Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Transkript

1 Til: Skoleudvalget Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes Klub 789 og Ungehusene Uddrag af Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2008 Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Dette kapitel handler om etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter dagtilbudsloven. Etableringsform - institutioner eller andre organisationsformer Efter dagtilbudsloven kan klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge være etableret som institutioner eller i andre organisationsformer. Klubtilbud kan således etableres i forskellige organisationsformer og skal ikke kun opfattes som en institutionsform, hvor børn og unge er tilmeldt og selv henvender sig. Klubtilbud kan også ses som en arbejdsform, som aktivt og opsøgende kan målrette sin indsats såvel på det generelle fritidsområde som i forhold til børn og unge, der har et behov for særlig socialpædagogisk støtte. Der kan eksempelvis være tale om opsøgende arbejde på gadeplan. Driftsform Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan drives enten af en eller flere kommuner som et kommunalt klubtilbud, af en privat leverandør som selvejende klubtilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen, eller af private leverandører som privat klubtilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen Private klubtilbud m.v. Etablering af et privat klubtilbud skal baseres på en aftale mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør, som ønsker at drive klubtilbuddet. Aftalen regulerer forholdet mellem kommunalbestyrelsen og klubtilbuddet og danner grundlag for kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet og udførelse af tilsynsforpligtelsen.

2 Størst mulig fleksibilitet Bestemmelsen om etablering og drift af private klubtilbud er indført for at skabe størst mulig fleksibilitet med hensyn til at tilrettelægge en varieret struktur på klubområdet tilpasset lokale forhold og lokale behov. Herigennem er der mulighed for, at grupper i lokalmiljøet selv i stor udstrækning kan være med til at forme og præge fritidstilbuddene på egne præmisser og samtidig medvirke til at dække den lokale efterspørgsel efter klubtilbud m.v. til større børn og unge. Endvidere er det en måde, hvorpå det offentlige kan opfylde sin forpligtelse på dette område ved at indgå samarbejde med organisationer, frivillige foreninger, private med videre. Hvem kan oprette private klubtilbud? En aftale om etablering og drift af et privat klubtilbud kan indgås med eksempelvis frivillige organisationer, beboerforeninger, forældregrupper eller andre, der ønsker at etablere og drive klubtilbud til større børn og unge i lokalområdet. Der er ingen krav til, hvordan gruppen er sammensat. Initiativtagerne til det private klubtilbud forudsættes selv at finde egnede lokaler, fastsætte målgruppe, form for deltagelse, personalenormering og personalesammensætning, herunder eventuel frivillig arbejdskraft, åbningstid med videre. Den daglige drift, herunder regnskabsføring, tilrettelægges af det private klubtilbud. Aftale om etablering og drift af et klubtilbud kan indgås med klubtilbud, hvor unge selv er initiativtagere, men da kommunalbestyrelsen alene kan yde tilskud til myndige personer, er det en forudsætning, at voksne har det overordnede og juridiske ansvar og indgår den forpligtende aftale med kommunalbestyrelsen om modtagelsen af tilskuddet. Private klubtilbud kan ikke trække overskuddet ud af driften Indgåelse af aftale Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den vil indgå aftale med et privat klubtilbud om etablering. En kommunalbestyrelse er ikke uden videre forpligtet til at indgå aftale med et privat klubtilbud, blot fordi den tidligere har indgået tilsvarende aftale med et andet klubtilbud. Kommunalbestyrelsen er således berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes kommunalbestyrelsen generelt ønsker at udmønte sin forpligtelse efter dagtilbudslovens 4. Børn og unge med særlige behov Klubtilbud skal være åbne også for børn og unge, som kræver en særlig indsats. Modtages børn og unge med særlige behov, må der tages hensyn hertil ved indgåelsen af aftalen og ved fastsættelsen af størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet. Se nærmere herom i afsnittet Målrettet udsatte børn og unge i kapitel Aftalens indhold Aftalen mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør, der ønsker at drive klubtilbuddet, regulerer som sagt forholdet mellem kommunalbestyrelsen og klubtilbuddet

3 og danner grundlag for kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet og udførelse af tilsynsforpligtelsen. Aftalen kan eksempelvis indeholde følgende elementer: - Udpegning af en juridisk ansvarlig for modtagelsen af tilskuddet (en bestyrelse, forening, organisationer eller andre). - Mål og rammer for tilbuddets arbejde. - Tilbuddets aldersgruppe/målgruppe og antal medlemmer/deltagere/brugere, som der ydes tilskud på grundlag af. - Retningslinjer for børns og unges indflydelse. - Personalemæssige forhold. Hvem er ledelsen, og hvem har det pædagogiske ansvar?kommunalbestyrelsen kan i kraft af sin tilsynsforpligtelse fastsætte visse krav til personalebemandingen. - Størrelsen af det kommunale tilskud til tilbuddet. Med hvilket varsel kan tilskuddet ændres? Kommunalbestyrelsen skal her være opmærksom på klubtilbuddets muligheder for at overholde sine forpligtelser, f.eks. i henhold til overenskomster eller funktionærloven. - Børn og unge med særlige behov. Hvordan kan de integreres, og med hvilket beløb skal tilskuddet forhøjes? - Optagelse, udmeldelse og form for deltagelse. Besluttes dette af kommunalbestyrelse eller klubtilbuddet og efter hvilke kriterier? - Betaling - Lokaleforhold (herunder opfyldelse af kravene til de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige forhold, se kapitel 7) - Opsigelse af aftalen. Der bør gives passende varsel, således at klubtilbuddet kan opfylde sine forpligtelser over for tredjemand. - Tilbuddets ophør. Hvad skal der ske med en eventuel formue, og hvem skal udrede forpligtelserne? 28.4 Forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven Et selvejende eller privat klubtilbud er i kraft af aftalen med kommunalbestyrelsen om drift, en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse med videre finder anvendelse i forhold til borgerne. Når det endvidere drejer sig om den virksomhed, den selvejende eller det private klubtilbud udfører for kommunen, følger det af retssikkerhedslovens 43, Stk. 3, at tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og tilbuddet reguleres af forvaltningslovens 27, 29 og 32. Se nærmere om forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven i kapitel 38. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

4 30.2 Tilskud og forældrenes egenbetaling ved en plads i et privat klubtilbud Kommunens tilskud Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn eller ung, der er optaget i et privat klubtilbud efter 66, Stk. 4, som kommunalbestyrelsen har indgået en aftale med. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om driften af et privat klubtilbud, skal kommunalbestyrelsen give et tilskud til driften af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet til et privat klubtilbud, og tilskuddets størrelse afhænger derfor af den konkrete aftale mellem kommunalbestyrelsen og det private klubtilbud. Tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i det enkelte private klubtilbuds budget. Finansiering via private midler Private klubtilbud kan vælge at finansiere en del af deres driftsudgifter via private midler. Private klubtilbud er ikke sikret, at kommunen dækker den fulde driftsudgift for tilbuddet. Der er med andre ord mulighed for, at andre end kommunen og forældrene kan deltage i finansieringen af ordningens drift. Finansiering via private midler skal fremgå af driftsaftalen mellem kommunen og det private klubtilbud og af tilbuddets budgetter. Kommunalbestyrelsen er først forpligtet til at give tilskud fra det tidspunkt, hvor et barn eller en ung er optaget i et privat klubtilbud. Kommunens tilskud udbetales direkte til det private klubtilbud Forældrenes egenbetaling Forældrenes egenbetaling for en plads i et privat klubtilbud kan maksimalt udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter, som de er aftalt med kommunalbestyrelsen. Ved fastsættelse af forældrenes egenbetaling tages udgangspunkt i det enkelte private klubtilbuds budget. Kommunalbestyrelsen giver økonomisk fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud, se afsnit 30.5 samt søskendetilskud Forsyningsforpligtelsen Forsyningsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der er det nødvendige udbud af pladser i klubtilbud m.v. til kommunens børn og unge i aldersgruppen Tilbud omfattet af forsyningsforpligtelsen Forsyningsforpligtelsen på klubtilbudsområdet kan opfyldes ved, at større børn og unge tilbydes en plads i et kommunalt, selvejende eller privat klubtilbud eller andet socialpædagogisk klubtilbud. Herudover kan kommunalbestyrelsen udbyde et andet alderssvarende tilbud efter anden lovgivning f.eks. klubtilbud efter ungdomsskoleloven og folkeoplysningsloven eller andre fritidstilbud til større børn og unge.

5 Offentligt og privat samarbejde Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at der i kommunen findes de nødvendige tilbud. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sine forpligtelser ved at indgå samarbejde med foreninger, organisationer med videre og herved etablere private klubtilbud med kommunalt tilskud. Såfremt der ikke eksisterer private initiativer i kommunen, skal kommunen på anden vis sikre udbuddet af pladser i klubtilbud. Der henvises til de øvrige muligheder i dette kapitel.