Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder
|
|
- Anna Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor, tømrer, kontorassistent,... ja mulighederne er nærmest uoverskuelige, når et ungt menneske efter folkeskolen skal vælge sig en uddannelse og efterfølgende finde sin plads på arbejdsmarkedet. Nogle rammer plet første gang, mens andre prøver flere uddannelser. Der er mange muligheder for de unge mennesker, og det første, som bestemmer ens valg, er som regel, hvad har jeg lyst til at lave? Mange unge mennesker har ikke truffet et endeligt erhvervsvalg inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. De afventer og ser, hvad uddannelsen kan inspirere dem til, og om evnerne/karaktererne kan give adgang til en videregående uddannelse. Nogle unge bruger blandt andet studiejobbet som inspiration til at vælge eller fravælge erhvervsområde. Drømme og ønsker I Specialrådgivning om Epilepsi oplever vi en gruppe af unge mennesker med epilepsi, som har samme drømme og ønsker som andre unge om at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det er vores oplevelse, at de desværre ikke har samme vilkår som andre unge i forhold til valg af uddannelse og senere valg af erhverv, og de ender ofte i kontanthjælpssystemet som sidste udvej. Ungdomsafdelingen på Epilepsi hospitalet i Dianalund har en gruppe unge med epilepsi mellem 18 og 25 år indlagt til behandling for epilepsien. Nogle af disse unge er i gang med en uddannelse og kan uden større problemer vende tilbage til uddannelsen efter indlæggelsen. De støtteforanstaltninger, der findes vi SU-styrelsen i form af Specialpædagogisk støtte (SPS) og handicaptillæg bidrager til, at de mange unge 50
2 med epilepsi kan få en uddannelse på lige fod med andre. Mens en anden stor gruppe unge må opgive, da de ikke magter at gennemføre en uddannelse på grund af epilepsi. Mange af de unge mennesker har forsøgt at gå i gang med en eller flere uddannelser, men har måttet opgive og derved fået en masse nederlag. Hvis de ikke kan blive anfaldsfri på optimal medicinsk behandling, kan anfaldene alene gøre tilværelsen svær. Der er ofte en stor udfordring i at samle disse unge mennesker op og motivere dem til at komme videre i tilværelsen og guide dem i den rigtige retning med de muligheder, som eksisterer i uddannelsessystemet. Hvad kan jeg blive, når jeg har epilepsi? Et spørgsmål, som vi tit bliver stillet af unge med epilepsi er Hvad kan jeg blive, når jeg har epilepsi?. Spørgsmålet kommer også fra studievejlederne på de forskellige uddannelser, når de kommer i kontakt med et ungt menneske med epilepsi. Dette spørgsmål kan oftest ikke besvares klart og enkelt. Dog er der nogle få erhverv, som kan udelukkes på forhånd, hvis man har epilepsi. For eksempel: pilot, politibetjent, lokomotivfører, erhvervschauffør og sømand, ligesom man ikke kan aftjene sin værnepligt. Ellers vil det komme an på en konkret og individuel vurdering, hvilke erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, en ung med epilepsi har. Manglende anfaldsfrihed og karakteren af anfaldet sætter klart nogle store begrænsninger for valg af erhverv. Er man f.eks. ikke anfaldsfri og kommer anfaldet uvarslet i løbet af dagen, vil et arbejde med ansvar for andre mennesker, et arbejde med farlige maskiner eller et arbejde i højder på et stillads for eksempel være et særdeles uhensigtsmæssigt valg. Kognitive problemer De usynlige begrænsninger, som kognitive problemer er og som ikke umiddelbart kan observeres, opfattes måske af andre, som manglende engagement eller intelligens. De kognitive problemer kan eksempelvis være indlæringsvanskeligheder, hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær. Dertil kommer bivirkningerne af epilepsimedicinen, som sammen med de andre problemer kan give vanskeligheder med at gennemføre en almindelig uddannelse på lige vilkår med andre studerende. Disse problemer kan betyde, at man skal gøre sig overvejelser omkring sværhedsgraden og længden af uddannelse. Så måske er ens anfald forenelige med det erhverv, man sigter efter, mens de øvrige nævnte problemer kan forhindre, at man kan gennemføre uddannelsen. Det er således vigtigt at kende så meget til sin epilepsi og dens begrænsninger som overhovedet muligt, når man begynder at tænke uddannelse. Sektoransvar Med sektoransvaret er der principielt skabt mulighed for, at alle, uanset deres handicap, kan gennemgå en ungdoms- eller erhvervsuddannelse og senere videregående uddannelse med socialpædagogisk støtte målrettet den enkeltes behov. Der kan være tale 51
3 om ekstra forberedelsestid til eksamen eller f. eks. lektiehjælp. På trods af disse muligheder for støtte til at gennemføre uddannelse, er der alligevel en gruppe af unge med epilepsi, som ikke kan profitere af eksisterende tilbud og som derfor ikke er i stand til at gennemføre hverken ungdoms-, erhvervs- eller videregående uddannelse. Nederlag og begrænsninger De unge, som vi ser på Epilepsihospitalets Ungdomsafdeling, har som udgangspunkt alle en vanskelig behandlelig epilepsi. De har ofte haft store nederlag i folkeskolen, idet de har haft indlærings- og koncentrationsvanskeligheder. Flere har modtaget specialundervisning og er ofte blevet mobbet på grund af, at de er anderledes. Nogle har som følge af epilepsien haft mange sygedage og dermed fravær fra undervisningen i folkeskolen. Dette kan have som konsekvens, at de ikke hører til den gruppe af unge, som umiddelbart fortsætter i enten en ungdomsuddannelse eller på en erhvervsuddannelse efter endt grundskoleforløb. Den gruppe af unge har specielle problemer med at forholde sig til de krav, som voksentilværelsen stiller om uddannelse og erhverv. Nogen har haft epilepsi i barndomsårene. Andre har først fået det i teenageårene, og måske er den unge slet ikke nået til overhovedet at kunne acceptere at leve et liv med epilepsi med de begrænsninger, det kan give. Det, der karakteriserer et sådant ungt menneske er, at de har haft mange nederlag i folkeskolen, de er gentagne gange blevet konfronteret med deres begrænsninger. De er ofte ikke modenhedsmæssigt alderssvarende, har manglende selvtillid, og ofte er de ikke i stand til at se egne ressourcer og tage konsekvensen heraf i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg. Forældrene kan være overbeskyttende Vi kan ikke forvente, at de unge har styr på deres epilepsi og dens begrænsninger. Ofte har forældrene i en kærlig mening taget hånd om epilepsien og sat begrænsninger for deres barn/den unge. Det kan være svært for forældrene ikke at overbeskytte barnet med epilepsi, når de er nervøse for, at det skal komme til skade under anfald. Derfor lægger de måske unødvendige restriktioner på barnet i hjemmet og i fritiden. Barnet får en anden rolle i familien, og det bliver pludselig centrum for familiens opmærksomhed. Det er heller ikke nemt at være teenager og samtidig have epilepsi. De føler ofte, at de skiller sig ud i forhold til kammeraterne og er anderledes. Det at være ung, begynde at gå i byen, drikke alkohol, være sent oppe og i det hele taget gøre som andre unge, opleves som problemfyldt og måske helt umuligt! Men hvordan støtter man bedst denne gruppe af unge, som har epilepsi og som på lige fod med andre skal forholde sig til en kommende tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af og med et handicap? Ungdomsvejledning og Ungdomsuddannelse Gennem årene har der været etableret mange gode initiativer for at støtte den 52
4 gruppe af unge, som ikke er i stand til at benytte sig af de etablerede undervisningstilbud. Vejledning omkring uddannelse og erhverv påbegyndes allerede i folkeskolens 6. klasse af ungdomsvejledningen, som også i forbindelse med afslutning af 9. og 10. klasse skal sørge for, at den unge får lavet en uddannelsesplan. Brobygningsforløb, som sammensættes med dele fra 2-4 forskellige uddannelser, kan være med til, at den enkelte unge får en bedre baggrund for at vælge uddannelse ved, at han/hun får prøvet noget forskelligt og udvikler sig personligt. I Norge og Sverige har alle unge den samme ret til en ungdomsuddannelse, der kan udvikle den enkeltes kompetencer med hensyn til ungdomsog voksenlivets mange aspekter. Som lovgivningen har været indtil nu i Danmark har den ikke sikret udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov en egentlig ret til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det har været et problem siden 1980, hvor åndssvageforsorgen blev udlagt til amterne. De enkelte amter har valgt forskellige måder at forholde sig til problemerne på. Kun nogle få amter har kunnet tilbyde denne gruppe af unge en god ungdomsuddannelse med kvalificerede tilbud. I foråret 2006 vedtog Folketinget en beslutning (B 51), som opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag, der fra og med den 1. august 2007 sikrer, at udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har ret til en treårig ungdomsuddannelse efter grundskolen uanset hvor i landet, de har bopæl. Det fremgår af forslaget til folketingsbeslutningen, at det har beroet på tilfældigheder og til dels også geografiske forhold, om der er blevet taget hånd om denne gruppe. Det har været grundlaget for at revurdere de eksisterende undervisningstilbud til de unge, som ikke kan profitere af det traditionelle ungdomsuddannelsessystem. Med dette lovforslag kan vi håbe, at de unge, som er meget belastet af deres epilepsi får en bedre mulighed for på trods af sygdommen at få en uddannelse og dermed en tilknytning til arbejdsmarkedet. Regeringen har ligeledes sat det mål, at 85 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden udgangen af Inden udgangen af 2015 skal tallet være oppe på 95 % af en ungdomsårgang. Individuelle forløb Det er min vurdering, at disse unge vil være godt hjulpet, hvis vi bliver bedre til at etablere individuelle forløb med udgangspunkt i den enkeltes epilepsi, ressourcer og begrænsninger. En stor del af det pædagogiske arbejde vil være at bibringe disse unge nogle positive oplevelser, så de bedre bliver i stand til at forholde sig til deres egen situation. Det er vigtigt at give dem den tid, der skal til, for at de selv modnes med opgaven og bliver bedre i stand til at tage ansvar for eget liv. Der er ingen tvivl om, at det samfund, vi lever i, forsøger at give optimale muligheder også for den unge med særlige behov, som ikke umiddelbart kan profitere af eksisterende tilbud. Sektoransvarligheden, hvor vi inden for hver enkelt sektor, enten det 53
5 er folkeskolen, de forskellige uddannelsessystemer, kommunale socialforvaltninger eller sundhedssektoren, har ligeledes været medvirkende til, at vi alle har et ansvar over for de enkelte unge med særlige behov. Jeg er ikke i tvivl om, at alle inden for hver enkelt sektor forsøger at nå frem til rimelige løsninger for den enkelte. Men jeg tror, at vi i hver enkelt sektor skal blive bedre til at udveksle viden og erfaring på tværs af sektorerne i samråd med den enkelte og dennes familie med henblik på at koordinere indsatsen omkring vedkommende. Skal vi leve op til vores faglighed, må vi tage helhedssynet omkring den enkelte som udgangspunkt for vores indsats. Allerede når man i folkeskolen imødeser, at den unge skal have støtte for at komme videre, må det være et krav at få videregivet sin viden og erfaring omkring den enkelte i forhold til andre sektorer. Vi undgår måske også i højere grad, at den enkelte får så mange nederlag og bedre vil være i stand til at se egne ressourcer og muligheder. I hvert fald vil den unge få en større fornemmelse af at føle sig forstået og med en usynlig sygdom som epilepsi er det et vigtigt udgangspunkt for en fremtidig indsats. n 54
Støttemuligheder under uddannelse
Uddannelsesforbundet Inklusion af psykisk sårbare unge onsdag d.10.september 2014 Støttemuligheder under uddannelse Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Specialtilbud eller inklusion
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014
Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
1 STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder skal give information om STU til dig, som er forælder til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereFavntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt
Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereBeslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov
Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring
Læs mereGUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP
GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle
Læs mereLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel
Læs mereDansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mere7. maj 2008 FM 2008/54
7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling
2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic
Læs mereLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Alle unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
Læs mereTryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere
Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereReferat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale
Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereArbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling
Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling Side 1.Indledning 1 2. Lovgivning.. 1 3. Målgruppeafgrænsning. 3 4. Opgørelse af målgruppen i Norddjurs
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereJurgita Versiackaite-Pedersen
Jurgita Versiackaite-Pedersen Fra: Karen M. Hansen Sendt: 20. august 2015 10:03 Til: Borgmesteren for BUF Emne: Klub Rughave: 18+ tilbud sagsnr. 2011-123460 Vedhæftede filer: Klub Rughave sagsnummer 2011
Læs mereTrivselspolitik for Vejlebro
Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken
Læs mereIntensive vejledningsforløb
Intensive vejledningsforløb Baggrunden Intensive vejledningsforløb er tiltænkt unge, som efter grundskolen ikke vælger og/eller fastholder uddannelses- eller praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Projektet
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereFamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap
FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereBeskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale
Læs mereBar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende
Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereForslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune
Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Særlig tilrettelagt uddannelse STU. Indhold Indledning Formål Målgruppe Uddannelsens indhold
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereNammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt
Læs mereSTU. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed
STU Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed HVAD ER STU FOR UNGE MED DØVBLINDHED: Unge med døvblindhed og andre unge med særlige behov har krav på en ungdomsuddannelse (Særlig Tilrettelagt
Læs mereBadminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk
Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Studieretninger med tilpasset skema til træning af idræt på eliteplan I sommeren 2008 begyndte vores første klasse på en særlig eliteidræts-studieretning,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder
2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereHandleguide v/bekymrende fravær fra skolen
Februar 2016 Læring i Skolen Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1 Bekymrende fravær Formål For at forhindre længerevarende fravær
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereKommunal/regionalpolitik
Kommunal/regionalpolitik OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilken opfattelse folk der har eller har haft en psykisk sygdom har af nuværende politiske tiltag samt ønsker til tiltag efter
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereMen faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.
1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereFind vej til dine muligheder
Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt
Læs mereProblemer og løsninger på området for gældssanering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereDe er søde, men de er umodne
Søren Dam Nielsen, Videnscenter om Epilepsi Tre folkeskoler om børn med epilepsi: De er søde, men de er umodne Inklusion: Et risikobillede tegner sig for børn med epilepsi i folkeskolen med AKFs og Videnscenter
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mere