børn Skole Familie Total Tabel 2: Antal ulykker i 2014 med og uden fravær fordelt på områder SektorMED, Driftsafdelingen m.fl. Med fravær Uden fravær Total Administrationen Driftsafdelingen og Affaldsterminalen Social og arbejdsmarked Social området Arbejdsmarked Sundhed og Ældre Ældre Sundhed Børn, Skole og Kultur Kultur Børn Skole Familie Total Jobcenteret indgår i Administrationens SektorMED, hvormed det alene er Sprogcenteret, der figurerer under arbejdsmarked 3 Jobcenteret indgår i Administrationens SektorMED, hvormed det alene er Sprogcenteret, der figurerer under arbejdsmarked Side 5 af 11

6 For at gøre det muligt at sammenligne niveauet for ulykkernes forekomst mellem de enkelte sektorområder præsenteres nedenfor beregninger på antallet af ulykker pr ansatte 4, hvormed der korrigeres for antallet af ulykker i forhold til antallet af ansatte i det enkelte område. Incidenstallet beregnes for det samlede antal ulykker samt for antallet af ulykker, der har medført sygefravær. Tabel 3: Incidenstal for samlede antal arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på områder SektorMED, Driftsafdelingen m.fl Ulykker pr ansatte 2014 Ulykker pr ansatte Administrationen 17 21, ,05 Driftsafdelingen og Affaldsterminalen 11 81, ,49 Social 68 86, ,63 Sundhed og Ældre , ,49 Ældre , ,21 Sundhed 10 55, ,17 Børn, Skole og Kultur , ,84 Kultur 5 20, ,28 Børn 31 26, ,60 Skole 97 53, ,40 Familie 19 76, ,27 Total , ,49 Tabel 4: Incidenstal for arbejdsulykker med fravær fordelt på områder SektorMED, Driftsafdelingen m.fl Pr ansatte 2014 Pr ansatte Administrationen 7 8,91 5 5,90 Driftsafdelingen / Affaldsterminalen 9 66, ,52 Social 21 26, ,40 Sundhed og Ældre 62 26, ,72 Ældre 60 27, ,77 Sundhed 2 11,15 0 0,00 Børn, Skole og Kultur 61 17, ,70 Kultur 3 12, ,28 Børn 16 13, ,56 Skole 33 18, ,01 Familie 9 36,45 2 8,25 Total , ,16 4 Baseres på udtræk fra Silkeborg Data 5 Tallet er reduceret til fra 638 til 637 ulykker én ulykke da Sprogcenteret ikke figurerer i oversigten 6 Tallet er reduceret med én ulykke fra 152 til 151 ulykker da Sprogcenteret ikke figurerer i oversigten Side 6 af 11

7 1.4 Forventet fravær som følge af arbejdsulykker Når en arbejdsulykke anmeldes, angives samtidig det forventede sygefravær i forbindelse med ulykken. Det kunne være ønskeligt at fremstille data, der angiver det faktiske fravær som følge af arbejdsulykkerne, men dette er ikke muligt med de tilgængelige data. Langt hovedparten af anmeldelserne medfører ikke et forventet sygefravær. Der kan dog stadig være udgifter til eksempelvis behandling, som ligeledes betyder, at ulykken er anmeldelsespligtig. Der kan i forhold til 2013 ses en kraftig stigning i antallet af anmeldelser, hvor det forventede sygefravær har en varighed på under 1 dag, det vil sige at der ikke er fravær ud over tilskadekomstdagen. De øvrige kategorier ligger næsten på niveau med de forrige år, dog kan der ses et fald i registreringer, hvor det forventede fravær er mellem 1-3 dage. Tabel 5: Registreret forventet fravær grundet ulykker Forventet fravær Under 1 dag dage dage dage dage dage Mindst én måned, men mindre end 3 mdr Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig Ulykkens årsag Hovedparten af det samlede antal registrerede ulykker skyldes akut overbelastning af legemet eller psykisk overbelastning. Denne årsagsforklaring gælder for 201 ulykker, hvoraf de 78 ulykker kan kobles til psykisk overbelastning og chokreaktioner. Derudover tegner kategorien bid, spark etc. sig for 161 ulykkestilfælde, hvoraf de 129 tilfælde direkte kan kobles til skadevoldende adfærd omfattende slag, spark, skaller og kvælertag. Tabel 6: Ulykkens årsag Årsagsforklaring Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand Klemt, mast etc Akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning Bid, spark etc. (fra dyr og personer) Anden kontakt/skademåde Side 7 af 11

8 1.6 Arbejdsulykker som følge af vold og trusler Temaet Vold, trusler og chikane har i de foregående år været defineret som et fælles indsatsområde i Randers Kommune af HovedMED, og er fortsat en prioriteret del af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde jf. arbejdsmiljøstrategien Formålet er at styrke det forebyggende og tværgående samarbejde i forhold til at nedbringe mængden af arbejdsskader som følge af vold og trusler i de områder, der har udfordringer med dette. I 2014 har vold og trusler været årsag til 138 arbejdsulykker, hvilket svarer til 22 % af alle anmeldte ulykker. Antallet af anmeldte arbejdsulykker som involverer vold og trusler er steget fra 107 hændelser i 2013, mens den procentuelle andel af det samlede antal ulykker er faldet i forhold til tallene for Størstedelen af tilfældene, nemlig 103 tilfælde, er anmeldt fra to områder. De fordeler sig mellem socialområdet med 75 anmeldelser - heraf 56 på voksenboområdet, og skoler med 28 anmeldelser - heraf 18 på specialskoleområdet. Ældreområdet har ifølge statistikken reduceret antallet af ulykker, der involverer vold og trusler betragteligt til 7 anmeldelser i Ud af de 138 arbejdsulykker der skyldes vold og trusler, er det alene 3 tilfælde, der har medført fravær. 1.7 Arbejdsulykker og nyansatte Landsdækkende statistikker viser, at unge og nyansatte i særlig grad er udsatte, når man kigger i ulykkesstatistikkerne. Til højre ses fordelingen af arbejdsulykker mellem nyansatte medarbejdere med under 1 års anciennitet på arbejdspladsen og medarbejdere, der har været ansat i over 1 år. Fordelingen viser, at der igen 2014 er sket en positiv udvikling i form af et fald i de nyansattes andel i ulykkerne på 4 procentpoint til 20 % af det samlede antal ulykker. Ud af de 127 arbejdsulykker blandt nyansatte medfører 95 tilfælde ikke fravær udover dagen for tilskadekomsten 1.8 Erhvervssygdomme Oplysninger om antallet af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme rekvireres fra Arbejdsskadestyrelsen. Nedenstående tabeller viser antallet af anmeldte erhvervssygdomme og antal anerkendte erhvervssygdomme for perioden , hvor Randers Kommune er registreret som arbejdsgiver. Af hensyn til anonymitet er celler med mindre end 5 anmeldelser erstattet med < 5. Side 8 af 11

9 Det skal bemærkes i forhold til de nedenstående tabeller, at datagrundlaget og enkelte kategorier er ændret i forhold til opgørelsen for perioden , der er gengivet i sidste års rapport. Dette medfører variationer i kategorierne samt i antallet af erhvervssygdomme registreret for de enkelte år. Tabel 7: Antal anmeldte erhvervssygdomme i perioden Randers Kommune som registreret arbejdsgiver. Det fremgår af nedenstående tabel, at det er psykiske lidelser, der ligger bag størstedelen af de anmeldte erhvervssygdomme i 2014 og i den samlede periode. Derudover viser tabellen, at hhv. sygdomme i bevægeapparatet og hudsygdomme er blandt de mest anmeldte erhvervssygdomme i den samlede periode Total Grupperet anmeldediagnose Hudsygdomme < 5 < 5 < Høresygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 6 Astma, rhinitis, allergi m.v. < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 > 5 Sygdomme i bevægeapparatet < 5 36 Rygsygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 12 Andre sygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 > 5 Psykiske sygdomme / gener Uoplyst < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 5 Total Tabel 8: Antal anerkendte erhvervssygdomme i perioden Randers Kommune som registreret arbejdsgiver. Nedenfor ses antallet af anerkendte erhvervssygdomme. Det skal bemærkes, at tabellerne anmeldte erhvervssygdomme og anerkendte erhvervssygdomme ikke kan sammenholdes direkte, da der kan være forskel på hvornår sagen anmeldes, og hvornår den anerkendes. Der kan desuden være forskel på diagnosen, som aflæses på anmeldelsen og slutdiagnosen. Grupperet slutdiagnose Total Hudlidelser 5 < 5 < 5 < 5 < 5 18 Kræftsygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Sygdomme i bevægeapparatet < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 6 Psykiske lidelser < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 5 Andet < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Total Besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets rolle er at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser og som myndighed på arbejdsmiljøområdet medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø. Som en del af dette gennemføres besøg (tilsyn) på arbejdspladserne, hvor der fokuseres på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer for den enkelte arbejdsplads. Samtidig retter Arbejdstilsynet indsatsen mod virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher i form af de såkaldte særlige tilsyn. Side 9 af 11

10 2.1 Tilsyn Randers Kommune har i 2014 haft tilsyn på 48 institutioner/arbejdspladser, størstedelen risikobaserede tilsyn. Der er gennemført væsentligt færre tilsyn i 2014 end i 2013, hvor antallet var 107. Besøgene fordeler sig som følger mellem de enkelte områder: Skoler: 13 besøg Børn: 7 besøg Familie: 2 besøg Sundhed: 1 besøg Ældre: 13 besøg Social: 9 besøg Administration: 2 besøg Affaldsterminalen: 1 besøg 2.2 Smileys Besøgene fra Arbejdstilsynet har i 2014 resulteret i 24 grønne smileys, 18 gule smileys og 1 rød smiley. Som det ses i tabellen nedenfor, er der tildelt færre grønne og gule smileys i 2014 end i 2013, hvilket skal ses i sammenhæng med det færre antal tilsyn. Der er givet en rød smiley i forbindelse med et rådgivningspåbud. 48 % af tilsynene har i 2014 resulteret i en grøn smiley, hvilket er et mindre fald på i forhold til 2013, hvor der blev givet en grøn smiley i forbindelse med 55 % af besøgene. Begrebsforklaring for smileys Den grønne smiley viser, at virksomheden har styr på arbejdsmiljøet og ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Den gule smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud. Den røde smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Der redegøres i nærværende rapport ikke for hvilke arbejdspladser, der er tildelt vurderinger i form af grøn, gul eller rød smiley. De enkelte arbejdspladser, herunder ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter, er bekendte med arbejdstilsynets reaktioner og vurderinger af arbejdsmiljøet i forlængelse af tilsynsbesøgene. Reaktioner, der kræver handling og forbedring, håndteres på arbejdspladsen inden for den givne frist for efterkommelse, hvorefter der gives tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet med beskrivelse af de konkrete tiltag og udbedringer. 2.3 Påbud og andre reaktioner Udover smileys har tilsynene medført 14 vejledninger og 32 påbud, hvoraf der er 14 strakspåbud og 1 rådgivningspåbud. Begrebsforklaring for reaktioner ved tilsyn Vejledning: arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som bør justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. Påbud med frist: virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb Strakspåbud: Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Rådgivningspåbud: påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse et eller flere af dens arbejdsmiljøproblemer. Side 10 af 11

11 Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet har konstateret, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden. Ved afgørelsen får virksomheden mulighed for at løse problemet selv ved at forelægge en tids- og handlingsplan for løsningen for Arbejdstilsynet Der har i 2014 ikke været gennemført særlige tilsyn. 3 Uddannelse / kompetenceudvikling af AMO Arbejdsgiveren har pligt til at tilbyde nye arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen (AMO), som har gennemført den obligatoriske tredages arbejdsmiljøuddannelse, supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til: 2 dages supplerende uddannelse inden for det første funktionsår 1,5 dages supplerende uddannelse i hvert af de efterfølgende funktionsår Formålet med den supplerende uddannelse er at sikre løbende og målrettet opdatering af viden og kompetencer som kan styrke arbejdsmiljøorganisationen inden for relevante områder. Arbejdsgiveren sørger for, at der hvert år ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov laves en kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO. Det gælder både for de 2 dages supplerende uddannelse og for de 1,5 dag. I 2014 er der gennemført følgende uddannelse og kompetenceudvikling: Uddannelse / kurser / workshops Arbejdsmiljøuddannelse: 3 dages lovpligtig uddannelse 7 Arbejdsmiljøuddannelse: 2 dages suppl. for nye medlemmer (4. og 5. dag) / 1,5 dag for AMO (klippekort) MED-grundmodul MED-arbejdsmiljøkursus Workshop: anmeldelse og forebyggelse af arbejdsskader APV orienteringsmøder Antal 8 gennemført (124 deltagere) 1 gennemført (12 deltagere) 14 gennemført (168 deltagere) 2 gennemført (20 deltagere) 4 gennemført (31 deltagere) 2 gennemført (12 deltagere) I forhold til det pågående arbejde med APV-handleplaner bør det desuden nævnes, at Personale og HR efter behov udbyder workshops med fokus på udarbejdelsen af APV-handleplaner for arbejdsmiljøgrupper. Workshopperne er afholdt fra starten af 2014, og der opleves fortsat efterspørgsel og udbytte på dette tilbud. 4 Status på SektorMEDs arbejdsmiljøarbejde i 2014 Som det fremgår af den lokale MED-aftale for Randers Kommune, er det praksis at de enkelte SektorMEDudvalgs status og evalueringer af det foregående års arbejdsmiljøindsatser som en del af den samlede redegørelse. MEDudvalgsarbejdet har i 2014 været præget af nyvalg til og konstituering af MED-organisationen, hvilket ligeledes har påvirket mødeaktiviteterne, herunder også mødefrekvensen, på SektorMED-niveau. Dette afstedkommer, at præsentationen af arbejdsmiljøaktiviteter og fokus under de enkelte sektorer ikke gengives i sædvanlig form, da det af ovenstående årsag alene har været muligt at give input til redegørelsen fra få SektorMEDudvalg. 7 Randers Kommune har samarbejdsaftale med Favrskov-, Mariagerfjord kommune, således at ledere og arbejdsmiljørepræsentanter kan få den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på hold udbudt af Randers Kommune. Side 11 af 11