Skolepolitiske målsætninger
|
|
- Ejnar Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens skole for børn i tiden Skolepolitiske målsætninger Arbejdsdokument
2 Indhold Forord...2 Baggrund...3 Fase Resumé...4 Procesplan...8 Fase Resumé...9 Målsætninger...10 Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning...10 Elevernes trivsel understøttes af nære relationer...11 Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer...12 Fase Forslag til de nye skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag...13 Fase
3 Forord Dette dokument henvender sig til dig, der på forskellig vis er en del af Brønderslev Kommunes skolevæsen det være sig både på politisk-, ledelses-, medarbejder-, bestyrelses-, forældre- og elevniveau. Som det fremgår af forsiden, er dette dokument et arbejdsdokument og ikke et færdigredigeret dokument, idet udarbejdelsen af de nye skolepolitiske mål sker som følge af en inddragelsesproces beskrevet i procesplanen vedtaget af Børne og Skoleudvalget 3. nov Arbejdsdokumentet indeholder indtil videre forslag til Brønderslev Kommunes 3 nye skolepolitiske målsætninger, som skal godkendes af Børne- og Skoleudvalget 1. dec og skabe en fælles retning for udviklingen af skolevæsenet de kommende to år. Målsætningerne er et resultat af procesbeskrivelsen med inddragelse af Børne- og Skoleudvalg, evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen, skoleledere, lærerkreds, fagenhed og udvalgte viceskoleledere samt medarbejdere. Målsætningerne er et udtryk for, hvad vi gerne vil lykkes med som skolevæsen i de kommende to år. Næste skridt i processen er at skabe et vurderingsgrundlag på baggrund af udfyldte Rubrikker som udtryk for, hvordan det ser ud, når vi lykkes med målsætningerne. For at de udfyldte Rubrikker får liv og bliver omsat til målbar handling, har vi brug for at høre din stemme. Derfor har du nu muligheden for at forholde dig til, hvordan vi i Brønderslev Kommune nedbryder målsætningerne og skaber et meningsfyldt vurderingsgrundlag. Med sætningen Hokus pokus elever i fokus ønsker vi sammen med dig at skabe de få rå skolepolitiske målsætninger, som har eleverne i fokus og gør det lettere at følge op på og forholde sig til målene i hverdagen. Rigtig god arbejdslyst med udfyldelsen af Rubrikkerne De bedste hilsner fra 2
4 Baggrund Med henblik på at forberede og udvikle Brønderslev Kommunens skoler til fremtiden blev der over efteråret/vinteren 2011/2012 gennemført en visionsproces. Målet var at skabe en fælles vision for folkeskoleområdet. Kendetegnet for visionsprocessen var medinddragelse af både børn og voksne med et stort engagement til følge, og resultatet blev visionen: FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden. Visionen fungerer fortsat som en fælles og overordnet ramme for de initiativer, der efterfølgende skal udvikles og implementeres på folkeskoleområdet. I Brønderslev Kommune er børnenes læring og trivsel samt den varierede skoledag i fokus, og intentionen er fortsat skabelsen af fremtidens skole for børn i tiden. Rammen for folkeskoleområdet er i bevægelse, derfor har fagenheden et ønske om at skabe et fælles arbejdsgrundlag for de næste to år på baggrund af Folkeskolereformen. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen, der er inddraget i kvalitetsrapporten. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. For overskuelighedens skyld er procesplanen og dette dokument efterfølgende blevet inddelt i 4 faser, som består af følgende: 1. Introduktion og udarbejdelse af procesplan 2. Formulering af målsætninger 3. Nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag 4. Implementering af skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag i ny skolestruktur og nye ledelsesteams 3
5 Fase 1 Introduktion og udarbejdelse af procesplan I processens første fase introduceres Børne- og Skoleudvalget, lærerkredsen og skolelederne for praksisfortællinger fra folkeskolerne i Brønderslev Kommune og påbegynder udarbejdelsen af et nyt arbejds- og vurderingsgrundlag for de kommende to år i samarbejde med fagenheden og evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen. Efterfølgende udarbejder fagenheden en procesplan, som godkendes af Børne- og Skoleudvalget 3. nov Resumé I samarbejde med Børne- og Skoleudvalget påbegyndes således nedenstående proces for at skabe et fælles arbejdsgrundlag for de næste to år med udgangspunkt i elevernes læring og trivsel samt den varierede skoledag. Processen indledes med afholdelse af et seminar, hvor Børne- og Skoleudvalget, skoleledere, lærerforeningen og fagenhed sætter fokus på, hvordan vi i fællesskab udmønter Folkeskolereformens ord og samtidig skaber et tydeligt grundlag for, hvad - men også hvordan, vi vil holde hinanden op på at lykkes med det som skolevæsen de næste to år. Målet med processen er således at skabe både et fælles arbejds- og vurderingsgrundlag for elevernes læring og trivsel uddybet i følgende punkter: At få skabt et tydeligt grundlag for de næste to års arbejde i Brønderslev Kommunes skolevæsen. At skabe en model for at kunne drøfte udviklingen i skolevæsenet på tværs af niveauer (skoler, forvaltning og politikere) Overordnet set indeholder processen omkring udarbejdelsen af nye skolepolitiske mål fire omdrejningspunkter: Inspiration fra egne praktikere, udvælgelse af tre fokusområder, udarbejdelsen af arbejdsgrundlag og udarbejdelsen af vurderingsgrundlag. Omdrejningspunkterne danner grundlag for en cirkulær processtyring illustreret i nedenstående model: 4
6 Brønderslev Kommunes skolepolitiske mål Brønderslev Kommunes skolepolitiske mål Udarbejdelse af et fælles vurderingsgrundlag vha. opfølgningssystematik og dialogkæder Inspiration fra egne praktikere Vision Udarbejdelse af et fælles arbejdsgrundlag vha. " Rubrikker " Fokus på tre overordnede indsatsområder Arbejdsgrundlag Vurderingssgrundlag Første omdrejningspunkt: Inspiration fra egne praktikere På seminaret tages afsæt formidlingen af praksisfortællinger fra kommunens skoler og repræsentanter fra Danske Skoleelever. Efterfølgende inspirerer og kvalificerer skolelederne og udvalgte medarbejdere det videre forløb i processen. Formålet er at få skabt fælles forståelser af praksis som grundlag for det videre arbejde. Andet omdrejningspunkt: Udvælgelse af tre overordnede indsatsområder På seminaret tages udgangspunkt tre udvalgte indsatsområder affødt af skolereformen. Efterfølgende inspirerer og kvalificerer fagenheden og udvalgte medarbejdere det videre forløb. Formålet med dette omdrejningspunkt er at tydeliggøre retningen i hvert af de tre indsatsområder. Tredje omdrejningspunkt: Udarbejdelse af et fælles arbejdsgrundlag vha. Rubrikker På seminaret præsenteres og anvendes en model, der hedder Rubrikker i en dansk udgave. Rubrikker er et hyppigt anvendt redskab i skolesammenhæng, bl.a. i forhold til at differentiere målsætninger. I vores sammenhæng er Rubrikker velegnet som model, fordi den på samme tid nedbryder en overordnet målsætning, opstiller både kvalitative og kvantitative indikatorer for vores arbejde og giver et grundlag for at diskutere og sætte ord på udviklingen i skolevæsenet. Rubrikker er bygget op af niveauer, der beskriver, hvordan vi forventer at praksis ser ud fra en tidlig udvikling i et indsatsområde mod en avanceret udvikling. Når man drøfter indholdet af de forskellige niveauer, kombinerer man brede kvalitative beskrivelser og relevante kvantitative data. Når man i fællesskab vurderer udviklingen, spejler man praksis i niveauerne og vurderer, hvilket niveau der bedst passer på praksis. Se et eksempel på Rubrikker nedenfor: 5
7 Fagenheden udfylder efterfølgende Rubrikkerne i samarbejde med lærerkredsen og udvalgte medarbejdere, hvilket behandles i skolebestyrelser og MED-udvalg. Derefter justeres det endelige forslag, som bliver arbejdsgrundlaget for Brønderslev Kommunes skolevæsen. Formålet med dette omdrejningspunkt er at tydeliggøre en tidlig udvikling i et indsatsområde mod en avanceret udvikling i hvert af de tre indsatsområder. Fjerde omdrejningspunkt: Udarbejdelse af et fælles vurderingsgrundlag vha. opfølgningssystematik og dialogkæder På seminaret introduceres og drøftes muligheder for, hvordan vi i Brønderslev Kommune kan skabe en god opfølgningssystematik. Med afsæt i erfaringerne fra andre kommuner drøftes, hvordan en god model kan se ud i Brønderslev. Efterfølgende udarbejder fagenheden et vurderingsgrundlag i samarbejde med skolelederne og udvalgte medarbejdere, hvilket sendes til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget. Vurderingsgrundlaget tager udgangspunkt i følgende model: 6
8 Formålet med dette omdrejningspunkt er at tydeliggøre og systematisere et vurderingsgrundlag og dialogkæder i hvert af de tre indsatsområder. På den baggrund tager efterfølgende procesplan udgangspunkt i drøftelsen på seminaret og forløber over perioden fra okt til endelig godkendelse af Børne- og Skoleudvalget 8. marts I denne periode udarbejder fagenheden i samarbejde med skolelederne og udvalgte medarbejdere en samlet evalueringssystematik, hvor det fremgår, hvordan det kommende arbejdsgrundlag vil blive fulgt op og evalueret de kommende 2 skoleår på de forskellige niveauer i organisationen. Til Børne- og Skoleudvalgsmødet 8. marts 2016 fremlægges således BÅDE udfyldte Rubrikker samt endeligt forslag til en evalueringssystematik. Procesplan Heraf ses den faseopdelte inddragelsesproces beskrevet fra introduktion og udarbejdelse af procesplan, formulering af målsætninger, nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag til implementering af skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag i ny skolestruktur og nye ledelsesteams. Procesplanen er godkendt af Børne- og Skoleudvalget 3. nov
9 Faser Aktører Tidspunkt Indhold Fase 1 Introduktion og udarbejdelse af procesplan Børne- og Skoleudvalget, skoleledere samt lærerforeningen seminar okt Opstart på nyt arbejds- og vurderingsgrundlag Fase 2 Formulering af målsætninger Fase 3 Forslag til nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag Fagenheden Perioden fra 21. oktober november Børne og Skoleudvalget Fagenheden og skoleledere Børne- og Skoleudvalg Fagenheden, skolelederne, lærerkredsen, udvalgte medarbejdere og elever Skolebestyrelser og MEDudvalg Fagenheden Børne- og Skoleudvalg Børne og skoleudvalgsmøde 3. nov Skoleledermøde 5. november Børne- og Skoleudvalgsmøde 1. december 2015 November januar Januar februar Primo februar ultimo februar Børne- og Skoleudvalgsmøde 8. marts 2016 Fagenheden samler op på input fra seminaret: - Overordnede mål inden for LÆRING, TRIVSEL og DEN VARIEREDE SKOLEDAG - Renskrivning af sedlerne fra seminaret - Udarbejder eksempler på progressionsforløb Børne og Skoleudvalget godkender procesplan Ledernes input til forslag til overordnede målsætninger inden for hvert af indsatsområderne - Forslag til arbejds- og vurderingsgrundlag - Forslag til implementeringsplan på skolerne Børne- og Skoleudvalget godkender de overordnede målsætninger inden for hvert af indsatsområderne. Arbejdsgrundlag ( Rubrikkerne ) og vurderingsgrundlag (opfølgningssystematik) udarbejdes med udgangspunkt i drøftelserne fra seminaret. Vurderingsgrundlaget evaluerer målsætningerne. Samlet materiale sendes til skolerne mhp. behandling i skolebestyrelser og MED udvalg Fagenheden behandler input fra bestyrelser og medudvalg og justerer det endelige forslag til arbejds- og vurderingsgrundlag Børne- og Skoleudvalget godkender arbejds- og vurderingsgrundlag de kommende 2 skoleår Fase 4 Implementering af skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag i ny skolestruktur og nye ledelsesteams Fagenheden og nye ledelsesteams seminar for alle nye ledelsesteams marts 2016 Som en del af dette seminar vil arbejds- og vurderingsgrundlaget indgå mhp at de nye teams drøfter, hvordan de vil arbejde med dette de kommende 2 skoleår. Fase 2 Formulering af målsætninger I processens anden fase udarbejder fagenheden forslag til målsætninger på baggrund af drøftelse med Børne- og Skoleudvalget, lærerkredsen og skolelederne, hvilket godkendes af Børne- og Skoleudvalget 1. dec Resumé Børne- og Skoleudvalget i Brønderslev Kommune har en ambitiøs vision for udviklingen af kommunens skoler de kommende år. Den tager udgangspunkt i et ønske om skabe en endnu bedre 8
10 skole, som tilgodeser børn og unge i Brønderslev Kommune bedst muligt. De politiske målsætninger vedrører både skolens undervisnings- og fritidsdel og skolens relation til det omgivende samfund. Derfor er de få rå skolepolitiske mål formuleret med afsæt i, at børn og unge i skolesammenhæng ofte er mere end elever. De er hele børn og unge, som vi skal sikre et sammenhængende skoletilbud til. Fremtidens skole for børn i tiden udfolder sig derfor i tre skolepolitiske fokusområder: Læring, trivsel og den varierede skoledag. De tre fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen i forhold til implementeringen af Folkeskolereformen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen og være gennemgående elementer i undervisningen i og på tværs af fagene, undervisningsmiljøet, skolens fritidsdel og skolehjemsamarbejdet, for blot at nævne nogle af skolens mange opgaver. Det er en afgørende ambition, at de skolepolitiske målsætninger skal motivere, involvere og være vedkommende for eleverne, deres forældre og skolens forskellige medarbejdere. Det er af største betydning, at udfoldelsen af de skolepolitiske mål sker på den enkelte skole for at sikre ejerskab og forankring. Derfor skal skolen både i fritids- og undervisningsdelen vise, hvordan skolen vil arbejde med de enkelte fokusområder og deres målsætninger, og hvorledes skolen vil evaluere og dokumentere arbejdet, herunder indsatsernes resultater og effekter. Målsætninger Et af de overordnede mål med folkeskolereformen er at øge elevernes trivsel i folkeskolen. For at opfylde denne målsætning indføres blandt andet en længere og mere varieret skoledag med brug af anderledes læringstilgange og strategier, nye samarbejdsformer i skolen og understøttende undervisning. Et væsentligt element i reformen er, at der skal ske en kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale, og at der i højere grad skal være en stærkere viden tilgængelig på skolen om indsatser, der har en positiv effekt på elevernes faglige og sociale udvikling (Forskningskortlægning, undervisningsmiljø og trivsel. UVM marts 2014). Brønderslev Kommunes skolepolitiske målsætninger bygger på den ambition, at fokusområderne skal kunne ses helt ned i den enkelte elevs skoletaske, og at den medtænkes i al planlægning og gennemførelse af en given undervisning og andre aktiviteter. Dette kræver, at alle gode kræfter samles om at føre visionen ud i livet. Denne fælles formulering af skolepolitiske målsætninger er første skridt på vejen. På baggrund af tidligere beskrevet inddragelsesproces er forslag til de skolepolitiske målsætninger for i Brønderslev Kommune formuleret i tre korte og præcise målsætninger med eleverne i fokus, hvilket efterfølgende uddybes: LÆRING TRIVSEL DEN VARIEREDE SKOLEDAG Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning Elevernes trivsel understøttes af nære relationer Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning Det første fokusområde handler om elevernes læring. I Folkeskolereformen er bevægelsen fra undervisning til læring et centralt område i forhold til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som, de kan og mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. I Brønderslev Kommunes skolevæsen ønsker vi derfor at rette fokus på, at elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning de næste to år. Læringsmålstyret undervisning er et middel, som tydeliggør målene for eleverne og kan defineres som følgende: 9
11 Læringsmålsstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. (Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning, s. 3. UVM 2014) For at understøtte denne proces uddannes der læringsvejledere i Brønderslev Kommune, hvis funktion er at understøtte en læringsmålsstyret undervisning med fokus på læringsprogression, opfølgningssystematik, feedback, evaluering og en synlig læring. Læringsvejlederne har således et særligt fokus på at nedbryde færdigheds- og vidensmål til individuelle mål. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolechef, pædagogiske konsulenter, skoleledere, it-vejledere og itafdelingen, som har til opgave at udarbejde et forslag til en procesplan for implementeringen af et LMS (Learning Management System) i Brønderslev Kommunes skolevæsen. Dette brugerportalsinitiativ er aftalt mellem KL og regeringen. Kommunerne er, ifølge aftalen, forpligtiget til at anskaffe sig to digitale platforme - en samarbejdsplatform og en læringsplatform med virkning fra august Læringsplatformen er central i denne sammenhæng, idet den understøtter elevernes læring ved at være en synlig digital platform for videns- og færdighedsmål i de enkelte fag, elevernes læringsprogression, lærernes opfølgningssystematik, elevrelateret feedback og evaluering. Du kan læse mere om Brugerportalsinitiativet her: Elevernes trivsel understøttes af nære relationer Det andet fokusområde handler om elevernes trivsel. I Folkeskolereformen er der fokus på, at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som, de kan og at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra forskningen ved vi, at trivsel og undervisningsmiljø er nært koblet til elevernes læring og udvikling, og det at have nære relationer i skolen har betydning for, at eleverne trives og kan lære (Trivselsmåling). I Brønderslev Kommunes skolevæsen ønsker vi derfor at rette fokus på, at elevernes trivsel understøttes af et mål om at skabe nære elev/elev relationer og elev/lærer relationer. 10
12 Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer Det tredje fokusområde handler om at understøtte elevernes skoledag ved at skabe varierede læringsmiljøer. I Folkeskolereformen er der fokus på, at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som, de kan og at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra forskningen ved vi, at trivsel og undervisningsmiljø er nært koblet til elevernes læring og udvikling. Flere undersøgelser viser, at et undervisningsmiljø, der vurderes til at være af høj faglig kvalitet, har positive effekter på elevernes læring. Tilsvarende sandsynliggør flere undersøgelser sammenhænge mellem elevernes trivsel og deres læring og udvikling.. Eksisterende viden viser, at trivsel og undervisningsmiljø synes at være vigtige faktorer i arbejdet med at udvikle skolen i en hensigtsmæssig retning. Derudover er der en del dansk forskning, der peger på, at uddannelse og skolegang generelt er en afgørende løftestang for børns trivsel generelt. (Forskningskortlægning, undervisningsmiljø og trivsel. UVM marts 2014). I Brønderslev Kommune skolevæsen ønsker vi derfor at rette fokus på, at elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer, som kan danne en god ramme om elevernes læring og trivsel. For at understøtte dette uddannes der læringsmiljøvejledere, hvis funktion er at styrke den enkelte elevs læring og trivsel ved at skabe gode og inkluderende læringsmiljøer for alle elever i skolen. Fase 3 Forslag til nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag I processens tredje fase kvalificerer fagenhed, skoleledere, lærerkreds, udvalgte medarbejdere og elever Børne- og Skoleudvalgets politiske målsætninger ved at drøfte forslag til nedbrydning af målsætninger og formulering af vurderingsgrundlag på baggrund af nedenstående forslag. Dernæst sendes et samlet materiale ud til skolerne mhp. behandling i skolebestyrelser og MED-udvalg. Børneog Skoleudvalget godkender d. 8. marts 2015 det endelige arbejds- og vurderingsgrundlag. Et af omdrejningspunkterne i procesplanen er at skabe et tydeligt vurderingsgrundlag for de næste to års arbejde. Rationalet for at starte ud med fire kategorier var, at fire niveauer frem for tre, ville gøre det nemmere at beskrive udvikling. Opsamlingen fra seminaret med Børne- og Skoleudvalget, lærerkredsen og skolelederne viste, at netop opgaven med at differentiere var udfordrende og derfor er de to mellemkategorier kollapset, således at der nu kun er tre niveauer: vi ser små tegn på udvikling, vi ser nogen tegn på udvikling og vi ser en markant udvikling. I nedenstående Rubrikker er der sat særligt fokus på at beskrive de kvalitative elementer i nogle hele, brede og beskrivende sætninger. Hensigten er at give en bred beskrivelse af den praksis vi gerne vil se, fremfor at beskrive smallere kvalitative variabler. Formålet er igen at give et grundlag at samtale ud fra med afsæt i hvilken situation, der ligner praksis mest lige nu. Alle udarbejdede formuleringer er indskrevet i Rubrikkerne og nogle steder har fagenheden i samarbejde med Jais Brændgaard Heilesen udfyldt dem på alle niveauer. I princippet er der ikke nogen øvre grænse for hvor mange områder, der kan inddrages i hver rubrik, dog er der en skønhed i ikke at kigge på alt, men rette fokus på de få rå ift. at sikre målopfyldelsen. 11
13 Som indledningsvis skrevet, er dette dokument et arbejdsdokument, hvilket betyder at det er workin-progress, så intet er helligt! Forslag til de nye skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag I nedenstående model ses de foreløbige forslag til nedbrudte mål. De nye skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag De nye skolepolitiske målsætninger Vi ser en markant udvikling af praksis LÆRING TRIVSEL DEN VARIEREDE SKOLEDAG Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning 1 Arbejdet med læringsmål er en integreret del af vores praksis, og eleverne bliver i stigende grad i stand til at reflektere over og sætte ord på egen læring 2 Feedback på læring er en integreret del af undervisning og eleverne får løbende feedback på deres læring 3 Eleverne er motiverede for at påbegynde ungdomsuddannelse, og er reflekterede over deres uddannelsesvalg 4 Resultaterne af afgangsprøveren er forbedret på de fleste områder 5 Resultaterne fra de nationale tests er forbedret på de fleste områder 6 Læringsvejlederne vejleder alle teams Elevernes trivsel understøttes af nære relationer 1 Trivsel er et tydeligt fokusområde for skolen, og vi ser mange positive tegn på at eleverne trives 2 Lokale trivselsinitiativer er blevet en fast del af skolens praksis 3 Trivselsmålingen er forbedret på de fleste områder 4 Alle elever har en nær ven Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer 1 Erhvervslivet udviser interesse for skolens arbejde og efterspørger fx virkelige undervisningsopgaver 2 Eleverne deltager aktivt i og oplever at det omkringliggende samfund er en naturlig del af undervisningen 3 Den understøttende undervisning tilrettelægges målrettet mod at hjælpe eleverne til at koble teori med praksis i de enkelte forløb 4 LæringsMILJØvejlederne vejleder alle teams 12
14 Vi ser nogen udvikling af praksis 1 Arbejdet med læringsmål er blevet godt indarbejdet i vores praksis og vi 1 Vi er løbende opmærksomme på elevernes trivsel, og vi ser nogle 1 Eleverne kender forskellige virksomheder i lokalområdet kan se at eleverne i stigende grad positive tegn på at eleverne trives. 2 Eleverne er bevidste om deres kan beskrive hvordan konkrete 2 Vi ser de første positive resultater af lokalområde, og deltager i stigende forløb understøtter forskellige vores lokale trivselsinitiativer grad i forskellige aktiviteter i deres læringsmål 3 Trivselsmålingen er forbedret på nogle nærområde (fx idræt, musik eller 2 Eleverne får jævnligt, men ikke altid, områder arbejde) feedback på deres læring 4 Eleverne føler og oplever at tilhøre et 3 Skolen inddrager i stigende grad på 3 Det er en tydelig dimension i fællesskab på deres egen skole eksterne ressourcer i den undervisningen at gøre eleverne klar 5 Eleverne oplever, at de voksne tager understøttende undervisning til ungdomsuddannelse sig af deres problemstillinger 4 LæringsMILJØvejlederne vejleder 4 Resultaterne fra afgangsprøven er 6 At forældrene taler positivt om deres nogle teams forbedret på nogle områder børns skole 5 Resultaterne fra de nationale tests 7 Alle elever skal opleve faglige og er forbedret på nogle områder sociale succeser 6 Læringsvejlederne vejleder nogle 8 De fleste elever har en nær ven Vi ser små tegn på udvikling af praksis teams 1 Vi har fokus på at arbejde med læringsmål, og vi kan se at eleverne 1 Vi sikrer at elevernes trivsel løbende er på skolens dagsorden 1 Vi har fokus på at arbejde sammen med det lokale erhvervsliv, og eleverne begynder at kende og kan gengive 2 Skolen har iværksat lokale initiativer begynder at møde forskellige personer egne læringsmål med fokus på trivsel (fx legepatrulje, fra erhvervslivet i undervisningen 2 Der er sat fokus på at give feedback særlig fokus på pauser, 2 Vi har fokus på hvordan vi gennem på læring på skoleniveau venskabsklasser, fokus på at forebygge hele skoledagen kan sikre en god 3 Vi har som skole fokus på, hvordan mobning mv.) kobling til vores lokalområde der kan skabes en god 3 Trivselsmålingen er på samme niveau 3 På skoleniveau er der sat fokus på sammenhæng mellem som tidligere forskellige muligheder i undervisningen og 4 Enkelte elever har en nær ven understøttende undervisning ungdomsuddannelse 4 LæringsMILJØvejlederne vejleder 4 Resultaterne fra afgangsprøven er enkelte teams på samme niveau som tidligere, men ikke faldet 5 Resultaterne fra de nationale tests er på samme niveau som sidst, men ikke faldet 6 Læringsvejlederne vejleder enkelte teams Fase 4 Nye ledelsesteams implementerer målsætninger og vurderingsgrundlag Fortsættelse følger, når forslaget er godkendt i Børne- og Skoleudvalget 8. marts
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereLyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger
Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereHvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"
Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen" Hvorfor bruge energi på evaluering i kommunerne?" Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSkolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.
Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole www.fanoe.dk 1 Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereHR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereTirsdalens Skole Aftalemål 2017
Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereAsferg Skole Aftalemål 2017
Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereHavndal Skole Aftalemål 2017
Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereKvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mere3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling
1. behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2016 HOVEDMÅL 1. Glostrups skoleelever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen HOVEDINDIKATOR Afgangskarakterer DELMÅL 1.
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mere