Om at have, at elske og at være
|
|
- Stefan Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tom Eriksen, speciallærer på Grønnehaveskolen, Nykøbing Sj. En afd. af Brunhøjskolen, Holbæk. Om at have, at elske og at være Artiklen handler om de tanker man kan gøre sig i og under udarbejdelse af en ressourceprofil, og med hvilken fordel man kan gøre ressourceprofilen mere omfattende til glæde og gavn for både det menneske, det handler om og arbejdsmarkedet. De der ikke umiddelbart kan glide ind på arbejdsmarkedet skal have lavet en ressourceprofil. Ressourceprofilen er et redskab til at finde frem til borgerens mulige arbejdsevne og foretage en matchning af denne i.fh.t. det aktuelle arbejdsmarked. Som det fremgår nedenfor, udgør det at have et arbejde kun en mindre del i Allardts opfattelse af det gode liv, og for mange af de mennesker, der har et alvorligt handicap, virker det derfor ikke særlig meningsfuldt udelukkende at fokusere på deres relation til arbejdsmarkedet. Måske kan man forestille sig en udvidet ressourceprofil, der inddrager flere af livets områder, og som kunne blive brugbart i bl.a. den kompenserende specialundervisning for voksne. Den finske professor i sociologi (og æresdoktor ved Kbh. Universitet) Erik Allardt definerer velfærd ud fra et behovsbegreb, der indeholder tre begreber: At have, at elske og at være. I Allardts optik skal sociale problemer forstås som fravær af velfærd. De tre begreber indgår i en gensidig relation i ideen om det gode liv: At have indkomst, boligstandard, beskæftigelse, helbred og uddannelse er den materielle del af velfærden. At elske betyder at have gode følelsesmæssige relationer i det naboskab og lokalsamfund, som man bor i, i familien og med sin vennekreds. Det er den sociale side af velfærden. At være anset eller have prestige, at være uerstattelig, at være i besiddelse af politiske ressourcer eller interessante fritidsbeskæftigelser hænger sammen med personlig udvikling, kreativitet og selvrealisering. Man kunne godt kalde det velfærdens psykologiske side. (Social Kritik 100/2005 s ). De mennesker, vi i daglig tale kalder 11
2 Specialpædagogik handicappede, har nogle begrænsninger i det, de kan eller tør. Det kan skyldes fysiske eller psykiske begrænsninger af forskellig art. Der kan være tale om lammelser i arme eller ben, eller en sindslidelse for blot at nævne et par eksempler. Der er altså noget som de ikke kan eller tør, og som forhindrer eller gør det vanskeligt for dem at have, at elske og at være. At kunne og at turde er relative begreber. Hvis de skal give mening, skal de kobles med noget andet; altså noget som vi kan eller ikke kan, og tør eller ikke tør. Og for alle mennesker gælder det, at der er noget vi kan og tør, og noget vi ikke kan eller ikke tør. At kunne er et flydende begreb. Der er ikke en fast og præcis grænse mellem at kunne og ikke kunne. Der er ting vi kan helt på egen hånd, ting vi kan med støtte, og ting vi slet ikke kan, og det kan veksle afhængigt af den konkrete situation. Det er forskellige instanser, der kan afgøre om vi kan eller ikke kan, og det afhænger også af, hvilken målestok, der bliver anvendt. Hvis vi f.eks. ser på det at kunne køre bil: Jeg synes selv, jeg kører udmærket. Min svigermor synes, jeg kører for stærkt. I forhold til Tom Kristensen (seksdobbelt vinder af Le Mans) kører jeg ikke specielt godt. Jeg har papir på, at jeg kan og må køre bil. Hvis jeg kom op til en ny køreprøve, vil jeg i lighed med de fleste rutinerede bilister dumpe til teoriprøven, (og muligvis til den praktiske prøve); mens en nybagt bilist på 18, der netop har bestået køreprøven med glans, først nu skal til at erhverve sig den erfaring, der gør ham til en god og sikker bilist. Der er altså ikke en fast grænse mellem at kunne og ikke kunne, og forskellige instanser når til forskellige resultater, når de skal vurdere kan eller kan ikke. De forskellige instanser kan være mig selv, personer i min familie eller mit netværk, en autoritet, tilfældige personer på min vej eller institutioner i samfundet. Vurderingen kan evt. ske i form af test eller eksamen. At turde tager i modsætning til at kunne udgangspunkt i personen selv. Det er forskelligt, hvad vi tør eller ikke tør. Nogle tør ikke røre ved en edderkop, andre tør ikke tage ordet i en større forsamling, hoppe ud fra femmeter vippen i svømmehallen eller benytte offentlige transportmidler; men i lighed med at kunne er der ting vi tør alene, ting vi tør med støtte, og ting vi slet ikke tør. At ville tager også suverænt udgangspunkt i personen selv. I sin positive form udtrykker det et behov, en lyst eller et ønske, og i sin negative form en personlig grænse eller afstandtagen. Man kan stille uddybende spørgsmål som: Hvorfor vil du/vil du ikke 12
3 det? Der kan argumenteres med, at det er farligt/ikke spor farligt, dumt eller klogt; men i sidste ende må man acceptere, at det er det personen vil eller ikke vil. I negativ form udtrykker kan ikke og tør ikke afmagt, i modsætning til vil ikke som er et udtryk for magt. (Om vil ikke evt. i virkeligheden dækker over et kan ikke eller tør ikke kan dog være temmelig vanskeligt at finde ud af.) Ingen af de tre begreber er statiske; men kan udvikle sig i både positiv og negativ retning. Kort om ressourceprofilen En ressourceprofil er et redskab til at finde frem til en borgers mulige arbejdsevne. Den består af 12 elementer i 5 grupper, og inden for hver gruppe skal der foretages en vurdering af: Aktive ressourcer (som umiddelbart kan bruges på arbejdsmarkedet) Udviklingsmuligheder (passive ressourcer, som kan udvikles til aktive) Barrierer (de begrænsninger borgeren har i forhold til arbejdsmarkedet) De aktive ressourcer er det som borgeren kan, vil og tør. Udviklingsmulighederne beskæftiger sig med det som borgeren kan komme til at kunne, ville og turde. Barrierer er det som forhindrer borgeren i at kunne, ville og turde i.fh.t. jobfunktionerne. En barriere er ikke nødvendigvis en uoverstigelig forhindring. Måske er det er problem, der kan løses ved hjælp af et hjælpemiddel, ved tilrettelæggelse af jobfunktionen, eller måske kan man ved at se nærmere på ressourcer og udviklingsmuligheder finde en vej rundt om en barriere. Formålet med ressourceprofilen er altså at finde frem til borgerens mulige arbejdsevne og at matche borgeren til arbejdsmarkedet. Ressourceprofil 13
4 Specialpædagogik En udvidet ressourceprofil Hvis man udvider ressourceprofilen til også at omfatte det Allardt forstår som det gode liv, vil figuren komme til at se sådan ud: Udvideet ressourceprofil I denne model er det ikke blot borgerens arbejdsevne der er i fokus, men hele borgerens livssituation, herunder det som nogle kalder medborgerkompetence, og som Lena Carlsson beskriver på følgende måde: - at et menneske formår at påvirke sin situation ved at anvende sin kompetence på en sådan måde, at hun kan bringe sig videre ind i nye interesseområder, kundskabsområder, livsprojekter eller arbejdsopgaver.. Det handler således om, at individet har nået et sådant niveau i sin kundskabsmæssige og personlige udvikling, at han /hun kan anvende sine kundskaber, sin viden, sit mod og sin selvtillid til både at skaffe sig nye interesser og til selvstændigt at skaffe sig kompetencer inden for områder som tidligere var ubekendte. Gennem dette kan også drømme og livsprojekt blive til virkelighed. ( Specialpædagogiken og medborgerskapet Nordisk Tidsskrift for Spesialpedagogik 1/ Min oversættelse). Til sagsbehandlernes arbejde med at udarbejde en ressourceprofil er der et samtaleskema, der dækker 12 forskellige elementer fordelt på 5 grupper. En udvidet ressourceprofil kræver naturligvis et udvidet skema, der indeholder de områder, som Allardt nævner. Og hvad kan man så bruge en udvidet ressourceprofil til? En udvidet ressourceprofil med tilhørende samtaleskema kunne være et glimrende redskab i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsplaner i den kompenserende specialundervisning for voksne. Formålet med denne undervisning er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap, så borgeren får bedre muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet. Målet er at forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale handlemuligheder, så han/hun kan 14
5 leve en tilværelse så nær det normale som muligt, eller sagt med andre ord, at han/hun får, hvad vi almindeligvis forstår ved et godt liv. Opgaven er, med udgangspunkt i borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder altså det han/hun kan, tør og vil, eller kan lære at kunne, ville og turde, at kompensere for det borgeren ikke kan og ikke tør, så han/hun får begrænset sit tab af velfærd mest muligt. At deltage aktivt i samfundslivet er også job eller uddannelse, og det er muligt, at et job skal være en vigtig del af det gode liv for netop denne borger; men det er langt fra tilstrækkeligt for mennesker med et handicap udelukkende at fokusere på en placering på arbejdsmarkedet. Det må nødvendigvis også ses i sammenhæng med resten af det liv, som jo gerne skal hænge sammen. For mennesker, der har et alvorligt handicap, kan det allervigtigste og vanskeligste være at få de sociale relationer til at fungere ordentligt f.eks. i fh.t. familie, venner, naboer, lokalsamfundet. Eller det kan være det, Allardt kalder den psykologiske side af velfærden, der kræver en indsats. Forestillingen om, at det at få et arbejde i sig selv løser de problemer et menneske med et alvorligt handicap har at slås med, er i bedste fald naiv. Når man lægger pres på disse mennesker for at få dem ud på arbejdsmarkedet, risikerer man at slå deres møjsommeligt opbyggede tilværelse i smadder. Og i øvrigt kan et arbejde i sig selv jo være både fysisk og psykisk belastende. En udvidet ressourceprofil, der indeholder det, Allardt forstår som det gode liv, kan afdække, hvilke indsatsområder, der er de vigtigste for lige netop denne borger med dette konkrete handicap og denne konkrete livssituation. Uanset hvilken ressourceprofil, der er tale om, skal den naturligvis udarbejdes i samarbejde med borgeren og i videst muligt omfang inddrage borgerens ønsker og forestillinger om fremtiden. Referenncer Referencen til ressourceprofilen er: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (1. udgave), beskæftelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1
gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereFLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?
Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereSpillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereDer er nogle målsætninger for juniorundervisningen, der gælder for alle grupper af juniorer.
Der er nogle målsætninger for juniorundervisningen, der gælder for alle grupper af juniorer. Det skal være sjovt. Det skal være interessant og udviklende. Det skal være mere sjovt. Det skal i størst mulig
Læs mereWorkshop 2 Opsamling på input til temaer/emner
Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner Respekt for alle Alle har værdi At være tilknyttet arbejdsmarkedet Individuel tilgang til borgerne Aktivt medborgerskab Det man kan selv, skal man selv Relationer
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereHandicap-politik og handleplan
Håndarbejdets Fremme Professionshøjskolen UCC Frederiksborggade 32, 1. sal. 1360 K Handicap-politik og handleplan Indhold Forord s. 2 Håndarbejdets Fremmes handicappolitik s. 3 Forudsætninger for en handicappolitik
Læs mereGUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP
GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereHandicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv
- et meningsfyldt arbejdsliv Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter Værdi for alle - et meningsfyldt arbejdsliv Værdi for alle Slagelse Kommunes beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser og handicap
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereUdnyt potentialet trin for trin
UDNYT POTENTIALET ivsmodempativiljestyrkespontanit tivitetgeistiderigdomviljekraftmod enhedstyrkelivsmodstolthedrumm Udnyt potentialet trin for trin SpontanitetNærværVisdomHumor jekraftmodmangfoldighedalternativ
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereKL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers
KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen KL har modtaget udkast til lovforslag om indførsel af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Stor risiko for stigende udsættelser
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mere23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015
23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mere2013 HANDICAPPOLITIK 2015
2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper
Læs mereAspIT fra innovativt projekt til efterspurgt uddannelse
AspIT - www.aspit.dk Rigtig mange kommuner har set fordelene ved AspIT nu mangler vi bare de sidste AspIT fra innovativt projekt til efterspurgt uddannelse Dette er ikke en videnskabelig artikel. Det er
Læs mereIDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE
IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen
Læs mereLivskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model
Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov Cosltbenefit model OSLO VOKSENOPPLÆRING Skullerud OSLO VOKSENOPPLÆRING Åsen Kursuscenter Lindegårdsskolen Titlen Formulering fra ansøgning Cost
Læs mereSTRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)
GODT VIDERE I LIVET STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE) FORORD De danske soldater yder en stor indsats i flere af verdens brændpunkter for at fremme lokalt demokrati og fred. Vores
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereKORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed
KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer Karin Holland Direktør Ældre i kommunerne Servicelovens indsats baseres ikke på alder Horsens Kommune har en politik
Læs mereJammerbugt Kommunes. Handicappolitik
Jammerbugt Kommunes Handicappolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 22.-3. 2012 BAGGRUND I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken
Læs mereHANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT
HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT Baggrund I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, at
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereArbejdshæfte. Liselotte Vejborg. Sådan holder du hovedet koldt. en guide til dig, der venter på barn. Arbejdshæfte
Liselotte Vejborg Sådan holder du hovedet koldt en guide til dig, der venter på barn Bliv dus med dine værdier Side 31 Accept Parforhold 1. Ubetinget kærlighed 2. Udvikling 3. Accept 4. Humor 5. Sikkerhed
Læs mereOM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING
OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006.
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSpor for mental sundhed og livsmestring
Beskrivelse af forløb på Rehabiliterings College Aalborg Spor for mental sundhed og livsmestring Formålet er at de studerende bliver i stand til at lægge planer for deres eget liv. Det er vigtigt at udvikle
Læs mereDen kommunale redegørelse til rammeaftale 2011. Generelt. Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2011 fra Billund
Side 1 af 21 Generelt Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2011 fra Billund Dato for afsluttet indberetning: 09.03.2010 Dato for politisk godkendelse: 30.03.2010 G1a. Hvordan vurderer kommunen værdien
Læs mereHvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?
Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række
Læs mereSpørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereSOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET
SOCIALUDVALGET 2014 SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET 1 Udfordringen Regeringens 2020 mål på udsatte området Regeringens udspil til sociale 2020 mål for de mest udsatte voksne: 1. Antallet af hjemløse i Danmark
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereHandicap og psykiatripolitik
Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereInternationale retningslinjer for klubhuse
Internationale retningslinjer for klubhuse De Internationale Retningslinjer for Klubhuse, som hele det verdensomspændende klubhusfællesskab er enige om, definerer klubhusenes rehabiliteringsmodel. Principperne,
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mere62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %)
APV kun for medarbejdere Svarene uden kommentarfelterne. Det samlede materiale skal nu bearbejdes i sikkerhedsudvalget (MJ og GE), og der vil blive udarbejder en handleplan på baggrund af dette. Krav i
Læs mereReferat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00
Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Medlemmer: Carsten Helles Rasmussen (formand) Udvalget for Børn & Ungdom Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereUnge, uddannelse og erhvervsmuligheder
Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mererisiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015
Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få
Læs mereNye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger
Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Workshop, aspergertræf 2013 Kort præsentation af ny førtidspensionslov. Dialog og uddybelse
Læs mereInterviewguide til ordblindeundervisning for voksne
Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2006 2 Interviewguide til ordblindeundervisning Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov Interviewguiden
Læs mereMerudgifter til handicappede
Kvalitetsstandard for Merudgifter til handicappede Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for merudgifter til handicappede.kvalitetsstandarden beskriver
Læs mereNedsat arbejdsevne. MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne
Nedsat arbejdsevne MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne Steen Bengtsson Seniorforsker SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pastor Hans Knudsen 1872 forkrøblet
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereKontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
Notat Dato 14. marts 2016 MEB Side 1 af 11 Inspiration til TR/AMiR: Hvordan håndterer vi konsekvenserne af de nye lave ydelser? Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Den nye lov om kontanthjælpsloft
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereKunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale
Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver
Læs mere