Borgernes oplevelser af Akuttelefonen staden. April Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813. staden. April 2015 - Region Hovedstaden"

Transkript

1 Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Region Hoveds staden Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Telefonsurvey blandt borgere, der har ringet til 1813 April Region Hovedstaden Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

2 Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Telefonsurvey blandt borgere, der har ringet til 1813 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Hovedstaden Rikke Gut Kirsten Hindsholm Brian Rimdal Line Holm Jensen Enhedschef Marie Fuglsang Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, april 2015 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Chefkonsulent Rikke Gut Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: Fotograf: Thomas Voss 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé Om undersøgelsen Positive vurderinger Forbedringspotentialer 4 2 Introduktion til undersøgelsen Formål Undersøgelsens design og metoder 5 3 Resultater Hvem ringer til Akuttelefonen 1813? Oplevet ventetid Kommunikationen med personalet i Akuttelefonen Lægens brug af information fra sygeplejersken Rådgivning i Akuttelefonen Samlet indtryk af kontakten med Kvalitative kommentarer 18 4 Bilag 1: Spørgeskemaer 20 5 Bilag 2: Bilagstabeller 26 3

4 Resumé Resumé 1.1 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes tilfredshed med ventetiden, kommunikationen med og rådgivningen fra Region Hovedstadens Akuttelefon Undersøgelsen er foretaget af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Resultaterne er baseret på en telefonsurvey, som er gennemført i uge 6-8 blandt et tilfældigt udvalg af de borgere, der har ringet til 1813 i uge 5-7, Der er ringet op til telefonnumre besvarede telefonen, og heraf ønskede at deltage. Ud af det antal borgere, der har besvaret telefonen, har 75 % indvilliget i at deltage i undersøgelsen. 1.2 Positive vurderinger De mest positivt vurderede områder handler om selve samtalen med sygeplejersker og læger på Således oplever 91 %, at de i høj eller i nogen føler sig hørt og forstået af den læge eller sygeplejerske, de har talt med i Henholdsvis 90 % og 92 % oplever, at lægen og sygeplejersken spørger ind til sygdommen eller skade på en meget god eller god måde. I forhold til det råd, borgeren får fra 1813, ved 90 %, hvordan de efterfølgende skal handle eller forholde sig. Det samlede indtryk af kontakten med 1813, vurderer 88 %, er meget godt eller godt. Mange borgere bemærker, at de ikke kan genkende det negative billede, medierne tegner af 1813, da deres egen oplevelse har været god. Mere konkret fremhæver flere som eksempel, at det er positivt, at det er muligt at sende billeder ind, så personalet i 1813 kan vurdere skaden eller sygdommen, samt at det er rart at få mulighed for at blive ringet op af en læge indenfor 2 timer, hvis de har symptomer på øjenbetændelse, blærebetændelse og børneorm. 1.3 Forbedringspotentialer De spørgsmål, der har færrest positive vurderinger, omhandler ventetiden. 57 % oplever, at ventetiden er passende, eller at der ikke er nogen ventetid, mens 43 % oplever, at ventetiden til at komme igennem til 1813 er for lang. Der ses i øvrigt en samvariation mellem oplevelse af lang ventetid til at komme igennem til 1813, og et dårligere samlet indtryk af kontakten med Af de der ringer på hverdage (mandag til fredag) oplever 36 % at ventetiden er for lang mens 50 % oplever at ventetiden er for lang i weekenden (lørdag og søndag). 63 % af de, der bliver viderestillet til en læge i 1813 oplever at ventetiden er passende eller at der ingen ventetid er, mens 37 % oplever, at ventetiden til at komme til at tale med en læge er for lang. Af de, der bliver viderestillet til en læge i 1813, oplever 32 %, at lægen i mindre eller slet ikke bruger de informationer, som borgerne har givet til sygeplejersken i Nogle borgere bemærker, at de oplever, at der er en sproglig barriere i forhold til rådgivningen, da noget personale i 1813 taler med accent. Andre siger, at de er usikre på det råd, de får, da noget personale virker uerfarne. 4

5 Introduktion til undersøgelsen 2 Introduktion til undersøgelsen 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes oplevelser med ventetiden i Region Hovedstadens Akuttelefon 1813, kommunikationen med og rådgivningen fra 1813 og det samlede indtryk af kontakten. 2.2 Undersøgelsens design og metoder Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse gennemført som telefonsurvey blandt borgere, som har ringet til Akuttelefonen 1813 i uge 5, 6 og 7, Den første undersøgelse af patienters oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp fra april er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. Det er ikke muligt at sammenligne resultater fra denne undersøgelse med den tidligere undersøgelse, eftersom de to spørgeskemaundersøgelser ikke er gennemført med samme metode eller med samme målgruppe Telefonsurvey Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som telefonsurvey for at sikre en vis deltagelsesprocent. Ved at bruge telefonsurvey er det lettere for respondenterne at deltage, da de ikke selv skal udfylde og indsende et trykt spørgeskema. Da der ringes til indringer, vil denne være i stand til at besvare spørgsmålene om kontakten til 1813 (i modsætning til patienten, der måske ikke selv har talt med 1813). På den anden side kan det være, at det tidspunkt der bliver ringet på, ikke er passende for borgeren Spørgeskemaer og svarkategorier Der er udviklet tre versioner af spørgeskemaet, således at spørgeskemaet passer til den enkelte indringers kontakt med En version er til de borgere, der kun har talt med en sygeplejerske, en anden version er til de, der har talt med både en sygeplejerske og en læge, og en tredje version er til de borgere, der kun har talt med en læge, da de ringede til Akuttelefonen Spørgeskemaerne indeholder mellem 8 og 10 spørgsmål. Desuden er det muligt at afgive en kommentar, hvor borgerens kvalitative beskrivelser bliver noteret af intervieweren (se bilag 1). Flere spørgsmål går igen i de tre spørgeskemaer. Fx stilles spørgsmålet i hvilken følte du dig hørt og forstået at den sygeplejerske, du talte med i 1813? både til dem, der kun har talt med en sygeplejerske og til dem der har talt med både en sygeplejerske og en læge. Andre spørgsmål stilles specifikt til én gruppe fx de der er blevet viderestillet til en læge hvordan oplevede du længden af ventetiden, da du blev stillet om til en læge i 1813? Det betyder, at antallet af respondenter vil variere mellem de forskellige spørgsmål i spørgeskemaerne. Svarkategorierne i spørgeskemaerne indeholder lige mange positive og negative svarmuligheder uden en midter-kategori (fx hverken god eller dårlig ). Dette er ud fra en betragtning om, at borgerne godt kan vurdere, om de oplever elementerne i samtalen med Akuttelefonen 1813 mest positivt eller mest negativt. Det er desuden muligt at svare fx ved ikke eller sygeplejersken spurgte ikke ind. 1 Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp en del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse,

6 Introduktion til undersøgelsen Kontaktflader i og mulige visitationsveje fra Akuttelefonen 1813 De fleste af de, der ringer til 1813, kommer i første omgang igennem til en sygeplejerske. Sygeplejersken har derefter mulighed for at stille borgeren videre til en læge. I spidsbelastninger er der mulighed for at lade borgeren tilgå den kø, hvor ventetiden er kortest, og dermed vil nogle borgere blive betjent af en læge først. Ligeledes er der mulighed for, at borgeren kan vælge at blive ringet op af en læge, hvis de har symptomer på øjenbetændelse, blærebetændelse og børneorm. Borgeren bliver ringet op indenfor 2 timer. Samtalen kan resultere i råd om egen omsorg eller kontakt til egen læge. Samtalen kan også resultere i videre visitation til akutmodtagelse/klinik, til lægebesøg i hjemmet, til tandlæge, psykiatri eller til ambulancekørsel ved 112 (Figur 2.1). Figur 2.1 Kontaktflader i og mulige visitationsveje fra Akuttelefonen 1813 Opkald til 1813 Sygeplejerske i 1813 Læge i 1813 Afsluttet i telefonen + Egen læge Egen omsorg Visitere til videre akuthjælp Akutmodtagelse 112 Lægebesøg Tandlæge Psykiatri Figuren illustrerer den visitationsopdeling der er valgt i undersøgelsen. Første kasse betegnes som afsluttet efter opkaldet til 1813 (indeholder også henvendelser vedrørende recept), mens anden kasse betegnes som videre visitering Dataindsamling og datamateriale Inklusionen af respondenter er foretaget ud fra lister med telefonnumre, der har ringet til Akuttelefonen 1813 i uge 5, 6 og 7. Af diskretionshensyn er der kun blevet ringet til mobiltelefonnumre og ikke fastnetnumre, da mobilnumre skønnes primært at være personlige. Flere indringere har kontaktet 1813 mere end én gang i løbet af de tre uger. Der er derfor opstillet kriterier om, at hver indringer kun kan forekomme én gang per uge, og at de indringere, der er blevet kontaktet én gang, frasorteres i den/de følgende uge(r). 6

7 Introduktion til undersøgelsen Indringerne til Akuttelefonen 1813 er blevet ringet op af en telefoninterviewer fra Region Hovedstadens Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) senest én uge efter deres opkald til Akuttelefonen Dette er sket for at øge sandsynligheden for, at de kan huske deres opkald til Opkaldene er blevet foretaget mellem kl og kl på hverdage og mellem kl og i weekender. Alt i alt er der ringet til indringere af disse besvarede telefonen og heraf sagde ja til at deltage. Ud af det antal borgere, der har besvaret telefonen, har 75 % således indvilliget i at deltage i undersøgelsen. 369 sagde nej tak til at deltage, hvoraf 30 % angav, at de ikke havde tid, 16 % var ikke dansktalende (spørgeskemaet var kun på dansk), 8 % kunne ikke huske noget og 7 % var på ferie. Jf. figur 2.2 var det også muligt at svare andet, hvilket 28 % har gjort. Af disse andre årsager ved langt de fleste ikke, om de har talt med en læge eller en sygeplejerske, og derfor kunne de ikke besvare spørgeskemaet. Ydermere var en del på arbejde, befandt sig på et larmende sted eller havde ringet til en forkert akuttelefon, idet de skulle have haft fat i en anden regions akuttelefon. Figur 2.2 illustrerer hvor mange indringere, der er ringet til, har besvaret telefonen, har deltaget, ikke har ønsket at deltage samt årsagen til, at de ikke har ønsket at deltage. Figur 2.2 Deltagere i undersøgelsen Antal borgere, der er forsøgt ringet til Antal borgere, der har besvaret Telefonen Antal borgere, der har deltaget Antal borgere, der ikke har ønsket at deltage 369 Årsager til ikke at deltage Har ikke tid (30 %) Er ikke dansktalende (16%) Kan ikke huske noget (8 %) Er på ferie (7 %) Er syg (5 %) Angiver ikke årsag (4 %) Har grædende børn (1 %) Har ikke strøm på telefonen (1 %) Andet (28 %) Ud af de borgere, som har deltaget, har 616 benyttet lejligheden til at give en kvalitativ kommentar Repræsentativitet Der er gennemført en analyse for at undersøge, om den gruppe borgere som har deltaget i undersøgelsen adskiller sig væsentligt fra den samlede gruppe, der har ringet til 1813 i undersøgelsesperioden. Der er undersøgt for følgende baggrundsvariable: køn, alder, tidspunkt for opkald og om opkaldet er foretaget i weekender eller hverdage (se bilag 2). Analysen viser, at ældre borgere (de 65+ årige) er underrepræsenteret. Således udgør denne gruppe 7 % i undersøgelsen i forhold til 14 % i den samlede gruppe, der har ringet til Ydermere er borgere, der har ringet til 1813 i en weekend og uden for tidsrummet overrepræsenteret. De, der har ringet til 1813 i en weekend udgør 48 % i undersøgelsen mod 41 % i den samlede gruppe, der har ringet til De der har ringet til 1813 uden for tidsrummet udgør 65 % i undersøgelsen mod 61 % i den samlede gruppe, der har ringet til Der er ikke forskel på fordelingen af mandlige og kvindelige patienter i undersøgelsen og den samlede gruppe, der har ringet til

8 Introduktion til undersøgelsen Analyse Analyserne i rapporten består af frekvens- og krydstabeller 2. Analyserne er baseret på svar fra 1106 respondenter. Respondenter, der har svaret fx Ved ikke/sygeplejersken eller lægen spurgte ikke ind indgår ikke i analyserne, men i bilagstabellerne fremgår andelene af disse. I krydstabellerne er sammenhængene testet ved et chi 2 test. Signifikans-niveauet er sat til 5 %, og p- værdien for hver test er afrapporteret i forbindelse med den pågældende krydstabel. Der er i dataindsamlingen tilstræbt en ligelig fordeling af respondenter, som kun har talt med en sygeplejerske, som kun har talt med en læge, og som har talt med såvel en sygeplejerske som en læge. Fordelingen fremgår af figur 2.3. Figur 2.3 Fordeling af respondenter på kontaktflader i % 39% 28% Kun talt med sygeplejerske (N=432) Kun talt med læge (N=307) Talt med både sygeplejerske og læge (N=367) Ydermere er der tilstræbt en ligelig fordeling af indringere, som er visiteret videre i systemet og indringere, som er blevet afsluttet i telefonen. Fordelingen fremgår af figur 2.4. Figur 2.4 Fordeling af respondenter på visitationsvej efter opkald til % 52% Visiteret videre i systemet (N=572) Afsluttet i telefonen (N=534) En ligelig fordeling af respondenter er tilstræbt for at opnå et stort nok antal respondenter i hver af de ovenfor definerede grupper til at kunne gennemføre analyser af sammenhængene mellem spørgsmålene i spørgeskemaet på den ene side og kontaktflade i og visitationsveje fra 1813 på den anden side. I analyserne er svarene fra hver gruppe vægtet, således at de samlede fordelinger er repræsentative for den samlede gruppe, der har ringet til 1813 i undersøgelsesperioden. Samtlige kommentarer er gennemgået og indgår i opsummeret form i rapporten. Enkelte kommentarer er udvalgt som citater i rapporten. 2 På grund af afrunding summerer andelene i tabellerne ikke altid til 100 procent. 8

9 Introduktion til undersøgelsen Begrebsafklaring og fremstilling I rapporten bruges betegnelsen borgerne eller indringerne, da nogle respondenter er patienten selv, mens andre er pårørende, som har ringet til 1813 på vegne af patienten. Af formidlingsmæssige hensyn skrives nogle gange 1813 som en forkortelse på Akuttelefonen Citater fra borgernes kommentarer er skrevet med blå skrift. 9

10 Resultater 3 Resultater Spørgeskemaundersøgelsens samlede resultater præsenteres i figur 3.1, hvorefter undersøgelsens resultater præsenteres og gennemgås i de følgende afsnit. Figur 3.1 Oversigtsfigur over borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Meget positiv Positiv Negativ Meget Negativ Føler sig hørt og forstået af læge (307) Måden sygeplejersken spørger ind til skade/sygdom er god (750) Ved hvordan man skal handle/forholde sig efter råd fra læge (625) Føler sig hørt og forstået af sygeplejerske (785) Måden lægen spørger ind til skade/sygdom er god (650) Ved hvordan man skal handle/forholde sig efter råd fra sygeplejerske (388) Samlet indtryk af kontakt med 1813 (996) Lægen bruger informationer givet til sygeplejerske (324) Længde af ventetid ved viderestilling til læge (347) Længde af ventetid til at komme igennem til 1813 (1089) % 20% 40% 60% 80% 100% Antallet af svar som fx ved ikke fremgår af bilagstabellerne. 3.1 Hvem ringer til Akuttelefonen 1813? Flertallet (53 %), af de der ringer til 1813, ringer for en anden/pårørende, mens 47 % ringer for sig selv som patient. 71 % af de pårørende, der ringer, er forældre. 15 % er ægtefælle/kæreste, mens 12 % har en anden familiær relation til patienten (fx barn, bedsteforælder, søskende) (tabel 3.1). 10

11 Resultater Der er flere af de mandlige end de kvindelige patienter, som en pårørende ringer for. Ligeledes er der flere børn (0-11 år) og ældre (61+ år 3 ), som har en pårørende til at ringe for sig. Tabel 3.1 Relation til den person som borgerne ringer for til 1813 Procent Forælder (N=425) 71 % Ægtefælde/kæreste (N=82) 15 % Anden familierelation til patienten 8 % (bedsteforælder/søster/bror/niece osv.) (N=30) Barn/svigerbarn (N=28) 4 % Ven/bekendt (N=5) 1 % Lærer, pædagog, plejepersonale, hjælper, kollega (N=4) 1 % Andet (N=4) 1 % Ingen relation - kendte ikke patienten forud for opkaldet (N=1) 0 % 3.2 Oplevet ventetid I forhold til længden af ventetiden på at komme igennem til 1813 oplever 52 %, at den er passende, 43 % at den er for lang, mens 5 % svarer, at der ingen ventetid er (figur 3.2). Blandt de, der bliver stillet om fra en sygeplejerske til en læge i 1813, oplever 37 %, at ventetiden til at tale med en læge er for lang. 12 % oplever, at der ingen ventetid er, mens 50 % oplever, at ventetiden på at blive stillet om til en læge er passende (figur 3.2). Figur 3.2 Oplevet ventetid til 1813 og ventetid ved viderestilling til læge Ingen ventetid Passende ventetid For lang ventetid Ventetid til kontakt med 1813 (N=1089) Ventetid ved viderestilling til læge i 1813 (N=347) % 20% 40% 60% 80% 100% De to spørgsmål om oplevet ventetid er ikke testet indbyrdes, da ikke alle er blevet stillet om til en læge i Der er ikke statistisk signifikant forskel på den oplevede ventetid til at komme igennem til 1813, afhængigt af om indringer er patient eller pårørende, eller for den sags skyld, om patienten afsluttes i telefonen eller visiteres videre til anden akuthjælp. Til gengæld er der forskel i den oplevede ventetid i forhold til tidspunktet for opkaldet til akuttelefonen. Af de, der ringer i dagtimerne (mandag til fredag kl ), oplever 19 %, at ventetiden er for lang, mod 45 % af de der ringer uden for dagtimerne og i weekenden (figur 3.3). 3 Hvis alder opdeles i fire kategorier. 11

12 Resultater Figur 3.33 Oplevet ventetid til at kommee igennem til 1813 i dagtimer og uden for dagtimer Ingen ventetid Passende ventetid For r lang ventetid Hverdage kl (N=64)) Weekend samt hverdage kl (N=1025) % 20% 40% 60% 80% 100% P= Foretages en opdeling på hverdag og weekendd (uafhængigt af tidspunktet på dagen) oplever 36 %, at ventetidenn er for lang mandag til fredag f mod 50 % lørdag og søndag (figur 3.4). Figur 3.4 Oplevet ventetid til at kommee igennem til 1813 i hverdage ogg i weekender Ingen ventetid Passende ventetid For lang ventetid Mandag - fredag (N=547) Lørdag - søndag (N=542) % 20% 40% 60% 80% 100% P=0,0007 Mange af borgernes kommentarer vedrører oplevelser med for lang ventetid til at komme igennem til Samt ekstra ventetid for de der efterfølgende bliver stillet videre til en læge. Ventetiderne er frustrerende lange, og jeg syness især, at det er irriterende, at man skal vente af to omgange. Endnu flere kommentarer vedrørerr dog kombinationen af for lang ventetid og god rådgivning i Ventetiden er under al kritik, det err ikke fair, at man skal sidde og vente så længe, når man er dårlig. Ellers var servicen rigtig fin, da jeg endelig kom igennem. Ventetiden gjorde, at det ikke blev v meget godt i samlet oplevelse. Vejledningen var SÅ god, men ventetiden var alt for lang. Især når man får att vide, at det kun tager 10 minutter, og det så tager over 20. Der er også nogle borgere, der i en kommentarr nævner, at de ikke oplevede, at ventetiden var for lang. 12

13 Resultater Jeg har ikke oplevet ventetid, selvom vi har brugt 1813 en dell gange i forbindelse med vores søn. Vi har kun haft positive oplevelser. Det kan tyde på, at der er en tendens til, at de borgere der oplever, at ventetiden (ventetid til såvel at komme igennem til 1813 som til at blive stillett om til en læge) er for lang, svarer mere negativtt på spørgsmålene om kommunikationen med og rådgivningen fra personalet i 1813, end de borgeree der ople- til ver passende eller ingen ventetid. I figur 3.5 ses et eksempel på oplevett ventetid til at komme igennem 1813 og om borgerne følte sig hørt og forstået af sygeplejerske og lægee i Denne tendens gør sig også gældende med hensyn til deres samlede indtryk af deres kontakt til Om de mere negative besvarelser skyldes frustration over ventetiden, eller om o de har ringet på tidspunkter, hvor personalet har dårlig tid, giver undersøgelsen ikke svar på. Figur 3.5 Oplevet ventetid til at kommee igennem til 1813 og følte sig hørt og forstået af sygeplejerske og læge i 1813 I høj I nogen I mindre Slet ikke Ingen/passende ventetid (N=618) For lang ventetid (N=463) % 20% 40% 60% 80% 100% P=0,0602 Det skal bemærkes, at det kun med 94 % sikkerhed kan siges, at der er en association mellem oplevet t ventetid til at komme k igen- kan leves nem til 1813 og om borgerne føler sig hørtt og forstået af sygeplejerske og læge i 1813, da der i dette ene tilfælde ikkee op til kravet om et 5 % signifikansniveau. Spørgsmålet i figuren er slået sammen af spørgsmålet s I hvilken følte du dig hørt og o forstået af den sygeplejerske, du talte med i 1813 og I hvilken følte du digg hørt og forstået af den læge, du talte med i Flere uddyber deres oplevelse af ventetiden i 1813 med, at de er blevet smidt af telefonkøen, hvilket er med til at forlænge ventetiden yderligere. Generelt synes jeg, at der er alt forr lang ventetid. Nogle gange bliver jeg smidt af linjen og skal ringe igen, det er irriterende. Der er også nogen, der nævner i en kommentar, at der ikke er overensstemmelse mellem den estimerede ventetid i telefonen og den faktiske ventetid påå at komme igennem til Jeg fik at vide, at jeg skulle vente 8 minutter, men jeg ventedee i 20 minutter. Ventetiden i sig selv var ikke lang, men det er irriterende, at man ikke kan stole på det, man får at vide. En del borgere kommer uopfordret med et forslag om, at 1813 får tilført en funktion, der kan ringe automatisk tilbage til indringer, således at de undgåå ventetiden i telefonen. 13

14 Resultater 3.3 Kommunikationen med personalet i Akuttelefonenn % føler sig i høj eller i nogen hørt og forståett af den sygeplejerske eller læge, de talte med i 1813, mens 10 % i mindre eller slet ikke føler sig hørt og forstået (figur 3.6). Figur 3.6 Hørt og forstået af sygeplejer rsken og lægen i I høj I nogen I mindre Slet ikke Føler sig hørt og forstået af personalet i 1813 (N= =1092) % 20% 40% 60% 6 80% 100% Spørgsmålet i figuren er slået sammen af spørgsmålet s I hvilken følte du dig hørt og o forstået af den sygeplejerske, du talte med i 1813 og I hvilken følte du digg hørt og forstået af den læge, du talte med i Af de, der kun har taltt med en sygeplejerske, føler 71 % sig i høj hørt h og forstået. Af de, der kun har talt med en læge, føler 73 % sig i høj hørtt og forstået. I de uddybende kommentarer sigerr langt de fleste, at de oplever, at personalet er lydhørt, men nogle har oplevet ikke at blive taget alvorligt og har måtte plage om at blive henvist til akutmodtagelsen. Denne sidste oplevelse var rigtig god. Hun var meget lydhør og gav mig et smil på læben, før jeg lagde på, og fik mig til at falde til ro, selv om jeg følte, det var akut. Jeg er rigtig glad for 1813, fordi de lytter altid til, hvad jeg har at sige, og hvis de er i tvivl,, sender de altid én videre. Det synes jeg er rigtig godt. Det er rart, at de ikke tager nogle chancer. Jeg synes ikke, vi blev taget så alvorligt, da vi ringede. Vi ringede igen et par dage efter, og det viste sig, s at min datter havde lungebetændelse. Det havde været rart, hvis det var blevet opdaget vedd det første opkald. Jeg er rigtig glad for den måde, jeg bliver behandlet på af sygeplejerskernee i Men jeg var rigtig ked k af den måde, lægen behandlede mig på. Jeg oplevede ikke, at han tog mig seriøst, og jeg havde svært ved at trænge igennem til ham. Det har jeg oplevet fleree gange med lægerne l i 1813, hvor jeg virkelig har måttet plage dem om at blive tilset, og når jeg så er kommet frem til akutmodtagelsen, har det vist sig, at jeg var alvorligt syg og skulle i pencillin behandling. Nogle borgere oplever, at lægen ikke hørte ordentligt efter og ikke lod dem fortællee deres historie. Nogle borgere føler, at sygeplejersken og lægen i 1813 insinuerer, at de ikkee er syge nokk til at ringe, og at det, de ringer om, ikke er akut nok. Egentligg har jeg ikke haft særlig gode oplevelserr med Der har været for lang ventetid, og 14

15 Resultater sygeplejerskerne spørger så meget, hvor det føles, som om man skal undskylde for at være syg - de insinuerer, at man ikke er syg nok til t at ringe. 93 % oplever, at sygeplejersken spørger ind till skaden eller sygdommen på en god eller meget god måde, mens 8 % oplever, at sygeplejersken spørger ind på en dårlig eller meget dårlig måde. For de, der har talt med en læge i 1813, oplever 91 %, at lægen spørgerr ind til skaden eller sygdommen på en god eller meget god måde, mens 10 % oplever, at lægen spørger ind på en dårlig eller meget dårlig måde (figur 3.7). Figur 3.7 Sygeplejerske/læges måde att spørge ind til skade/ /sygdom Meget god God Dårlig Meget dårlig Vurdering af måden sygeplejersken spørger ind til skade/sygdom (N=750) Vurdering af måden lægen spørger ind til skade/sygdom (N=650) % 20% 40% 60% 80% 100% De to spørgsmål er ikke testett indbyrdes, da ikke alle talte medd en læge i Langt de fleste kommentarer om sygeplejerskes ens og lægens måde at spørge ind på er positive, men der er også negative kommentarer iblandt, som vedrører manglende menneskelighed og ro. Jeg var overrasket over, at lægen tog sig så godd tid og gik ind i det, og gerne ville have flere detaljer, så s det var jeg rigtig glad for. Generelt synes jeg, at hjælpen fra sygeplejerskerne er fantastiske. De er gode til at spørge ind og komme med gode råd og vejledning. Det er lidt det modsatte med lægerne. Med sygeplejerskerne er man et menneske i telefonen, med lægerne er man et nummer i rækken, og det er meget kliniskk og færdig bum-agtigt. Dett er i hvert fald den følelse, jeg sidder med. 3.4 Lægens brug af information fra sygeplejersken Af de, der bliver stillet om til en læge i 1813, oplever 68 %, at lægen i høj eller i nogen bruger de informationer, de har givet til sygeplejersken, mens 32 % oplever, at a lægen i mindre eller slet ikom deres ke bruger de informationer, de harr givet til sygeplejersken. Nogle er trætte af at skulle fortælle situation flere gange, mens andre har forståelsee for, at skulle fortælle historien to gange for ikke at for- længe ventetiden. Det giver et skævt billede, når jeg siger, at lægen kun i nogenn brugte de d informationer, jeg havde givet til sygeplejersken. Fordi man kan ikke kræve af lægen, at han/hun havde nåett at sætte sig ind i det, jeg havde 15

16 Resultater fortalt till sygeplejersken. Det ville være meget egoistisk at forvente, at ventetiden kunne blive kortere, eller at personalet var fuldt ud vidende om ens sag fra første sekund. Jeg har kun ros r til overs forr ordningen. 3.5 Rådgivning i Akuttelefonen 1813 Samlet set er 90 % i høj eller i nogen d klar over, hvordan de skal handle/forholde sig, på bag- de skal grund af det råd de får i 1813, mens 10 % kun i mindre i eller slet ikke er klar over, hvordan handle/forholde sig. Der er ikke forskel i besvarelserne for de borgere, der har talt med en sygeplejerske, en læge eller begge. Nogle siger i en kommentar, at de er glade for rådgivningen, mens andre oplever, at personalet ikke prø- ver at finde ud af, hvad der er galt. Serviceniveauet, når man er igennem, er fantastisk. Jeg har god erfaring med m det fagligee niveau, og den måde jeg er blevet rådgivet på, har jeg kunnet omsættee i praksis. Min oplevelse var, at det var symptombehandling mere end at prøve at finde ud af, hvad d der var galt. Ellers har vi været fint tilfredse, det her opkald var baree ikke lige så tilfredsstillende e. Jeg synes, at sygeplejersken var ganske professionel og kompetent og gavv nogle gode råd. 3.6 Samlet indtryk af f kontakten med % af borgerne har et godt eller meget godt samlet indtryk af kontakten med 1813, mens 12 % har et dårligt eller meget dårligt samlet indtryk (figurr 3.8). Figur 3.8 Samlet indtryk af 1813 Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Samlet indtryk (N=996) % 20% 40% 60% 80% 100% Der er ikke statistisk signifikant forskel på vurderingen af det samlede indtryk af kontakten med 1813 for de borgere: der ringer til 1813 på hverdage, og de der ringer i weekenden der ringer til 1813 i dagtimer, og de der ringer udenfor dagtimerne der ringer som patient, og de der ringer som pårørende til 1813 der bliver rådgivet til egen omsorg/kontakt til egen læge, og de der visiteres v videre til fx akutmodta- gelse 16

17 Resultater Dog ser det ud til som tidligere nævnt at den indledende ventetid till at komme igennem til 1813 har betydning for borgernes samlede indtryk af kontakten med % af de, der slet ikke oplevede venmed 1813, tetid eller oplevede at ventetiden var passende,, har et meget godt samlet indtryk af kontakten mod 26 % af de der oplevede, at ventetiden var for lang (figur 3.9). Figur 3.9 Ventetid til at komme igennem til 1813 og samlet indtryk Meget godt Godt DårligtD Meget dårligt Ingen/passende ventetid (N=571) For lang ventetid (N=416) % 20% % 40% 60% 80% 100% P <.0001 Det er svært at give en overordnet bedømmelse, for jeg synes, at ventetiden var meget langg (over ti minutter), men jeg var rigtig glad for den dialog, jeg havde med denn person, jeg talte med. Af kommentarerne ses, at borgernes oplevelse af travlhed synes at smitte af på personalets overskud i samtalen. Når borgerne skal vurdere deres samlede indtryk af kontakten med 1813,, er indtrykket sammensat af forskellige elementer så som ventetid og samtalen med sygeplejersken ogg evt. lægen.. Det er en meget vekslende oplevelse at ringe til l Hvis jeg skulle sige noget n om min generelle oplevelse, så er jeg i tvivl. Hvis man ringer på en dag, hvor der er tryk på telefonerne, så s får man dårligere betjening, end hvis det er dage, hvor der ikke er så meget ventetid. Mit samlede indtryk er rigtig dårligt, men jeg var r ikke utilfreds med det hele.. Sygeplejersken var megett omsorgsfuld og lyttende. Men ventetiden var alt for lang, og lægen behandlede mig respektløst. Hun skældte mig ud for ikke at have ringet før. Det blev jeg meget fortørnet t over. Jeg ringede jo, da det blev alvorligt. Jeg synes helt generelt, at akuttelefonen skal have mere credit. De gør et rigtig r godt stykke arbejde, og jeg synes især, at sygeplejerskerne fortjener meget mere ros. Sammenlignet med lægevagtordningen synes jeg desuden, at 1813 fungerer langt bedre. For det første fordi at ventetiden er kortere, k og fordi man bliver fortalt hvilket nummer, man er i køen. Forr det andet fordi sygeplejersken er en rigtig god buffer - det er fx ikke nødvendigt at tale med en læge, når man har spørgsmål til smertestillende. Sidst men ikke mindst, så vil v jeg rose 1813 for den måde, de kommunikerer på. Jeg føler mig altid meget hørt og forstået. Jeg fornemmer, at de ikke blot lytter til skaden eller sygdommens omfang, men at de lige så vel lytter til, om man er bange eller ej, og om det i sig selv vil være en grund til at sende énn videre. 17

18 Resultater 3.7 Kvalitative kommentarer Over halvdelen af borgerne i undersøgelsen har givet en kvalitativ kommentar. Kommentarernee er man- med geartede, men fem af de hyppigste temaer (udover oplevet ventetid og rådgivning/kommunikation personalet i 1813) er valgt ud i dette afsnit. Dee omhandler: Uerfarent personalee Sproglige barrierer At tale direkte med en læge i 1813 Mulighed for at bruge foto ved samtalen Kan ikke genkende det negativee mediebillede af Uerfarent personalee Nogle siger i kommentarerne, at de oplever den person de talte med i 1813 som meget kompetent og er- faren, mens andre beskriver lægen som uerfaren, og at sygeplejersken læser l op fra en liste. Lægen virkede umoden og kom med en upassende kommentar, og han havde ikke helt styr på, hvilke former man kunne få medicinen i - det vidste jeg bedre end ham. Generelt er det ikke så uddannedee læger, der sidder der. Det virker som nyudklækkede læger nogle gange. Sygeplejersken snakkede meget, og det virkedee som om, hun sad med et skema, s hvor hun skulle fortælle alle mulige scenarier i stedet for at høre på, hvad jegg havde at sige. Det virker meget m maskin-agtigt. Det er som om, de sidder som vagthunde for at spare lægernes tid Sproglige barriererr Nogle patienter oplever, at lægen eller sygeplejersken taler med accentt og derfor err svære at forstå i tele- fonen, hvilket har gjort dem i tvivll om, hvorvidt de har fået den rette rådgivning. Lægen var lidt svær at forstå sprogligt, han var ikke dansk, og jeg var meget i tvivl om, han forstod, hvad jeg sagde. Vi ved ikke, om det var sprogvanskeligheder, eller om det var fordi, lægen ikke i vidste noget om brandsår. Vi fik modsatrettet information fra lægen i forhold till det, vi fik at vide på skadestuen At tale direkte med en læge Nogle patienter nævner, at det er rart r at komme til at tale med en læge, da de oplever, at vedkommende tager meree stilling til deres situation end sygeplejersken gør. Andre patienter oplever, at de kan vælge at blive ringet op af en læge, når lægen fik tid. Det har de oplevet som meget positivt,, da de ikke har skullet vente i telefonen. 18

19 Resultater Det var fantastisk at komme igennem til en lægee første gang, fordi han vedd præcis, hvadd han skulle spørge om, hvor andre gange føles det som om, de har et spørgeskema, de skal igennem, hvor nogle af spørgsmålene ikke giver mening. Det er fantastisk at komme igennem i til noget personale, der rent faktisk kan tage stilling. Jeg fik i lørdags en dygtig og kompetent læge, der vidste præcis, hvad det drejede sig om.. Det er bedst, når man får en læge.. Sygeplejerskerne er også dygtige, men det er rarest, når man får en læge. Det føles mere trygt, når man får en læge med det samme. Jeg synes egentlig ikke, det er en forværret service i forhold til lægevagten. Jeg kan godt lide den nye mulighed for, at man kan taste fx 3, og så ringer lægen mig op, når de får tid. Det er godt af flere grunde: 1) man tager ikke i en akuttidd fra en andenn 2) man skal ikke i gå rundt og vente med en telefon, til den bliver taget Brug af foto Flere nævner, at det er positivt, at de kan sendee foto ind, og at personalet i 1813 hurtigt reagererr på det. Samtidig efterspørger nogle af de borgere, der ikke er blevet tilbudt dette, denne mulighed ellerr at kom- munikere med 1813 via levende billeder fx Skype. Forrige gang oplevede jeg det fantastisk professionelt. Jeg kunne tage et billede af min datter og sende det, og få respons, det synes jeg var fantastisk. Det var meget professionelt Kan ikke genkendee negativ medieomtale Mange borgere kommenterer, at de ikke kan genkende det negative billede af 1813, som medierne teg- ner, og at de er blevet positivt overrasket ved deres opkald til De gange, vi har brugt 1813, har vi v været fint tilfredse. Jeg har hørt meget dårligt d om 1813, men jeg har aldrig kunnet genkende det. Enten har 1813 bare et rigtig dårligt rygte i medierne, eller også har det været dårligt førhen, og er så blevet forbedret. Jeg ved ikke, hvad der er tilfældet, men jeg havde på baggrund af mediebilledet en helt anden opfattelse af 1813 forud for, at jeg selv s prøvede det. Men efter at jeg selv var i kontakt med 1813, har jeg kun positivt at sige om ordningen. Jeg er helt enorm positiv over for Det var en ovenud god oplevelse. Jeg J kan slet ikke forstå ellerr relatere mig til alt det negativee skriveri, der har været omkring I må gerne ringe mig op og bruge mit navnn offentligt, hvis I vil have en til at fortælle om en god oplevelse med

20 Bilag 1: Spørgeskemaer 4 Bilag 1: Spørgeskemaer KUN TALT MED SYGEPLEJERSKE Intro: Goddag/-aften, jeg hedder og jeg ringer fra Region Hovedstaden. Jeg ringer fordi Regionen er interesserede i at høre om borgernes oplevelser af kontakten med Akuttelefonen Vi kan se at der er blevet ringet til 1813 fra dette telefonnummer den xx/xx. Var det dig, der ringede? (Hvis ja) Jeg vil gerne have lov at stille dig nogle spørgsmål om din samtale med Det er anonymt og hvis der er nogle spørgsmål du ikke kan eller vil svare på, så springer vi dem over. Det tager ca. 3 minutter. Er det ok for dig at deltage? (Hvis ja til deltagelse) Er det korrekt, at du kun talte med en sygeplejerske i 1813 ved opkaldet den xx/xx? (Hvis nej) Må jeg have lov til at registrere årsagen til at du ikke vil deltage. Så må du undskylde ulejligheden. Registreres hvis borgeren ikke ønsker at svare Årsag til ikke at ville deltage Sæt kun ét x a. Angiver ikke årsag... b. Er syg. c. Har ikke selv talt med d. Kan ikke huske noget... e. Har ikke tid... f. Har ikke strøm på telefon... g. Har grædende børn. h. Er på ferie... i. Er ikke dansktalende. j. Andet (skrives her): 1. Ringede du til 1813 om din egen sygdom eller skade, eller ringede du for en anden? Jeg ringede for mig selv som patient (Gå til spørgsmål 3) Jeg ringede for en anden/pårørende 2. Hvilken relation har du til den person som du ringede for til 1813? Er du: a. Forælder... b. Ægtefælle/kæreste c. Barn/svigerbarn... a. Anden familierelation til patienten (bedsteforælder/søster/bror, niece osv.)... b. Ven/bekendt..... c. Lærer, pædagog, plejepersonale, hjælper, kollega.. d. Læge/tandlæge/anden behandler. e. Ingen relation - kendte ikke patienten forud for opkaldet... f. Andet (skrives her): Sæt gerne flere x 20

21 Bilag 1: Spørgeskemaer 3. Hvordan oplevede du længden af ventetiden til at komme igennem til 1813? Der var ingen Ved Passende For lang ventetid ikke 4. I hvilken følte du dig hørt og forstået af den sygeplejerske, du talte med i 1813? I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke 5. Hvordan oplevede du måden, sygeplejersken spurgte ind til skaden eller sygdommen på? Meget god God Dårlig Meget dårlig Sygeplejersken spurgte ikke ind Ved ikke Ved ikke 6. I hvilken var du på baggrund af det råd, du fik fra sygeplejersken klar over, hvordan du skulle handle eller forholde dig? I høj I nogen I mindre Slet ikke Sygeplejersken gav ikke råd 7. Hvad er dit samlede indtryk af din kontakt med 1813 (xxxdag i sidste uge)? Meget Meget godt Godt Dårligt dårligt Ved ikke 8. Har du andre kommentarer til dine oplevelser i 1813? 21

22 Bilag 1: Spørgeskemaer TALT MED SYGEPLEJERSKE OG LÆGE Intro: Goddag/-aften, jeg hedder og jeg ringer fra Region Hovedstaden. Jeg ringer fordi Regionen er interesserede i at høre om borgernes oplevelser af kontakten med Akuttelefonen Vi kan se at der er blevet ringet til 1813 fra dette telefonnummer den xx/xx. Var det dig, der ringede? (Hvis ja) Jeg vil gerne have lov at stille dig nogle spørgsmål om din samtale med Det er anonymt og hvis der er nogle spørgsmål du ikke kan eller vil svare på, så springer vi dem over. Det tager ca. 3 minutter. Er det ok for dig at deltage? (Hvis ja) Er det korrekt, at du talte med såvel en sygeplejerske som en læge i 1813 ved opkaldet den xx/xx? (Hvis nej) Så må du undskylde ulejligheden. Registreres hvis borgeren ikke ønsker at svare Årsag til ikke at ville deltage Sæt kun ét x a. Angiver ikke årsag... b. Er syg c. Har ikke selv talt med d. Kan ikke huske noget... e. Har ikke tid..... f. Har ikke strøm på telefon.. g. Har grædende børn. h. Er på ferie... i. Er ikke dansktalende j. Andet (skrives her): 1. Ringede du til 1813 om din egen sygdom eller skade, eller ringede du for en anden? Jeg ringede for mig selv som patient (Gå til spørgsmål 3) Jeg ringede for en anden/pårørende 2. Hvilken relation har du til den person som du ringede for til 1813? Er du: a. Forælder... b. Ægtefælle/kæreste c. Barn/svigerbarn... g. Anden familierelation til patienten (bedsteforælder/søster/bror, niece osv.)... h. Ven/bekendt..... i. Lærer, pædagog, plejepersonale, hjælper, kollega.. j. Læge/tandlæge/anden behandler. k. Ingen relation - kendte ikke patienten forud for opkaldet... l. Andet (skrives her): Sæt gerne flere x 3. Hvordan oplevede du længden af ventetiden til at komme igennem til 1813? Der var ingen Ved Passende For lang ventetid ikke 22

23 Bilag 1: Spørgeskemaer 4. I hvilken følte du dig hørt og forstået af den sygeplejerske, du talte med i 1813? I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke 5. Hvordan oplevede du måden, sygeplejersken spurgte ind til skaden eller sygdommen på? Meget god God Dårlig Meget dårlig Sygeplejersken spurgte ikke ind Ved Ikke Nu går jeg videre og stiller nogle spørgsmål om den samtale du havde med lægen i Hvordan oplevede du længden af ventetiden, da du blev stillet om til en læge i 1813? Der var ingen Ved Passende For lang ventetid Ikke 7. I hvilken oplevede du, at lægen brugte de informationer, du havde givet til sygeplejersken? I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke 8. Hvordan oplevede du måden, lægen spurgte ind til skaden eller sygdommen på? Meget god God Dårlig Meget dårlig Lægen spurgte ikke ind Ved Ikke 9. I hvilken var du på baggrund af det råd, du fik fra lægen i 1813 klar over, hvordan du skulle handle eller forholde dig? I høj I nogen I mindre Slet ikke Lægen gav ikke råd Ved Ikke 10. Hvad er dit samlede indtryk af din kontakt med 1813 (xxxdag i sidste uge)? Meget Meget godt Godt Dårligt dårligt Ved ikke 11. Har du andre kommentarer til dine oplevelser i 1813? 23

24 Bilag 1: Spørgeskemaer KUN TALT MED LÆGE Intro: Goddag/-aften, jeg hedder og jeg ringer fra Region Hovedstaden. Jeg ringer fordi Regionen er interesserede i at høre om borgernes oplevelser af kontakten med Akuttelefonen Vi kan se at der er blevet ringet til 1813 fra dette telefonnummer den xx/xx. Var det dig, der ringede? (Hvis ja) Jeg vil gerne have lov at stille dig nogle spørgsmål om din samtale med Det er anonymt og hvis der er nogle spørgsmål du ikke kan eller vil svare på, så springer vi dem over. Det tager ca. 3 minutter. Er det ok for dig at deltage? (Hvis ja til deltagelse) Er det korrekt, at du kun talte med en læge i 1813 ved opkaldet den xx/xx? (Hvis nej) Må jeg have lov til at registrere årsagen til at du ikke vil deltage. Så må du undskylde ulejligheden. Registreres hvis borgeren ikke ønsker at svare Årsag til ikke at ville deltage Sæt kun ét x a. Angiver ikke årsag... b. Er syg c. Har ikke selv talt med d. Kan ikke huske noget... e. Har ikke tid..... f. Har ikke strøm på telefon.. g. Har grædende børn. h. Er på ferie... i. Er ikke dansktalende j. Andet (skrives her): 1. Ringede du til 1813 om din egen sygdom eller skade, eller ringede du for en anden? Jeg ringede for mig selv som patient (Gå til spørgsmål 3) Jeg ringede for en anden/pårørende 2. Hvilken relation har du til den person som du ringede for til 1813? Er du: a. Forælder... b. Ægtefælle/kæreste c. Barn/svigerbarn... d. Anden familierelation til patienten (bedsteforælder/søster/bror, niece osv.)... e. Ven/bekendt..... f. Lærer, pædagog, plejepersonale, hjælper, kollega.. g. Læge/tandlæge/anden behandler. h. Ingen relation - kendte ikke patienten forud for opkaldet... i. Andet (skrives her): Sæt gerne flere x 3. Hvordan oplevede du længden af ventetiden til at komme igennem til 1813? Der var ingen Ved Passende For lang ventetid ikke 24

25 Bilag 1: Spørgeskemaer 4. I hvilken følte du dig hørt og forstået af den læge, du talte med i 1813? I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke 5. Hvordan oplevede du måden, lægen spurgte ind til skaden eller sygdommen på? Meget god God Dårlig Meget dårlig Lægen spurgte ikke ind Ved ikke 6. I hvilken var du på baggrund af det råd, du fik fra lægen klar over, hvordan du skulle handle eller forholde dig? I høj I nogen I mindre Slet ikke Lægen gav ikke råd Ved ikke 7. Hvad er dit samlede indtryk af din kontakt med 1813 (xxxdag i sidste uge)? Meget Meget godt Godt Dårligt dårligt Ved ikke 8. Har du andre kommentarer til dine oplevelser i 1813? 25

26 Bilag 2: Bilagstabeller 5 Bilag 2: Bilagstabeller Bilag 2 er en oversigt over frekvenstabeller for samtlige spørgsmål i spørgeskemaet samt baggrundsvariable. Først vises tabellerne for spørgsmålene i spørgeskemaet. Her er procenterne vægtet i forhold til den faktiske fordeling af borgere, der har talt med en sygeplejerske, en læge eller både en sygeplejerske og en læge samt fordelingen af borgere, der er blevet afsluttet i telefonen eller visiteret videre efter endt opkald til 1813 (jf. metodeafsnittet side 8). Til sidst vises tabellerne for baggrundsvariablene. Her er procenterne ikke vægtet. Dette er med henblik på at vise de faktiske fordelinger af køn, alder, mv. blandt de borgere der har deltaget i undersøgelsen. Ventetid Spurgte ind til skade eller sygdom Hvordan oplevede du længden af ventetiden til at komme igennem til 1813? Antal Procent Passende % For lang % Der var ingen ventetid 58 5 % Ved ikke 11 Ikke besvaret 6 Hvordan oplevede du længden af ventetiden, da du blev stillet om til en læge i 1813? Antal Procent Hvordan oplevede du måden, sygeplejersken spurgte ind til skaden eller sygdommen på? Antal Procent Meget god % God % Dårlig 34 5 % Meget dårlig 21 3 % Ved ikke 20 Sygeplejersken spurgte ikke ind 16 Ikke besvaret 13 Passende % For lang % Der var ingen ventetid % Ved ikke 12 Ikke besvaret 8 26

27 Bilag 2: Bilagstabeller Hvordan oplevede du måden, lægen spurgte ind til skaden eller sygdommen på? I hvilken følte du dig hørt og forstået af den læge, du talte med i 1813? Antal Procent Antal Procent Meget god % God % Dårlig 45 7 % Meget dårlig 15 3 % Ved ikke 9 Lægen spurgte ikke ind 7 Ikke besvaret 8 Hørt og forstået I hvilken følte du dig hørt og forstået af den sygeplejerske, du talte med i 1813? Antal Procent I høj % I nogen % I mindre 52 7 % Slet ikke 21 3 % Ved ikke 5 I høj % I nogen % I mindre 14 5 % Slet ikke 6 2 % Ved ikke 0 Ikke besvaret 0 I hvilken følte du dig hørt og forstået af den, du talte med i 1813?* Antal Procent I høj % I nogen % I mindre 66 7 % Slet ikke 27 3 % Ved ikke 5 Ikke besvaret 9 * Opgørelsen dækker over besvarelser omhandlende både sygeplejerske og læge. Ikke besvaret 9 27

28 Bilag 2: Bilagstabeller Råd I hvilken var du på baggrund af det råd, du fik fra sygeplejersken klar over, hvordan du skulle handle eller forholde dig? Antal Procent I høj % I nogen % I mindre 22 6 % Slet ikke 19 5 % Ved ikke 13 Sygeplejersken gav ikke råd 25 Ikke besvaret 6 I hvilken var du på baggrund af det råd, du fik af lægen i 1813 klar over, hvordan du skulle handle/forholde dig? I hvilken var du på baggrund af det råd, du fik i 1813 klar over, hvordan du skulle handle/forholde dig?* Antal Procent I høj % I nogen % I mindre 56 5 % Slet ikke 43 4 % Ved ikke 28 Sygeplejersken/lægen gav ikke råd 49 Ikke besvaret 16 * Opgørelsen dækker over besvarelser omhandlende både sygeplejerske og læge. Antal Procent I høj % I nogen % I mindre 34 5 % Slet ikke 24 4 % Ved ikke 15 Lægen gav ikke råd 24 Ikke besvaret 10 28

29 Bilag 2: Bilagstabeller Brugte informationer fra sygeplejersken I hvilken oplevede du, at lægen brugte de informationer, du havde givet til sygeplejersken? Antal Procent I høj % I nogen % I mindre % Slet ikke % Ved ikke 33 Ikke besvaret 10 Samlet indtryk Hvad er dit samlede indtryk af din kontakt med 1813 XXXdag i sidste uge? Antal Procent Meget godt % Godt % Dårligt 94 9 % Meget dårligt 30 3 % Ved ikke 18 Ikke besvaret 92 29

30 Bilag 2: Bilagstabeller Baggrundsvariable Alder (kategoriseret i fire grupper) Antal Procent 0-11 år % år % år % 61+ år % Køn Antal Procent Mand % Kvinde % Er opkaldet til 1813 foretaget i dagtimer eller uden for dagtimer? Antal Procent Hverdage % Weekend samt hverdage % Er opkaldet til 1813 foretaget i hverdage eller weekend? Antal Procent Mandag-fredag % Lørdag-søndag % Er borgeren blevet visiteret videre i sundhedsvæsenet eller afsluttet efter endt opkald til 1813? Antal Procent Afsluttet i telefonen % Visiteret videre % Har borgeren talt med en sygeplejerske, læge eller både en sygeplejerske og en læge? Antal Procent Sygeplejerske % Sygeplejerske og læge % Læge % 30

31 Jeg har kun været tilfreds og er kommet igennem inden for rimelig tid. Jeg har også oplevet, at lægen tog sig god tid og sikrede, at jeg vidste, hvordan jeg skulle forholde mig, og vi snakkede i minutter. Det var rigtig god service.. Jeg har aldrig haft dårl rlige erfaringer med at ringe De gør et rigtig godt stykke arbejde, og jeg føler f mig meget t tryg og tilpas, når n jeg taler med dem. Det var en rigtig god oplevelse, og da jeg ringede tilbage anden gang samme dag, vidste lægen hvadd jeg havde snakket med dem om tidligeree på dagen og det var rigtig dejligt. Ventetiden er e for lang - det er det eneste problem p ved Ellers er jeg meget tilfreds. Både læger og sygeplejersker er meget venlige og professionelle. Jeg fik indtryk af,, at lægen syntes jeg var pivet. Det var ubehageligt. Jeg blev efterladt med det indtryk, at hvis h jeg ikke havde været vedholdende, så havde hun affejet mig. Men fordi jeg holdt ved mine argumenter, sendte hun mig videre til akutmodtagelsen. Jeg synes, at det var betænkeligt, at hvis jeg havde stolet mindre på mig selv, så var jeg nok ikkee kommet til akutmodtagelsen. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Det er rigtig god service hos 1813, ogg det fungerer som det d skal. Jeg er r rigtig glad for at a ordningen findes,, i stedet for at man skal sidde på hospitalet og vente, for til sidst att blive sendt hjem igen, så er det jo fantastisk, f at man bare kan ringe 1813 og få den hjælp man behøver. Ofte er det joo bare råd og vejledningg man behøver.. Telefon: eeb@regionh..dk

Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813

Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 April 2015 - Region Hovedstaden Region Hovedstaden Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Telefonsurvey blandt 1.106 borgere, der har ringet til 1813 Udarbejdet

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit

Læs mere

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration

Læs mere

Samrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?

Samrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Talepapir Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundhedsudvalget o.a. Anledning: Samråd Q, R og S om akuttelefonen

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

For Familiecentret 2013

For Familiecentret 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Endoskopi Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Sygehus-/regionsrapporten

Sygehus-/regionsrapporten Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Nordjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske

Læs mere

Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital

Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Demensklinikken Neurologisk Afdeling F Århus Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det

Læs mere

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Kost- Og Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016 Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

Etniske minoritetspatienters vurdering af mødet med sundhedsvæsenet

Etniske minoritetspatienters vurdering af mødet med sundhedsvæsenet Etniske minoritetspatienters vurdering af mødet med sundhedsvæsenet Henriette Frees Esholdt Sundhedsstyrelsens og Hvidovre Hospitals seminar om patienter med en anden etnisk baggrund end dansk 5. december

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Hvorfor ringer de ikke?

Hvorfor ringer de ikke? Hvorfor ringer de ikke? November 2015 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Hvorfor ringer de ikke? En spørgeskemaundersøgelse blandt 1029 patienter, der ikke har ringet til Akuttelefonen 1813 før ankomst

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

KRONISKE SMERTER 2015

KRONISKE SMERTER 2015 LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) UDGIVER Ressourcestyring

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Afdeling for Hud- og Kønssygdomme Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald

Læs mere

Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Planlagt ambulante patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (299) 4,24 U Ventetid - spørgsmål 2 (315) 3,94 Patientinvolvering - spørgsmål

Læs mere

Patientfeedback i Onkologisk Ambulatorium A170 og A280, Vejle Sygehus. Januar december 2014, standardrapport

Patientfeedback i Onkologisk Ambulatorium A170 og A280, Vejle Sygehus. Januar december 2014, standardrapport Samlet status Månedsopdeling Angiv dit køn 1 Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Har du i dag / ved dit seneste besøg oplevet ventetid?

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere

HOVEDRAPPORT. Patientoplevet kvalitet i speciallægepraksis

HOVEDRAPPORT. Patientoplevet kvalitet i speciallægepraksis HOVEDRAPPORT 2013 Patientoplevet kvalitet i speciallægepraksis FORORD ekvis har i samarbejde med Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis.

Læs mere

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% Antal besvarelser: 2.759 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

i Akutmodtagelsen på AAUH

i Akutmodtagelsen på AAUH Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen Aarhus Kommune UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013. Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013. Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Ågården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere. 16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

ANGST OG DEPRESSION 2015

ANGST OG DEPRESSION 2015 LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...

Læs mere

Bilag 7. August 2011. Tilfredshedsmåling. Borgermøde i Nordhavn. August 2011

Bilag 7. August 2011. Tilfredshedsmåling. Borgermøde i Nordhavn. August 2011 Bilag 7 August 211 Tilfredshedsmåling Borgermøde i Nordhavn August 211 Tilfredshedsmåling Borgermøde i Nordhavn Onsdag den 31. August afholdt Københavns Kommune et borgermøde om udviklingen af fremtidens

Læs mere

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Patienttilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstadens tandlægevagt

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Patienttilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstadens tandlægevagt Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse tilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstadens tandlægevagt PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I REGION HOVEDSTADENS TANDLÆGEVAGT Udarbejdet af

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012 Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Fakta om undersøgelsen... 4 Succesmål for tilfredsheden...

Læs mere

Patientfeedback i Onkologisk Stråleterapi, Vejle Sygehus - i perioden 1. november 25. november 2013, oversigt

Patientfeedback i Onkologisk Stråleterapi, Vejle Sygehus - i perioden 1. november 25. november 2013, oversigt Samlet status Angiv dit køn Angiv din alder Angiv din civilstand 1 Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Hvor mange strålebehandlinger skal du have i alt (Tal mellem 0-40)?

Læs mere