Holbæk Museum Klosterstræde Holbæk Tlf.nr Mail:

Transkript

1 Holbæk Museum Klosterstræde Holbæk Tlf.nr Mail: MHO1088 Hjortholmshuse KUAS journal nr /mho Tølløse sogn Holbæks første palisade fra bondestenalderen og Sjællands første forekomst af Myremalm. Kulturhistorisk redegørelse for arkæologisk undersøgelse af flere udgravningsfelter. Sagsarealet mho1088 ligger ved rute 23, Skovvejen. Undersøgelsen fandt sted i perioden 8. august 2011 til 25. november Palisaden fra neolitikum. Paptallerknerne repræsenterer et stolpehul i palisaden. Fotograf: Brit Andresen Hau Af: Brit Andresen Hau

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og begrundelse for udgravningen Fortidsmindelandskabet Udgravningens metode og resultater Undersøgelsens perspektiver Dataliste Litteratur

3 1. Indledning Undersøgelsen er foretaget af Holbæk Museum og udført for bygherres regning jf. museumsloven. Vi befinder os tæt ved Holbæk, nærmere betegnet ved Skovvejen (rute 23), som skal udbygges til Motorvej. På undersøgelsesarealet blev der hovedsagligt fundet anlæg og genstande som kunne dateres til neolitikum, eller bondestenalderen som tidsperioden også betegnes. Perioden mellem 3900 og 1800 f.kr. kalder man bondestenalderen. Omkring 3900 f.kr. begynder man, at dyrke korn og holde husdyr som kvæg, svin får og ged. Det er en tid med nye livsvilkår. Man har kaldt det en revolution i Danmarks historie, fordi det nye livsgrundlag betød, at man i modsætning til jægerne blev mere bofaste og at man begravede de døde i store stenbyggede grave. Livet som bonde krævede langtidsplanlægning og en større arbejdsindsats end livet som jæger. Til gengæld skabte landbruget det stabile fødegrundlag, der var nødvendigt for at befolkningen kunne vokse og samfundet udvikle sig. Bondestenalderen inddeles i tre underperioder: Tragtbægerkulturen ( f. Kr.), Enkeltgravskulturen/Stridsøksekulturen ( f. Kr.) og Senneolitikum ( f. Kr.). På udgravningen blev der fundet mange interessante fund. Blandt andet Sjællands første naturlige forekomst af myremalm, et neolitisk midtsulehus (se faktakboks side 8), en neolitisk palisade og gruber med stolpehuller. Endvidere blev der også fundet gruber med keramik fra førromersk jernalder. Det var med udgravningen også et stort ønske at lokalisere én mulig placering af 3 nu sløjfede runddysser. En del velbevarede kogestensgruber på række kunne indikere runddyssernes placering

4 På udgravningen blev der desuden fundet genstande og anlæg fra en anden tidsperiode, som kaldes førromersk jernalder. Denne periode strækker sig i tidsrummet fra ca. 500 år f.kr til 400 år e.kr. Imellem bondestenalderen og førromersk jernalder har vi perioden som kaldes bronzealder. Førromersk jernalder kendetegnes ved, at man nu begynder at udvinde jern af lokale forekomster af myremalm. Man var derfor ikke længere afhængig af bronze som kom til Danmark fra Central- og Sydeuropa. Udover fordelene ved selv at kunne udvinde og producere metalgenstande, så har jern også en anden fordel frem for bronze: det er meget stærkere og derfor mere velegnet til redskaber og våben. Myremalmen vi har fundet på undersøgelsesarealet er naturlige forekomster, og kan derfor ikke dateres til nogen periode. Men fra andre udgravninger ved vi, at man i førromersk jernalder har brugt myremalm til udvinding af jern. Med fund af myremalmen og keramikken som kan dateres til førromersk jernalder, er det nærliggende at tro, at de har brugt myremalmen i området. 2. Baggrund og begrundelse for udgravningen I forbindelse med ombygningen af Skovvejen (rute 23) skulle der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse på de arealer hvor der skulle foretages jordarbejde. Indenfor arealet findes der 4 kendte fortidsminder, hvoraf de 3 er sløjfede runddysser. Ved forundersøgelsen blev der fundet bopladsspor i form af anlæg som indeholdt keramik samt bebyggelsesspor i form af stolpehuller og gruber. De spredte kogestensgruber og gruber er udtryk for menneskelige aktiviteter i området. Det blev derfor vurderet fra museets side, at der skulle foretages en arkæologisk undersøgelse og udgravning af 3 udvalgte områder, da der kunne være tale om aktivitetsområder fra neolitikum, og beboelse fra førromersk jernalder. Der er med de forskellige lodsejere indgået frivillige aftaler om brug af arealerne til arkæologiske forundersøgelser og udgravninger

5 3. Fortidsmindelandskabet Forundersøgelsesområdet strækker sig over et areal på ca m 2. Området følger Skovvejen ca m, og fremstår ret kuperet. For overskueligheden er forundersøgelsesområdet delt op i 3 områder, delt ved naturlige markskel. Område 1: på ca m 2 var placeret på undersøgelsesområdets vestlige del, og grænsede ud både øst og vest til Hjortholmvej. Området var præget af opfyldning af lavområder og var mange steder meget vådt. Muldtykkelsen var i områdets vestlige del meget varierende og mellem cm i tykkelsen. Visse steder bar marken spor af dybe plovspor. Undergrunden bestod i områdets vestlige del af mange varierende typer. Langs Hjortholmvej og søgegrøfter på område 3 Skovvejen sås oftest gulbrun ler hvorimod undergrunden længere ind på marken oftest var sandet undergrund. Det lille areal vest for Hjortholmvej var kraftigt drænet, og bestod af et opfyldningslag fra en tidligere Hjortholmvej på mellem cm. Drænet var et plastikdræn

6 Område 2: på ca m 2, var forundersøgelsens mindste område. Dette areal steg i terrænet mod nordøst og område 3. Muldtykkelsen var mellem 20 og 40 cm og undergrunden var gulbrun let sandet ler. Område 3: var forundersøgelsens største område på ca m 2. Områdets vestlige del bestod af to forhøjninger med meget sandet undergrund. Muldtykkelsen lå mellem 15 og 40 cm, og mange steder kunne harvesporerne ses i undergrunden. Forhøjningerne blev efterfulgt af en forholdsvis dyb lavning med sortgrå undergrunds vådbund. Herefter flød marken mere ud, og bestod af gulbrunt let sandet ler. muldtykkelsen lå mellem 20 og 60 cm. Området ligger tæt på Isefjorden og på fund og fortidsminder, Danmarks nationale register over fortidsminder og steder hvor museerne har gjort arkæologiske fund, vidner området om stor forhistorisk aktivitet. Der er på undersøgelsesområdet registreret en del fortidsminder. Blandt andet tre runddysser, som blev sløjfet sidst i 1800-tallet. Dysserne var opbygget af store sten, muligvis har man efterfølgende kastet jord på, så der dannedes en høj. I gravkammeret lagde man den døde og ofte mange gravgaver. Udgravninger har vist, at dysserne tit er blevet brugt til flere gravlæggelser, idet der er blevet rodet rundt i knoglerne og gravgaverne er blevet skiftet ud. Længere fremme i tiden har gravene stadigvæk haft stor betydning. I nærheden eller i selve højen kan der være urnebegravelser fra både bronzealder og ældre jernalder. I bronzealderen kan store felter med kogestensgruber og -grøfter i nærheden af højene tyde på, at gravene har indgået i det religiøse liv også i bronzealderen

7 Kort over fortidsminder og undersøgelsesområdet. (c) Kort og Matrikelstyrelsen

8 4. Udgravningens metode og resultater Der blev udlagt i alt 28 søgegrøfter med ca.15 meters mellemrum på det ca m 2 store areal ved hjælp af en gravemaskine med 2 meter bred skovl. I forbindelse med fund af anlæg blev der, efter vurdering, foretaget mindre udvidelser. Fire steder blev der foretaget større udvidelser. Alle anlæg er blevet undersøgt og/eller beskrevet i fladen, på nær anlæg i områder hvor grøften var vandfyldt. Anlæggene blev tegnet i 1:20 og fotodokumenteret. Der blev indsamlet jordprøver med henblik på makrofossilanalyse og datering. Undersøgelsesarealet kunne, med naturlige skel, deles i Nærbillede af myremalm. 3 områder. Område 1 og 2 blev begge færdigundersøgt i forundersøgelsen og bestod hovedsagligt af sporadisk placerede anlæg og en del vådområde. Dog var det på dette område at den naturlige forekomst af myremalm og keramik fra førromersk jernalder blev fundet. I forundersøgelsen kom lektor ved Københavns universitet på besøg. Hun har et forskningsprojekt om myremalm og jernudvending, og var derfor meget interesseret i myremalmsforekomsten. Det store spørgsmål der blev stillet var, om myremalmsforekomsten var naturligt eller placeret af mennesker med henblik på jernudvinding. Grunden til, at myremalmen blev tolket som en naturlig forekomst, er stedets fundkarakter og vurdering. Hun forklarede at myremalm bliver magnetisk når det bliver opvarmet,

9 og med en kraftig magnet, kunne man undersøge om der var tale om en risteplads. Naturlige forekomster af myremalm er meget tungt. Opvarmes (ristes) det, brænder man vand og det organiske materiale væk og klumpen bliver meget lettere at transportere. Men området var ikke magnetisk og det kunne derfor konkluderes, at der ikke var tale om en risteplads, men en naturlig forekomst af myremalm, hvilket i sig selv også er helt specielt, da der ikke er fundet lignende på Sjælland. For at vi i dag kan smede af jern udvundet fra myremalm, skal jernoxidindholdet være over 70 %. Analyser af myremalmen, fundet på undersøgelsesarealet, viser et jernoxidindhold på 30 %. Umiddelbart ville myremalmen vi fandt ikke kunne bruges til smedning, men som det blev forklaret, ved vi ikke om de forhistoriske mennesker har haft andre måder og tilgange til jernudvinding og smedning end os, og dermed godt kunne have brugt myremalmen. Hvis der i fremtiden bliver fundet genstande af jern, vil man ud fra myremalmsanalysen kunne se, om jernet er lokalt fremstillet eller importeret til området. På det sidste forundersøgelsesområde, område 3 var der 3 felter, som blev indstillet til videre arkæologisk undersøgelse. Udover disse 3 felter, blev der i forundersøgelsen undersøgt et neolitisk midtsulehus fra bondestenalderen. På de 3 felter blev der fundet følgende: felt 1 havde en del gruber, og 2 mulige ovne. I en grube, blev der fundet sideskår og randskår, der daterede gruben til før romersk jernalder. I området mellem de mulige ovne og gruberne med keramik var det nærliggende at tro, at der kunne være bebyggelsesanlæg. Ved jordaftagningen viste området sig tomt for anlæg. Kogestensgruberne var svagt bevaret og kun bunden var tilbage. Den i overfladen tydeligste og pæneste af de to mulige

10 ovne, blev tegnet og fotograferet i fladen. Den ene halvdel blev gravet væk med ske, og ved 10 cm i dybden atter tegnet. Det viste sig, at der ikke var tale om en ovn, men et ildsted med bevarede bundsten og kullag. Der blev derfor gået anderledes til værks med den anden mulige ovn, som ligeledes viste sig at være et ildsted, dog ikke så velbevaret. Dette anlæg blev snittet med spade. Der blev ikke fundet noget daterende ved/i ildstederne, men de to ovenfor beskrevne gruber fra førromersk jernalder lå blot 34 m derfra. Det er derfor nærliggende at tolke ildsteder fra samme periode som gruberne. Det bemærkelsesværdige ved disse ildsteder, er at de ikke er fundet i huse, men er placeret i et område med svagt bevarede kogestengruber. Ved palisaden fjernes jorden med skovl og spade. Ved jordaftagningen på felt 2 dukkede, hvad der først så ud til at være grave, op. Desuden var der i mulden fundet dele af en Tyknakket huløkse, og i en grube lå der i overfladen en del af en tyndnakket økse type III. Ved undersøgelse af de mulige grave, viste det sig at være en grube/grøft med stolpehuller i. Det blev derfor formodet, at lignende anlæg på felt 2 var af samme karakter. Anlæggene som tolkes som systemgrøfter, lå ikke placeret i forhold til hinanden, som man ellers, ved tidligere gravninger har set systemgrøfter gøre, her tænkes på de så kaldte samlingspladser, også kaldet Sarup pladser. På samme felt som systemgrøfterne dukkede der ved muldafrømningen også stolpehuller på række op. Disse tolkes som en palisade. Området blev i forundersøgelsen

11 Velbevaret kogestensgrube. udvidet til der var en klar afgrænsning af anlæg. Hoveddrænet skærer igennem felt 2, hvilket indebærer at en del anlæg kan være gået tabt, da drænet blev gravet ned. I overfladen kunne 19 stolpehuller i palisaden erkendes. Men som undersøgelsen skred frem stod det klart, at der var mange flere stolpehuller. Der blev med håndkraft gravet et ca. 18 m langt og 150 cm bredt snit. Af palisaden var ca. 16 meter bevaret og bestod af 37 stolpehuller. Der var ikke tegn på nogen decideret palisadegrøft, som stolperne kunne være sat i under opbygningen. På den anden side må der have været en form for kontinuerlig nedgravningsgrøft, da stolperne står tæt og i nogenlunde samme dybde. Ud fra stolpernes profil tyder det ikke på, at stolperne har været tilspidset. I de omkringliggende gruber er der fundet keramik som daterer feltet til tragtbægerkultur. Ydermere var der ca. 45 m NNØ for palisaden, stolpehuller som godt kunne være en del af palisaden, men på grund af hoveddrænets gennemskæring er dette svært at vurdere. På felt 3 viste de undersøgte anlæg sig, at være særdeles velbevaret og af speciel karakter. Et anlæg tolket som en kogestensgrube var hele 71 cm dyb, 146 cm bred og tæt pakket med ildpåvirkede sten. I og med kogestensgruberne lå på række var det nærliggende at tro, at de nu sløjfede runddysser kunne være placeret på felt 3, da der ved tidligere gravninger er konstateret, at der ofte ligger kogestensgruber på række i forbindelse med gravhøje. Fra fund og fortidsminder Danmarks nationale register over fortidsminder og steder hvor museerne har gjort arkæologiske fund, vidste vi, at der i 1875 var blevet sløjfet 3 runddysser, og gamle kort passede fint overens med kogestensgruberne og de sløjfede runddyssers mulige placering. Spor efter runddysserne kunne være en muldfordybninger på forhøjningen, men noget klart spor blev ikke påvist. I en grube blev der fundet keramik som dateres til tragtbægerkultur

12 Dateringsmæssigt er der altså mulighed for, at gruben med keramik, og runddysserne har været samtidig og, at gruberne skal ses som udtryk for aktiviteter, der er foregået i området i forbindelse med gravlæggelser i runddysserne. Sammenfatningsvist indeholder området, mange forhistoriske aktiviteter. Felt 3 og felt 2 samt et lille felt undersøgt i forundersøgelsen med et midtsulehus, kan alle dateres til neolitikum, nærmere tragtbægerkultur. Spor efter de nu sløjfede runddysser kunne ikke erkendes, men en mulig placering af dem, kan underbygges af kogestensgruber på række, samt andre gruber der vidner om aktivitet på felt 3. Det neolitiske hus lå placeret mellem felt 2 og felt 3, og grænsede op til tracegrænsen mod syd. Det kunne derfor være nærliggende at tro, at der syd for tracegrænsen kunne være flere huse. Den 16 meter lange palisade har formodentlig været længere, men området er veldrænet og en del dræn især hoveddrænet skær igennem det mulige palisade forløb. Om palisade har været brugt til religiøse ceremonielle aktiviteter eller som en form for beskyttelse, er svært at konkludere ud fra palisadens længde og de fund der er gjort. Havde palisaden været et hegn, kunne man forvente at stolpehullerne havde stået med større afstand og mere forskudt, så der mellem stolperne kunne ligge planker, rafter eller anden form for flet ind i mellem stolperne. 5. Undersøgelsens perspektiver Tragtbægerkulturen ( f.kr.) har fået sit navn fra lerkar med tragtformede hals, der dukker op i hele den nordlige del af Europa omkring 4000 f.kr. lerkarrene er ofte rigt dekoreret. Perioden er kendt for sine mange storstensgrave, dysserne og jættestuerne. Der har oprindeligt været omkring storstensgrave i Danmark, i dag er kun 10 % bevaret. I midten af tragtbægerkulturen kommer de såkaldte samlingspladser, også kaldet Sarup pladser til. Store områder, helt op til 4 hektar,

13 indhegnet af grøfter og træpalisader. Det har krævet mange menneskers arbejde at opføre samlingspladserne, og selvom de kun var i brug i kort tid, har samlingspladserne spillet en vigtig rolle i bondestenalderens samfund. Det religiøse har været meget nærværende og synlig i bondestenalderen. Tusindvis af offergaver fra moser, søer og omkring storstensgrave viser, at det var vigtigt at holde sig gode venner med de højere magter ved at bringe gaver til dem. Sandsynligvis spillede forfædredyrkelsen en stor rolle. Op igennem hele bondestenalderen var Danmark en del af et større kulturelt netværk med resten af Europa. Tidligt i perioden brugte man over store dele af Nordeuropa den samme type lerkar tragtbægeret og man begravede folk i langhøje. Det viser at ideer blev udvekslet over store afstande, og konkrete eksempler på kontakten med andre kulturer, er de genstande i kobber, og senere bronze og guld der er fundet i Danmark. På kontinentet og de britiske øer har man siden slutningen af 1800 tallet haft kendskab til et betydeligt antal indhegnede neolitiske fundpladser. At disse også hørte til den tragtbægerkulturen blev slået fast i opdagelsen af et sådant anlæg i Büdelsdorf i Nordtyskland i 1968, og siden de klassiske danske Sarup anlæg på sydvest Fyn. Mere en 30 pladser af Sarup typen er kendt i Sydskandinavien, størstedelen i Danmark. I de senere år er der opdaget nye typer af indhegnede neolitiske pladser i Skandinavien, disse går under betegnelsen palisadeindhegninger. Flere undersøgelser peger nu på, at vi har at gøre med en såkaldt anden generation af indhegnede neolitiske pladser i Sydskandinavien. Disse afviger stærkt fra den klassiske Sarup type både i udseende og datering. Det grundlæggende konstruktionselement i de klassiske Sarup anlæg, er de omfattende grøftesystemer, ofte kombineret med palisader og mindre stolpeindhegninger. Anden generations palisadeindhegninger mangler grøftesystemerne og har en senere datering. Umiddelbart nord for Høje Tåstrup ligger lokaliteten Helgeshøj. Her blev der undersøgt en del af et palisadeanlæg, som viste sig at være afgrænset af palisadegrøfter og et hegnsforløb. En afgrænsning af anlægget kunne ikke lade sig gøre på grund af moderne forstyrrelser. Men palisadeanlægget er tolket som værende U-formet, som palisaden i Dösjebro i Skåne. Palisadekomplekset ved Dösjebro i Skåne var der fund fra den ældste til den yngste del af tragtbægerkulturen, hvilket passer fint i overensstemmelse med de fund der er fundet på Helgeshøj. Af andre lokaliteter hvor der er undersøgt hegnsforløb tolket som palisadeanlæg dateret til tragtbægerkultur, kan nævnes Søbygård ved Tissø, Herredsåsen etape 1 ved Kalundborg og Klostergårdens Jorde etape H ligeledes ved

14 Kalundborg. Desuden er der på Markildegård, ved Bårse tæt på Næstved undersøgt et anlæg af type som Sarup, og ved Orebjerg Enge ved Gøring er der undersøgt dele at et Sarup anlæg med systemgrav og stolpehulsrække. Overnævnte lokaliteter tolkes som de så kaldte anden generations palisadeindhegninger i det der ikke er repræsenteret decideret systemgrøfter på lokaliteterne, og således ikke er af typen det klassiske Sarup anlæg. Sammenlignes Hjortholmshuse med de ovenfor nævnte lokaliteter, står det klart, at på trods af moderne forstyrrelser, kan palisadeanlægget på Hjortholmshuse tolkes som tilhørende anden generations palisadeindhegninger. Udgravninger som Hjortholmshuse, er med til at bidrage til en vigtig del af Danmarks historie og er med til at øge forståelsen af, hvordan det forhistoriske menneske agerede i forhold til hinanden og Der arbejdes ved palisaden, her markeret med hvide paptallerkner. til landskabet. Inddrager vi etnograferne, som kan fortælle noget om samfund, hvor forfædredyrkelsen spillede hovedrollen i det religiøse liv; vil man ofte kunne se, hvordan de levende har haft en ambivalent holdning til forfædrene, fordi de på den ene side var nødvendige for forsættelsen af stammens daglige liv, og på den anden side opfattedes de som farlige formidlere mellem liv og død. Man forestiller sig ofte, at

15 forfædrene var meget optaget af, ikke at blive glemt. De kan finde på at sende sygdomme og andre plager mod de levende for at minde dem om, at de skulle ofre mad, drikkevarer og andre ting. Erindringen om, hvem forfædrene var, blev vital for begge parter. Naturligvis vil vi aldrig få klarhed over, om det var netop sådan, bondestenalderens mennesker tænkte. Men der er næppe tvivl om, at de spor efter stenaldermenneskenes ritualer, som vi finder ved arkæologiske undersøgelser, er rester af en forfædredyrkelse. Om Palisaden har været en del af et forsvarsværk, brugt til religiøse ceremonier eller har været en forsamlingsplads for beboerne i området må stå hen i det uvisse, sikkert er det at palisaden er den første af sin art fundet i Holbæk kommune og er med til at give et mere nuanceret billede af bondestenalderens folk i Holbæk og omegn. På baggrund af de allerede kendte arkæologiske lokaliteter ved Skovvejen vurderes det, at der er tale om et område med potentiale for fremtidige arkæologiske undersøgelser. Fremtidige jordarbejder bør derfor kun udføres efter, at arkæologiske undersøgelser er gennemført. 6. Dataliste Undersøgelsen er gennemført af Holbæk Museum, hvor originaldokumentation, beretning og genstandsmateriale er arkiveret under mho1088. Dette gælder dog ikke faunamateriale, der deponeres på Zoologisk Museum og antropologisk materiale, der deponeres på Antropologisk Laboratorium. Ved rapportens udfærdigelse var de naturhistoriske undersøgelser ikke færdiggjorte og er derfor ikke medtaget

16 7. Litteratur. Burenhult Göran (red) Arkeologi i Norden. Natur og kultur, Stockholm Giersing Tom Et mellemneolitisk palisadeanlæg ved Helgeshøj, Østsjælland. Årbøger for nordisk Oldkyndighed og historie s København 2004 Jensen Jørgen Danmarks oldtid stenalder. Gyldendal

17 Holbæk museum Klosterstræde 18, 4300 Holbæk Tlf Målforhold: 1:1800 Hjortholmshuse J.Nr. mho1089 Dato Init BAH Godk.

18 Holbæk Museum Arkæologi Klosterstræde 18, 4300 Holbæk Målforhold: 1:60 Hjotholmshuse (c) Kort og Matrikelstyrelsen J.Nr. MHO1088 Dato Init. Godk BAH

19