KENDELSE. EDC Kaj Klinkby Ejendomsmægleranpartsselskabet EDC Vejle Nørretorvet Vejle

Transkript

1 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Kaj Klinkby Ejendomsmægleranpartsselskabet EDC Vejle Nørretorvet Vejle Nævnet har modtaget klagen den 10. oktober Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag med mere i forbindelse med formidlingsaftalens udløb. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klagerne var arvinger i et dødsbo, som skulle sælge en andelsbolig. Indklagede sendte 4 udkast til formidlingsaftaler til klagerne. Det fremgik af et udkast bl.a., at indklagedes vederlag var aftalt til kr., og at indklagede havde værdiansat andelen til kr. Af de øvrige udkast fremgik, at indklagedes vederlag var aftalt til kr. samt at indklagede havde værdiansat andelen til kr. Det fremgik af et af disse udkast bl.a.: Formidlingsaftalen Hvis ejendommen ikke sælges, betales der efter intet salg, intet salær princippet. Dog skal der betales for professionel fotograf og plantegninger samt dokumentationsomkostninger. Udkastet blev ikke underskrevet af klagerne.

2 2 Den 7. august 2010 indgik boet en formidlingsaftale med indklagede for en periode på 6 måneder. Det fremgik heraf, at indklagede havde værdiansat andelsboligen til kr. Det fremgik videre af aftalen bl.a.: Af det salgsbudget, der hørte til formidlingsaftalen, fremgik bl.a.:

3 3 [ ]

4 4 [ ] Den 7. februar 2011 blev formidlingsaftalen forlænget med 3 måneder. Ejendommen blev ikke solgt i formidlingsaftaleperioden og den 8. juni 2011 sendte indklagede en faktura til klagerne. Det fremgik heraf bl.a.:

5 5 Klagerne meddelte den 6. juli 2011 indklagede, at klagerne var af den opfattelse, at der var indgået en aftale om solgt eller gratis, og at klagerne som følge heraf ikke var forpligtede til at betale indklagedes faktura. Indklagede meddelte ved af 7. juli 2011, at der ikke var indgået aftale om solgt eller gratis, men at indklagede var villig til at reducere sin faktura til kr. Der blev ikke opnået enighed mellem parterne herom, og den 29. september 2011 rykkede indklagede for betaling af sin faktura. Klagerne har oplyst, at de ikke har betalt indklagedes faktura. Klagerne har bl.a. anført: Indklagede har ikke krav på betaling af salær, idet der var aftalt solgt eller gratis. Den ene af arvingerne [arving 1] indgik den 29. juli 2010 mundtligt på boets vegne en aftale om salg af andelsboligen med indklagede. Aftalen blev indgået med udgangspunkt i en anden formidlingsaftale, som denne arving kort forinden havde indgået med indklagede om salg af denne arvings egen ejendom. I denne aftale blev der ligeledes indgået en aftale, som indebar en højere salgspris og et lavere salær samt solgt eller gratis. En anden af klagerne [arving 2] modtog den 2. august 2010 en skriftlig formidlingsaftale fra indklagede. I aftalen var der ikke indføjet solgt eller gratis, som aftalt mellem arving 1 og indklagede. Arving 2 gjorde herefter indklagede opmærksom på fejlen. I slutningen af uge 31 modtog arving 2 en ny formidlingsaftale. Af side 5 a fremgik intet salg, intet salær, hvilket stadigvæk ikke stemte med aftalen om solgt eller gratis. Arving 2 henvendte sig herefter personligt til indklagede på dennes kontor. Arving 2 underskrev herefter en formidlingsaftale mod, at indklagede lovede at fremsende en kopi af den underskrevne aftale med en bekræftelse på, at aftalen var indgået efter princippet solgt eller gratis. Boet modtog imidlertid aldrig den underskrevne aftale. Klagerne var derfor i god tro ved modtagelse af indklagedes faktura. Det er korrekt, at et møde fandt sted den 29. juli 2010, hvor indklagedes medarbejder fremlagde planerne for salget af andelsboligen, idet det var denne medarbejder, som skulle stå for salgsarbejdet. Klager 2 erindrer ikke, at der blev talt om, at der ikke var solgt eller gratis. Formidlingsaftalen blev forlænget med 3 måneder på uændrede vilkår, og efter denne aftales udløb modtog boet indklagedes faktura. Det er ikke korrekt, at klagerne har bedt om udskydelse af afregning af indklagedes faktura, idet der jo netop ikke skulle finde en afregning sted, idet der var indgået en aftale om solgt eller gratis.

6 6 Klagerne kontaktede herefter indklagede og gjorde opmærksom på, at der måtte foreligge en fejl, idet klagerne havde indgået en formidlingsaftale efter princippet solgt eller gratis. Indklagede var ikke enig i, at der var indgået en aftale om solgt eller gratis. Indklagede fremsatte forslag om, at klagerne kunne nøjes med at betale kr., hvilket klagerne ikke kunne acceptere. Klagerne tilbød at betale kr. Klagerne har efterfølgende indgået en formidlingsaftale med en ny ejendomsmægler efter princippet solgt eller gratis, hvilket viser, at det netop var produktet solgt eller gratis, som klager efterspurgte hos ejendomsmæglerfirmaerne i forbindelse med salget af andelsboligen. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede har krav på betaling af vederlag med mere. Sagen vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en gyldig formidlingsaftale, og i bekræftende fald spørgsmålet om, hvorvidt der er aftalt solgt eller gratis. Ved gennemgang af boligen med arving 2 blev salgsformer drøftet. Indklagede oplyste udtrykkeligt, at en bolig af denne type ikke blev taget til salg efter princippet solgt eller gratis, idet der var tale om en meget speciel bolig, som alene kunne overtages af en person, som var minimum 55 år, hvilket indskrænkede køberskaren betragteligt. Samtidig var andelsbeviset meget stort, og med de 2 faktorer vidste indklagede erfaringsmæssigt, at der var tale om en ikke særlig salgbar bolig. På et senere møde med arving 2 den 29. juni 2010 blev salgsplan, formidlingsaftale samt salgsbudget udarbejdet og princippet efter regning gennemgået. Herefter skete der desværre det, at flere af arvingerne begyndte at tage kontakt til indklagede uden om arving 2. Arvingerne havde kommentarer til salget og formidlingsaftalen. Den 1. august 2010 underskrev arving 2 formidlingsaftalen, som var i overensstemmelse med det, som havde været drøftet på 2 forudgående møder. Den underskrevne formidlingsaftale er den gældende aftale for salgsopdraget. I 2011 blev formidlingsaftalen forlænget, og klagerne ønskede, at afregning for sagen blev udskudt til forlængelsens udløb eller efter, at andelsboligen var blevet solgt. Indklagede har udført et seriøst og professionelt mæglerarbejde, som på ingen måde bestrides af klagerne, hvorfor der skal afregnes for det udførte arbejde i henhold til formidlingsaftalen. Aftalen er underskrevet uden nogen form for tvang, svig eller andre ugyldighedsgrunde og underskrevet frivilligt af den ene af klagerne i henhold til skifteretsfuldmagt. Aftalen blev omhyggeligt gennemgået med den ene af klagerne

7 7 inden underskrift af aftalen. Den anden arvings formidlingsaftale vedrørende dennes egen ejendom har ingen relevans for denne sag. Nævnet udtaler: Det fremgår af den formidlingsaftale, som parterne har underskrevet, at der er indgået aftale om betaling efter regning. Klagerne har ikke godtgjort, at der i strid hermed skulle være indgået en aftale om solgt eller gratis. Indklagede har derfor i forbindelse med formidlingsaftalens udløb krav på betaling for det udførte arbejde, uanset om andelsboligen var blevet solgt eller ej. Indklagede har krævet betaling med i alt ,25 kr., hvoraf vederlag udgør ,75 kr. Af det salgsbudget, der hører til formidlingsaftalen, fremgår, at det samlede vederlag skulle udgøre ,50 kr. En korrekt sammentælling af posterne under punkt 4.1 og 4.2 i salgsbudgettet giver imidlertid alene et beløb på ,75 kr. Nævnet finder det kritisabelt, at sammentællingen ikke er korrekt, men det kan ikke i sig selv medføre, at indklagede ikke har krav på vederlag. Indklagede har i sin faktura anført, at der ikke kræves betaling af vederlag for udarbejdelse af købsaftale, eftersagsbehandling, rekvirering af energimærke via forsikringsselskab, deltagelse i nøgleroverdragelse/aflæsning og meddelelse om ejerskifte til forsyningsselskaber. Nævnet kan godkende betaling for de øvrige poster, idet de bortset fra posten fremskaffelse og forhandling med køber skønnes udført. Herefter kan nævnet godkende et vederlagsbeløb på kr. Nævnet kan godkende indklagedes øvrige krav efter salgsbudgettets punkt 5 og 6 i alt, ,50 kr. Nævnet kan ikke tage stilling til spørgsmålet, om indklagede har sendt en kopi af den underskrevne formidlingsaftale til klagerne, idet der er fremkommet uoverensstemmende forklaringer fra parterne herom til nævnet. Nævnet skal dog bemærke, at en undladelse heraf ikke ville føre til, at formidlingsaftalen ville blive anset for ugyldig. Konklusion: Indklagede har herefter et tilgodehavende på ,50 kr. Som følge af kritikken skal indklagede betale klagegebyret på 700 kr. til klager. Betalingen skal ske inden 30 dage fra kendelsens dato.

8 8 Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand