Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Transkript

1 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Skole og uddannelse > Folkeskole på Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog med Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne, hvilket bl.a. sker med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 1. Væsentligt for udvikling i 2008/09 1. Visioner for det kommende skolebyggeri Allerede for to år siden blev Dybkær Specialskoles afdeling i Lemming erklæret for uegnet til renovering. Derfor har skolebestyrelsen, skolens ledelse og til dels også skolens øvrige personale, arbejdet på at finde frem til en visionær og fremtidssikret løsning på de bygningsmæssige behov, skolen skal opfylde for elever og personale. Denne løsning kræver nybyggeri eller en ny placering i andre bygninger i Silkeborg. Skolens visioner for det kommende skolebyggeri skal ses som en invitation til skoleafdeling, handicapafdeling og politikere. I oplægget lægger vi særlig vægt på to områder: Det pædagogiske Det bygningsmæssige Nærmere beskrivelse findes i oplægget Byggeri som i oktober 2009 er sendt til Børne- og Ungeudvalget. Se også punkt Evaluering af det helhedsorienterede tilbud Det helhedsorienterede tilbud har nu fungeret som pædagogisk metode på skolen i halvandet år (siden 1. august 2008) og vil blive evalueret i begyndelsen af Med det helhedsorienterede tilbud lægger vi vægt på, at elevens skoledag ses som et hele, så undervisningsdelen på skolen og fritidsdelen i SFO tilsammen udgør et tilbud, hvor der reelt arbejdes ud fra elevens hele skoledag. En del af evalueringen vil munde ud i en samlet organisationsstruktur, hvor øget sammenhæng mellem skolens ledelse, udvalg, mødefora og medbestemmende teams er målet. 2. Fremtidig udvikling Da amterne blev nedlagt og Dybkær Specialskole dermed overgik fra at være amtsskole til at være kommunalt ansvarsområde medførte det samtidig et skift i den politiske styring, rutiner og eksterne samarbejdspartnere. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcer og muligheder fremover ser vi følgende to fokusområder som vigtige mål for den fremtidige udvikling på skolen: At videnflow mellem det tidligere amtstilbud og almenskolen lykkes At det fremtidige samarbejde og videnflow på tværs af kommunegrænser lykkes Skolens ønsker og behov for udvidede og forbedrede faciliteter fremgår af ledelsens, bestyrelsens og personalets fremtidsvision for Søhøjlandet Uddannelses- og Videnscenter (SUV), som består af: Dybkær Specialskole: Undervisningsdel klasse, SFO og aftenklub for ca. 100 elever med særlige fysiske og psykiske behov. Her er specielt behov for tidssvarende fag- og aktivitetslokaler, fællesfaciliteter og fysiske hjælpemidler. Sleep-over: Botræning med ugentlige overnatninger for unge, som forberedelse til en mere selvstændig tilværelse. Sleep-Over kan evt. udvides til et egentligt aflastningstilbud for unge som alternativ til de nuværende

3 tilbud, som købes i andre kommuner. STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse): En tre-årig ungdomsuddannelse for unge op til 25 år. Uddannelsen retter sig direkte mod unge med særlige behov og som af fysiske og/eller psykiske grunde ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse på normale vilkår. Uddannelsen skal sikre, at disse unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, evt. i form af job og egen bolig. Tilknytningen til Dybkær Specialskole betyder, at den viden og ekspertise skolen har opbygget i forhold til målgruppen kan udnyttes optimalt, både på grund af skolens erfarne og specialuddannede personalegrupper og med hjælp fra de mange eksterne samarbejdspartnere. Videnhus: Videnhuset skal være den fysiske ramme for skolens vejlederteam, personale med specialviden, kursusvirksomhed mm. og vil være rammen for udveksling af viden og opgaver, både internt og eksternt. Videnhuset skal delvis baseres på indtægtsgivende virksomhed og skal kunne arbejde tværkommunalt med blandt andet VISO-opgaver, genoptræning og en meget bred vifte af tilbud rettet mod børn med særlige og meget forskellige behov i samarbejde med øvrige institutioner, Silkeborg Kommune og nabokommuner, Region Midtjylland og eksterne specialister. Kørselsordning: Dybkær Specialskole har en velfungerende og økonomisk sund kørselsafdeling, som vil kunne videreføres i nye og videre rammer i SUV. 3. Samlet vurdering Her præsenteres skolelederens samlede vurdering af skolens præstation i 2008/09 på baggrund af Dialogspindene. 4. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. Dybkær Specialskoles indsatsområde er Det gode skoleliv som omfatter både de sociale, de personlige og de faglige kompetencer og som ser på elevernes samlede skoledag fra kl. 6 morgen til efter aftenklubben. Arbejdet forventes færdigt i april Følgende områder har en særlig betydning for skolens værdier og pædagogik: Den anerkendende pædagogik, som er en af skolens fundamentale styrker Totalkommunikation, der skal forstås som en individuelt tilrettelagt kommunikation, der tager udgangspunkt i de helt særlige behov den enkelte elev har, herunder også de relevante pædagogiske hjælpemidler. Tværfaglighed i hele personalegruppen ud fra den forudsætning, at enhver gør det, som man er god til i forhold til børnene. Ingen mennesker kan rumme al den faglige viden der skal til i arbejdet med elevmålgruppen. Derfor er specialisering og videndeling mellem alle skolens ansatte en nødvendig forudsætning for en fortsat faglig udvikling af det pædagogiske miljø på skolen.

4 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Der har i de senere år været øget opmærksomhed på, at de fysiske rammer for Dybkær Specialskole ikke er optimale hverken på Arendalsvej eller på afdelingen i Lemming. Skolen bør derfor være en del at et kommende SUV, som dermed fremover kan blive et centrum for vidtgående specialundervisning både i Silkeborg Kommune og på tværs af kommunegrænser. På Dybkær Specialskole er vi meget opmærksomme på, at vi må forholde os til både pris og kvalitet samtidigt. Silkeborg Kommune har søgt dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Dybkær Specialskole indgår dog ikke under de fælles rammebetingelser, hvorfor disse ikke kommenteres yderligere. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Det er vores vurdering, at tankerne om dialogspind er spændende og gode. Dog bør der tænkes mere i, hvordan dele af dialogspind kan rettes til i forhold til den vidtgående specialundervisning i fremtiden. Dybkær Specialskole har i 2008/09 ikke arbejdet med dialogspind, da vi har haft andre fokusområder. Se punkt 1 og Skolens resultater Med den målgruppe, som Dybkær Specialskole har i dag, er der ingen af vores elever, der går til eksamen. Skolen bruger derimod meget energi på individuelle elevplaner, hvor målstyringen hovedsageligt er baseret på, at målene nås for den enkelte elev. Men vi har også behov for at vide hvordan vi når målene. Med udgangspunkt i Det gode skoleliv overvejer vi derfor i øjeblikket at opstille konkrete mål på baggrund af Det gode skoleliv, som passer til vores elevgruppe.

5 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 Det er skolebestyrelsens og forældrenes holdning, at besparelsen på syv procent fra 1. januar 2010 er gennemført på en uanstændig måde, da skolen med så kort varsel stort set ikke har mulighed for at ændre på allerede fastlagte planer, skoleskemaer osv. Skolebestyrelsen har følgende indsigelser mod de varslede besparelser: Der skal spares 7 % på de svageste elever mod under 0,5 % på almenområdet. Mellem 1. og 2. behandling i byrådet blev det besluttet, at den vidtgående specialundervisning skulle spare yderligere 2 %, mens almenområdet fik halveret deres andel af besparelserne. Besparelserne inden for den vidtgående specialundervisning skal træde i kraft 1/1 2010, mens besparelserne på almenområdet først skal træde i kraft 1/ Hvad er forskellen på at gennemføre besparelser inden for den vidtgående specialundervisning contra på almenområdet? 9. Skolelederens anbefalinger Dybkær Specialskoles anbefalinger omfatter især følgende områder: Vi anbefaler, at dialogspind rettes til og bliver så fleksibelt, at det i endnu højere grad tager hensyn til behovene for den vidtgående specialundervisning. Vi anbefaler, at Silkeborg Kommune sætter sig det klare mål at blive centrum i Danmark for udvikling af det specialpædagogiske felt. Silkeborg skal vise hvordan kommunaliseringen af amtstilbud resulterer i øget mulighed for videnflow mellem den højst specialiserede specialundervisning og almenundervisningen samt hvordan et samarbejde mellem kommuner om den vidtgående specialundervisning kan lykkes. Derfor er det Dybkær Specialskoles anbefaling at: Silkeborg skal være uddannelsesby for den vidtgående specialundervisning. Med et lærerseminarium i byen er der optimale muligheder for at få et uddannelsesmiljø hvor det er Silkeborg man tager til hvis man som lærer (og evt. pædagog på sigt?) vil være med til at præge og udvikle det specialpædagogiske område. Dybkær Specialskole vil på baggrund af ovennævnte anbefalinger arbejde intenst på, at der fremover etableres et tæt samarbejde mellem Silkeborg Seminarium (VIA) og Dybkær Specialskole så teori og praksis kan blive to sider af samme sag. Skal Silkeborg lykkes med at være uddannelsescentrum inden for det specialpædagogiske felt i forhold til børn og unge med særlige behov og skal Silkeborg lykkes i bestræbelserne på at etablere et samarbejde med kommunerne omkring os, er det en forudsætning, at Dybkær Specialskole, skoleafdelingen og politikerne arbejder sammen, da ingen af parterne vil kunne løse opgaven selv. Dybkær Specialskoles vision om Søhøjlandet Uddannelses- og Videnscenter (SUV) er vores bud på, hvordan det kunne blive fremover. Se punkt 2. Dette forslag lægger vi meget gerne ind som et konkret bud i debatten om udvikling af skolevæsenet i Silkeborg Kommune.