Det fokuserede kliniske spørgsmål
|
|
- Ellen Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur., ph.d. UCSF 1
2 Formålet er, at gennemgå følgende: Formål 1. Fokuseret klinisk spørgsmål og hvorfor vigtig? 2. Forskellige typer af kliniske spørgsmål. 3. PICO modellen og anvendelse af den. 4. Eksempler på fokuserede kliniske spørgsmål. Mål At kursisterne kan udarbejde et fokuseret klinisk spørgsmål 2
3 Udarbejdelse af Fokuserede Klinisk Spørgsmål Identificering af problemstilling Udarbejdelse af fokuserede spørgsmål Udarbejdelse af søgestrategi Systematisk litteratursøgning Vurdering af litteratur Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur Resumering i evidenstabel Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearing House for Sygepleje, Aarhus Universitet
4 Hvorfor overveje spørgsmålene? Det første skridt i evidensbaseret praksis er at stille det rette spørgsmål, hvis man strukturere et spørgsmål godt, er det lettere at finde evidensen. Et velformuleret spørgsmål er altafgørende for at fastlægge en god søgestrategi Jo mere præcist spørgsmål des mere præcise søgninger. Et velformuleret spørgsmål letter den kritiske læsning og gør den mere fokuseret, idet spørgsmålet er grundlaget for vurderingen af, om en artikel er relevant, når den skal læses kritisk. 4
5 Et fokuseret spørgsmål hjælper til at afgrænse litteratursøgningen at bevare fokus ved gennemgang og sortering af abstracts at bevare fokus ved gennemlæsning og kritisk vurdering af videnskabelige artikler at kontrollere, at spørgsmålet besvares så fyldestgørende som muligt 5
6 Derfor skal spørgsmålet være Entydigt og præcist Mulige at besvare Fokuserede
7 Typer af spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål type (Domain) Beskrivelse Hvordan afhjælpes Opioid induceret obstipation Hvad er patientens største bekymring ifm tilstanden? Hvordan har patienten det med at vende tilbage på arbejde? Er denne patient deprimeret? Interventionens effekt Patienternes erfaringer Diagnose (diagnostiske tests nøjagtighed) Hyppigt stillet. Handler om hvad vi konkret skal gøre Handler om at belyse, beskrive patientens subjektiv oplevelser af fænomenet Handler om at kunne identificere en tilstand/problem. Relaterer sig oftest til præcisionen af tilgængelige tests Er denne patient i risiko for at udvikle lymfødem Hvor hyppigt forekommer lymfødem hos kvinder med brystkræft Prognose og prædiktion (tilstandens forløb) Hyppighed og rate Handler om at kunne forudsige sandsynligheden for, at en patient vil udvikle en given tilstand Handler om at kende hyppigheden (prævalensen) og raten (incidens) af et 7 sundhedsproblem
8 Forgrunds- og baggrundsspørgsmål Et forgrundsspørgsmål stilles i en konkret klinisk sammenhæng. Det sigter mod at få svar på et konkret problem i forhold til en konkret patientgruppe. Svarene findes som regel i den nyere videnskabelige litteratur og må søges i nationale og internationale databaser. Et baggrundsspørgsmål er mere grundlæggende. Det sigter mod at få så meget viden som muligt om f.eks. en bestemt lidelse. Et baggrundsspørgsmål (og svarene) danner baggrund for en klinisk baggrundsviden, som er nødvendig for at kunne tage sig af patienterne i praksis. Svaret findes som regel i de mere udførlige medicinske fagbøger eller lærebøger. I konkret klinisk praksis er det især forgrundsspørgsmål, der stilles. *FORGRUNDSSPØRGSMÅL = DET FOKUSEREDE KLINISKE SPØRGSMÅL 8
9 Hvordan udformes et fokuserede klinisk spørgsmål? - anvendelse af PICO model? PICO er et akronym for Patient, Intervention, Comparison and Outcome. PICO modellen indeholder fire elementer som kan hjælpe organisere og konkretisere en klinisk problemstilling. PICO er en model som kan benyttes til at strukturere og formulere et fokuseret klinisk spørgsmål. 9
10 Et fokuserede klinisk spørgsmål indeholder ofte fire elementer Akronymet for strukturen hedder PICO + Klinisk retningslinje 10
11 Hvorfor PICO modellen? Opdeling af et problem i mindre enheder forbedrer specificiteten og klarheden af en klinisk problemstilling Strukturering og præcisering af spørgsmålene gøre det lettere at finde svarene Fører til en mere nøjagtig søgningsstrategi Resulterer i mere præcise søgningsresultater 11
12 PICO modellen 4 elementer Patients: Hvilke patienter drejer det sig om? Intervention: Hvilken intervention drejer det sig om? Comparator: Hvad er alternativet til interventionen, hvad sammenligner man med? Outcome: Hvilke outcome er der tale om? 12
13 Patient, Population, Problem Spørg: Hvem skal modtage behandlingen? Hvad er tilstanden eller problemet? Patient eller patientgruppe Alder, køn Uddannelse, etnisk herkomst Sygdommen eller tilstand, sygdommens sværhedsgrad Behandlings eller pleje kontekst (care setting) 13
14 Intervention eller eksponering Spørg: Hvilken behandling eller intervention drejer det sig om? Hvilken situation placeres patienterne i? Type af behandling (pleje, medicinsk behandling, procedure, terapi, nonfarmakologisk intervention, screening) Interventionens dosering (dosering, hyppighed, varighed) Interventionens tidsfase (forebyggelse, tidligt, advanceret) Delivery (hvem udfører interventionen og hvor?) 14
15 Sammenligning /alternativ Spørg: Hvilket alternativ findes der? Hvor meget og hvordan forventes behandlingen at være bedre end tidligere eller nuværende? Andre interventioner Tidligere eller eksisterende behandlingsmetode, sædvanlig pleje og behandling Ingen behandling eller placebo - der behøver ikke altid være en sammenligning Andre patientgrupper 15
16 Resultat/effektmål Spørg: Hvilket effektmål? Hvordan måles effekten af behandlingen/interventionen? Målbare! Hvad forventes der at kunne opnås? Hvilke kliniske måleparametre? Hav fokus på de primære effektmål, som er vigtige for patienten. Lindring af symptomer (træthed, smerte eller symptombyrde osv) Forebyggelse (sår, fald, komplikationer) Heling (sårheling, knoglebrud) Reducerer bivirkninger, komplikationer (infektioner) Forbedring af livskvalitet og emotionel velbefindende (depression) Effektiv omkostninger (kortere indlæggelsesdage, effektive behandling) 16
17 Eksempel 1: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan behandles et venøst sår bedst muligt? Fokuseret klinisk spørgsmål: Er der evidens for at helingsprocessen er kortere ved fugtig sårheling sammenlignet med tør sårheling ved venøse bensår? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome venøse bensår fugtig sårheling tør sårheling helingsprocessen er kortere
18 Eksempel 2: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan behandles hudreaktioner efter strålebehandling bedst muligt? Fokuseret klinisk spørgsmål: Hvilken effekt har brug af glukokortikoidholdige midler sammenlignet med vandbaserede midler i forhold til behandling af hudreaktioner forårsaget af strålebehandling? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Patienter som modtager strålebehandling Glukokortikoidholdige midler Vandbaserede midler Reduceret hudreaktion
19 Eksempel 3: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan afhjælpes ødematøse ben efter hoftealloplastik? Fokuseret klinisk spørgsmål: Hvilken effekt har venepumpeøvelser sammenlignet med ingen interventioner i forhold til afhjælpning af ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik inden for de sidste 12 uger? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik indenfor de sidste 12 uger. Venepumpeøvelser Ingen interventioner Reduceret/intet ødem, Måleparametre kan være objektiv kvantificering af ødem eller subjektiv oplevelse af symptomlindring
20 Eksempel 4: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Kan man forebygge lymfødem med fysioterapi? Fokuseret klinisk spørgsmål: Er der evidens for, at en tidlige, systematisk fysioterapeutisk indsats kombineret med patientundervisning sammenlignet med patient undervisning alene kan afhjælpe sekundær lymfødem? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Brystkræft opererede kvinder med lymfødem Forebyggende fysioterapeutisk behandling kombineret med patientundervisning Patientundervisning Antallet af kvinde der udvikler klinisk betydende lymfødem
21 Eksempel 5: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan diagnostiseres delirium? Fokuseret klinisk spørgsmål: Måler Confusion Assessment Method (udtrykt ved hjælp af sensitivitet og specificitet) mest præcist delirium blandt patienter i palliativ behandling sammenlignet med Delirium Rating Scale? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Voksne patienter i palliativ behandling Confusion Assessment Method Delirium rating Scale Sensitivitet, Specificitet og positive og negative prædiktive værdier
22 Eksempel 6: Fokuseret Klinisk Spørgsmål Er der evidens for, at behandling med honningbandage sammenlignet med konventionel behandling med sølvbandage kan forbedre sårheling (størrelse, lugtgener, oplevelse, livskvalitet) hos patienter med kræft-sår? Population/problem Intervention Komparativ intervention Voksne med kræft-sår Honningbandage Konventionel sølvbandage Resultat Sårheling (størrelse, lugtgener, oplevelser, livskvalitet)
23 Eksempel 7: Patientens Erfaringer Hvad er de generelle bekymringer hos voksne med akutte lændesmerter? Population/problem Intervention Alternativ intervention Fænomen Voksen med akutte lændesmerter./../. Generelle Bekymringer
24 Eksempel 8: Prognose Hvad er sandsynligheden for, at patienter med akutte lændesmerter vil være smertefrie inden for seks uger? Population/problem Intervention Alternativ intervention Effekt og tidsramme Voksen med akutte lændesmerter./../. Sandsynligheden for at være smertefri inden for seks uger
25 Eksempel 9: Diagnoser Hvor nøjagtigt er det at teste for Laségues symptom hos voksne med akutte smerter i lænden? Population/problem Voksen med akutte lændesmerter Intervention/test Test for Laségues symptom Alternativ intervention Diagnose./. Nerveproblemer
26 Afslutningsvis PICO modellen er bedst egnet for klinisk spørgsmål som har fokus på et bestemt terapi, behandling og intervention og mindre egnet for spørgsmål vedr. patientens erfaringer, diagnose og prognose. Next. gennemgang af kursisternes problemstillinger/fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden, UCSF den 25. oktober
27 Systematisk litteratursøgning* v/ Anders Larsen (nøglen hentes og afleveres i lokal 2110) Opgang 95, IT afs (lokal 2121) [Gruppe A] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2 t [Gruppe B] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2 t [Gruppe C] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2. t [Gruppe D] kl (3 t.) 14 (16) 2 t. *se Pensum 27
Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereSeminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereFS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014
FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereUCSF FORSKERKURSUS. For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Forskerkursus ledere Seniorforsker Julie Midtgaard cand.psych, ph.d Forsker Mary Jarden cand.cur, ph.d. Kursuskoordinator Morten Westy
Læs mereDATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE
LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS PÅ DET SPECIALISEREDE PALLIATIVE OMRÅDE DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE - Formål? - Er forandringen en forbedring? - Arbejdshypotese? Henrik Larsen Overlæge,,
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereErfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen
Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereInkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )
Flowchart. Søgning efter retningslinjer NKR 53, Demens Referencer adfærdsforstyrrelser identificeret (n = 2278 ) titler og abstracts (n = 2232) (n = 2069) (n = 163) (n = 162) Ikke en guideline: (n=111)
Læs mereKliniske Retningslinjer. Status
Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereKompetenceudviklingskursus i
Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereRetningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2019-2020 1. Formål, målsætning og ansøgning UCSF udbyder årligt et forskerkursus. Målgruppen er klinisk sundhedsfaglige professionsbachelorer
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mereRapport Retningslinjer
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Rapport Retningslinjer 2018-2019 Indhold 1. Indledning... 2 2.0 Aflevering... 3 3.0 Struktur... 3 3.1 TITEL OG FORSIDE...3 3.2 RESUMÉ...4 3.3
Læs mereModul 10 Ekstern teoretisk prøve
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereFlow charts - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Flow charts - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Flow chart - søgning efter kliniske retningslinjer og guidelines. (n = 269) (n = 235) (n = 34) (n = 34) Ikke tilgængelig:
Læs mereHjerte- og lungefysioterapi:
Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereCand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs merePræsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation
Præsentation af Obstipations-pakken LKT-Palliation Det overordnede formål med LKT At opnå bedst mulig palliativ indsats. Som led i dette er der udarbejdet en række pakker, som bl.a. tilstræber at sikre,
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereMundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem
Læs mereHvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereForskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières. Baggrund og formål Menières er en sygdom i det indre øre, som kendetegnes ved høretab, spontane
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mere