FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED
|
|
- Niels Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016
2
3 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016 implementeres organisationsændringer i forbindelse med nytænkningen af Københavns Kommunes sundhedshuse. Organisationsændringerne indeholder også faglige forandringer, hvilket betyder, at den første generation af de faglige vejledninger for forebyggelsescentrene (fra maj 2014) ikke længere er retvisende. Denne faglige vejledning (anden generation) er revideret ud fra organisationsændringerne, og gælder for de rygestopforløb, som gives til borgere med type 2 diabetes, KOL eller hjerte-karsygdom. I efteråret 2016 eller foråret 2017 vil Center for Sundhed igangsætte et arbejde, som har til formål at afklare, hvordan viden fra de faglige vejledninger og andre retningsgivende dokumenter på forebyggelsesområdet fremover skal samles, beskrives og kommunikeres ud. Dette arbejde vil munde i et nyt sæt faglige vejledninger (tredje generation) til afløsning for denne faglige vejledning.
4 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING 3 PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 7 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 MÅLGRUPPE 9 FORMÅL 10 ANBEFALINGER 11 TILDELING AF SAMTALER OM SUNDHED 11 TILDELING AF INDSATSER VED FØRSTE SAMTALE OM SUNDEHD 12 MOTIONSVEJLEDNING OG PRØVETIMER 13 SAMTALER OM SUNDHED SOM SELVSTÆNDIG INTERVENTION 14 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 15 FØRSTE SAMTALE OM SUNDHED SAMTALESKEMA OG SAMTALEGUIDE UDARBEJDELSE AF HANDLEPLAN 15 TEST OG MÅLINGER 15 AFSLUTTENDE SAMTALE OM SUNDHED TEST OG MÅLINGER AFSLUTNING AF BORGERENS FORLØB 16 FORLØBSSAMTALE 17 PERSONALETS KOMPETENCER 17 REGISTRERING 18 KVALITETSMÅLING 19
5 PROBLEMSTILLING Københavns Kommune tilbyder en række forebyggelsesindsatser, herunder samtaler om sundhed, til borgere med type 2 diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Formålet med indsatsen er at øge borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence og derigennem deres sundhedstilstand og livskvalitet. De individuelt tilrettelagte forløb som borgerne tilbydes forudgåes og afsluttes af en individuel samtale om sundhed. Figur 1: Forløbet Første samtale INDSATSER Afsluttende samtale Forløbssamtale Samtaler om sundhed i Københavns Kommune er et individuelt samtaleforløb bestående af samtaler, som sikrer en grundig afdækning af borgerens sundhedstilstand og behov for livsstilsændring samt understøtter udviklingen af borgerens egenomsorgsmuligheder og handlekompetence. Samtalerne tilpasses og kombineres individuelt med forskellige forebyggelsesindsatser afhængigt af, hvilke behov den enkelte borger har. Endelig skal samtalerne sikre en sundhedsfaglig tildeling af indsatser, koordinering af det samlede forløb samt udslusning. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatsen Samtaler om sundhed i Københavns Kommune. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens 5 sundhedshuse og i Center for Diabetes, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde ved gennemførelse af indsatsen. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 5
6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne faglige vejledning. Faglig vejledning for samtaler om sundhed (første generatior) blev udarbejdet af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre. Anbefalingerne blev udviklet på baggrund af medarbejdernes konkrete erfaringer med at gennemføre individuelle livsstils-/motivationssamtaler med borgerne, og repræsenterer best practice fra hhv. borger- og patientrettede forløb. Anbefalingerne tog endvidere udgangspunkt i det teoretiske og evidensmæssige grundlag, som de tilgange og metoder, der anvendes i samtalerne, bygger på (jf. afsnittet Definition af begreber ). Opbygningen af vejledningen følger Typolgi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Denne faglige vejledning for samtale om sundhed (anden generation) er udarbejdet af Center for Sundhed. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 6
7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsesindsatserne har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy 1 og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. EGENOMSORG Begrebet egenomsorg dækker over, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. Det handler om, at inddrage borgeren og få borgeren til at tage ansvar for egen sundhed 2. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 3. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ifht. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Samtaler om sundhed tager udgangspunkt i en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 4. SELF-EFFICACY Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både self-efficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 5. 1 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på self-efficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 2 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 3 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekompetence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke & Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 7
8 En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons self-efficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Forebyggelses tilbuddene i kommunen er baseret på empowerment-tilgangen. Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem dialog. Dialogen bærer præg af at være støttende og opmuntrende og ikke bebrejdende og bedrevidende 6. DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en klientcentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 7, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere uoverensstemmelserne mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse uden at bedømme borgeren. 5 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 7 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 8
9 MÅLGRUPPE Denne faglige vejledning er gældende for samtale om sundhed, som borgere med type 2 diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom tilbydes, som en del af deres forløb i hhv. på Center for Diabetes og kommunens sundhedshuse. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 9
10 FORMÅL Formålet med de individuelle samtaler om sundheder at understøtte udviklingen af borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence, så de bliver bedre rustede til at opstille personlige mål og realisere disse gennem kvalificeret og motiveret handling. En persons handlekompetence forbedres særligt ved at styrke vedkommendes self-efficacy 8. For at opfylde formålet for Samtaler om sundhed er der opstillet en række konkrete mål for hver samtale. Målet med den Første samtale om sundhed er: at afdække borgerens situation, herunder generelle trivsel og livsstil (KRAM) samt behov for livsstilsændringer. at afdække borgerens motivation for og ressourcer til at gennemføre en livsstilsændring. at sætte mål og udarbejde en handleplan i samarbejde med borgeren. at tilrettelægge det videre forløb i samarbejde med borgeren, herunder at tildele indsatser ud fra en sundhedsfaglig vurdering samt borgerens behov og ønsker. at forberede borgeren på et evt. videre forløb i forebyggelsescentret. at foretage måling af vitale værdier, hvis det er relevant. Målet med den Afsluttende samtale om sundhed er: at følge op på borgerens generelle trivsel og livsstil (KRAM). at lave status på borgerens handleplan, herunder at afdække borgerens motivation, handlemuligheder og barrierer for fastholdelse af nye livsstilsvaner. at uddrage læring af borgerens oplevelser i forbindelse med forløbet. at planlægge den videre udslusning, herunder fastholdelse af livsstilsændringer og behov for opfølgning. Målet med Forløbssamtalen er: at adressere problemstillinger og udfordringer, som er opstået undervejs i borgerens forløb (f.eks. faldende motivation, manglende fremgang, utilfredshed med forløbet, behov for tildeling af yderligere indsatser m.v.). 8 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 10
11 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af samtaler om sundhed. TILDELING AF SAMTALER OM SUNDHED Første samtale om sundhed er en forudsætning for visitation til følgende indsatser (enkeltstående eller i kombination): Sygdomsspecifik undervisning Fysisk træning Individuel rygestoprådgivning Individuel kostvejledning Individuel motionsvejledning Samtale om alkohol Rygestoprådgivning på hold kan gennemføres uden en forudgående samtale om sundhed. Når alle indsatser er gennemført/afsluttet, modtager alle borgere som udgangspunkt en Afsluttende samtale om sundhed. Hvis forløbet kun har bestået af individuelle samtaler (fx kostvejledning), kan den sidste individuelle samtale i forløbet udgøre den afsluttende samtale. I så fald skal samtalen leve op til de anbefalinger for den afsluttende samtale om sundhed, som beskrives i denne vejledning. Undervejs i borgerens forløb er der mulighed for at tilbyde en forløbssamtale, hvis det sundhedsfagligt og sundhedspædagogisk vurderes, at borgeren har nogle problemstillinger, som ikke kan adresseres i de tilbud, som borgeren ellers deltager i. Tabel 2 viser en oversigt over det maximale tidsforbrug, udfører samt målgruppe for indsatsen Samtaler om sundhed. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 11
12 Tabel 2Oversigt over det maximale tidsforbrug, udfører samt målgrupper for Samtaler om sundhed Tidsforbrug (max)* Tidsforbrug med tolk (max)* Udfører Målgruppe Første samtale Afsluttende samtale Forløbssamtale 1 x 75 min 1 x 45 min 1 x 30 min 1 x 90 min 1 x 60 min 1 x 45 min Alle relevante sundhedsfaglige medarbejdere Samtalen skal gå forud for følgende indsatser (enkeltstående eller i kombination): Sygdomsspecifik undervisning Fysisk træning Individuel rygestopvejledning Individuel kostvejledning Individuel motionsvejledning Samtale om alkohol Kontaktperson Samtalen skal afslutte følgende indsatser (enkeltstående eller i kombination): Sygdomsspecifik undervisning Fysisk træning Individuel rygestopvejledning individuel kostvejledning Individuel motionsvejledning Samtale om alkohol Kontaktperson eller anden relevant medarbejder Samtalen kan indgå i alle individuelt tilrettelagte forløb. Der kan være en samtale inden: Rygestopvejledning på hold Ingen samtale inden: Rygestopkurser Samtalen skal afslutte nedenstående forløb, der kun har bestået af følgende individuelle ydelser: Kostvejledning Rygestopvejledning Samtale om alkohol Individuel motionsvejledning Samtalen kan evt. integreres i selve forløbet *Den angivede tid er den maximale Ansigt-Til-Ansigt -tid, dvs. kun den tid der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. TILDELING AF INDSATSER VED FØRSTE SAMTALE OM SUNDEHD Ved Første samtale om sundhed afdækkes borgerens situation, herunder motivation for og ressourcer til at gennemføre livsstilsændringer. Tildelingen af forebyggelsesindsatser sker på baggrund af henvisningen samt en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering foretaget af borgerens kontaktperson ud fra de oplysninger, som er kommet frem under samtalen. Tilrettelæggelsen af forløbet, herunder tildelingen af forebyggelsesindsatser, skal altid følge de faglige vejledninger for de pågældende indsatser. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 12
13 Tildelingskriterier Sygdomsspecifik undervisning: Holdforløb tilbydes som standard til alle borgere med KOL, type 2 diabetes eller hjerte-karsygdom. Individuelle forløb kan tilbydes som alternativ til holdforløb. Der kan kun tildeles et individuelt forløb, hvis: Borgeren ikke forstår dansk, og der ikke er plads på et holdforløb på det sprog borgeren taler i sundhedshuset Borgeren ikke selvstændigt kan følge et undervisningsforløb jf. henvisningskriterier Borgeren ikke har brug for et helt holdforløb og kan nøjes med få individuelle samtaler Fysisk træning og motionsvejledning: Borgere som er lægehenvist med kronisk sygdom kan tilbydes fysisk træning eller individuel motionsvejledning Kost: Afhængig af borgerens behov og motivation, herunder de handlinger, borgeren ønsker at iværksætte i forhold til egen sundhed, er det muligt at tildele en eller begge af følgende indsatser: Kostvejledning Borgere med kronisk sygdom tilbydes altid individuel kostvejledning, hvis der er behov for at tage særlige individuelle hensyn pga. kognitive problemstillinger (fx demens/dårlig hukommelse, hjerneblødning, hjerneskade) Psykiske problemstillinger (fx depression og angst) Ernæringskomplekse problemstillinger (fx diabetes og cøliaki) Misbrugsproblematikker, sprogbarrierer, undervægt/underernæring. Kostvejledning til borgere med en kronisk sygdom bør som udgangspunkt altid tilbydes i sammenhæng med (dvs. enten før, efter eller samtidig med) sygdomsspecifik undervisning, hvor der bl.a. undervises i kostrelaterede emner. Praktisk madlavning Praktisk madlavning kan tilbydes som en selvstændig intervention eller som supplement til kostvejledning. Rygestop: Alle borgere, der ryger kan få et rygestoptilbud på hold Borgere der ryger, men ikke kan indgå på et rygestoptilbud på hold, kan tilbydes et individuelt rygestopforløb Samtale om alkohol: Alle borgere med kronisk sygdom, der ønsker hjælp og støtte til at ændre alkoholvaner kan få op til fem Samtaler om alkohol med en sundhedsprofessionel Motionsvejledning og prøvetimer Det er en klar anbefaling, at fokus på udslusning og motionsvejledning så vidt muligt skal fastholdes i overgangsperioden (fra 11. juli 2016 og indtil 3. generation af de faglige vejledninger er udarbejdet). Ambitionen er, at der i efteråret 2016 vil blive igangsat et arbejde med at udarbejde mere strukturerede metoder til brug for udslusning og finde gode standarder for motionsvejledningen. I denne overgangsperiode vil forholdene omkring de fire FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 13
14 motionsvejledningsindsatser være som følger Motionsvejledning i fysisk træning: Som hidtil vil 3-4 træningsgange som udgangspunkt blive ombyttet til motionsvejledning med fokus på udslusning og fastholdelse efter forløbet. Individuel motionsvejledning: Som hidtil vil borgerne (såfremt dette er muligt) have mulighed for at vælge et forløb med individuel motionsvejledning som alternativ til den fysiske træning. Manglende kompetencer kan eksempelvis betyde, at dette tilbud ikke kan gives i overgangsperioden. Motionsvejledning i grupper: Denne indsats vil som udgangspunkt ikke tilbydes i overgangsperioden Prøvetimer: Prøvetimer kan arrangeres og tilbydes efter lokale forskrifter. Det anbefales, at sundhedshusene fortsat tilbyder prøvetimer til borgerne - dels pga. øget fastholdelse og fastholdelse af de gode lokale samarbejder, dels for at indhente yderligere erfaringer til 3. generations vejledningerne -, men hvordan og hvor mange der afholdes er der ikke formelle krav om i overgangsperioden. SAMTALER OM SUNDHED SOM SELVSTÆNDIG INTERVENTION Hvis det vurderes, at borgeren ikke har behov for at komme i et videre forløb i sundhedshuset/center for diabetes, ikke er tilstrækkelig motiveret til at ændre sin livsstil, eller har andre problemstillinger såsom psykiske problemer eller alkoholafhængighed, som det er nødvendigt at tage hånd om, kan den første samtale om sundhed udgøre en selvstændig intervention, og borgeren kan afsluttes eller henvises til et eksternt tilbud. Samtaler om sundhed kan tilbydes som selvstændig intervention, hvis: 1. borgeren kan arbejde videre på egen hånd eller i eksternt tilbud Der tilbydes kun én samtale om sundhed 2. borgeren kan arbejde videre på egen hånd men har behov for opfølgning Der kan tilbydes to samtaler om sundhed Hvis Samtale om sundhed udgør en selvstændig intervention, er der mulighed for at tilbyde en opfølgende samtale som i form og varighed ligner den afsluttende samtale om sundhed. Tabel 3 viser en oversigt over det maximale tidsforbrug, udfører samt målgruppe for Samtaler om sundhed som selvstændig intervention. Tabel 3 Oversigt over det maximale tidsforbrug og udfører for Samtaler om sundhed som selvstændig intervention Første samtale om sundhed Anden samtale om sundhed Tidsforbrug (max)* 1x75 min 1x45 min Tidsforbrug m. tolk (max)* 1x90 min 1x60 min Udfører Alle relevante sundhedsfaglige medarbejdere Kontaktperson *Den angivede tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 14
15 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Første samtale om sundhed Ved den første samtale om sundhed foretages en afdækning af borgerens situation, herunder borgerens motivation for og ressourcer til at gennemføre livsstilsændringer. Dette skal bl.a. være med til at danne grundlag for den tildeling af indsatser, som skal finde sted i forbindelse med den første samtale om sundhed. Det er borgerens ønsker og behov i kombination med en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering samt oplysningerne i henvisningen, der styrer, hvad der tages op i samtalen, og hvilke indsatser der efterfølgende tildeles. Samtaleskema og samtaleguide Første samtale om sundhed kan understøttes af et samtaleskema til alle borgere, der skal have den Første samtale om sundhed, og en samtaleguide. Samtaleskemaet udfyldes af borgeren inden samtalen med det formål at igangsætte tanker og refleksion hos borgeren, så det bliver nemmere at målrette samtalen i forhold til borgerens behov, motivation og ønsker, men så det samtidig sikres, at der i alle samtaler tales bredt om sundhed og KRAM, uafhængigt af hvilken fagperson, der varetager samtalen. Samtaleskemaet indeholder nogle overordnede spørgsmål om KRAM, motivation for livsstilsændringer, selvvurderet helbred og baggrundsoplysninger. Skemaet udgør således ikke en fuldstændig manual eller tjekliste for indholdet af samtalen. Den enkelte medarbejder skal ud fra sin faglighed sikre, at man i samtalen kommer ind omkring de ting, som er vigtige at få afdækket i forhold til den enkelte borgers situation. Dette understøttes af en samtaleguide, som giver inspiration til, hvordan samtalen kan struktureres. Den beskriver dels en række spørgsmål, som skal stilles i forbindelse med samtalen. Derudover giver den konkrete forslag til, hvilke spørgsmål man kan stille borgeren ud fra, hvad borgeren har svaret i samtaleskemaet. Udarbejdelse af handleplan Det centrale element i den første samtale om sundhed er udarbejdelse af en personlig handleplan for borgerens videre forløb. Dette indebærer bl.a., at der tages stilling til, om borgeren skal: have tildelt et eller flere af forebyggelsestilbud. arbejde videre på egen hånd eller etablere kontakt til en anden aktør (lokal forening, patientforening mm.). arbejde videre på egen hånd men har behov for opfølgende samtale. I handleplanen udpeger borgeren en række problemer/indsatsområder, fastsætter nogle konkrete mål, samt beskriver de tiltag/handlinger, borgeren selv skal gøre for at nå målene. Handleplanen fungerer således som et redskab til at binde forløbet sammen og sikre løbende opfølgning og evaluering i forhold til borgerens mål. Test og målinger Der en række målinger som enten kan eller skal foretages i forbindelse med samtalen. Tabel 3 viser de test og målinger, som skal/kan laves i forbindelse med den første samtale om sundhed for borgere med kronisk sygdom. Rejse-Sætte-Sig Test Taljemål BMI Blodtryk Borgere med kronisk sygdom X X X X FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 15
16 Tabel 3. Oversigt over test og målinger som skal/kan laves i forbindelse med Første samtale om sundhed. Tjekliste til den første samtale om sundhed: Ved den første samtale om sundhed skal der gøres følgende i samarbejde med borgeren: Afdækning af situation vha. samtaleskema og samtaleguide Tildeling af indsatser (hvis relevant) Udarbejdelse af handleplan Indhentning af samtykke Indsamling og dokumentation af relevante data Afsluttende samtale om sundhed Det primære formål med den afsluttende samtale om sundhed er at tilrettelægge borgerens videre forløb, herunder udslusning, mhp. at understøtte fastholdelse af livsstilsændringer. Alle individuelt tilrettelagte forløb skal som udgangspunkt afsluttes med en afsluttende samtale om sundhed. Hvis forløbet kun har bestået af individuelle samtaler (fx kostvejledning), kan den sidste individuelle samtale i forløbet udgøre den afsluttende samtale. I så fald skal samtalen leve op til de anbefalinger for den afsluttende samtale om sundhed, som beskrives i denne vejledning. Ved den afsluttende samtale foretages en samlet vurdering af, hvor langt borgeren er i forhold til at indfri de målsætninger, der er beskrevet i handleplanen, samt hvad der skal til for at komme videre med målene, herunder evt. revurdering af målene. Der lægges en individuel handleplan for fastholdelse af livsstilsændringer i hverdagen efter forløbet i sundhedshuset/ Center for Diabetes. Dette indebærer bl.a., at der udarbejdes konkrete aftaler om udslusningstilbud i lokalområdet, og det sikres, at borgeren har viden om de muligheder, der findes for at deltage i et netværk, i en patientforening og/eller i et tilbud med fysisk træning, og at borgeren motiveres til at deltage i disse tilbud. Test og målinger Ved den afsluttende samtale om sundhed udføres som udgangspunkt altid de samme test og målinger som ved den første samtale. Hvis borgeren opnåede ceiling effect i Rejse-Sætte-Sig Test ved den første samtale, udføres testen ikke ved afslutningen af forløbet. Tjekliste til den afsluttende samtale om sundhed: Ved den afsluttende samtale om sundhed skal der gøres følgende i samarbejde med borgeren: Opfølgning på borgerens handleplan med fokus på fastholdelse Udarbejdelse af handleplan for fastholdelse af livsstilsændringer Planlægning af udslusning Opfølgning på borgerens trivsel, helbred og motivation vha. samtaleskema og samtaleguide Indsamling og dokumentation af relevante data Afslutning af borgerens forløb Ved forløbets afslutning skal der sendes en epikrise til egen læge. Epikrisen skal sendes senest 5 hverdage efter den afsluttende samtale. Der skal også sendes en epikrise til det henvisende hospital. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 16
17 Epikrisen skal indeholde: Forløb: hvilke aktiviteter, borgeren har deltaget i, hvor motiveret borgeren har været samt evt. fremmøde Effekt: kort konklusion, herunder om forløbet har haft en effekt i fht. Borgerens plan for fastholdelse af livsstilsændringer Epikrisen skrives af borgerens kontaktperson på baggrund af de del-epikriser/slutnotater, der er skrevet ved afslutningen af de enkelte indsatser i forløbet. Forløbssamtale Der kan som udgangspunkt tilbydes én forløbssamtale i borgerens forløb. En forløbssamtale tager udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og den kan benyttes, hvis borgeren har problemstillinger, som det ikke er muligt at adressere i de tilbud, borgeren ellers deltager i, eksempelvis hvis borgeren: har mistet motivationen ikke oplever nogen fremgang er udeblevet flere gange udtrykker utilfredshed med forløbet giver udtryk for at have lyst til at deltage på andre indsatser end de allerede planlagte PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i sundhedshusene/ Center for Diabetes bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Personalet skal have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager Samtale om Sundhed: Specifik viden om og vejledningskompetence inden for kost, rygning, motion og alkohol Specialiserede kompetencer i forhold til nogle målgrupper (fx kronisk sygdom og alkohol, psykisk lidelser). Kontaktperson Alle borgere skal have tildelt en kontaktperson. Medarbejderen, der afholder den første Samtale om Sundhed kan ikke altid udpeges til borgerens kontaktperson, men det skal sikres, at der er kontinuitet i borgernes forløb, og det er altid den medarbejder, der er kontaktperson, der er ansvarlig for at afholde den afsluttende samtale og evt. forløbssamtaler. Kontaktpersonen er en medarbejder, der er involveret i det/et af de konkrete tilbud, den pågældende borger deltager i. Kontaktperson skal kunne give faglig feedback på borgerens forløb og identificere potentielle udfordringer knyttet til borgerens gennemførelse af forløbet, herunder kunne støtte borgeren i at finde ressourcer til at fortsætte forløbet og efterfølgende at fastholde en livsstilsændring. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 17
18 Det er centerchefen i Center for Diabetes og chefen for sundhedshusene, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i enhederne(sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er chefernes opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklings- og kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Samtalerne om sundhed skal registreres i CSC Suiten og overgå til CURA i foråret 2017 FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 18
19 KVALITETSMÅLING Måling af kvalitet sker primært via ledelsesinformation, fx fremmødeprocenter til de enkelte indsatser, og ud fra data fra brugerundersøgelserne. Der pågår tilmed et arbejde i 6-by samarbejde, hvor der forsøges at finde en fælles model for effektmåling af forløbsprogrammer, som på sigt på kan benyttes. Derudover er kvalitetsmåling fortsat et udviklingsområde i forbindelse med organisationsændringer i kommunens sundhedshuse og Center for Diabetes. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 19
20 FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Redaktion Center for sundhed Kontakt Københavns Kommune Sjællandsgade København K
21 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet
Læs mereVEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb
Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i
Læs mereVEJLEDNING Sygdomsmestring
Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereIndhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total
Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereEn indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud
Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019. Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereErnæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS VEJLEDNING
Ernæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS TITEL Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 3 Indsatsen... 4 Målgruppe...
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereREKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mere