BMT-Notat. Sønderby Bro 1, Sønderby, 4050 Skibby N Svampeundersøgelse. Udarbejdet af: Morten Seierøe Pedersen KS: CG.

Transkript

1 Side 1 BMT-Notat Sønderby Bro 1, Sønderby, 4050 Skibby N Udarbejdet af: Morten Seierøe Pedersen KS: CG Svampeundersøgelse Baggrund Den 19. maj 2009 har Morten Seierøe Pedersen fra Bygge- og Miljøteknik A/S (BMT) foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bygning. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med Eva Nanni og Anders Sparholt fra Frederikssund Kommune. Undersøgelsen blev foretaget, da tidligere lejer havde gener ved ophold i boligen. Ved en rapport fra Teknologisk Institut af den 29. oktober 2008 blev det konstateret at boligen er kraftigt angrebet af synlig skimmelvækst. I den pågældende rapport anvises såvel supplerende undersøgelser som afrensning af skimmel på synlige overflader. Udlejer foretog efterfølgende afrensning af skimmel på synlige overflader og malerbehandling. Huset har ikke været beboet siden efteråret Formålet med undersøgelsen den 19. maj var at af- eller bekræfte om der kunne konstateres skimmelsvampeangreb på ikke synlige overflader, og i givet fald at anvise muligheder for afhjælpning. Bygningsbeskrivelse Huset er opført i 1½ plan i Ydervægge er opført som hulmurskonstruktion med blank mur i gule teglsten. Indvendigt er væggene tapetserede og malede. Huset er opført med krybekælder med bjælkelag mellem krybekælder og stueplan. Tagkonstruktionen er et saddeltag med skønsmæssigt 50 graders hældning. Tagbelægningen er røde teglsten med understrygning. I stueplan er der stue, køkken, entré og lille viktualierum under trappen til 1. sal. 1. salen er udnyttet med to værelser og repos. Ud mod vejen er der på et senere tidspunkt opført en tilbygning i et plan. Der er ligeledes blank mur i gule teglsten, tilsyneladende opført som massivt murværk i helsten. Tagkonstruktionen er saddeltagskonstruktion med skønsmæssigt 10 graders hældning. Tagbelægningen er bølgeeternit. I tilbygningen er der fyrrum, baggang og badeværelse. Badeværelset er under total ombygning. Fyrrum og baggang var stort set færdigrenoveret den 19. maj med nyt klinkegulv, og gipsplader på træskelet ved ydervægge.

2 Side 2 Ydermure fremstår med en del revner. Vurdering af bygnings stabilitet fremgår af notat fra Grontmij Carl Bro A/S af den 4. maj I notatet vurderes det, at der ikke er risiko for bygningens stabilitet. Revner foreslås udbedret evt. med armeringsforstærkning. Ligeledes foreslås angreb af murbier udbedret. Undersøgelse I forbindelse med undersøgelsen blev der foretaget orienterende fugtmålinger på tilgængelige overflader. Fugtmålinger i træ blev udført med indstiksmåler af mærket Timbertest, type FM 510. Fugtmålinger på murværk og beton blev udført med kapacitetsmåler af mærket Tramex. Mætningspunktet for træ ligger ved 28 % træfugt. Skimmelsvampe kan danne vækst fra omkring 15 % træfugt. Trænedbrydende svampe kan danne vækst fra omkring 20 % træfugt. Ved måling i udluftede konstruktioner, såsom krybekældre og udluftede tagkonstruktioner, er træfugt op til % forventelige ved måling i maj. Prøver til analyse for skimmelsvampe blev udført vha. MycoMeter-prøver. Prøvenumre benævnes My. x og fremgår af tabel 1 herunder samt af plantegning i bilag 1. Der blev også udtaget materialeprøve til analyse for trænedbrydende svamp og råd. Prøven benævnes Mpr. 1 og fremgår også af markering på tegningsbilag. Analyserapport fremgår af bilag 2. Fotos fremgår af bilag 3. Ude Oversigtsbilleder fremgår af foto 1-3. En tagnedløbsbrønd var fjernet ved den østvendte gavl ved sammenbygningen med tilbygningen. Tagnedløbsrør afvander ned i et gravet hul tæt op ad bygningen. Ved bygningens sydøstlige hjørne var en tagnedløbsbrønd gravet fri. Det blev registreret, at der ikke var anvendt korrekt brønd, men at betonrør var tilpasset i en utæt 90 graders samling (foto 4). Der blev registreret fire åbne ventilationsåbninger og en tilmuret ventilationsåbning med riste i sokkel (også markeret på planskitsen). Hver åbning målte 24 x 7 cm svarende til et effektivt åbningsareal på ca. 85 cm 2 efter fradrag af riste. Ved taget blev der registreret meget åbne samlinger i tagdækningen ved en glassten. Understrygningen var synlig udefra i et område ved den vestlige gavl, formodentlig som følge af at mørtel er blevet trykket ud mellem teglene ved reparationsarbejde (foto 5). Ligeledes sås at rygningen var lagt om i mørtel, og at arbejdet ikke var udført håndværksmæssigt korrekt (foto 6).

3 Side 3 Stueplan Tilbygning I fyrrummet og i gangen var der opsat gipsplade på 20 mm træskelet på ydervægge. Der var tilsyneladende isoleret med 20 mm polystyren i hulrummet. Der var tilsyneladende ikke monteret dampspærre. Mht. loftet kunne det registreres, at der var dampspærre i form af alukraft. Ved skorstenen kunne der dog ses lys udefra ved en smal sprække gennem tag og loft. I badeværelset, hvor vægpuds var blevet fjernet på de nederste ca. 1,5 m, kunne der ikke registreres vandret fugtspærre ved sokkel i ydervæggen. I skillevæggen mod fyrrummet var der vandret fugtspærre ca. 2 skifter over gulv. I badeværelset var der opsat nyt loft af vådrumsgips. Det vides ikke med sikkerhed, om der er monteret dampspærre herover, eller i hvilket omfang tidligere loft med skimmel er blevet fjernet. Det blev registreret, at fuge mellem loftsplade og vægge var udført med mørtel, hvilket ikke regnes for damptæt. Køkken Der blev målt 18 % træfugt i fodpanel på ydervæggen Fodpanel og gulv i skabet var i øvrigt med malet glasvæv. På gulvet blev der målt 20 % træfugt. Fodpanelet blev demonteret, og My. 1 blev udtaget på bagsiden af fodpanelet, som fremstod med synlig skimmel og med delvis nedbrydning på bagsiden (foto 7). Efter demontering af fodpanelet kunne der registreres en tydelig muglugt i hele køkkenet til trods for, at alle vinduer i hele huset stod på klem. Der kunne ikke måles forhøjede fugtniveauer i ydervæggen bagved fodpanelet. I gulvet under skuffeelementet, dvs. ved skillevæggen ind mod stuen blev der målt % træfugt. Gulvet blev åbnet i højskabet ved skillevæggen mod entréen. My. 3 blev udtaget på undersiden af gulvbrættet, som fremstod med synlig skimmel (foto 8). Der blev målt 19 % træfugt i undersiden af gulvbrættet. Der kunne mærkes en tydelig muglugt fra krybekælderen. Umiddelbart under gulvbrædderne var der isoleret med vingemåtter pakket i papir. Papiret fremstod meget fugtigt og med synlig skimmel. My. 4 blev udtaget på dette papir (foto 9). Der kunne registreres forholdsvis kraftig nedbrydning i bjælker under gulvet, hvor Mpr. 1 blev udtaget til undersøgelse for råd og trænedbrydende svamp. Der blev målt % træfugt i bjælker. I bunden af krybekælderen var der tilsyneladende støbt et betondæk. Dette var dog meget porøst, smuldrende og fugtigt.

4 Side 4 Stue I stuens sydøstlige hjørne blev der skåret en åbning i glasvævet umiddelbart over fodpanelet. Herefter kunne der registreres kraftig synlig vækst af skimmelsvampe bagved glasvævet (foto 10). Det blev vurderet, at prøvetagning ikke var nødvendig. Der blev målt ca. 15 % træfugt i fodpanelet i dette område. I stuens sydvestlige hjørne blev der også skåret en åbning i glasvævet umiddelbart over fodpanelet. Her kunne der ligeledes registreres synlig forekomst af skimmel bagved glasvævet. Der blev målt ca. 15 % træfugt i fodpanelet i dette område. Ved åbning ca. 1 m over gulv var der ikke synlig forekomst af skimmel bagved glasvævet (foto 11). I stuens nordvestlige blev der også skåret en åbning i glasvævet umiddelbart over fodpanelet. Der var svagere skimmellignende aftegninger bagved glasvævet, hvor My. 2 blev udtaget (foto 12). Der blev målt ca % træfugt i fodpanelet i dette område. Det skal bemærkes, at der ikke kunne måles forhøjede fugtniveauer på væggene i stuen. Mht. gulvet i stuen, var der blevet lagt nyt gulv med laminatlignende belægning. Nyt gulv er formodentlig lagt ovenpå eksisterende gulve. Der kunne ikke måles forhøjede fugtniveauer ved måling på nyt gulv. Det blev registreret at gulvet falder betydeligt hen mod stuens sydvestlige hjørne. Viktualiekælder Det lille rum under trappen er med gulvkote ca. 60 cm under øvrige gulve i stueplan. Vægge fremstår stedvist med skimmellignende aftegninger. Gulvbelægningen er nyere trærist af trykimprægneret træ. Betongulvets beskaffenhed herunder kunne ikke kontrolleres. 1.sal Der var ingen synlige fugtaftegninger på de nymalede overflader. I det lille værelse blev der skåret en åbning i gipsbeklædning på skråvæggen der var ingen synlige fugtaftegninger på bagsiden af gipspladen (foto 14). Ved besigtigelse i skunke og tagrum kunne det registreres, at understrygningen var faldet ud mange steder (foto 15).

5 Side 5 Prøveresultater Skimmelsvampe Ved hjælp af MycoMeter-metoden kan mængden af svampebiomasse bestemmes på prøvetagningsstedet. Resultatet af de udtagne prøver fremgår af tabel 1. Prøve nr. Prøvetagningssted Overflade Analyseresultat [MycoMeter-tal / kategori] My. 1 Køkken. Bagside af fodpanel 3936 / C My. 2 Stue Skillevæg bagved glasvæv 3029 / C My. 3 Køkken Underside af gulvbræt 547 / C My. 4 Køkken Papir på vingemåtte 7869 / C Tabel 1. Mikrobielle prøver analyseret vha. MycoMeter-metoden Vurderingsgrundlag for MycoMeter-prøver: Kategori MycoMeter-tal Beskrivelse A MycoMeter-tal 25 Værdien er under normal baggrundsværdi. Acceptabel. B 25 > MycoMeter-tal 450 Værdien er over normalt baggrundsniveau. Kan skyldes støvophobning. C MycoMeter-tal > 450 Værdien er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Som hovedregel uacceptabelt. Analyseresultater inddeles i ovenstående kategorier. Derudover vurderes analyseresultater ud fra forholdene på prøvetagningsstedet mht. synlige aftegninger, fugtniveauer og udbredelse. Trænedbrydende svampe Efter prøvetagning blev materialeprøve indleveret til analyse hos Bøgh & Helstrup, Bygningsbiologisk Rådgivning. Analyseresultater fremgår af bilag 2. Prøve 1 viste angreb af angreb af Gul tømmersvamp af rådagtig karakter og råd. Skaden vurderes at være en rådskade. Behandling af sådanne skader udføres ved bortskæring eller kanthugning af angrebet materiale. Herefter foretages behandling med et imprægneringsmiddel, og der udskiftes eller forstærkes med trykimprægneret tømmer. Ved kraftige eller omfattende skader udskiftes tømmer generelt i stedet for bortskæring eller kanthugning af angrebet materiale.

6 Side 6 Vurdering I huset er der fortsat omfattende skimmelsvampeangreb, som vurderes at kunne påvirke indeklimaet. Skimmelsvampene vurderes at forekomme i stor udstrækning i krybekælderen, på isolering og på undersiden af gulvbrædderne, samt på den nederste del af ydervægge i stueplan. Det vurderes, at der kan være flere årsager, som i kombination kan have ført til forekomst af skimmelsvampe i krybekælderen: Dårlige afløbsforhold fra tagnedløbsbrønde. Kondensering, hvilket i praksis altid vil finde sted i større eller mindre grad i krybekældre. I ældre bygninger uden dampspærre i gulvkonstruktionen, øges risikoen for kondens. Opstigende og indtrængende grundfugt forekommer hyppigt i ældre krybekældre, da der ofte ikke er tilstrækkeligt kapillarbrydende lag under betondækket, og da ydervæggene ofte ikke er fugtisolerede. Desuden er der ikke er tilstrækkelig opvarmning til at temperaturforskellen kan trykke fugten nedad. Det bemærkes, at der ved en bjælkeende blev konstateret svampeangreb af rådagtig karakter. Generelt viser sådanne angreb, at der har været tale om længerevarende og kraftig opfugtning. Afhængigt af sådanne angrebs udstrækning, kan de have betydning for gulvenes stabilitet. Det vurderes som sandsynligt, at sådanne angreb er årsag til den forholdsvis kraftige sætning i gulvet ved stuens sydvestlige hjørne. Med hensyn til den nederste del af ydervæggene ses to mulige årsager, som i kombination kan have ført til angreb af skimmelsvampe: Fugt fra krybekælderen har påvirket fodpanel og den nederste del af vægpudsen, da puds kan trække fugt som en væge. Tidligere beboeres brugeradfærd kan have medført kondensering på kølige vægoverflader. Brugeradfærd drejer sig om opvarmning, udluftning og tæt møblering op ad kølige ydervægge. I køkkenet kunne der ikke måles fugt på murværk bagved opfugtet fodpanel, hvorfor opstigende grundfugt ikke vurderes at forekomme i murværket over soklen. I tilbygningens ydervægge vurderes der at være risiko for skimmelangreb (eller udvikling af skimmelangreb) bagved gipsbeklædninger, som tilsyneladende er opsat uden dampspærre på vægge, hvor der er risiko for opfugtning som følge af manglende vandret fugtspærre ved sokkel. I tilbygningens tag vurderes der også at være risiko for forekomst af skimmel som følge af utætheder i en formodentlig gammel dampspærre. Det påpeges desuden, at der kan være øget risiko for vandindtrængning ved bølgeeternitplader lagt under den normale minimumshældning på 14 grader.

7 Side 7 På 1. sal var der ikke synlige tegn på forekomst af skimmel, og der kunne ikke måles aktuelt forhøjede fugtniveauer. En vis forekomst af skimmel vurderes dog at kunne forekomme på spær, lægter og underside af teglsten, hvilket er forventeligt i ældre tagkonstruktioner, hvor der ikke kan antages at være tæt dampspærre. Det vurderes desuden, at utætheder som følge af manglende understrygningsmørtel, kan have medført skimmelsvampeangreb i varierende omfang. Da tagkonstruktionen ikke er udluftet med ventilationsspalter ved tagfod og kip, vurderes det, at der kan være en vis risiko for at skimmel i konstruktionen kan påvirke indeklimaet på 1. sal. Risikoen for at indeklimaforholdene bliver uacceptable øges med beboeres følsomhed overfor skimmel. Personer, som i forvejen har allergi, eller som er allergisk disponerede, reagerer hurtigere og kraftigere end raske personer. Konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderes følgende: Der er konstateret udbredt forekomst af skimmelsvampe i krybekælderen og på undersiden af gulvbrædderne i stueplan. Der er desuden uacceptabel forekomst af skimmelsvampe bag ved tapeter i stueplan. I tilbygningen ses risiko for forekomst eller udvikling af skimmelsvampe bagved gipsplader på ydervægge samt i lof/tag. På 1. sal ses risiko for, at skimmel i tagkonstruktionen kan påvirke indeklimaet. Afhjælpning og videre undersøgelser foreslås gennemført iht. retningslinier i følgende handlingsplan. Handlingsplan Ydervægge i stueplan Fodpaneler og som minimum den nederste meter af tapetet fjernes på alle vægge. Køkken fjernes også. Såfremt mørke skimmelaftegninger strækker sig højere op ad væggene end 1 m udvides arbejdsområdet. Puds med mørke aftegninger, plus ca. 0,5 m sikkerhedszone, fjernes. Herefter afrenses murværket for skimmelsvampe. Såfremt døre og indfatninger ønskes genanvendt, skal disse afrenses på bagsiden før genmontage. Krybekælder Med henvisning arbejdstilsynets praksis må der ikke arbejdes i krybekældre under 60 cm højde. Krybekælderens højde blev ikke målt i forbindelse med undersøgelserne, men supplerende skal det oplyses, at ved højder på cm må den enkelte person ikke arbejde mere end 1 time om dagen i den pågældende krybekælder (den daglige maksimale arbejdstid kan begrænses yderligere ved anvendelse af personlige værnemidler).

8 Side 8 Desuden kræver behandling af rådskader også temmelig omfattende arbejde i krybekælderen. Sidst, men ikke mindst, skønnes det ikke muligt at forbedre krybekælderen, så den kan fungere i fugtteknisk henseende efter en renovering. På baggrund af de ovennævnte forhold ses der ikke realistisk mulighed for at foretage skimmelsvampeafrensning og behandling af rådangreb i krybekælderen. Mulighed for fjernelse af skimmelsvampe, og fremtidig eliminering af ny vækst, ses ved fjernelse af gulve og bjælkelag. Herefter fjernes betondækket i krybekælderens bund. Krybekælderens ydervægge, samt bærende vægge og punktfundamenter afrenses for skimmelsvampe. Herefter fyldes krybekælderen med kapillarbrydende lag af nøddesten eller Leca, hvorpå der lægges polystyren støbeplader. Nyt betondæk udstøbes, evt. med varmeslanger til gulvvarme. Alle afløb fra huset kontrolleres og moderniseres i nødvendig udstrækning. Tilbygning Såfremt nærmere undersøgelser viser, at der forekommer, eller er risiko for udvikling af, skimmelsvampeangreb bagved gipsplader på ydervægge, anbefales gipspladerne fjernet. Murværket afrenses for skimmelsvampe i nødvendigt omfang. Ønskes væggene genisoleret anbefales udvendig isolering som den mest optimale løsning i fugtteknisk henseende. Indvendig efterisolering med dampspærre og pladebeklædning frarådes som hovedregel, da løsningen er meget sårbar overfor selv meget små utætheder i dampspærre eller klimaskærm. Hvis der ikke er vandret fugtspærre i bunden af ydervæggene, kan løsningen ikke gennemføres. Alternativt anbefales MicroTherm, hvis der skal opsættes indvendig efterisolering. MicroTherm er et mineralsk plademateriale der består af ren silikat. Det monteres uden dampspærre. Risikoen for fremtidige skimmelangreb er meget lille, da materialet er åndbart og ikke indeholder organiske materialer. Efter opsætning kan pladerne pudses eller spartles. Afsluttende malerbehandling er med kalk- eller silikatmaling. Der må ikke tapetseres. Loft/tag undersøges nærmere for skimmel. Samtidigt vurderes dampspærrens tæthed. Såfremt der forekommer skimmel i uacceptabelt omfang, må skimmelsvampeafrensning anbefales. Hvorvidt arbejdet bedst kan udføres oppefra eller nedefra, og om loft og/eller tagbelægning skal udskiftes, må komme an på resultaterne af de nærmere undersøgelser. Dog må det påpeges, at eksisterende tagplader formodes at ligge ved for lav taghældning, hvilket som hovedregel anbefales afhjulpet. Ved renovering af taget, kan der blive tale om, at der skal isoleres op til de nye krav i bygningsreglementet, hvilket kan medføre isoleringstykkelse omkring 300 mm. Hvis isoleringstykkelsen øges over mm anbefales ny dampspærre under alle omstændigheder.

9 Side 9 1.sal Loft- og tagkonstruktionen undersøges nærmere for skimmel. Såfremt der påvises uacceptable skimmelsvampeforekomster, må skimmelsvampesanering anbefales. Såfremt der skal foretages skimmelsvampesanering af tagkonstruktionen vil det være nærliggende at foretage modernisering, sådan at det utætte tag med manglende understrygning erstattes med nyt tag. Også i denne situation kan der blive tale om, at der skal isoleres op til de nye krav i bygningsreglementet. Generelt Når ovenstående arbejder er gennemført skal der foretages en grundig rengøring. Rengøringsarbejdet indledes med en grundig støvsugning af alle overflader (lofter, vægge, gulve, lysarmaturer, faste skabe, m.v.) Støvsugeren skal være med HEPA-filter. Efterfølgende foretages afvaskning af alle lodrette og vandrette overflader. I forbindelse med rengøringsarbejdet skal der opsættes luftrenser med HEPA-filter eller med afkast til det fri. Vi anbefaler som hovedregel, at skimmelsvamp afrenses efter micro clean -metoden, der er uden brug af kemikalier. Afrensningen kan blandt andet foretages af følgende firmaer med licens: ABVAC ISS SSG Anders Andersens Rengøring Micro Clean Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at firmaet Micro Clean A/S delvis har samme ejergruppe som Bygge- og Miljøteknik A/S, og at MicroTherm forhandles via Micro Clean A/S. Hørsholm, den 12. juni 2009 Morten Seierøe Pedersen Bygge- og Miljøteknik A/S msp@byggeteknik.com

10 BILAG 1. Side 10

11 BILAG 2. Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15 BILAG 3. Foto 1: Huset set fra vejen. Foto 2: Østvendt gavl

16 Side 16 Foto 3: Facade mod syd. Foto 4: Ved tagnedløb er der ikke anvendt brønd. Betonrør er tilpasset med utæt samling.

17 Side 17 Foto 5: Område med synlig understrygning. Foto 6: Rygning lagt om. Murerarbejdet er ikke udført håndværksmæssigt korrekt.

18 Side 18 Foto 7: Bagside af fodpanel på ydervæg i køkken, hvor My. 1 blev udtaget. Foto 8: Underside af gulvbræt i køkken, hvor My. 3 blev udtaget.

19 Side 19 Foto 9: Papir på vingemåtte med synlig skimmel, hvor My. 4 blev udtaget. Foto 10: Synlig skimmel bagved glasvæv.

20 Side 20 Foto 11: Synlig skimmel bagved glasvæv umiddelbart over gulv. Ikke synlig skimmel ca. 1 m over gulv. Foto 12: Svagere aftegninger bagved glasvæv, hvor My. 2 blev udtaget.

21 Side 21 Foto 13: Viktualiekælder. Foto 14: Åbning af skråvæg i lille værelse på 1. sal. Ingen synlige aftegninger på bagsiden af gipspladen.

22 Foto 15: Understrygning faldet ud Side 22