Screeningsforløbet. På Kultur- og kontaktstedet Kragelund. Sammenfattende rapport. Screenere: Karen Kjems Uhre og Mads Pill Christensen SUV

Transkript

1 Screeningsforløbet På Kultur- og kontaktstedet Kragelund Sammenfattende rapport Screenere: Karen Kjems Uhre og Mads Pill Christensen SUV Aarhus februar 2015

2 Indhold SCREENINGSFORLØBET PÅ KULTUR- OG KONTAKTSTEDET KRAGELUND... 3 UDVIKLINGSFELTER PÅ VEJ MOD RECOVERY-ORIENTERET REHABILITERING... 4 SCREENINGSFORLØBETS KONKLUSIONER OG REFLEKSIONER... 5 PERSONEN I CENTRUM... 6 INDDRAGELSE OG INVOLVERING... 7 VIDEN OG VALG... 9 HÅB OG UDVIKLING MEDBORGERSKAB REHABILITERING FAKTA OM SCREENINGSFORLØBET BILAG februar 2015

3 Screeningsforløbet på Kultur- og kontaktstedet Kragelund Formøde blev afholdt på Kultur- og kontaktstedet Kragelund d Til dette møde deltog screenerteamet,1 leder, 1 medarbejder og 2 brugere af stedet. Udforskningsmødet blev afholdt på Kultur- og kontaktstedet Kragelund d Til dette møde deltog screenerteamet, 1 leder, 4 medarbejdere og 5 brugere (1 bruger gik ved pausen). Udviklingsmødet blev afholdt på Kultur- og kontaktstedet Kragelund d Til dette møde deltog screenerteamet, 1 leder, 4 medarbejdere, 6 brugere (1 bruger og 1 medarbejder gik ved pausen). Formidlingsmødet blev afholdt på Kultur- og kontaktstedet Kragelund d Dette møde blev holdt åbent for alle. 3

4 Udviklingsfelter på vej mod recovery-orienteret rehabilitering På baggrund af screeningsforløbets centrale konklusioner og refleksioner præsenteres her en række udviklingsfelter, som organisationen kan bruge som invitation og inspiration til den videre udviklingsog implementeringsproces på vej mod recovery-orienteret rehabilitering: Screeningen har peget på disse udviklingsfelter som, Kultur- og kontaktstedet Kragelund foreslås at arbejde videre med: Åbenhed til omverden. Invitere verden ind for at bruge lokaler og fokucere på deltagelse i aktiviteter i lokalområdet. Brugerrådets rolle. Måske definere eller afvikle funktionen. Større brugeransvar for aktivitetskalenderen, i fht. rundvisninger m.m Større skriftlighed i fht. beskrivelse af Kultur- og kontaktstedet Kragelunds indsats generelt.

5 Screeningsforløbets konklusioner og refleksioner I det følgende sammenfattes de centrale konklusioner og refleksioner, der er blevet belyst i screeningsforløbet, og som: for det første skitserer et øjebliksbillede af organisationens grad af recovery-orienteret rehabilitering for det andet synliggør de udviklingsfelter, der er blevet sat spot på i screeningsforløbet. Sammenfatningen præsenteres ud fra de i alt seks dimensioner, der definerer recovery-orienteret rehabilitering: Recovery screening A: Personen i centrum F: Rehabilitering B: Indragelse og involvering E: Medborgerskab C: Viden og valg D: Håb og udvikling 5

6 Personen i centrum Set fra et borgerperspektiv handler Personen i centrum om, at ethvert menneske er en unik person, med en særlig livshistorie, konkrete udfordringer samt drømme og håb for fremtiden. Det drejer sig altså om, at den enkelte person oplever at blive mødt, anerkendt og respekteret som et helt menneske et menneske med håb og drømme, med ressourcer og kompetencer, med holdninger og værdier, med interesser, vigtige erfaringer og muligheder i livet. Set fra et rehabiliteringsperspektiv betyder Personen i centrum, at der er fokus på borgerens hele livssituation både den enkeltes ressourcer og det, der er svært. Personen i centrum handler om, at de professionelle understøtter den enkeltes individuelle proces og tager udgangspunkt i vedkommendes ønsker og drømme. I screeningsforløbet har fokus været, at finde synlige tegn på, at dimensionen er i spil på følgende niveauer: Individniveau - at borgeren oplever at blive mødt, anerkendt og respekteret som et helt menneske, der bliver støttet i at leve det liv, der er meningsfuldt for den enkelte. Organisationsniveau - at organisationen understøtter borgernes individuelle processer og veje til at leve det liv, der er værdifuldt for den enkelte. Omverdenens niveau - at organisationen arbejder målrettet med afstigmatisering for at fremme borgerens muligheder for at blive mødt som et helt menneske i relation til det omgivende samfund. Et øjebliksbillede af Personen i centrum Screeningen peger på at Kultur- og kontaktstedet Kragelund allerede er godt på vej mod recoveryorienteret rehabilitering fordi: I spørgeskemaerne er der kun positive kommentarer og udtryk for at man føler sig mødt og hjulpet ligeværdigt. Citat fra spørgeskema: Jeg bliver opmuntret til at være aktiv i mit liv, men de kommer ikke med gode råd om hvordan jeg skal leve mit liv. Jeg må selv beslutte og selv vælge. Jeg bliver opmuntret til at være aktiv, men mødes med følgende forventning: at gøre lidt er også godt. Det respekteres, hvad den enkelte bruger har at byder ind med denne dag, - afhængig af dagsformen. Teater/musik-grupperne giver omverden indblik i personlige fortællinger. Et fremtidsbillede på Personen i centrum Screeningen peger på disse udviklingspunkter som Kultur- og kontaktstedet Kragelund kan arbejde videre med for at blive endnu mere recoveryorienteret: Det er svært for os at vise udviklingspunkter indenfor dimensionen Personen i Centrum, da I gennemgående viser meget stor respekt for den enkelte som en unik person. Men havde vi haft mere tid ville vi gerne have snakket noget mere med jer om hvordan I udfordrer stigmatisering på det politiske plan.

7 Inddragelse og involvering Set fra et borgerperspektiv handler Inddragelse og involvering om, at personen altid har mulighed for at blive involveret i og at spille en så aktiv rolle i eget liv og rehabiliteringsforløb, som muligt. Set fra et rehabiliteringsperspektiv betyder Inddragelse og involvering, at alle dele af indsatsen så vidt muligt gennemføres i en inddragende og involverende proces, der afspejler et møde mellem mennesker, der er lige meget værd. I screeningsforløbet har fokus været, at finde synlige tegn på, at dimensionen er i spil på følgende niveauer: Individniveau - at borgeren oplever samarbejdet med medarbejderne som en involverende proces, der fremmer den enkelte borgers muligheder for at spille en aktiv rolle i sit eget liv og forløb. Organisationsniveau - at organisationen inviterer borgerne til at spille en aktiv rolle i de sammenhænge, der er vigtige for den enkelte. Organisationen skaber gode rammer for, at borgerne kan involvere sig i udvikling, implementering og evaluering af konkrete initiativer i organisationen. Borgernes involvering og inddragelse er synligt fastlagt gennem regler, rutiner, kutymer og formelle fora. Omverdenens niveau - at organisationen inviterer borgerne til at spille en rolle på det centrale og det politiske niveau i organisationen. Borgernes involvering bydes velkommen og ses som ønskværdig af organisationen. Et øjebliksbillede af Inddragelse og involvering Screeningen peger på at Kultur- og kontaktstedet Kragelund allerede er godt på vej mod recoveryorienteret rehabilitering fordi: Hele kulturen på Kultur- og kontaktstedet Kragelund bygger på at brugerne er medansvarlige og inddraget i alle aktiviteter. Brugerne holder Kultur- og kontaktstedet Kragelund åbnet om søndagen. Brugerråd bliver inddraget ved afgørende emner, ansættelser, budget, definition af egen ramme m.m. De høres og leder træffer afgørelserne. Initiativer behandles ligeværdigt. Man ved ikke om de kommer fra brugere eller medarbejdere. (citat fra spørgeskema). Alle kan sætte aktiviteter i gang. F.eks Kragelunds venner, initiativ til brugeråbent. Der afholdes stormøder, brugerrådsmøder og temadage for både brugere og medarbejdere når noget skal udvikles på Kultur- og kontaktstedet Kragelund. Alle referater fra brugerråds-møder er tilgængelige på opslagstavlen. Citat fra bruger i spørgeskema: er (desværre) ikke så aktiv i brugerpolitik på stedet. Men giver alligevel gerne mit besyv med og det bliver taget ad notum oplever jeg. Så demokratiet fungere også godt uden om de etablerede råd og udvalg oplever jeg. Beslutninger bliver taget i fællesskab af brugere og medarbejdere i de forskellige aktiviteter og gennem daglig dialog. Både brugere og medarbejdere er administratorer på Kultur- og kontaktstedet Kragelunds Facebook-gruppe. 7

8 Et fremtidsbillede på Inddragelse og involvering Screeningen peger på disse udviklingspunkter som Kultur- og kontaktstedet Kragelund kan arbejde videre med for at blive endnu mere recoveryorienteret: Kunne aktiviteter komme på aktivitetskalenderen på brugerinitiativ og uden at medarbejderne er ansvarlige og involvet. Kunne det være en idé at bruge noget energi på definition af brugerrådet, så det enten bliver afviklet eller styrket. Og ville det gøre en forskel hvis det havde en reel indflydelse f.eks ved disponering af økonomiske midler.

9 Viden og valg Set fra et borgerperspektiv handler Viden og valg om, at den enkelte person oplever, at blive støttet i at mestre livet på egne præmisser. Det vil sige, at den enkelte støttes i at træffe valg i livet, og håndtere det ansvar samt de rettigheder og forpligtigelser, der følger med selvbestemmelse. En forudsætning for at mestre livet er at sikre, at relevant viden er let tilgængeligt og at den enkelte støttes i at træffe sine valg på et oplyst grundlag. Set fra et rehabiliteringsperspektiv handler Viden og valg om, at borgerens ønsker og beslutninger er afgørende i samarbejdet, og at samarbejdet afspejler et møde mellem eksperter: borgeren er ekspert i sit liv, mens de professionelle er eksperter på den faglige viden og indsats. De professionelle samarbejdspartnere stiller deres viden og faglighed til rådighed, så indsatsen altid tilrettelægges i et tæt samspil med borgeren indenfor den aktuelle lovgivning og de givne organisatoriske og politiske rammer. I screeningsforløbet har fokus været, at finde synlige tegn på, at dimensionen er i spil på følgende niveauer: Individniveau - at borgerens ønsker og beslutninger er udgangspunktet i samspillet med de professionelle samarbejdspartnere. Den enkelte borger støttes i at mestre livet på egne præmisser. Individuelle valg respekteres! Organisationsniveau - at organisationen bevidst anerkender og anvender borgernes viden, erfaringer og ekspertise. Der arbejdes struktureret med temaer som mestring, magt og ansvar. Omverdenens niveau - at organisationen anerkender og arbejder målrettet med at dagsordensætte borgernes viden, erfaringer og ekspertise på det centrale og politiske niveau samt i relation til offentlige, private og frivillige samarbejdspartnere. Et øjebliksbillede af Viden og valg Screeningen peger på at Kultur- og kontaktstedet Kragelund allerede er godt på vej mod recoveryorienteret rehabilitering fordi: Brugernes valg respekteres også selvom man ikke er enige i dem. Citat fra medarbejder i spørgeskema: Vi udfordrer dem ud fra det sted de "er" når de starter på stedet. Jeg plejer at sige, at jeg gerne vil give dem et "puf", men ikke presse dem mere end de kan holde til, og at de kan sige nej, til enhver tid. Det synes de i langt de fleste tilfælde er fint. Brugernes viden respekteres på lige vilkår med medarbejdernes i de forskellige grupper. F.eks en bruger underviser i at lave papir-flet er bare et eksempel ud af mange. Der produkseres fælles viden gennem fælles temadage f. eks i fht. visioner for Kultur- og kontaktstedet Kragelund. Teater og musikgrupperne på Kultur- og kontaktstedet Kragelund giver gennem deres aktiviteter andre indblik i psykisk sårbarhed. Et fremtidsbillede på Viden og valg Screeningen peger på disse udviklingspunkter som Kultur- og kontaktstedet Kragelund kan arbejde videre med for at blive endnu mere recoveryorienteret: Kunne man bruge den viden og de erfaringer der er accumuleret på Kultur- og kontaktstedet Kragelund og inspirere og informere omverdenen til større forståelse af psykisk sårbarhed. 9

10 Håb og udvikling Set fra et borgerperspektiv handler Håb og udvikling om, at ethvert menneske har mulighed for at komme sig og komme videre i livet. Det vil sige, at den enkelte person, uanset den aktuelle livssituation oplever at blive mødt med en oprigtig tro på, at der er udviklingsmuligheder i livet. Set fra et rehabiliteringsperspektiv betyder Håb og udvikling, at borgeren altid bliver mødt med en oprigtig interesse for den aktuelle livssituation og troen på, at situationen kan forandres til det bedre. Selvom personen oplever håbløshed, vil de professionelle bære håbet, indtil borgeren selv kan bære det igen - menneskelig opblomstring er altid muligt. I screeningsforløbet har fokus været, at finde synlige tegn på, at dimensionen er i spil på følgende niveauer: Individniveau - at borgeren oplever, at blive mødt med håb og troen på, at der er muligheder i livet, og dette udgangspunkt er tydeligt i alle samspilsrelationer og -situationer mellem borgere og samarbejdspartnere. Organisationsniveau - det håbefulde udgangspunkt er tydeligt i organisationens initiativer og indsatser. Det vil sige, at alt det, der siges og gøres i organisationen - i både holdning og handling - tager afsæt i, at menneskelig opblomstring er mulig. Omverdenens niveau - organisationen arbejder målrettet med at formidle viden om, at menneskelig opblomstring er en dokumenteret mulighed og et etisk grundsyn. Organisationen formidler viden og søger at påvirke centrale aktører og samarbejdspartnere i civilsamfundet. Et øjebliksbillede af Håb og udvikling Screeningen peger på at Kultur- og kontaktstedet Kragelund allerede er godt på vej mod recoveryorienteret rehabilitering fordi: Spørgeskemaerne har rigtig mange positive tilbagemeldinger på hvordan Kultur og kontaktstedet Kragelund har hjulpet til udvikling og givet håbet tilbage. Citat fra spørgeskema: Fucking dejligt sted. Har fået et langt bedre liv. Blandt andet ved at komme på Kragelund. Medarbejderne er helt i øjenhøjde med os brugere. Jeg bliver set som menneske. Bliver bakket op i mine interesser og får støtte når jeg har problemer. Rammen på Kultur- og kontaktstedet Kragelund giver mulighed for at brugerne tager ansvar efter deres dagsform og bidrager med det de kan. at gøre lidt er også godt. Flere aktiviteter på Kultur- og kontaktstedet Kragelund er med til at understøtte brugernes håb, da de oplever at kunne noget og pålægges ansvar gennem aktiviteter. Lige fra at tage ansvar i små opgaver til at være skuespiller, musiker eller at optjene ECTpoint igennem café-arbejdet. Et fremtidsbillede på Håb og udvikling Screeningen peger på disse udviklingspunkter som Kultur- og kontaktstedet Kragelund kan arbejde videre med for at blive endnu mere recoveryorienteret: Vi ville gerne have haft mere tid til at snakke med jer om Vi ved at teater og musikgrupperne optræder indenfor det psykiatriske regi. Kunne der være et udviklingspunkt i at man i større grade arbejder på at banke døren ind til andre samfundsarenaer. Kunne man gøre endnu mere I at formidle viden om de personlige opblomstrings-historier?

11 Medborgerskab Set fra borgerens perspektiv handler Medborgerskab om, at den enkelte person får mulighed for at leve et liv, der er personligt og socialt tilfredsstillende. Det gode sociale liv handler både om livet i de nære sociale fællesskaber og de bredere sociale og samfundsmæssige sammenhænge, som den enkelte person og medborger indgår i/ønsker at være en del af. Set fra et rehabiliteringsperspektiv betyder Medborgerskab også social inklusion, og at indsatsen er rettet mod borgerens personlige og sociale liv i både de nære sociale fællesskaber samt de bredere samfundsmæssige sammenhænge. Det er vigtigt, at indsatsen rækker ud i samfundet, samt at der er fokus på at skabe partnerskaber i civilsamfundet. Det handler altså om, at der er adgang til arenaer, der skaber muligheder for den enkelte og, at den enkelte har mulighed for (igen) at indtage attraktive samfundspositioner ift. fritidsliv, boliv, uddannelses- og arbejdsliv.. I screeningsforløbet har fokus været, at finde synlige tegn på, at dimensionen er i spil på følgende niveauer: Individniveau - at borgeren oplever at blive støttet i at leve et tilfredsstillende liv med nære sociale relationer. Borgeren støttes ligeledes i at leve et liv som aktiv medborger i samfundet og at sigte mod attraktive samfundspositioner. Organisationsniveau - at organisationen arbejder systematisk med at skabe partnerskaber i civilsamfundet for gennem disse at fremme medborgerskabet. Omverdenens niveau - organisationen arbejder strategisk og praksisorienteret med at skabe partnerskaber med offentlige, private og frivillige organisationer. Et øjebliksbillede af Medborgerskab I fht. medborgerskab ville vi gerne have udforsket emnet noget mere på udviklingsmødet, men vi nåede det ikke. Det vi har set er at: Screeningen peger på at Kultur- og kontaktstedet Kragelund allerede er godt på vej mod recoveryorienteret rehabilitering fordi: Man har fået anerkendt arbejdet i Caféen gældende som ect-point, der kan bruges i andre uddannelses-regier Man bruger omverdenen i de mange aktiviteter udenfor Kultur- og kontaktstedet Kragelund f.eks kirketure, biograf, idræt m.m. Et fremtidsbillede på Medborgerskab Screeningen peger på disse udviklingspunkter som Kultur- og kontaktstedet Kragelund kan arbejde videre med for at blive endnu mere recoveryorienteret: Kunne der være endnu mere fokus på at inddrage omverdenen i aktiviteterne på Kultur- og kontaktstedet Kragelund? Kunne man evt sætte program i lokal-avisen? Kunne man låne lokalerne ud i løbet af dagen til andre grupper end psykisk sårbare. F.eks at låne teater-salen, eller musiklokalerne ud for at åbne stedet mere op til omverdenen? Er der en bevidst stragtegi for inklusion af nærområdet? 11

12 Rehabilitering Fra et borgerperspektiv handler Rehabilitering om, at borgeren oplever et individuelt tilrettelagt forløb, hvor fokus er på at støtte borgeren i at leve et - for den enkelte - selvstændigt og meningsfuldt liv. Det handler også om, at borgeren oplever et sammenhængende forløb, hvor han/hun er i centrum. Rehabilitering er den professionelle tilgang, der i praksis afspejler en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces, der er baseret på borgerens hele livssituation og beslutninger, og som i praksis afspejler en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. I screeningsforløbet har fokus været, at finde synlige tegn på, at dimensionen er i spil på følgende niveauer: Individniveau - at borgeren oplever at være i centrum i sit eget - individuelt tilrettelagte -rehabiliteringsforløb der fremmer den enkeltes muligheder for at komme sig. Organisationsniveau - at organisationen skaber rammer for individuelt tilrettelagte forløb, der i praksis er målrettede, tidsbestemte, koordinerede, sammenhængende og vidensbaserede. Omverdenens niveau - at organisationen arbejder målrettet på at skabe sammenhængende forløb på tværs af forvaltninger og sektorer ligesom offentlige, private og frivillige partnerskaber indgår i samarbejdet. Et øjebliksbillede af Rehabilitering Kultur- og kontaktstedet Kragelund er et åbent ikke-visiteret tilbud, hvilket I sig selv er modstridende i fht. definitionen af rehabilitering: nemlig at det er individuelt tilrettelagt, målrettet, tidsbestemt, koordineret, sammenhængende og vidensbaseret. Screeningen peger alligevel på at Kultur- og kontaktstedet Kragelund arbejder på vej mod recoveryorienteret rehabilitering fordi: Ved behov og efter ønske fra bruger etableres kontakt til andre involverede samarbejdspartnere. Når man laver skuespiller-kontrakter foregår det mundtligt med faste aftaler; individuelt tilrettelagte mål for den enkeltes ansvar over en tidsbegrænset periode. Citat fra bruger-spørgeskema: På Kragelund er der ikke handleplaner. Den enkelte sætter selv sine mål og finder ud af hvad han/hun har lyst til. Det bliver man støttet i af medarbejderne. En anden bruger siger: Når man har en alvorlog psykisk sygdom, kommer man ikke over det på ingen tid og det ved medarbejderne på Kultur- og kontaktstedet Kragelund. Vi får støtte til dér hvor vi er i livet lige nu. Et fremtidsbillede på Rehabilitering Screeningen peger på disse udviklingspunkter som Kultur- og kontaktstedet Kragelund kan arbejde videre med for at blive endnu mere recoveryorienteret: Der er rigtig mange brugere der i spørgeskemaet siger at dét at det ikke forventes at man skulle noget på et bestemt tidspunkt var med til at give dem tro på og energi til at komme sig. Kunne man arbejde på at få skriftliggjort denne viden til gav for andre steder i organisationen.

13 Fakta om screeningsforløbet Bilag 1 I perioden december 2014 februar 2015 er der gennemført et screeningsforløb på Kultur- og kontaktstedet Kragelund. Screeningsforløbet har involveret brugere, medarbejdere og leder på forskellige måder: Leder har deltaget i samtlige møder og har repræsenteret lederperspektivet. 4 medarbejdere har deltaget i udforskningsmødet, 4 medarbejdere har deltaget i udviklingsmødet. 2 brugere deltog i formøde, 5 brugere deltog i udforskningsmødet og 5 brugere deltog i udviklingsmødet. Tovholdere for screeningen har været leder Martin Nielsen og medarbejder Gitte Kløve. De har deltaget i samtlige møder Formidlingsmødet holdes i åbent forum i forlængelse af generalforsamling og brugerrådsvalg. Alle er inviteret. Screeningsteamet Karen Kjems Uhre & Mads Pill Christensen SUV Aarhus har stået i spidsen for gennemførelse og facilitering af forløbet. Screeningsteamet har på baggrund af screeningsforløbet udarbejdet denne sammenfattende rapport, der præsenterer de centrale konklusioner og refleksioner i screeningsforløbet. Den sammenfattende rapport bygger på dataindsamling- og analyse fra følgende kilder i forløbet: Iagttagelser og noter fra formøde og rundvisning på Kultur- og kontaktstedet Kragelund Analyse af udvalgte dokumenter: o Vejledning vedrørende det lokale brugerråd på KKKragelund o Referat fra medarbejdermøder o Dagsorden til medarbejdermøde o Referat fra kalendermøder. o Dagsorden til kalendermøde o Referat fra p-møde o Referat fra brugerrådsmøder. o Pjece om KKKragelund o Stillingsopslag for socialfaglig musikmedarbejder til KKKragelund o Beskrivelse af KKKragelund på tilbudsportalen. o Vejledning vedrørende brugerråd o Kontaktskema o Aktivitetskalender Analyse af spørgeskemaundersøgelse fra 1 leder, 11 medarbejdere, 18 brugere der deltog i Survey-xact opgørelse. Desuden har 41 brugere svaret i papir-form, hvor alle kommentarer er indgået i data. 13

14 Iagttagelser og noter fra Udforskningsmøde afholdt d på Kultur- og kontaktstedet Kragelund. Iagttagelser og noter fra Udviklingsmøde afholdt d på Kultur og kontaktstedet Kragelund. Intentionen er, at formidlingen af screeningsforløbets centrale konklusioner og refleksioner inviterer og inspirerer organisationen til at arbejde videre med at styrke recovery-orienteret rehabilitering i praksis. UDARBEJDET AF Karen Kjems Uhre & Mads Pill Christensen Screenere i SUV Aarhus Kommune februar 2015