Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Transkript

1 DREAM Workshop April 25, 2012

2 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

3 Langsigtet strukturmodel Danmarks eneste langsigtede vækst-model Generel ligevæktsmodel (imperfekt konkurrence) Perfekt forudseenhed (ikke usikkerhed) Lønnen sikrer given strukturledighed Perfekte kapitalmarkeder Ingen keynesianske multiplikatorer Crowding-out på lang sigt IKKE Ricardiansk ekvivalens (overlappende generationer)

4 Oversigt Den oentige sektor 4

5 7 private sektorer: B&A 5 energisektorer Andet (p-sektoren)

6 Aktieselskaber Maksimerer virksomhedens værdi = tilbagediskonterede dividenter Installationsomkostninger

7 Arbejdsudbudsstød Flertallet af DREAM-stød er arbejdsudbudsstød Derfor væsentligt at forstå disse Central eekt: Højere arbejdsudbud lavere realløn på lang sigt Forklaring ikke del af børnelærdom: den lavere realløn skyldes investeringernes importindhold Kræver forklaring...

8 Langsigtsegenskaber. Simpelt eksempel Y t = F (K t 1, θ t L t ) Dividente: DIV t = p t Y t w t L t pt I I t Akkumulationsligning: Virksomhedens værdi: K t = (1 δ) K t 1 + I t V t 1 = s=t ( ) 1 s t DIV s 1 + r

9 Langsigtsegenskaber. Simpelt eksempel Løsning: Første-ordens-betingelser: pf K (K, θl) = (r + δ) pi pθf L (K, θl) = w

10 Langsigtsegenskaber. Simpelt eksempel Antag: Prisen p givet fra udlandet Investeringer sker i danske varer: p I = p F K (K, θl) = r + δ θf L (K, θl) = w p

11 Langsigtsegenskaber. Simpelt eksempel Konstant skalafkast: F K θf L ( ) K θl, 1 = r + δ ( ) K θl, 1 = w p En-til-en sammenhæng mellem user-cost r + δ og realløn w/p : r + δ K θl w p

12 Langsigtsegenskaber. Simpelt eksempel

13 Langsigtsegenskaber. Simpelt eksempel

14 Eekt af teknologisk fremskridt

15 Langsigtsegenskaber

16 Langsigtsegenskaber

17 Langsigtsegenskaber

18 Langsigtsegenskaber

19 Teknologisk fremskridt

20 Eekt af højere arbejdsudbud? I den simple økonomi: Alle mængder skalerer op Priser (herunder reallønnen) uændret!

21 DREAM : Eekt af højere arbejdsudbud? Antag: Eksport bestemt ved eksport-relationen: X = φ ( p p f ) E Investeringer sker bl.a. i udenlandske varer: p I = P I (p, p f ) ( F K (K, θl) = (r + δ) PI 1, p ) f p θf L (K, θl) = w p ) Reale user-cost: (r + δ) P (1, I p f p

22 DREAM : Eekt af højere arbejdsudbud? Alle mængder kan ikke skalere op på grund af eksport-relationen Det danske prisniveau p falder for at afsætte ere varer Reale usercost stiger Reallønnen falder.

23 Overlappende generationer Følger generation (alle mænd og kvinder af en given alder + børn) Nytte af forbrug og bolig Unytte af arbejde Arv (Warm glow) Generation optimerer samlet

24 : Metusalemmer Optimerer i alderen 17-77, dvs. i 60 år Herefter Metusalem: fri formue gives væk som arv. Indkomst er herefter givet ved pension Metusalemmerne er irrationelle (a la Mankiw): Forbrug = løbende Indkomst Eekt af arbejdsmarkedspensioner på opsparingen Fortrængningseekt = ca. 50% (ville være 100% for rationelle husholdninger)

25 + j : Personlig indkomst Simpliceret udgave af personlig indkomst: y Pers a,t = adjust Hours r LabFull a,t [ ( )] ρ a,t W t L S a,t + o Unemp a,t L Max a,t L S a,t r j a,to j a,t, j = 1,..., 14 o Unemp a,t, o j a,t = Diverse overførselsindkomster r LabFull a,t = Time- og erhvervsfrekvens ρ a,t = Produktivitet W t = Makroløn L S a,t = Arbejdsudbud

26 : Kapitalindkomst Simpliceret formue-akkumulation (ser f.eks bort fra boliger): ( ) N a,t A a,t = 1 + it H N a 1,t 1 A a 1,t 1 + N a,t Y Disp a,t Pt C C a,t N a,t = Antal voksen-ekvivalente A a,t = Formue kan placere sin formue i Danske aktier Obligationer (= danske og udenlandske obligationer + udenlandske aktier) Boliger

27 : Kapitalindkomst placerer en andel ω = 1 i aktier. Resten 3 placeres i obligationer Pensionskassen tager tilpasningen: dens portfolie er endogen Husholdningen rente er endogen: it H = ωit S + (1 ω) ( ) 1 τt i it i S t = Efterskatafkast på danske aktier τt i = Skat på renteindkomst i t = Obligationsrente

28 : Beskatning Kapitalindkomst: simple skatte-rater Lønindkomst: Ikke-lineære skattefunktioner estimeret på lovmodeldata

29 : Beskatning af lønindkomst Indkomstfordeling antages konstant for given køn og alder Betragt gruppen af personer med given køn og alder: skaler indkomsterne op i Lovmodellen og beregn korrekt indkomstskat Fit en sammenhæng mellem skaleringsfaktor og skatteprovenue (5. grads polynomium) Dette fanger ikke-lineariteten i skattesystemet

30 Har produktionsfunktion som en privat sektor Samme produktivitetsvækst som den private sektor (ikke cost-disease) Ikke installationsomkostninger (fast K/Y forhold) Adfærd: maksimerer produktion givet budget

31 I grundforløbet antages budgettet B t bestemt af reglen: ( ) B t = Pt G CGt Ind + CGt Coll P C t CG Ind t CG Coll t = Enhedsomkostningerne i den oentlige sektor = Realt individuelt oentligt forbrug = Realt kollektivt oentligt forbrug

32 Enhedsomkostningerne Pt G følger især lønnen på grund af det høje beskæftigelsesindhold i den oentlige sektor Det individuelle forbrug CGt Ind er bestemt af demogra (herunder en antagelse om sund aldring) Nominelt kollektivt forbrug Pt G nominelt BNP CG Coll t antages at følge

33 er Udenlands-lukning Bundskat Balanceret budget Mange andre muligheder...

34 Udenlandslukningen Har været standard-lukning siden Velfærdskommissionen s indtægter og udgifter har ingen automatisk budget-adfærd på lang sigt. Fra 2080 beregnes det hvor stor en permanent årlig transferering der skal til for balancere det oentlige budget Ud fra dette beløb beregnes holdbarhedsindikatoren HUSK AT: I denne lukning er der hul i indkomstkredsløbet. Eksempel: Et stød forbedrer holdbarheden med 1 pct. af BNP om året. I princippet kunne man have sænket skatterne med hvad der svarer til 1 pct. af BNP i al fremtid. Det ville have boostet forbruget betydeligt.

35 Eksempel på et (kraftigt) stød til arbejdsudbuddet Arbejdstiden forøges med 1 time om ugen (1/37 = 2, 7%) adjust Hour t forøges med 2,7 pct. fra 2012

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45