Selvvalgte problemstillinger og kildebank
|
|
- Mia Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HistorieLab Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab et udviklings- og aktionsforskningsprojekt, hvis mål er at formulere didaktikker og finde metoder, som muliggør en mere elevstyret og problemorienteret undervisning i faget. Ifølge læreplanen forenklede Fælles Mål er skolefaget historie et problemorienteret fag, men i praksis tilrettelægges undervisningen som regel emneorienteret. Ofte er det nemlig svært for eleverne at udarbejde historiske problemstillinger, som de selv oplever som vedkommende. Og så kan det være en udfordring at finde tilgængelige kilder, som eleverne kan bruge. HistorieLabs undersøgelse af læreres og elevers syn på historiefaget (Knudsen & Poulsen 2016) giver indtryk af, at det som regel er læreren og de(t) tilgængelige læremidler, der afgør, hvad er undervises i, hvordan undervisningen organiseres, samt hvilke opgaver og spørgsmål eleverne 1 / 5
2 skal løse og besvare. Indholdet tilrettelægges også ofte kronologisk, så de ældste tider behandles i de yngste klasser for så at nærme sig nutiden i de ældste klasser. På den måde kommer historie til at fremstå som et fag, hvis kerne er formidling af et historisk stof. Dertil kommer, at eleverne er generelt ikke bevidste om, hvorfor og af hvem noget fra fortiden behandles i historieundervisningen, dvs. kriterier for indholdsvalg/fravalg Eleverne opfatter historie ud fra, hvordan deres lærere definerer faget (Knudsen & Poulsen 2016: 14) og evt. begrunder det ud fra ministerielle styredokumenter. Netop fordi læreren er så meget på i planlægningen, gennemførelse og evaluering, finder mange lærere det mere tidkrævende at undervise i historie end i andre fag. I denne stærkt lærer- eller læremiddelstyrede form for tilrettelæggelse af undervisningen har eleverne en passiv rolle ift. undervisningens form og indhold. En del elever oplever da også historie, som kundskaber og færdigheder, de blot skal tilegne sig, og at historieundervisningen kun i begrænset omfang har noget med deres eget liv at gøre. Det er i sig selv et problem. I fagformålet står der jo, at eleverne skal bruge det, de lærer i faget i deres hverdags- og samfundsliv.(1) For at eleverne skal opleve, at det de arbejder med i historiefaget er umiddelbart brugbart og har en nytteværdi i deres hverdagsliv, må undervisningen tilrettelægges, så eleverne engageres og får større indflydelse og ansvar for form og indhold. Dvs. at det i højere grad er eleverne, der aktivt skaber historisk indsigt ud fra undersøgelsesspørgsmål og problemstillinger, de har været med til at udarbejde. I en kommende artikel belyser vi historiske problemstillinger i en teoretisk og praktisk læringsmæssig sammenhæng. Forenklede Fælles Mål lægger op til at styrke elevernes historiske tænkning gennem øget elevengagement, fra udarbejdelse af historiske problemstillinger, som de søger at belyse ved hjælp af forskellige kildetyper til refleksioner over, hvordan og hvorfor historie bruges med forskellige hensigter. Hvis denne intention realiseres, kan faget opfylde en væsentlig dannelsesmæssig opgave, nemlig at bidrage til elevernes forståelse af, hvordan de selv og deres omgivelser er formet af historien, samt at de selv er medskabere af historie. Og helt konkret tager prøven i faget afsæt i, at eleverne søger at belyse en selvvalgt problemstilling. Problemorientering en gammel sag At formulere en didaktik og metodik for en undervisning, hvor eleverne er undersøgende og problemløsende, er ikke noget nyt. Intentionen i den såkaldte ny historieundervisning, som bl.a. Dansk Historielærerforening (nu: FALIHOS) søgte at lancere i begyndelsen af 1970 erne, var at ændre undervisningens fokus fra reproduktion og kundskabstilegnelse til, at eleverne arbejdede med disciplinen historie. Dvs. arbejdede metodisk med analyse og tolkninger af kilder, der kunne 2 / 5
3 belyse den valgte problemstilling. Ny historieundervisning slog aldrig rigtig igennem i grundskolen. Det skyldtes bl.a., at det didaktiske koncept var en slags videnskabelig metode light uden at eleven og hendes forståelse og tilgang til historie var medtænkt (Poulsen & Pietras 2016: 61). I læreplanen Klare Mål fra 2002 stod der i vejledningen, at Der undervises i emner/temaer og problemstillinger (Undervisningsministeriet 2002: 29). Begreberne emne og tema blev defineret, men ikke problemstillinger eller problemorientering. Vejledningen slog blot fast, at Undervisningen i faget er i sit udgangspunkt problemorienteret (Undervisningsministeriet 2002: 35). Ganske vist var der ved hvert eksempel på undervisningsforløb angivet 3-4 problemstillinger, der dog mest havde karakter af spørgsmål. I de efterfølgende læreplaner Fælles Mål fra 2004 (Undervisningsministeriet 2004: 71) og Fælles Mål 2009 (Undervisningsministeriet 2009: 33) oplyste vejledningerne enslydende, at Indholdet i historieundervisningen organiseres i emner og temaer med problemstillinger, og især i Fælles Mål fra 2004 blev problemorienteret undervisning, herunder forskellige niveauer af spørgsmål i en problemstilling, udfoldet. Hvorfor er problemorientering svært? Som HistorieLabs undersøgelse, Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen, viser og trods forventninger i de seneste læreplaner er den typiske undervisning organiseret i emner og temaer, men er sjældent reelt problemorienteret, dvs. er styret af problemstillinger. Både lærere og elever taler om problemstillinger, men ofte er der mest af alt tale om spørgsmål, der skal besvares. Et problem i et problemorienteret arbejde er andet og mere end et spørgsmål, en opgave eller en øvelse. Problemstillingen skal være rettet mod forhold, der umiddelbart forekommer problematiske ikke kun for eleven personligt, men i almindelighed, og som lægger op til, at eleven forsøger at belyse problemet og sætter det i en større sammenhæng. Der er ikke mangel på vejledninger i historiesystemer og på historieportaler til, hvordan elever med rådgivning fra læreren formulerer historiske problemstillinger. I fysik/kemi og andre naturfaglige fag er det almindeligt, at eleverne arbejder problemorienteret så hvorfor er det tilsyneladende svært i historie? Deltagerstyring er en forudsætning for problemorienteret arbejde. Eleverne må altså være indstillede på selv at styre processen selvfølgelig med rådgivning fra læreren. Den anden forudsætning for et vellykket problemorienteret arbejde er selve problemstillingen: Eleven skal for det første opleve problemstillingen som meningsfuld Problemstillingen skal være faglig relevant i forhold til fagets kompetenceområder og bidrage til, at eleverne når de opstillede mål 3 / 5
4 Belysningen af problemstillingen skal have en generel nytteværdi for eleverne altså et kognitivt perspektiv, der bidrager til, at eleverne bliver bedre i stand til at forstå og begrebsliggøre historiske forklaringer og relatere dem til egen livsverden. Især det at finde en meningsfuld historisk problemstilling kan være en udfordring. Eleven må blive opmærksom på et historisk fænomen eller sammenhæng, der bringer ham i vildrede, undrer ham, vækker hans nysgerrighed og ønske om at undersøge det nærmere. Men for mange elever er historien allerede fortolket og skrevet, så hvad er der tilbage at undre sig eller komme i vildrede over, jf. Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen (Knudsen & Poulsen 2016: 29): Historie bliver også ofte i interviewsamtalerne sidestillet med noget, der er sket dvs. noget fortidigt og afsluttet og endvidere med noget, der er overleveret i denne afsluttede form til os i dag. For at stille historiske spørgsmål og kunne bearbejde dem til en problemstilling må eleverne øve sig i at tænke historisk, møde og forholde sig til en fortid, hvilket ikke altid er naturligt eller intuitivt for eleverne. For at arbejde problemorienteret i historie er det altså ikke nok, at eleverne øver sig i at opfylde formelle krav i formulering af problemstilling. Eleverne må først udfordres og motiveres. Læreren må finde igangsættende anslag, der tricker, at eleverne finder det interessant at arbejde undersøgende og historieskabende med et historisk fænomen, sammenhæng eller begivenhed. Spørgsmålet er, af hvad og hvordan eleverne trickes, så de kan udarbejde egnede historiske problemstillinger, som de kan bruge som retningsgivende for valg af og arbejde med kilder og på den måde finde frem til lødige svar på de stillede spørgsmål. Måske kan trickere være særlige spørgeteknikker, der lægger op til historisk refleksion (og ikke gæt-hvad-læreren-tænker). Eller det kan være oplæg til diskussion, provokerende udsagn, filmklip, rolle-, situations- og dilemmaspil, kontrafaktiske fortællinger. Når eleverne evt. med vejledning fra læreren har udarbejdet funktionelle historiske problemstillinger, må de også finde egnede kilder, og den fase i processen er ikke altid så ligetil. Udviklings- og aktionsforskningsprojekt HistorieLab ønsker at medvirke til at udvikle en didaktik, der styrker elevernes forudsætninger for at arbejde problemorienteret i faget, fordi vi mener, at det i overensstemmelse med intentionerne i læreplanen kan fremme deres kompetencer til at reflektere historisk og bruge historie til forståelse af deres liv og samfund. Derfor gennemfører HistorieLab fra efteråret 2016 i samarbejde med historielærere og deres klasser et udviklings- og aktionsforskningsprojekt, hvor vi afprøver og eksperimenterer med forskellige fremgangsmåder til at udfordre eleverne, så deres interesse og nysgerrighed for 4 / 5
5 Powered by TCPDF ( historiske forhold vækkes, og hvor vi søger at dokumentere, hvad og hvorfor noget virker. For at eleverne kan arbejde med afsæt i selvvalgte problemstillinger, må de have adgang til en række kilder. I den sammenhæng er HistorieLab i gang med at opbygge en kildebank, der rummer eller giver adgang til et større antal kilder af forskellige typer. De skriftlige kilder er bearbejdede på to niveauer, så de bliver tilgængelige for henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. I projektperioden fokuseres på tematikker og problematikker, der knytter sig til slaveriet og de Dansk Vestindiske Øer, og kildebanken centreres herom i første runde. Det er dog visionen, at kildebanken også skal omfatte andre tematikker. Kildebanken bliver en søgbar portal, som bliver gratis tilgængelig for alle. Skal du i skoleåret undervise i historie på mellemtrinnet eller i overbygningen, og er du og din klasse interesseret i at deltage i udviklings- og aktionsforskningsprojektet eller vil vide mere om det, kan du kontakte medarbejder ved HistorieLab Jens Aage Poulsen. Forfatter: Jens Aage Poulsen Litteratur Knudsen, H.E. & Poulsen, J.Aa. (2016). Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen. Vejle: HistorieLab Poulsen, J.Aa. & Pietras, J. (2016). Historiedidaktik mellem teori og praksis. Latvia: Hans Reitzels Forlag Undervisningsministeriet (2002). Klare Mål. Faghæfte 4. Historie Undervisningsministeriet (2004). Fælles Mål. Faghæfte 4. Historie Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål. Faghæfte 4. Historie 1. Se fagformål under Historie Fælles Mål, læseplan og vejledning 5 / 5
Har læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereSådan kan man arbejde med læremidlet
Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereHistory Makers elever skaber historiske monumenter
HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?
Læs mereLærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer
Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereKan elever arbejde problemorienteret med kilder i historie?
Kan elever arbejde problemorienteret med kilder i historie? RAPPORT Kan elever arbejde problemorienteret med kilder i historie? Redaktion: Rikke Alberg Peters Jens Aage Poulsen Dorthe Godsk Larsen Rikke
Læs mereLæreplaner er mest for nyuddannede
HistorieLab http://historielab.dk Læreplaner er mest for nyuddannede Date : 9. februar 2016 Det er ikke ualmindeligt, at historielærere med flere års erfaring ikke mere tager det med læreplaner så tungt.
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereRAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL
Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mereHistorie Læseplan 2019
Historie Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereKildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen
Kildearbejde i historieundervisning Workshop 300119 Heidi Eskelund Knudsen Hvad skal vi lave? Kildekritik vs. kildearbejde (fagdidaktisk tilgang + metaplan ) Den historiske baggrund (historiografien) Fagligt
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereLærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereHistorie udeskole - lokalområde. Udeskoledidaktik med historie i lokalområderne
Historie udeskole - lokalområde Udeskoledidaktik med historie i lokalområderne Udeskole ifgl. A. N. Jordet Udeskole er en måde at arbejde med skolens indhold på hvor elever og lærere bruger nærmiljø og
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereHistoriefaget i fokus
RAPPORT Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen Heidi Eskelund Knudsen Jens Aage Poulsen et SKJERN SKJERN Historiefaget i fokus 1. udgave 1. oplag HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie-
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEt overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.
Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereFrederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer
Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer Efteråret 2014 7. november 1 Indhold Indhold... 2 Proces... 2 Reformens 3 formål... 3 Præmis og indhold... 3 Forslag... 5 Medier og samfund... 6 Sundhed
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereForenklede Fælles Mål Viden i historiefaget
Forenklede Fælles Mål I de seneste årtier har læreplanerne haft stadig kortere levetid. Først i skoleåret 2011-12 var historiekanon, der af mange blev anset for det centrale i læreplanen Fælles Mål 2009,
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget historie
Opdateret maj 2018 Læseplan for faget historie Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 3.-4. klassetrin 4 Kronologi og sammenhæng 4 Kildearbejde 5 Historiebrug 6 2. trinforløb for 5.-6. klassetrin 6 Kronologi
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereForenklede Fælles Mål i historie en håndsrækning
Forenklede Fælles Mål i historie en håndsrækning Anders Peter Nielsen Heidi Eskelund Knudsen Henriette Aaby Jens Aage Poulsen Loa Bjerre Martin Holm Nikolaj Petersen Tanja Andersen Redaktion: Jens Aage
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereEt oplæg til projektarbejdsforløb
Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereWorkshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.
Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereHvad er en god problemstilling egentlig?
04 Learning Tech Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi Hvad er en god problemstilling egentlig? Af Jens Aage Poulsen & Rikke Alberg Peters Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mere