RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Transkript

1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf RLTN OK-Nyt Praksis nr Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis Sag.nr.: - 14/636 Dokumentnr Sagsbehandler Susan Colding/ Lars Mørck Jarl Tel lmt@regioner.dk Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har i samarbejde lavet en vejledning vedr. 66-aftaler i speciallægepraksis. Vejledningen indeholder en beskrivelse af hensigten med paragraffen og en skabelon for, hvordan aftalen indgås. 66 giver mulighed for, at en eller flere praktiserende speciallæger i en region reserverer op mod 20 procents kapacitet til opgaver, som regionen har behov for at få løst. 66 blev indført med den seneste aftale med praktiserende speciallæger. Men der er endnu ikke underskrevet 66-aftaler i nogen regioner. Med venlig hilsen Lars Mørck Jarl og Susan Colding

2 Side 2 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis Hensigt Overenskomsten fra 2011 åbner op for, at der kan indgås aftaler mellem praktiserende speciallæger og regionerne om at praktiserende speciallæger kan varetage opgaver, som regionerne har behov for at få løftet. Baggrunden for at parterne indgik aftalen om 66-aftaler var rapporten fra Udvalget om Fremtidens Speciallægepraksis. Hensigten med 66 er at skabe mulighed for et mere fleksibelt samarbejde mellem speciallægepraksis og sygehusene i den samlede, integrerede sundhedsplanlægning. I henhold til 66 kan regionen og alle, eller grupper af speciallæger aftale at friholde op til 20 procent af speciallægernes kapacitet til opgaver, som regionen har behov for at få løftet. Aftalerne sker på baggrund af en samlet planlægning indenfor et speciale i regionen. På denne måde kan kapaciteten i speciallægepraksis ses som en del af den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet og give mulighed for at speciallægepraksis får fodfæste på nye områder. Principper Med udgangspunkt i overenskomstens 66 kan der opstilles følgende principper: 1) Regionen vil som udgangspunkt drøfte råderummets indhold med alle speciallæger inden for et speciale 2) Opgaven skal være speciallægefaglig altså eksempelvis ikke sygeplejerskeopgaver 3) Aftalerne vil skabe et fleksibelt samarbejde med en hensigtsmæssig arbejdsdeling, der sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcer og ka-

3 pacitet på tværs af sektorerne til gavn for patienterne ( integration mellem sektorerne) 4) Kun i særlige tilfælde, hvor eksempelvis faglige eller geografiske årsager begrunder det, kan aftaler indgås mellem den enkelte speciallæge og regionen jf. protokollat af den 31. marts 2011 om anbefalinger i forhold til fremtidens speciallægepraksis 5) Der skal indgås aftale om en passende indkøringsperiode, så den nødvendige kapacitet kan frigøres. 6) Der kan indgås aftaler om såvel eksisterende overenskomstydelser som nye ydelser 7) Regionen stiller krav til dokumentation og kvalitet ved nye ydelser, som det er tilfældet i 64 og 65 aftaler 8) Der kan indgås aftaler inden for shared-care 9) Ved placering af opgaver, skal der være fokus på håndtering af uddannelsesforpligtelsen på hospitaler og i speciallægepraksis 10) 66-aftaler skal indgås inden for den enkelte praksis omsætning jf. 67, stk. 1, der evt. af regionen kan besluttes opjusteret jf. 67, stk ) Der skal kunne opnås enighed om en passende honorering 12) Regionen sikrer den enkelte praksis en omsætning indenfor de 20 procent på samme niveau som tidligere under forudsætning af, at patientsøgningen er uændret 13) Forhandlingerne om aftaler gennemføres med FAPS som bisidder, 14) Hensigten med 66-aftaler er ikke, at nuværende 64 og 65- aftaler opsiges og konverteres til 66-aftaler. Side 3 Egnede opgaver til 66-aftaler Regionerne kan for eksempel identificere, hvilke behandlinger man i dag sender patienter ud til private klinikker i henhold til det udvidede frie sygehusvalg, og overveje at ændre dette til 66-aftaler med speciallægepraksis. Regionerne kan også se på, hvordan speciallægepraksis kan indgå i udredningen eller afvikling af ventelister, hvis hospitalskapaciteten på et område ikke er tilstrækkelig enten direkte eller ved flytning af andre opgaver (jf. udredningsgarantien og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg). En mulighed er også at identificere opgaver, som i dag løses via regionernes udbudsaftaler. Der kan endvidere arbejdes på at indgå aftaler inden for shared care, hvor fokus er at få skabt mere sammenhængende patientforløb mellem special-

4 lægepraksis og sygehusene med henblik på at forenkle patientforløb og undgå dobbeltundersøgelser. For eksempel ved patienter med familiære dispositioner for kræft, hvor man har fjernet polypper, men hvor der ikke er tale om kræft. Sådanne patienter skal følges jævnligt ved skopier, og denne opgave kunne blive løst i speciallægepraksis. Inden for børne- og ungepsykiatri og psykiatri har der været gode drøftelser omkring subakut vurderingssamtale hos speciallægen med henblik på at rådgive patientens egen læge. Side 4 Frigivelse af kapacitet til at løse andre opgaver Der arbejdes nationalt i regi af Sundhedsstyrelsen med at udvikle nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer, som skal være med til at sikre, at patienterne får den rigtige behandling baseret på den bedst tilgængelige viden (evidens). Desuden arbejdes der med retningslinjer inden for de faglige miljøer. For eksempel udvikler gynækologerne retningslinjer (guidelines) for undersøgelser og behandlinger, som der er opnået enighed om nationalt blandt både praktiserende speciallæger og læger fra sygehusene (de såkaldte Hindsgavl guidelines). Implementering af nationale kliniske retningslinjer er med til at forbedre patientforløb og kan samtidig være med til at frigøre kapacitet til at løse andre opgaver. Harmonisering af behandlingsforløb med baggrund i kliniske retningslinjer kan sikre ensartede sundhedstilbud til patienter med samme sundhedsfaglige problemstilling. Hovedreglen er, at hvis der findes nationale kliniske retningslinjer, skal disse følges. Hvis der ikke findes nationale kliniske retningslinjer kan regionale retningslinjer anvendes. Udvikling af specialevise kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser rummer et effektiviseringspotentiale, som ses som et vigtigt element i det integrerede sundhedsvæsen. De praktiserende speciallægers aktivitet inden for 66-aftaler kan bidrage til denne effektivisering. Proces i forbindelse med anvendelse af 66 Der ønskes gennemsigtighed i forløbet, når der skal indgås 66-aftaler. Desuden ønskes en sikring af, at relevante parter er inddraget i processen. Derfor fremgår herunder en skabelon for processen: Undersøgelse af muligheden for 66-aftaler rejses i et regionalt samarbejdsudvalg af enten regionsrepræsentanten (FAPS repræsentant) eller regionalt valgte politikere i samarbejdsudvalget. Aftalen skal godkendes i det regionale samarbejdsudvalg.

5 Regionalt nedsættes der en arbejdsgruppe, hvor regionens administration og deres lægefaglige repræsentanter indgår. Herudover er FAS repræsenteret med én fra samarbejdsudvalget - ofte regionsrepræsentanten, én/flere repræsentant(er) fra det speciale undersøgelsen vedrører samt én repræsentant fra FAS sekretariat. Side 5 Arbejdsgruppens opgave er, at udarbejde udkast til 66-aftale, hvor der arbejdes på såvel det faglige som det økonomiske. I udkast til en 66-aftale bør følgende elementer indgå: Baggrund for etablering af 66-aftalen Formål med aftalen, herunder den faglige hensigt Overordnet indhold i aftalen Målgruppe for aftalen Aftaleparter Afrapportering til for eksempel almen praksis Vejledning i henvisning fra for eksempel almen praksis, så det er de rigtige patienter som henvises Beskrivelse af det faglige indhold i aftalen Krav til den praktiserende speciallæge Honorering og antal patienter, herunder udeblivelse og tomgangsproblematikken Evaluering Tidsplan Forhandlingsdelegationen består af: Regionen og FAS og deres ønskede sekretariatspersoner Specialespecifik(ke) repræsentant(er) fra arbejdsgruppen både fra sygehuse og speciallægepraksis Eventuel repræsentant fra FAPS s regionsbestyrelsen