Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR ISENVAD SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED ISENVAD SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Isenvad Skole 31 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Isenvad Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR ISENVAD SKOLE Isenvad Skole er beliggende i Isenvad som er en lille by omkring 5 km. syd for Ikast. Skolen har adresse på bygaden, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Isenvad Skole Isenvad Skole har 112 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 6. klasse. Der er 95 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 85 %, se tabel 1. 8

9 Isenvad Skole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Alle klasser har deltaget i undersøgelsen. 1. klasse har en svarprocent på over 100 % hvilket er bemærkelsesværdigt. Således må to elever have svaret på undersøgelsen to gange. Den laveste svarprocent er i 0. klasse med kun 41 %. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da mange klasser har en høj svarprocent. Den samlede svarprocent for skolen er på 85 %. 9

10 Transport til skole Der er 40 % af eleverne der kommer i skole på cykel/knallert og 32 % bliver kørt i bil. 19 % går i skole og 9 % er med bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 59 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 2 29% 2 29% 0 0% 3 43% 7 100% 1.klasse 4 29% 4 29% 0 0% 6 43% % 2.klasse 1 7% 1 7% 6 43% 6 43% % 3.klasse 1 6% 9 56% 0 0% 6 38% % 4.klasse 7 37% 8 42% 0 0% 4 21% % 5.klasse 1 9% 6 55% 2 18% 2 18% % 6.klasse 2 14% 8 57% 1 7% 3 21% % I alt 18 19% 38 40% 9 9% 30 32% % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 38 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvor hele 56 % af de mellemste elever går eller cykler alene. Ingen af de mellemste elever følges med deres forældre, hvor det er 33 % af de yngste elever. 29 % af de yngste elever følges med en kammarat og 44 % af de mellemste elever følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de mellemste elever går og cykler mere alene og at de mellemste elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 59 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne over 4. klasse er dette tal 67 %. Samlet set har 62 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 39 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 21 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 51 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 28 % har angivet andre årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 66 % af eleverne, der er gående fra skole, 25 % er på cykel/knallert, 16 % bliver kørt i bil og 7 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 77 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 6 100% 0 0% 0 0% 0 0% 6 100% 1. klasse 5 63% 1 13% 0 0% 2 25% 8 100% 2. klasse 8 73% 0 0% 0 0% 3 27% % 3. klasse 7 64% 3 27% 0 0% 1 9% % 4. klasse 3 100% 0 0% 0 0% 0 0% 3 100% 5. klasse 0 0% 2 67% 0 0% 1 33% 3 100% 6. klasse 0 0% 4 80% 0 0% 1 20% 5 100% I alt 29 62% 10 21% 0 0% 8 17% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 37 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvor 33 % af de mellemste elever går eller cykler alene. Kun 7 % af de yngste elever følges med deres forældre, mens ingen af de mellemste elever gør det. 57 % af de yngste elever følges med en kammerat, hvor hele 67 % af de mellemste elever gør det, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 33 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i klasse er dette tal hele 50 %. Samlet set har 38 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 8 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 25 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 38 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 38 % har angivet andre årsager. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem kører 40 % på cykel/knallert og 26 % bliver kørt i bil. 22 % går og 12 % kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 62 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 1 14% 3 43% 0 0% 3 43% 7 100% 1.klasse 4 29% 3 21% 1 7% 6 43% % 2.klasse 3 21% 1 7% 3 21% 7 50% % 3.klasse 2 13% 9 56% 1 6% 4 25% % 4.klasse 7 37% 7 37% 1 5% 4 21% % 5.klasse 1 9% 7 64% 3 27% 0 0% % 6.klasse 3 21% 8 57% 2 14% 1 7% % I alt 21 22% 38 40% 11 12% 25 26% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 50 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvor hele 88 % af de mellemste elever går eller cykler alene. Ingen af de mellemste elever følges med deres forældre, hvor det er 15 % af de yngste elever. 35 % af de yngste elever følges med en kammarat og 12 % af de mellemste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de mellemste elever følges mindre med kammarater end de yngste elever, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 44 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt højere på 45 % som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 44 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 36 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 22 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 58 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 19 % har angivet andre årsager. 22

23 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 78 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Der er flest som har lys på i de mellemste klasser og færrest i de yngste klasser, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på 86 % af deres ture, mens det samme kun er gældende for 60 % af de mellemstes ture. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 71 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 Samlet set benytter 21 % af eleverne refleksvest når de cykler. 11 % i de yngste klasser og 28 % i de mellemste klasser. Således er der flest som benytter refleksvest i de mellemste klasser, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 180, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt Skolebussen Vester Isen Vej og andre Ved ikke/ikke svaret I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Isenvad Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Isenvad Skole Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 18 19% % På cykel/knallert 38 40% % I bus/tog 9 9% 268 9% I bil 30 32% % Transportmiddel fra skole Gående 48 51% % På cykel/knallert 30 32% % I bus/tog 6 6% 49 4% I bil 11 12% % Transportmiddel til hjemmet Gående 21 22% % På cykel/knallert 38 40% % I bus/tog 11 12% % I bil 25 26% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen 67 78% % Cykel/knallert, brug af hjelm 61 71% % Cykel/knallert, brug af refleksvest 18 21% % I bus, mulighed for at gå eller cykle 11 55% % I bil, mulighed for at gå eller cykle 32 51% % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED ISENVAD SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Isenvad Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Isenvad Skole 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Bygaden/Skolevænget K Ejstrupvej K Bygaden S Bygaden/Hanningvej K Bygaden K Bygaden K Skolevænget/Rosenvænget K Engtoften/Skolevænget K Bygaden S Isenvadvej S Skolevænget S Fonnesbækvej S Vester Isen Vej S Vester Isen Vej S Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Isenvad Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Isenvad Skole mandag den 28. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 Bygaden / Skolevænget Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 13 elever pga. høj hastighed, mange biler, mange lastbiler og dårlige oversigtsforhold. Beskrivelse af kryds: Umiddelbart syd for krydset Bygaden / Skolevænget er der etableret en krydsningshelle uden fodgængerfelt. Krydsningshellen er placeret foran skolen. Der står skolepatrulje ved krydsningshellen. Skolepatruljen tænder skolepatruljeblinket, når de arbejder. På skolepatruljeblinket er der skiltet med 40 km/t og skole. Der er opsat fartviser før skolen. Løsningsforslag: Det foreslås at supplere krydsningshellen med et fodgængerfelt. Fodgængerfeltet skal være 4 meter bredt, hvilket betyder, at hullet i krydsningshellen skal gøres bredere. Krydsningshelle på Bygaden set mod nord. Krydsningshelle på Bygaden set mod syd. 29

30 Bygaden / Indkørsel til by Problem: Skolen påpeger, at der er problemer med høj hastighed ind i byen fra nord. Skolen oplyser, at fartviseren har en minimal effekt på hastigheden. I den modsatte ende af byen er overgangen mellem land og by markeret med en bred midterhelle, der virker hastighedsdæmpende. Beskrivelse af kryds: Indkørslen til byen er skiltet med byzonetavler på høj stander i begge sider af vejen. Der er ingen anden synlig markering af overgangen mellem land og by. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere en midterhelle i stil med den, der er i den modsatte ende af byen med henblik på at få sat hastigheden ned ind mod byen. Bygaden set mod nord. Bygaden set mod syd. 30

31 Kommentarer fra Isenvad Skole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Isenvad Skole. 31

32 Vejen Kommune 32