TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Transkript

1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning

2 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs for at gøre det sikkert og trygt at færdes som trafikant på vej- og stinettet i kommunen. I planen er der et særligt fokus på trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, især skolebørn og ældre. I trafiksikkerhedsplanen ser vi på hvor og hvornår trafikuheldene sker, og vi har analyseret de enkelte uheld for at se hvad der kendetegner uheldsbilledet i Lejre. Dermed tegnes et billede af, hvad der kan gøres for at øge trafiksikkerheden. Parallelt med arbejdet med trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet en skolevejsundersøgelse for alle kommunens skoler, og de trafikfarlige skoleveje er udpeget. I trafiksikkerhedsplanen indgår et stort antal projekter, som dels er udsprunget af en ny uheldsanalyse for den sammenlagte kommune, dels videreført fra de lokale trafiksik- kerhedsplaner i de gamle Lejre, Hvalsø og Bramsnæs kommuner. En række projekter er derudover udsprunget af en internetbaseret borgerhøring i De mange projekter er prioriteret og der er opstilet et projektkatalog med de 10 projekter, som er vurderet at give den største trafiksikkerhedsgevinst for investeringen. Projekterne vil løbende blive realiseret over de kommende år. Parallelt med trafiksikkerhedsprojekterne arbejder Lejre Kommune målrettet med at gøre forholdene for skolebørnene ved kommunens skoler trygge og sikre. En række projekter er udpeget i skolevejsanalysen og disse vil blive udført i de kommende år. Udover de mange konkrete forslag til ændringer på vejnettet er der i trafiksikkerhedsplanen også forslag til generelle tiltag som kan forbedre trafiksikkerheden, herunder kampagner og en forstærket indsats mod hastighedsoverskridelser.

3 Trafiksikkerhedsplan 0 2 Trafiksikkerheden i Lejre Kommune Vejnettet i Lejre Kommune udgøres af Kommuneveje, som kommunen administrerer, og statsveje, herunder Holbæk Motorvejen, som administreres af Vejdirektoratet. På de i alt ca. 340 km kommuneveje og 46 km statsveje i Lejre Kommune køres der næsten 500 mio. km på et år. Mere end halvdelen af trafikken afvikles på motorvejen og de øvrige statsveje, selvom de kun udgør 10% af det samlede vejnet. Kommunens net af cykelstier har en samlet længde på mere end 130 km. jene i Lejre Kommune. Over 500 personer er kommet til skade, heraf er mere end halvdelen alvorligt tilskadekomne. 30 personer er blevet dræbt i trafikken siden I den seneste 5-års periode fra er der registreret 5 dræbte svarende til at der i gennemsnit er 1 person om året, der mister livet i trafikken i Lejre Kommune. Når man ser på udviklingen i et længere perspektiv viser der sig en positiv tendens; Antallet af tilskadekomne i trafikken i Lejre Figur 1 Fordelingen af vejnettets længde, antal kørte kilometer og inden for hvilke vejklasser uheldene finder sted, opdelt på kommuneveje, motorveje og øvrige statsveje. Vejlængde 6% 4% 20% Kørte km/år 28% Personskadeuheld Kommuneveje Motorveje Øvrige statsveje 90% 33% 47% 15% 57% Trafikuheldene fordeler sig på vejtyper således at 15% af personskadeuheldene sker på motorvejen, 28% på de øvrige statsveje og 57% på kommunevejene. I den seneste 5 års periode er der i alt registreret 258 trafikuheld, heraf 53 personskadeuheld, på det kommunale vejnet i Lejre Kommune. Mere end halvdelen af uheldene sker i kommunens byområder. I Tabel 1 oplistes de byer i Lejre, hvor der er i den seneste 5 års periode er registreret mindst 3 uheld i alt eller 1 personskadeuheld. Listen viser hvor der er registreret flest uheld, men antallet af personskadeuheld, kan give en indikation af hvor de mere alvorlige uheld sker. Både målt på uheld i alt og personskadeuheld sker de fleste uheld i byer i Kirke Hvalsø. har på trods af udsving i enkelte år været jævnt faldende. 2.2 Uheldsfaktorer Trafikanten er en medvirkende faktor i langt størstedelen af de trafikuheld, som registreres (over 90% af alle registrerede uheld). Her er det særligt gennem kampagner at trafikanterne kan nåes. Det er dog ofte et samspil af flere faktorer, der ligger til grund Figur 2 Udvikling i antal dræbte og til skadekomne på vejnettet i Lejre Kommune 1986 til Tils k adek om ne D ræ bte 2.1 Uheldsudviklingen 10 Over de 23 år fra 1986 til 2008 har politiet registreret mere end 1300 trafikuheld på kommuneve

4 04 Trafiksikkerhedsplan for ulykkerne. Derfor vil forbedring af vejen og omgivelserne ofte kunne reducere risikoen for at der sker et trafikuheld. Her spiller Figur 3 Årsager til uheld. Illustration fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, En opgørelse over involverede trafikanter i uheldene viser, at de bløde trafikanter er repræsenteret i en betydelig del af uheldene med personskade. Af alle involverede trafikanter udgør cyklisterne 11%, knallertkørerne 10% og fodgængerne 8%. 2.5 Uheldsbelastede steder de sorte pletter De steder på vejnettet, hvor der er sket flere uheld, end der umiddelbart kunne forventes, betegnes sorte pletter. De relativt store koncentrationer af uheld peger på, at vejtekniske forhold er medvirkende til uheldene. Gennem vejtekniske forbedringer på de sorte pletter er der således størst sandsynlighed for at reducere antallet af uheld. De sorte pletter er defineret som lokaliteter, den kommunale planlægning en vigtig rolle. Figur 3 viser hvordan de afgørende faktorer ofte er et samspil mellem trafikanten, vejen og omgivelserne, samt køretøjet. 2.3 Uheldsbilledet De hyppigste uheldstyper i Lejre er eneuheld og krydsuheld som hver udgør ca. 1/3 af alle personskadeuheld. Fodgængeruheld udgør 13% af personskadeuheldene. Alle politiregistrerede uheld i perioden 2004 til 2008 er vist på figur 6. Uheldsstatistikken Det vurderes, at alle dødsuheld, ca % af uheld med alvorligt tilskadekomne og ca % af alle personskadeuheld registreres af politiet. Solouheld og uheld med cyklister bliver sjældnere grad registreret af politiet. Samlet set vurderes det, at kun ca % af alle uheld registreres af politiet. Tabel 1 Politiregistrerede uheld i bysamfund i Lejre Kommune Folketal fra Danmarks Statistik for byer med over 200 indbyggere. By Folketal Uheld i alt Personskadeuheld /Trafikdræbte Materielskadeuheld Ekstrauheld Uheld pr indbyggere Kirke Hvalsø / Lejre Osted Gevninge Kirke Hyllinge Kirke Såby Lyndby / Sæby Ejby / Rye Osager - 4 1/ Nørre Hvalsø Lindenborg Særløse Uglestrup Kirke Sonnerup Åhuse

5 Trafiksikkerhedsplan 05 hvor der er registreret mindst 5 uheld personskadeuheld og/eller materielskadeuheld i perioden Lokaliteterne kan enten være kryds eller strækninger af højst 500 meters længde. Steder, hvor der er registreret mere end fem uheld inklusive ekstra uheld er defineret som grå strækninger (dog minimum 2 person- eller materielskadeuheld). Grå strækninger er steder, hvor der er tendens til at der sker mange uheld, men hvor uheldene er mindre alvorlige. Stederne i tabel 2 er rangeret efter uheldstætheden, som viser antallet af uheld pr. år i forhold til strækningens længde. I alt er der på de fem sorte pletter og seks grå vejstrækninger sket 71 uheld i perioden Vejstrækningerne udgør blot 1% af det samlede vejnet i kommunen, mens antallet af uheld på disse steder udgør mere en 25% af alle uheldene på kommunevejnettet. Der kan derfor opnås en stor trafiksikkerhedsmæssig effekt ved at have fokus på disse 11 lokaliteter. Figur 4 Uheldstyper i personskadeuheld på kommuneveje i Lejre % 34% 13% 0% 18% 33% Eneuheld Ligeudkørende på samme vej Krydsuheld Påkørsel af parkeret køretøj Fodgængeruheld Uheld m. dyr, genstande m.v. På kørebanen Figur 5 Involverede elementer i personskadeuheld i Lejre Cyklister Knallerter Knallert 45 Personbiler Varebiler Lastbiler 7% 8% 1% 3% 3% 11% 9% 1% Motorcykler Bus Fodgængere 57% Tabel 2 Særligt uheldsbelastede steder sorte pletter og grå strækninger i Lejre Kommune Nr Sorte pletter Antal uheld (- ekstra uheld) Personskadeuheld Personskader Ekstra uheld Uheldstæthed Uheld/km/år (Alle uheld) 1 Holbækvej-Hovedgaden (Kr. Hvalsø) ,8 2 Landevejen (v. Hvalsøvej) ,3 3 Lindenborgvej (v. Hornsherredvej) ,8 4 Lindenborgvej (Grevninge) ,8 5 Bygaden (Kirke Hyllinge) ,6 Grå strækninger 6 Munkholmvej (v. Uglestrup) ,3 7 Hornsherredvej (v. Lyndby) ,9 8 Hornsherredvej (nord for Lyndby) ,6 9 Bregnetvedvej (syd for Osted) ,5 10 Hornsherredvej (v. Holbækmotorvejen) ,4 11 Flædevadsvej-Højbyvej (Lejre) ,8

6 06 Trafiksikkerhedsplan Uheldsdefinition Uheld hvor der ikke er sket personskader er kategoriseret som materielskadeuheld eller ekstra uheld. Ekstra uheld er uheld hvor omfanget af skader på et motorkøretøj ikke overstiger kr., eller øvrige skader ikke skønnes at overstige kr. Figur 6 Politiregistrerede uheld på kommunevejsnettet i Lejre Kommune Personskader Følgende definitioner af personskader i forbindelse med trafikuheld er anvendt til uheldsstatistikken: Dræbt: Person, der mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Knoglebrud, læsioner eller hjernerystelse. Lettere tilskadkommen: Andre skader, som kræver lægelig behandling.

7 Trafiksikkerhedsplan 07 3 Skoleveje I 2008 gennemførte kommunen en skolevejsanalyse blandt eleverne på 11 skoler i kommunen. Resultaterne fra skolevejsanalysen viser, at over en tredjedel af eleverne oplever trafikfarlige steder på deres skolevej. De veje og steder, som er udpeget af flest elever ligger ofte tæt ved skolerne og på steder, hvor mange elever færdes samtidig. Særligt om morgenen kan dårlige eller trange adgangsforhold bevirke, at der opstår kaotiske tilstande med biler, cykler og gående foran skolerne. Der er store forskelle skolerne imellem. På Kirke Hyllinge skole mener hver anden elev, at der er trafikfarlige steder på deres skolevej. Omvendt er det kun hver fjerde af eleverne på Kirke Sonnerup skole, som opfatter dele af deres skolevej som usikker. Ved de skoler hvor cykelfaciliteterne ikke er tilstrækkeligt gode eller skolen ligger ud til en mere trafikeret vej, er der en tendens til, at flere børn bliver kørt til skole i bil. Eksempelvis er der hhv. 24% og 14%, der bliver bragt til Sæby-Gershøj og Kirke Hyllinge skoler i bil, mens blot hhv. 28% og 37% cykler. Gennemsnittet for kommunen kan ses på figur 7 Samlet set pegede eleverne på mere end 300 veje, kryds og stier, som de opfatter som utrygge i en trafikal sammenhæng. Med udgangspunkt heri er der udarbejdet Figur 7 Skoleelevernes transportmiddel til skole 14% 15% en prioriteret liste over de skoleveje som et flertal af eleverne opfatter som trafikalt usikre. Kortet i figur 8 viser de højst prioriterede strækninger. Strækningerne er udvalgt på baggrund af elevernes besvarelser således, at strækninger som mange har anført som utrygge opprioriteres. Der er medtaget minimum en, men typisk 2-3 skoleveje for hver skole i kommunen. En vej kan også medtages hvis der eksempelvis er registreret mange uheld eller der har været borgerhenvendelser. 10% 1% 60% Cykel Bil Bus Gang Knallert

8 08 Trafiksikkerhedsplan Figur 8 Hyppigst udpegede utrygge skoleveje i skolevejsundersøgelsen

9 Trafiksikkerhedsplan 09 4 Målsætninger Som et pejlemærke i arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden i Danmark er der opstillet et nationalt mål for begrænsning af antal dræbte og tilskadekomne i trafikken. Samtidig er der fra nationalt hold givet anbefalinger til kommunernes trafiksikkerhedsarbejde. 4.1 Kommunale mål Det er Lejre Kommunens mål, at antallet af personskader i trafikulykker i Lejre i 2012 skal være reduceret med 40% i forhold til udgangspunktet i Det er derudover et mål at den samme reduktion skal opnås for de bløde trafikanter. I 2005 var det samlede antal tilskadekomne og dræbte 18 personer. Med målet om 40% reduktion må der højest være 11 tilskadekomne i I 2008 var det samlede antal dræbte og tilskadekomne reduceret til 15; og dermed er man godt på vej mod at indfri målsætningen. For de bløde trafikanter betyder målsætningen, at der i 2012 højest må være 2 tilskadekomne personer, hvilket allerede var nået i Det lave niveau må derfor fastholdes i de kommende år, for at sikre at målsætningen overholdes. 4.2 Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger og anbefalinger Målsætningen for trafiksikkerhedsarbejdet i Lejre Kommune følger samme princip, som gælder for den nationale målsætning, der er formuleret af Færdselssikkerhedskommissionen. Antallet af dræbte, tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken skal reduceres med 40% frem mod 2012 i forhold til tallene fra Færdselssikkerhedskommissionen, Foruden et forslag til en målsætning har kommissionen også foreslået fem centrale indsatsområder, som kommunerne bør fokusere på i trafiksikkerhedsarbejdet: For høj fart Spritkørsel Manglende selebrug Ulykker med cyklister Ulykker med unge trafikanter Alle fem indsatsområder er alle relevante i Lejre Kommune: Høj hastighed er ofte en medvirkende faktor i eneuheld. Da eneuheldene står for 1/3 af personskadeuheldene i Lejre, kan en indsats for at nedbringe hastighederne have stor sikkerhedsmæssig betydning også i Lejre. I hvert tredje uheld i Lejre er en alkoholpåvirket fører involveret. Brugen af sele har stor betydning for hvor alvorlige konsekvenser en ulykke har. I Lejre har 10% af bilisterne, som var involveret i trafikulykker ikke benyttet selen. 57% af dem, som ikke benyttede sele kom til skade og 7% døde som følge af ulykken. Til sammenligning kom kun 24% af de uheldsinvolverede bilister, der benyttede selen til skade. Cyklister er involveret i 11 personskadeuheld på kommuneveje, og er dermed også et væsentligt fokusområde. Af de 5 dræbte trafikanter i ulykker på vejnettet i Lejre i perioden var de 2 cyklister. Da der stort set er lige mange cyklister, knallertkørere og fodgængere involveret i ulykkerne, anbefales en samlet indsats med fokus på alle bløde trafikanter. De unge udgør en stor andel af trafikanter involveret i uheld. På trods af at de årige kun udgør 5% af befolkningen i Lejre Kommune, er gruppen involveret i 18% af alle uheld, hvilket i øvrigt svarer til landsgennemsnittet.

10 10 Trafiksikkerhedsplan 5 Projekter Der er mange gode forslag til projekter, som kan forbedre trafiksikkerheden. Det er dels projekter, der udspringer af det store analysearbejde, som er foretaget, dels projekter som borgerne har peget på ud fra deres kendskab til problemer på vejnettet. Sidst men ikke mindst er der fra de tidligere kommuners trafiksikkerhedsplaner mange projekter, der stadig er aktuelle. 5.1 Projektprioritering For at sikre at ressourcerne anvendes der hvor det har størst effekt, må der ske en prioritering af de mange forslag. For at kunne vurdere projekterne i trafiksikkerhedsplanen er der opstillet en prioriteringsmodel for op til 100 projekter. Der er foretaget en indledende sortering af projekterne inden selve prioriteringsmodellen er opstillet. Borgerhenvendelser (42 utrygge steder via 29 henvendelser) Skolevejsundersøgelse 2009 (301 utrygge lokaliteter) Uheldsanalyse 2009 (>250 uheld på kommunevejnettet og 11 sorte pletter/ grå strækninger) Kortlægning/hastighedsplan 2009 (26 projekter) Hvalsø Trafiksikkerhedsplan 2005 (32 projekter) Bramsnæs Trafiksikkerhedsplan 2005 (9 projekter) Lejre Trafiksikkerhedsplan 2003 (51 projekter) På baggrund af kommentarer fra borgere, skoleelever, vurdering af trafikuheld samt foreliggende projektforslag fra tidligere planer, borgerhenvendelser mv. er der opstillet løsningsidéer. Der er desuden foretaget et groft økonomisk overslag på baggrund af disse idéer. Herefter er der opstillet en prioriteringsmodel. Udgangspunktet for opstilling af prioriteringsmodellen er dels betragtninger om, hvordan der opnås størst uheldsreduktion, og dels en afvejning i forhold til antallet af borgere og skoleelever, der har peget på utrygge lokaliteter. Samtidigt er modellen opstillet således at der forholdsvist nemt kan tilføjes nye projekter. Formål med modellen har været at skabe en gennemskuelig og let forståelig model, som medfører en god prioritering af kommunens ressourcer i trafiksikkerhedsarbejdet. 5.2 Projektkatalog De 10 højest prioriterede projekter er viderebearbejdet i et egentligt projektkatalog med detaljeret uheldanalyse, uheldshypoteser, løsningsforslag og økonomioverslag. Projekternes geografiske lokalisering kan ses på figur Skoleveje Målsætningerne for forbedring af forholdene ved trafikfarlige skoleveje ligger i forlængelse af de overordnede kommunale mål. Skolevejene er udtaget som et særligt fokusområde for at understrege vigtigheden af at skabe sikre forhold for de yngste trafikanter. 5.4 Øvrige indsatser I Trafiksikkerhedsarbejdet skelnes ofte mellem uheldsbekæmpelse og uheldsforebyggelse. I uheldsbekæmpelsen er indsatsen rettet mod at finde og udbedre de farlige steder på vejnettet. I det uheldsforbyggende arbejde benytter man sig eksempelvis af kampagner rettet mod trafikanterne og øvrige generelle tiltag som automatisk hastighedskontrol, indførelse af hastighedszoner i byområder mv Hastighedsplanlægning Hastigheden på det kommunale vejnet har en væsentlig betydning for trafiksikkerheden. Lejre Kommune har derfor udarbejdet en plan for fremtidig hastighedsklassificering på det kommunale vejnet. Hastighedsplanen er udarbejdet på baggrund af vejklassificeringen og de eksisterende hastighedsgrænser. I hastighedsplanen er hastighedsgrænserne på vejnettet vurderet og tilpasset. Desuden er der forslag til indførelse af hastighedszo-

11 Trafiksikkerhedsplan 11 Tabel 3 De ti højest prioriterede trafiksikkerhedsprojekter Nr Trafiksikkersprojekter Løsningsforslag 1 Holbækvej-Hovedgaden (Kr. Hvalsø) Trafiksanering med hævede flader i krydsene 2 Lindenborgvej (Grevninge) Ombygning af kryds til rundkørsel 3 Hornsherredvej (v. Lyndby) Etablering af fartdæmpende foranstaltninger 4 Munkholmvej (v. Uglestrup) 5 Lindenborgvej (v. Hornsherredvej) Etablering af fartdæmpende foranstaltninger og forbedring af oversigtsforhold Signalregulering af kryds, samt reduktion af hastighedsgrænse 6 Alfarvejen/Fugletoften (Osted) Etablering af hævet flade i krydset 7 Hvalsøvej (Osager) Etablering af fræsede kanter i farligt sving 8 Bygaden (Kirke Hyllinge) Etablering af fartdæmpende foranstaltninger 9 Landevejen (v. Dyvelslystsvej) Forbedring af signal- og oversigtsforhold 10 Skolevej og stisystem v. Hvalsø skole (Kr. Hvalsø) Renovering og genopmærkning af vej ner i boligområderne samt brug af mobile fartvisere, som måler bilernes hastighed og viser trafikanterne hastigheden i et digitalt display. Erfaringer viser, at fartviserne får bilisterne til at sænke farten - mest i starten. Det er især de højeste hastigheder som bliver reduceret Kampagner Høj hastighed, spirituskørsel og manglende selebrug er faktorer, som ofte har betydning for om uheldene sker, og hvor alvorlige uheldene bliver. Lejre Kommune vil derfor bakke op om nationale og regionale kampagner med fokus på hastighed, spirituskørsel, selebrug, skolestart, unge trafikanter og lignende.

12 12 Trafiksikkerhedsplan Figur 9 De ti prioriterede projekter, og deres beliggenhed i kommunen I dette afsnit tænkes den egentlige 3. handlingsplan, hvor de projekter og generelle tiltag som igangsættes i de kommende år præsenteret. Det vil ter, være i form af en liste med Projekøkonomi og tidshorisont. Geaf kampagdetail- nerelle tiltag kan være i form 5. en beløbsramme til eksempelvis ner, tiltag på skoleveje, yderligere analyser mv Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet for Lejre Kommune af Tetraplan A/S og Viatrafik