Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen
|
|
- Peter Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner sig overfor det omgivende samfund. Kommunalbestyrelsen skal sætte mål og rammer for samarbejderne ud fra lokale muligheder, ønsker og behov. Samarbejderne skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og fagenes mål og dermed styrke elevernes læring og trivsel. Hvad siger loven? Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, lokale fritidshjem og -klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler. Samarbejderne kan for eksempel indgås som partnerskaber. Samarbejderne skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Det betyder, at samarbejderne både kan vedrøre dele af den understøttende undervisning og være supplement til den fagopdelte undervisning. Desuden skal samarbejderne medvirke til, at eleverne bliver bekendt med mulighederne for at deltage i et aktivt fritidsliv. Skolens leder kan beslutte, at personer med de relevante kvalifikationer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisning i fag og emner. Hvad siger erfaringerne? Deloitte har gennemført en erfaringsopsamling blandt kommuner og skoler med fokus på at identificere vigtige læringspunkter og gode råd til arbejdet med at indføre den åbne skole. Som led i erfaringsopsamlingen er der beskrevet forskellige eksempler [link til eksempler eller henvisning til kolonne med eksempler på hjemmesiden], der fortæller om udvalgte skolers og kommuners samarbejder med forskellige samarbejdsaktører med forskellige formål. 47 Den åbne skole Undervisningsministeriet
2 Eksemplerne kan bruges som inspiration for kommunalbestyrelsen til, hvad samarbejde kan indeholde, og hvilke samarbejdsaktører der kan være interessante og relevante at indgå aftale med. Inspiration til mulige samarbejdsaktører kan findes i oversigten over samarbejdsaktører [link til oversigt], hvor der også er en liste over organisationer og netværk, hvor der kan hentes inspiration, råd og vejledning. I forbindelse med erfaringsopsamlingen er alle adspurgte kommuner og skoler blevet bedt om at komme med deres bedste råd og anbefalinger til andre, der skal i gang med at etablere samarbejder med lokale samarbejdsaktører. Anbefalingerne indgår i de opmærksomhedspunkter [link til opmærksomhedspunkterne], som kommunalbestyrelsen kan inddrage i overvejelserne om den åbne skole i kommunen. Erfaringsopsamlingen har også resulteret i en samlet beskrivelse af det gode samarbejde [link til figur], hvor forskellige kriterier og forhold, der er afgørende for et godt samarbejde, er uddybet. Det gode samarbejde er en idealsituation, som kommunen og skolerne kan sigte efter i implementeringsprocessen for den åbne skole. Der er på baggrund af erfaringerne opstillet en modenhedsskala [link], der angiver forskellige erfaringsniveauer baseret på de adspurgte kommuners og skolers samarbejder med samarbejdsaktører. Kommunalbestyrelsen kan bruge modenhedsskalaen til at vurdere, hvilket erfaringsniveau skolerne har, hvilke muligheder og udfordringer der forventes, og hvilket ambitionsniveau der vil være passende for skolen i arbejdet med den åbne skole. Endelig er der på baggrund af erfaringerne med den måde, som kommuner/skoler og eksterne aktører samarbejder på, identificeret tre overordnede modeller for samarbejde: Enkeltaftale, partnerskab og netværk [link til samarbejdsmodeller]. De tre samarbejdsmodeller er karakteriseret ved, at forhold omkring undervisning og samarbejdets forvaltning håndteres forskelligt. Samarbejdsmodellerne vil på nogen områder være overlappende og vil i praksis ikke være helt så skarpt adskilte. De tre modeller illustrerer dog forskellen i den måde, samarbejdet kan tilrettelægges på. Kommunalbestyrelsen kan bruge samarbejdsmodellerne som inspiration til, hvordan samarbejdet i kommunen og på skolerne kan organiseres, og hvilket ambitionsniveau kommune og skoler skal sigte efter. 48 Den åbne skole Undervisningsministeriet
3 Opmærksomhedspunkter for kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen skal beslutte mål og rammer for skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunstog kulturskoler, fritidshjem og -klubber, ungdomsskoler og musikskoler. Erfaringsopsamlingen har identificeret følgende opmærksomhedspunkter, som kommunalbestyrelsen kan inddrage i sin beslutningsproces: Kommunens mål med samarbejde [link til tekst nedenfor] Organisering af samarbejde [link til tekst nedenfor] Økonomi og finansieringsmodel [link til tekst nedenfor] Proces for etablering af samarbejde [link til tekst nedenfor] Andre forhold, der kan fremme den åbne skole [link til tekst nedenfor] Kommunens mål med samarbejder Ifølge loven skal samarbejder med relevante aktører i lokalsamfundet åbne skolerne og trække virkeligheden ind i undervisningen. De kommunale mål for samarbejder skal bidrage til at tydeliggøre, hvad kommunen ønsker, at skolerne skal opnå med samarbejderne. Klare kommunale mål kan være en hjælp til skolerne i deres udvælgelse af samarbejdspartnere og kan være pejlemærker for de resultater, som samarbejderne skal lede frem mod. Det skal være klart, hvilke prioriteringer skolerne skal foretage, hvilket fokus samarbejdsaftalerne skal have, og hvor stor lokal frihed skolerne har til den konkrete udmøntning af samarbejderne. Desuden kan målene bidrage til at tydeliggøre forventningerne til de samarbejdsaktører, der ønsker at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Det er derfor relevant at overveje, hvordan man på kommunalt niveau vil sikre en klar retning med konkrete mål for, hvad man vil opnå med samarbejde i den åbne skole. Hvilken læringsmæssig og pædagogisk merværdi skal samarbejderne skabe? Er det for eksempel et ønske om at skabe flere praktiske og anvendelsesorienterede læringsmiljøer? Er det for at skabe mere variation og motivation for eleverne? Vil man styrke elevernes læringsparathed og motivation ved at løse opgaver i virkelighedsnær kontekst? Målfastsættelsen vil i høj grad afhænge af det ønskede ambitionsniveau for kommunen og skolerne. Nedenfor er beskrevet mål fra forskellige kommuner med erfaringer fra samarbejde med lokalsamfundet (før folkeskolereformen). 49 Den åbne skole Undervisningsministeriet
4 Boks 2. Eksempler på kommunale mål for samarbejde Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen. Eleverne skal have større kendskab til erhvervslivet med henblik på at kvalificere deres valg af uddannelse. Mere design, entreprenørskab og innovation i undervisningen via virkelighedsnært samarbejde med fagfolk. Øge elevernes sundhed, trivsel og velvære og dermed deres kognitive udvikling. Skabe sammenhæng i dagen for børnene og sikre bedre læring. Tjekliste Tjeklisten stiller en række spørgsmål, der kan være relevante, når kommunalbestyrelsen skal beslutte mål og retning for skolernes samarbejde med lokale samarbejdsaktører: Hvilke resultater vil kommunen opnå med skolernes samarbejder med lokalsamfundet? Er der særlige lokale fordele eller udfordringer, der skal tages højde for? Skaber målene en retning for skolerne, så de ved, hvad de skal prioritere? Er målene formuleret, så graden af opfyldelse kan måles? Er der dele af skolernes undervisningsaktiviteter eller pædagogiske aktiviteter, som samarbejderne i særlig grad skal rettes mod? Er der skoler, der har brug for særlige samarbejdsrelationer på grund af profil, elevgruppe eller andet? Hvordan stemmer mål for samarbejde overens med kommunens aktuelle skolepolitiske mål skal de afstemmes, justeres eller fornys? Organisering af samarbejder I forbindelse med kommunernes opstilling af mål og rammer er det relevant at overveje, hvilken rolle kommunerne skal have i organisering og koordinering af samarbejderne. I forlængelse heraf bør det også overvejes, i hvor stort omfang skoler og potentielle samarbejdsaktører har brug for hjælp og støtte til at indgå samarbejdsaftaler og professionalisere samarbejderne. De hidtidige erfaringer med kommuners organisering og styring af samarbejder med forskellige samarbejdsaktører viser, at der primært benyttes to forskellige organiseringsmodeller til at understøtte skolernes samarbejder: en central og en decentral model. En central model er karakteriseret ved, at der på kommunalt niveau er afsat ressourcer til central koordinering af samarbejderne. Det kan for eksempel være ressourcer til en koordinator, der er helt eller delvis ansat i den kommunale forvaltning. Koordinatoren står for den overordnede kontakt med samar- 50 Den åbne skole Undervisningsministeriet
5 bejdspartnerne, opsøger nye samarbejdspartnere, hjælper skoler med aftaleforhold omkring samarbejder og evaluerer/kvalitetssikrer samarbejderne. I en decentral model er samarbejderne organiseret lokalt på skolerne med minimal involvering fra forvaltningen og ingen ressourcer til koordinering. Her står skolerne selv for etablering, koordinering, samarbejdsaftaler med videre. Der findes også forskellige mellemløsninger, hvor der for eksempel er afsat timer til en ressourceperson, der er ansat på en skole, og som bruger en del af sin tid på at koordinere samarbejder på tværs af skolerne i kommunerne. Den løsning, kommunerne vælger, kan blandt andet afhænge af målene med samarbejderne, skolernes modenhed i forhold til at indgå i gensidigt forpligtende samarbejder, hvor mange ressourcer kommunerne vil afsætte, kommunernes behov for overblik over samarbejderne samt behov og potentiale for at mobilisere lokale samarbejdsaktører. En vigtig overvejelse i beslutningsprocessen er, om en stærk central koordinering fra kommunernes side samtidig giver mulighed for og frihed til lokale initiativer, der ofte er båret af ildsjæle og personlige relationer eller netværk. Erfaringerne fra hidtidige samarbejder er blandede. De kommuner og skoler, der har erfaringer med en central model med stærk koordinering fra kommunernes side, anbefaler denne løsning som den bedste. De skoler, der har etableret samarbejder på eget initiativ og via egne interesser og kontakter, anbefaler en decentral model. Kommunerne må derfor vurdere, hvilke muligheder og behov der er i kommunerne og på skolerne. Med til overvejelserne hører også, hvordan kommunernes opgaver på skoleområdet i forvejen er organiseret, og hvor stor administrativ kapacitet kommunerne og skolerne har. Nedenfor er beskrevet eksempler på de to forskellige organiseringsmodeller. Boks 3. Central organisering i Viborg Kommune I Viborg Kommune har kommunens arbejdsgruppe om den åbne skole foreslået at etablere et kulturelt læringscenter målrettet aktiviteter for børn i alderen 0-18 år, der kan koordinere og udmønte tilbud om samarbejder med lokale aktører. Læringscentret skal understøttes af en digital platform, som skoler og dagtilbud nemt kan bruge, når de søger efter tilbud. Der skal endvidere etableres et kulturpilotnetværk med repræsentanter fra dagtilbud, skoler, SFO er, klubber og ungdomsklubber. Forslaget er endnu ikke besluttet (december 2013). Boks 4. Decentral organisering i Lemvig Kommune I Lemvig Kommune samarbejder en skole med en idrætsforening om at udbyde flere valgfag til udskolingen. Samarbejdet er etableret på initiativ fra idrætsforeningen og er baseret på en aftale mellem skolen og idrætsforeningen. Der er ingen involvering fra den kommunale forvaltnings side, hverken økonomisk eller styringsmæssigt. Tjekliste Tjeklisten stiller en række spørgsmål, der kan være relevante, når kommunalbestyrelsen skal vurdere behov for organisering og koordinering: 51 Den åbne skole Undervisningsministeriet
6 Ønsker kommunen et centralt eller decentralt princip for organisering? Skaber kommunens mål for samarbejder behov for styring på kommunalt niveau? Er der behov for at have centrale skabeloner for samarbejdsmodeller og samarbejdsaftaler? [henvisning til vores modeller og skabeloner] Er der behov for at bistå skolerne med eksempelvis aftaler og juridiske og forsikringsmæssige forhold i forbindelse med samarbejderne? Hvad er kommunens behov for at have overblik over og følge op på skolernes samarbejder? Hvad er potentialet for samarbejder med lokale samarbejdsaktører, og er der brug for, at det bliver understøttet og koordineret? Hvordan sikres det, at det lokale initiativ blandt ildsjæle på skolerne bibeholdes? Økonomi og finansieringsmodel De aktuelle erfaringer med samarbejder viser, at kommunernes og skolernes udgifter i forbindelse med samarbejdsaftaler hovedsagelig går til tre poster: adgangsbetalinger, transport og aflønning af samarbejdsaktører. Dertil kommer udgifter til materialer eller udstyr, som skolen ikke er i besiddelse af i forvejen. Udgifterne til adgangsbetaling og transport afholdes typisk indenfor skolens eget budget. De fleste samarbejder er baseret på, at de eksterne samarbejdspartnere deltager uden aflønning, men der er også eksempler på, at en samarbejdspartner bliver aflønnet for at deltage i undervisningsaktiviteter. Langt de fleste samarbejdsaktører deltager altså i samarbejderne på frivillig basis og er velvillige overfor dette. Erfaringerne viser også, at der hidtil er anvendt vidt forskellige finansieringsmodeller. I nogle kommuner skal skolerne selv finansiere alle udgifter til samarbejderne. I andre kommuner er der afsat centrale midler til samarbejder i form af øremærkede tillægsbevillinger eller i form af puljer, der kan søges. Nogle kommuner har afsat midler til styring og koordinering af samarbejder via ansættelse af en ressourceperson eller koordinator. Desuden har nogle kommuner og skoler søgt ekstern finansiering via puljer eller lignende, typisk i forbindelse med etableringen af samarbejderne. Der er ud fra erfaringerne ikke noget, der tyder på en sammenhæng mellem økonomi og samarbejdernes succes. Det vil sige, at det ikke kan påvises, at samarbejder med ekstra finansiering er mere effektfulde end samarbejder, der finansieres indenfor samarbejdspartnernes egne økonomiske rammer. De adspurgte kommuner og skoler fremhæver, at når samarbejderne fremover i endnu højere grad skal udbredes og professionaliseres, vil spørgsmålet om finansiering af udgifterne blive meget aktuelt. Behovet for samarbejdsaktører 52 Den åbne skole Undervisningsministeriet
7 vil stige, og det vil øge presset både på samarbejdsaktørernes ressourcer og på skolens finansieringsbehov. Derfor kan det måske blive relevant og nødvendigt at afsætte ressourcer til eksempelvis aflønning af samarbejdsaktører, der skal gennemføre undervisningsopgaver. Det vil derfor være væsentligt for kommunerne at overveje, i hvilket omfang der er behov for ekstra midler til at understøtte samarbejderne, hvorledes midlerne i givet fald skal finansieres og efter hvilken finansieringsmodel. Kort sagt, om kommunernes skoler skal finansiere udgifter til samarbejder indenfor eksisterende budgetter, eller om der skal tilføres ressourcer til samarbejderne, for eksempel i form af øremærkede midler. Nedenfor beskrives to eksempler på finansieringsmodeller. Boks 5. Central finansieringsmodel i Københavns Kommune Skolerne i Københavns Kommune har mangfoldige muligheder for samarbejder med byens kultur- og naturtilbud. Kommunen har i en undersøgelse kortlagt, at skolernes økonomi kan være en væsentlig forhindring for at benytte tilbuddene. Kommunen har derfor valgt at afsætte 1,7 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i 2015 til central indgåelse af aftaler med museer og kultur- og naturtilbud, så brugen af tilbuddene ikke er afhængig af den enkelte skoles økonomi. Boks 6. Decentral finansiering i Herning Kommune Et samarbejde mellem en skole og musikskolen i Herning Kommune om violinklasser i indskolingen er finansieret helt decentralt. Skolen og musikskolen har aftalt at dele udgifter til musikskolelæreres undervisning på skolen med 50 procent til hver. I etableringsfasen af samarbejdet søgte skolen ekstern finansiering og fik bevilget penge til indkøb af violiner fra blandt andet en pulje i Kulturministeriet. Tjekliste Tjeklisten stiller en række spørgsmål, der kan være relevante, når kommunalbestyrelsen skal vurdere behovet for finansiering: Skaber kommunens mål for samarbejder og organiseringsmodel krav om ekstra finansiering til udmøntning af samarbejder? Er det nødvendigt med finansiering til samarbejdsaktørernes undervisning, eller kan samarbejderne baseres på ulønnet bistand? Hvor højt skal ambitionsniveauet være fra start skal eventuel ekstra finansiering indføres gradvis? Hvordan skal fordelingen være mellem central og decentral finansiering? Kan der være en fordel i, at kommunen indgår centrale finansieringsaftaler med samarbejdsaktører? Proces for etablering af samarbejder De hidtidige erfaringer med samarbejder mellem skoler og samarbejdsaktører fra lokalsamfundet viser, at rigtig mange samarbejder starter på basis af personlige relationer eller netværk. Ofte er samarbejderne startet i det små, hvor samarbejdspartnerne prøver af og vurderer, om samarbejderne er virknings- 53 Den åbne skole Undervisningsministeriet
8 fulde i forhold til de ønskede mål og resultater. Hvis de fungerer, fortsætter man, og skolen udvider måske samarbejderne til flere klasser og samarbejdsaktører. Med kravet om den åbne skole vil det være relevant at igangsætte samarbejderne ud fra en bredere tilgang end personlige netværk. For eksempel kan man invitere til inspirationsmøder med potentielle samarbejdsaktører i kommunerne, hvor man kan udveksle ideer og ønsker til samarbejder og etablere relationer, der kan bygges videre på. Inspiration til forskellige samarbejder og til netværk, hvor der kan hentes råd og vejledning, findes i oversigten over mulige samarbejdsaktører [link til oversigten]. Det vil også være væsentligt at overveje, hvilket ambitionsniveau kommunerne skal have for etableringen af skolernes samarbejder til at starte med. Ambitionsniveauet vil typisk være afspejlet i kommunernes mål for den åbne skole, men processen frem mod indfrielsen af målene kan tilrettelægges forskelligt. Det kan være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i modenhedsskalaen [henvisning til modenhedsskala] og ud fra en vurdering af skolernes modenhed vurdere, hvordan man på kommunalt niveau kan hjælpe og understøtte skolerne til at komme i kontakt med samarbejdsaktører og få etableret gode og værdifulde samarbejder. Eksempler på samarbejder kan ses her [link til eksempler med samarbejder]. Tjekliste Tjeklisten stiller en række spørgsmål, der kan være relevante, når processen for etablering af samarbejdsrelationer skal tilrettelægges: Hvilken rolle skal kommunen have i at identificere og etablere samarbejdsrelationer? Hvornår skal kommunens mål for den åbne skole være opfyldt, og hvilken proces lægger det op til? I hvilket omfang skal skolerne støttes i processen, og er der forskel på skolernes behov? Hvordan vil kommunen følge skolernes samarbejder og resultaterne af dem? Andre forhold, der kan fremme den åbne skole Kommunalbestyrelsen bør også være opmærksom på nedenstående forhold, der er en følge af den ændrede folkeskolelov, og som kan bidrage til at fremme udmøntningen af den åbne skole. Nye repræsentanter i skolebestyrelserne 54 Den åbne skole Undervisningsministeriet
9 Kommunalbestyrelsen kan som noget nyt fremover beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Formålet er at styrke samarbejdet mellem skole, uddannelse, erhvervsliv og det omkringliggende samfund. Denne mulighed kan bidrage til at styrke forudsætningerne for at indgå samarbejdsaftaler med lokale samarbejdsaktører. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel angive, hvem der skal være repræsenteret i skolernes bestyrelse, eller lade det være op til den enkelte skolebestyrelse at beslutte, hvilke repræsentanter det giver mest mening at udvide bestyrelsen med. Samarbejde med ungdomsskoler og musikskoler Ungdomsskoler og musikskoler er fremover forpligtet til at indgå samarbejde med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Forpligtelsen modsvarer folkeskolernes forpligtelse til at indgå i samarbejder med ungdoms- og musikskoler. Den gensidige forpligtelse kan medvirke til at sikre, at skolerne får et tæt samarbejde med de lokale ungdoms- og musikskoler dels i forhold til at opfylde folkeskolens mål for fagene, dels ved at lærerkræfterne fra ungdoms- og/eller musikskoler indgår som inspiration og supplement til undervisningen i fag og obligatoriske emner, herunder særligt musikundervisningen og valgfag. Inspiration til samarbejder med ungdomsskoler og musikskoler kan findes i eksemplerne [link til eksempler] og i oversigten over samarbejdsaktører [link til oversigten]. Samarbejde med fritidstilbud (SFO og klubber) Som led i reformens indførelse af en længere skoledag skal fritidstilbuddene indholdsmæssigt nytænkes, så der skabes sammenhæng og helhed i børnenes liv via et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud og mellem lærere og pædagoger. Reformen giver mulighed for mange lokale variationer i organisering og indhold af fritidstilbud og for, at forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere skoledag. Hvis den sammenhængende udvikling af elevernes forskellige kompetencer og hensynet til børnenes og de unges trivsel også skal tilgodeses i forhold til de fritidspædagogiske tilbud efter skoletid, vil det være afgørende, at et tæt og helhedsorienteret samarbejde om hverdagen for børnene og de unge fortsætter ind i fritidstilbuddet. Forudsætningerne for dette samarbejde vil blandt andet afhænge af kommuners og skolers organisering og prioritering af pædagogressourcer til undervisningen og af bemandingen og dækningen af fritidstilbuddene, både SFO og fritidshjem og -klubber. 55 Den åbne skole Undervisningsministeriet
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereDen åbne skole i Gentofte kommune
Den åbne skole i Gentofte kommune Notat til Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, august 2015 Som et led i folkeskolereformen skal de danske folkeskoler, musikskoler og ungdomsskoler blive
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereDen åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Læs mereDen åbne skole. Overordnede mål og rammer
Den åbne skole Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Organisering:... 5
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereLovgrundlag om den åbne skole
Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
Læs mere29. januar 2014. Den åbne skole Undervisningsministeriet
29. januar 2014 Den åbne skole Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume og det gode samarbejde 4 1. Indledning 7 1.1. Baggrund 7 1.2. Formål 8 1.3. Leverancer 8 1.4. Tilgang og metode 9 2. Formål
Læs mereDialog om folkeskolen i Halsnæs
Dialog om folkeskolen i Halsnæs 7 politiske løsningsforslag til behandling i marts 2017 Indhold D- Opgavemængde 3 D.2.A Krav om samarbejdsaftaler 4 D.3.A Krav om kompetencesamtaler bortfalder 5 D.4.A Krav
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs merePartnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereStatus på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen
Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Til Kopi til Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen 1. Baggrund I dette notat beskrives status
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mere1. behandling - den åbne skole.
Punkt 3. 1. behandling - den åbne skole. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til søge samarbejde med
Læs merev/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Budget 2014 og folkeskolereform Dialogforum for folkeskolen d. 25. september 2013 v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer Et fagligt løft af folkeskolen Budget 2014 Den
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereDebatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereOrganisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII
Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereEVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL
EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereMuligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen
Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereUdmøntning af Aftale om budget 2018 for Kultur- og Fritidsudvalgets ansvarsområde
ØKONOMI OG STYRING Dato: 19. december 2017 Tlf. dir.: 4024 1712 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Sascha Hjorth Sagsid: 00.30.00-S00-9-16 Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Kultur- og Fritidsudvalgets
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereSådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Læs mereVALG AF SKOLEBESTYRELSE Få indflydelse på dit barns skole meld dig som kandidat til skolebestyrelsen
VALG AF SKOLEBESTYRELSE 2018 Få indflydelse på dit barns skole meld dig som kandidat til skolebestyrelsen 2 Skolebestyrelsesvalg 2018 FORORD Kære forældre til børn i skolerne i Albertslund Kommune. Jeg
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereBeskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.
Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen
Læs mereIndførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Læs mere