Ikke-lineære funktioner
|
|
- Alma Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I elevernes arbejde med funktioner på tidligere klassetrin har hovedvægten ligget på sammenhænge, der kan beskrives med lineære funktioner. Dette kapitel berører ligefrem proportionalitet og stykkevist lineære funktioner, men fokus er på sammenhænge, der ikke kan beskrives med lineære funktioner. Eksempler fra hverdagen eller omverdenen er udgangspunktet for elevernes arbejde med omvendt proportionalitet, andengradsfunktioner og eksponentiel vækst. Det kræver modelleringskompetence at kunne oversætte kapitlets praktiske problemstillinger til funktioner, der kan beskrive de konkrete sammenhænge og til at kunne se, hvad de matematiske beskrivelser og løsninger betyder for de praktiske problemstillinger. Som i Kolorit 7 matematik grundbog og Kolorit 8 matematik grundbog er det gennemgående for arbejdet med de forskellige funktioner, at eleverne arbejder med både tabeller, funktionsforskrifter, grafer og sproglige beskrivelser og sammenhængen imellem dem repræsentationskompetencen er således central. Eleverne arbejder med symbolbehandlingskompetencen gennem det meste af kapitlet, idet de anvender symboler i den algebraiske repræsentation. I forbindelse med mange af kapitlets sider er det en fordel at have et funktionsprogram til rådighed, men især i forbindelse med omvendt proportionalitet og andengradsfunktioner lægger opgaverne op til, at eleverne arbejder undersøgende med henholdsvis hyperblen og parablen i et funktionsprogram fx med fokus på at undersøge og systematisere iagttagelser omkring sammenhængen mellem graf og funktionsforskrift. Eleverne får på den måde mulighed for at styrke deres hjælpemiddelkompetence i arbejdet med kapitlet, og funktionsprogrammet kan blive en støtte i arbejdet med at udvikle matematikfaglig indsigt i ikke-lineære funktioner. Eleverne får desuden mulighed for at styrke deres tankegangskompetence, når de arbejder med centrale begreber i forbindelse med funktioner. Kapitlets centrale faglige begreber er: tabel graf funktionsforskrift ligefrem proportionalitet omvendt proportionalitet og hyperbel andengradsfunktion og parabel eksponentialfunktion og eksponentiel vækst stykkevis lineær funktion Huskeliste: Et funktionsprogram (til side 48, 52, 53) IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 1
2 FRA FAGHÆFTET Kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelse (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematikkens sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence) Matematiske emner I arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer I arbejdet med geometri at arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri Matematik i anvendelse arbejde med problemstillinger vedrørende dagligdagen, bl.a. i forbindelse med privatøkonomi, bolig og transport anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemstillinger Matematiske arbejdsmåder undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde Indhold og mål I dette kapitel skal I bruge funktioner til at beskrive forskellige sammenhænge. Målet er, at I lærer forskellige ikke-lineære funktioner at kende. bruger funktioner til at beskrive forskellige sammenhænge. lærer, hvad der kendetegner grafer for omvendt proportionalitet. lærer, hvad der kendetegner grafer for andengradsfunktioner. lærer mere om eksponentiel vækst. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 2
3 Facit: Side 42 Mundtlig 1. Fx Grafen for funktionen er en ret linje. Hver gang vi går 1 hen på x-aksen, går vi 50 op ad y-aksen. 2. Fx Hvis bilen kører dobbelt så lang tid, bliver strækningen dobbelt så stor. Hvis bilen kører tre gange så lang tid, bliver strækningen tre gange så lang. 3. Funktionsværdien findes som et produkt af x og en konstant. Når vi går 1 til højre på x- aksen, vil vi derfor altid gå konstantens størrelse op/ned ad y-aksen. 4. a. 5 timer. b. 2,5 timer. c. 1 time. 5. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 3
4 Side 43 Mundtlig 6. a. 1 m b. 4 m c. 16 m 7. Fx I opgave 6 ses, at bremselængden bliver fire gange større, når farten fordobles. Man kan fx aflæse bremselængden ud for 45 km/t i koordinatsystemet og gange den med fire. Man kan også sætte 90 ind på x s plads i ligningen og beregne bremselængden. 8. a kr. b kr. c ,75 kr. Side 44 Problem km. 2. a. Først cykler Per 15 km på 30 min., hvorefter han holder 5 min. pause. Dernæst cykler han 15 km på 45 min. b. Først cykler Dennis 12,5 km på 30 min. hvorefter han holder 10 min. pause. Dernæst cykler han 17,5 km på 40 min. 3. Per cykler hurtigst i begyndelsen af turen. Man kan aflæse, at han cykler længere end Dennis på 30 min. Hældningstallet for det røde linjestykke er større end hældningstallet for det sorte linjestykke. 4. Per kører først med en fart på 30 km/t og til sidst med en fart på 20 km/t. Dennis kører først med en fart på 25 km/t og til sidst med en fart på 26,25 km/t. 5. Side 45 Færdighed Se grundbogen. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 4
5 Side 46 Mundtlig 1. I koordinatsystemet ses, at funktionens graf er en ret linje, der skærer y-aksen i (0,0). Funktionsforskriften er af typen f(x) = ax. Af tabellen ses fx, at funktionsværdien bliver dobbelt så stor, når x bliver dobbelt så stor. 2. a. Ja. b. Ja. 3. Sammenhængen mellem mandler (x) og sukker (f(x)). a. Mængden af sukker svarer til af mængden af mandler. b. g mandler g sukker c. d. f(x) = 0,6x IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 5
6 Side 47 - Mundtlig 4. Ikke alle værdier på x-aksen kan bruges, men kun de positive, hele tal. Derfor består grafen af punkter. 5. a. 100 poser. b. 50 poser. c. 25 poser. 6. Fx Når mængden af gram bolsjer i en pose bliver dobbelt så stor, kan der kun laves halvt så mange poser med bolsjer. 7. x er mængden af mandler i gram og f(x) antallet af poser. a. f(x) =, x 0 b. f(x) =, x 0 8. f(x) = 9. a. Nej. Når x er et meget stort negativt eller positivt tal, vil f(x) nærme sig 0, men aldrig antage værdien 0. b. Nej, grafen skærer ikke x-aksen. f(x) kan ikke blive 0. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 6
7 c. Når værdien af x har en numerisk lille værdi, bliver den numeriske værdi af f(x) stor. d. Ja, y-aksen og f(x) = x er symmetriakser. Side 48 Problem a. f(x) bliver mindre og mindre. b. f(x) bliver større og større. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 7
8 3. 4. Når a er et positivt tal, er grafen placeret i 1. og 3. kvadrant. Når a er et negativt tal, er grafen placeret i 2. og 4. kvadrant. 5. Grafen for f(x) = er placeret i 1. og 3. kvadrant. Grafen for f(x) = er placeret i 2. og 4. kvadrant. Der er symmetri omkring y-aksen fx svarer f(3) = = 1 til f(-3) = = 1. Der er symmetri omkring x-aksen fx svarer f(1,5) = = 2 til f(1,5) = = -2. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 8
9 6. Side 49 Problem a. 100 ml b. 83,3 ml 3. a. slagvolumen = b. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 9
10 4. minutvolumen = 150 ml puls. f(x) = 150x 5. a. 1 og 3: Omvendt proportionalitet. 4: Ligefrem proportionalitet. b. x-værdierne skal i alle opgaverne være positive. I opgave 1 og 4 er x et udtryk for hvilepulsen. Mange har en hvilepuls på mellem 60 og 100 slag på minutter. De mest veltrænedes hvilepuls er omkring 30. De mindst veltrænedes kan omkring 100. En tommelfingerregel for den maksimale puls er 220 minus alder. Side 50 Mundtlig 1. a. Vi kan aflæse, hvor grafen rammer x-aksen, svarende til at højden er 0 meter. b. Vi kan aflæse den højeste funktionsværdi. c. Vi kan aflæse, hvor grafen skærer y-aksen. 2. Grafen parallelforskydes lodret nedad og skærer i (0;1,9) i stedet for (0,2). 3. a. a = -0,0514 b. b = 1 c. c = 2 4. f(0) = 2. Værdien fortæller, hvor højt over jorden kuglen er ved start. 5. a. -0,0514x 2 + x + 2,3 b. -0,0514x 2 + x + 1,8 IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 10
11 Side 51 Mundtlig 6. a. Ifølge grafen øverst til højre er der ca. 1,65 km imellem pillerne. b. Pillerne når ca. 0,032 km = 32 m op over broen. 7. Grafen vil parallelforskydes lodret opad, så alle funktionsværdierne bliver a. 0,003 højere. b. 0,005 højere. 8. x = 0,8 9. Side 51: (0,8;0). Side 50: ca. (10; 7). 10. a. Toppunktet viser, hvor højt kuglen blev kastet (y-værdien), og hvor i kastet denne højde blev nået (x-værdien). b. Toppunktet viser den mindste kabelhøjde (y-værdien), og hvor denne kabelhøjde findes (x-værdien). 11. På side 50 vender parablens grene opad, og på side 51 vender parablens grene nedad. Parablen på side 51 er smallere end parablen på side 50. Parablen på side 51 har en symmetriakse. Parablen på side 50 har ikke en symmetriakse. Side 52 Problem 1. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 11
12 2. 40 meter meter. 4. Bolden kan ikke sparkes et negativt antal meter. 5. Fx a. f(x) = -0,025x 2 + 2x og f(x) = -0,04x 2 + 2,6x b. f(x) = -0,12x 2 + 4,4x f(x) = -0,18x 2 + 5,4x c. f(x) = -0,1x 2 + 4x og f(x) = -0,125x 2 + 5x. d. f(x) = -0,05x 2 +2x + 20 og f(x) = -0,05x 2 +2x + 35 Side 53 Problem a. Parablens grene vender opad. b. Parablens grene vender nedad. c. Parablen er smal. d. Parablen er bred. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 12
13 3. 4. Alle graferne er lige brede. a, b, c og d vender opad, mens e og f vender nedad. Graferne skærer y-aksen forskellige steder, men de har alle x = 0 som symmetriakse. 5. Fx a. f(x) = 2x og f(x) = x b. f(x) = 3x og f(x) = 5x c. f(x) = -2x 2 + og f(x) = -10x 2 + d. f(x) = -9x 2-2 og f(x) = -x 2-2 Side 54 Mundtlig 1. a. Ca b. Ca a ,012 3 b , b = og r = 0,012. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 13
14 Side 55 Mundtlig 6. Befolkningstallet bliver større og større, så det er et større og større tal, den procentvise vækst skal beregnes ud fra. 7. Grafen er blevet mindre stejl, hvilket er et udtryk for, at befolkningstilvæksten er blevet mindre. 8. Nej, grafen har ikke udviklet sig eksponentielt i virkeligheden. Befolkningstilvæksten er blevet mindre, og tilvæksten forventes at blive negativ. 9. a. Ca b. Ca c. Ca Side 56 Problem 1. År Antal millioner indbyggere , , , , , , , , , , a ,008 = b ,008 2 = c , = Mellem år 2030 og IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 14
15 Side 57 - Færdighed Se grundbogen. IKKE-LINEÆRE FUNKTIONER 15
Matematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereFunktioner og ligninger
Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive
Læs mereÅrsplan matematik 7 kl 2015/16
Årsplan matematik 7 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereMatematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner
Formål for faget matematik Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereDette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.
Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Kapitlet indledes med fokus på løn og skat og lægger op til,
Læs mereAlgebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:
INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler
Læs mere4 Funktioner. Faglige mål. Lineære funktioner. Stykkevis lineære funktioner. Ligefrem proportionale funktioner. Andengradsfunktioner
4 Funktioner Faglige mål Kapitlet Funktioner tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Lineære funktioner: kunne definere hvad der kendetegner en funktion, beregne hældningskoefficienten for en linje
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereAnden del af kapitlet fokuserer på rentebegrebet. I læseplanen fra Fælles Mål 2009 står der direkte, at eleverne skal arbejde med
Af læseplanen for 7.-9. klassetrin fremgår det, at beskrivelse af lineære og ikke-lineære sammenhænge indgår i arbejdet med funktionsbegrebet. Det er ligeledes fremhævet, at arbejdet med funktionsbegrebet
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereI kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:
INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereGeometri i plan og rum
INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mereMatematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe11-mat/b-3108011 Onsdag den 31. august 011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereFælles Mål 2009. Sorø Matematik i Marts 2009. Vi får et nyt faghæfte -igen
Fælles Mål 2009 Sorø Matematik i Marts 2009 Vi får et nyt faghæfte -igen Vi får et nyt faghæfte -igen Du Anna, det der nye faghæfte, hvad skal det egentlig til for? Hvem er blandet ind i at lave det? Hvad
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereMatematikken og naturens kræfter
INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereÅrsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Læs mereTekst Notation og layout Redegørelse og dokumentation Figurer Konklusion
1 Indledning Dette afsnit omhandler første delprøve, den uden hjælpemidler. Dette afsnit bygger på vejledningen til lærerplanen og lærerplanen for matematik b-niveau, samt eksamensopgaverne fra 2014-2012,
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereMatematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:
Matematik 1. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle op til 100. Kende tælleremser som fx 10 20 30, 2 4 6, 1 3 5, osv. Kunne navigere
Læs mereMatematisk argumentation
Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.
Læs mereLæringsmål på 3 niveauer: Eleverne arbejder med at opstille og løse 2.gradsligninger (ax 2 +bx+c=0).
Planlægningsmodel UVD Forløb med løsning af en 2. gradsligning 9 klasse i 5-6 lektioner Fælles mål /kompetencemål: Tal og algebra Eleverne kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser
Læs mereOpgavesæt 12 21/01-2009. Laura Pettrine Madsen Uden hjælpemidler. skitse af grafen for f(x).
Uden hjælpemidler Opgave 8.00 Funktionen f(x) er bestemt ved skitse af grafen for f(x). f ( x) = x 3 4x. På figuren ses en Grafen skærer førsteaksen i punkterne P(,0), O(0,0) og Q(,0). Sammen med førsteaksen
Læs mereTal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Læs mereFunktioner - supplerende eksempler
- supplerende eksempler Oversigt over forskellige typer af funktioner... 9b Omvendt proportionalitet og hyperbler... 9c Eksponentialfunktioner... 9e Potensfunktioner... 9g Side 9a Oversigt over forskellige
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereMatematik 2. klasse Årsplan
Matematik 2. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Tælle og kende talnavne op til 9999. Kunne navigere på en tallinje inddelt i enere og tiere, på en tallinje
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs merehttps://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/nov/141127_initiativer_til_videreudvikling _af_folkeskolens_proever.pdf
Digitalt prøvesæt Dette er et opgavesæt, som jeg har forsøgt at forestille mig, det kan se ud, hvis det skal leve op til ordene i det der er initiativ 3 i rækken af initiativer til videreudvikling af folkeskolens
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereKapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Læs mereDer er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.
Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereTeknologi & Kommunikation
Side 1 af 6 Indledning Denne note omhandler den lineære funktion, hvis graf i et koordinatsystem er en ret linie. Funktionsbegrebet knytter to størrelser (x og y) sammen, disse to størrelser er afhængige
Læs mereAndengradspolynomier
Andengradspolynomier Teori og opgaver (hf tilvalg) Forskydning af grafer...... 2 Andengradspolynomiets graf (parablen)..... 5 Andengradsligninger. 10 Andengradsuligheder 13 Nyttige formler, beviser og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf Matematik
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereAfstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereÅrsplan 2015/16. Fag Matematik FP10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Peder Lund Årgang 2015/16
Årsplan 2015/16 Fag Matematik FP10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Peder Lund Årgang 2015/16 Det er altoverskyggende formålet med matematikundervisningen er, at eleverne rustes til at møde fremtidige
Læs mereÅrs- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
Læs mereMatematik. på Åbent VUC. Trin 2 Xtra eksempler. Trigonometri, boksplot, potensfunktioner, to ligninger med to ubekendte
Matematik på Åbent VUC Trin Xtra eksempler Trigonometri, boksplot, potensfunktioner, to ligninger med to ubekendte Trigonometri Sinus og cosinus Til alle vinkler hører der to tal, som kaldes cosinus og
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)
Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 8) Opgave Linjerne har ligningerne: a : y x 9 b : x y 0 y x 8 c : x y 8 0 y x Der må gælde: a b, da Skæringspunkt mellem a og b:. Det betyder,
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereMATEMATIK C. Videooversigt
MATEMATIK C Videooversigt Deskriptiv statistik... 2 Eksamensrelevant... 2 Eksponentiel sammenhæng... 2 Ligninger... 3 Lineær sammenhæng... 3 Potenssammenhæng... 4 Proportionalitet... 4 Rentesregning...
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx131-MATn/A-405013 Fredag den 4. maj 013 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 13/14 Tekniske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1mac16fs 0815 ma
Undervisningsbeskrivelse for: 1mac16fs 0815 ma Fag: Matematik C, 2HF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Matematik C fleks sommereksamen Termin: Juni 2016 Uddannelse: HF Lærer(e):
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mere1hf Spørgsmål til mundtlig matematik eksamen sommer 2014
1. Procent og rente Vis, hvordan man beregner gennemsnitlig procentændring 2. Procent og rente Vis hvordan man beregner indekstal. 3. Procent og rente Vis, hvordan man kan beregne forskellige størrelser
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Fagformål for faget Eleverne skal i faget udvikle kompetencer opnå færdigheder viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i relaterede situationer i deres aktuelle fremtidige daglig-, fritids-,
Læs mereModellering med Lego EV3 klodsen
Modellering med Lego EV3 klodsen - Et undervisningsforløb i Lego Mindstorm med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg EV3 - et modelleringsprojekt i matematik
Læs merePolynomier et introforløb til TII
Polynomier et introforløb til TII Formål At introducere polynomier af grad 0, 1, 2 samt højere, herunder grafer og rødder At behandle andengradspolynomiet og dets graf, parablen, med fokus på bl.a. toppunkt,
Læs mereMatematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Matematik Årgang: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for : Formålet med er, at udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg hf Matematik
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereDen bedste dåse, en optimeringsopgave
bksp-20-15e Side 1 af 7 Den bedste dåse, en optimeringsopgave Mange praktiske anvendelser af matematik drejer sig om at optimere en variabel ved at vælge en passende kombination af andre variable. Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Stx Matematik
Læs mereMatematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-13.00
Matematik B Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/b-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er
Læs merewww.aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Matematik 12/13 Materialer Matematik-Tak for 9. klasse Matematik for
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereFormler, ligninger, funktioner og grafer
Formler, ligninger, funktioner og grafer Omskrivning af ligninger og formler... 39 To ligninger med to ubekendte... 44 Formler, ligninger, funktioner og grafer Side 38 Omskrivning af ligninger og formler
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereTemaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010
Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 1 Parameterkurver Vi har tidligere set på en linjes parameterfremstilling, feks af typen: 1 OP = t +, hvor t R, og hvor OP er stedvektor
Læs mereFinde invers funktion til en 2-gradsfunktion - ved parallelforskydning. John V Petersen
Finde invers funktion til en 2-gradsfunktion - ved parallelforskydning John V Petersen Finde invers funktion til en 2-gradsfunktion - ved parallelforskydning 2015 John V Petersen art-science-soul Indhold
Læs mereTal, funktioner og grænseværdi
Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereAreal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO
Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereMatematik Eksamensprojekt
Matematik Eksamensprojekt Casper Wandrup Andresen, 2.F I dette projekt arbejdes der bl.a. med parabler, vektorer, funktioner, sinus, cosinus, tangens, differentialregning, integralregning samt de øvrige/resterende
Læs mereLineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså
Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen
Læs mere