Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport

Transkript

1 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport 11. april 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Analysens fundament Kriterier for nedlæggelse af skoler Præsentation af scenarier Scenario 0: Tilpasning Scenario 1: Bæredygtige skoler Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Scenario 3: Skole på flere matrikler Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Indledning Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Læsevejledning og analysens opbygning Analysens fundament Skole-/klassestørrelse og elevresultater Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Special- og modtagelsesklasser Skolernes vedligeholdelsesmæssige stand Geografi og skoleveje Tosprogede elever mv Skolernes andel af distriktets børn Økonomiske konsekvensberegninger Perspektivering og udfordringer Scenario 0: Tilpasning Version 1: Tilpasning Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 1: Bæredygtige skoler Version 2: Bæredygtige skoler Sammenfatning Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Version 1: Udskolingsskoler og basisskoler Version 2: Udskolingsskoler og basisskoler Sammenfatning Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 1: Skole på flere matrikler Sammenfatning I

3 1 Resumé Denne rapport analyserer skolestrukturen i Aarhus Kommune. Analysen afdækker de økonomiske konsekvenser ved at: Foretage reduktion i antallet af skoler med minimum 2 Foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten Baggrunden for skolestrukturanalysen er, at såfremt der ikke opnås en årlig driftsbesparelse på mio. kr. ved strukturændringer, skal disse midler findes på anden vis på skoleområdet inden for skolernes budget. Dette vil i givet fald skulle ske ved en reduktion af andre udgifter på skoleområdet. Skolestrukturdelens fremadrettede analyser baseres på scenarier. Målet med scenarierne er at belyse, hvordan ændringer i skolestrukturen kan skabe driftsmæssige besparelser på ledelse og bygningsdrift m.m. Endvidere kortlægges i scenarierne omfanget af frigjorte af økonomiske ressourcer gennem en mere rationel klassedannelse, baseret på en højere klassekvotient og flere skoler med minimum 3 spor. Frigjorte ressourcer gennem en rationel klassedannelse indregnes ikke som besparelser, men antages at blive hos skolerne i den nye struktur. Scenarierne giver et bud på, hvordan skolerne i Aarhus Kommune på den ene side lettere kan indfri dels stigende forventninger til kvaliteten af undervisningen, dels grundskolens evne til at skabe fundamentet for, at 95 % af en ungdomsårgang bliver motiveret for og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og på den anden side hvordan der kan opnås en årlig driftsbesparelse på mio. kr. ved strukturændringer. Scenarierne lægger vægt på, at folkeskolerne i Aarhus Kommune skal afspejle mangfoldigheden af børn og unge i kommunen, idet skolen er en væsentlig træningsbane for at opbygge sociale og faglige fællesskaber på tværs af køn, etnicitet, handicap og religiøs overbevisning. Scenarierne skal fremme en udvikling i retning af, at færre børn med særlige behov bliver udskilt i specialklasser/specialskoler, og at tosprogede elever i stadig højere grad frekventerer flere skoler i kommunen. Scenarierne lægger således vægt på at sikre, at de tosprogede elever går i skole med etnisk danske børn. Scenarierne skal skabe et økonomisk råderum således, at der både ekskluderes færre elever fra den almindelige folkeskole og der skabes bedre vilkår for også at udfordre de fagligt stærke elever. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 1

4 1.1 Analysens fundament Samlet set forventes elevtallet i normalklasser at stige fra i 2011/2012 til i 2020/2021. Dette svarer til en stigning på små 3 %. Den samlede udvikling i elevtallet dækker over en række væsentlige forskelle skolerne/skoledistrikterne imellem. Der prognosticeres med et ikke uvæsentligt fald i elevtallet på Tovshøjskolen, Beder Skole, Skæring Skole, Rosenvangskolen og Ellekærskolen, mens elevtallet forventes at stige mest på Lisbjerg Skole, Elev Skole, Hasle Skole, Solbjergskolen og Vestergårdskolen. På længere sigt er der således ubalancer på nogle af skolerne; ubalancer, som vil blive stadig vanskeligere at håndtere. Status quo er således ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. Der vil være skæve klassestørrelser og fyldte klasseværelser på nogle skoler, mens andre skoler vil have skæve klassestørrelser og få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende. I forhold til prognosen vil i alt 8 skoler komme til at mangle 3 eller færre lokaler i løbet af en 10-årig periode (Elsted Skole, Gammelgårdskolen, Holme Skole, Kragelundskolen, Mårslet Skole, Rundhøjskolen, Skovvangskolen og Skødstrup Skole), mens 7 skoler vil komme til at mangle flere end 3 lokaler i samme periode (Elev Skole, Grønløkkeskolen, Højvangskolen, Hårup Skole, Lisbjerg Skole, N.J. Fjordsgades Skole (hvis der ikke tages højde for etablering af ny skole på Frederiksbjerg) og Solbjergskolen) Denne mangel på lokaler vil udløse et behov for etablering af 73 flere klasselokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 124,1 mio. kr. Skolestrukturanalysen understeger samtidig, at Aarhus Kommune ikke udnytter kapaciteten. Analysen dokumenterer, at der er ca ledige pladser på Aarhus Kommunes 49 folkeskoler. Spændet mellem skolerne vil således øges og det betyder, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt. På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der hvis strukturen ikke ændres vil være ubalancer, som medfører et samlet investeringsbehov over de næste 10 år på i størrelsesordenen 125 mio. kr. (forudsat at der ikke anvendes vandreklasser). I scenarierne vil der følgelig blive fokuseret på etableringen af bæredygtige skoler med minimum 3 spor og omkring 800 elever pr. skole. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt, at der i scenarierne nedlægges skoler. Frem for at Aarhus Kommune skal binde betydelige anlægskroner i nye lokaler og vedligeholdelse i den kommende 10-årsperiode foreslås gennem scenarierne, at de økonomiske midler i stedet anvendes til skolernes kerneydelse: Undervisningen. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 2

5 1.2 Kriterier for nedlæggelse af skoler Brøndum & Fliess har foretaget en vurdering af hver enkelt skole ud fra en række vægtede kriterier, der vurderes at være centrale set i forhold til strukturanalysen. Udvælgelsen af kriterierne og vægtningen heraf er gennemført ud fra Brøndum & Fliess vurdering af vigtighed og relevans. Det skal understreges, at det ikke udelukkende er disse kriterier, der anvendes ved vurderingen, idet geografiske forhold, placering special- og modtagelsesklasser, vurdering af kapacitetsmæssig plads på omkringliggende skoler mv. også indgår i den samlede vurdering. Herudover skal det understreges, at denne analyse prioriterer etableringen af minimum 3-sporede skoler, hvilket betyder, at så mange tosporede skoler som muligt søges gjort tresporede. På denne baggrund er følgende skoler foreslået lukket på tværs af alle scenarier: Kolt Skole Læssøesgades Skole Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen Herudover er der en række skoler, som foreslås lukket i nogle af scenarierne: Elev Skole: Foreslås lukket i scenario 2 og 3 Ellekærskolen: Foreslås lukket i scenario 1, én af to versioner i scenario 2 samt scenario 3 Grønløkkeskolen: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 Hasle Skole: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 og alle andre versioner Rundhøjskolen: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 samt i scenario 2 og 3 Samsøgades Skole: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 Ved lukning af skoler er der ikke taget højde for skolernes eventuelle særlige profiler. Ved beslutning om lukning af skoler skal der således tages stilling til, hvordan profilerne skal indgå i de ny skoler. Der foretages således ikke en kvalitativ vurdering af profilerne, dvs. ved lukning af en skole med en særlig profil, er det muligt, at denne profil udbredes til de nye skoler, som kommer til at rumme den lukkede skoles elever. Endvidere tages der ikke stilling til, om den lukkede skoles profil kan implementeres på den nye skole. Dette skal der tages stilling til i forbindelse med beslutning om scenarierne og i den efterfølgende implementeringsplan. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 3

6 1.3 Præsentation af scenarier Analysen bygges op om følgende scenarier: 1. Scenario 0: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler 2. Scenario 1: Bæredygtige skoler: Scenariet forudsætter som resten af analysen en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3-sporede skoler 3. Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler: Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af basisskoler hhv. udskolingsskoler kombineret med skoler fra 4. Scenario 3: Skole på flere matrikler: Scenariet beskriver mulighederne for at etablere et færre antal skoledistrikter i Aarhus Kommune, i alt 11 nye skoledistrikter, hvor der i hvert nyt skoledistrikt gennemføres undervisning på flere matrikler 1.4 Scenario 0: Tilpasning Dette indledende scenario fokuserer på løsninger, der alene udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Fokus i dette scenario er dermed at - jf. kommissoriet - foretage ændringer i skoledistrikter med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten. Tilpasningsscenariet justerer analysens fundament på de områder, hvor der umiddelbart er belæg herfor - med henblik på at skabe en mere helhedsorienteret løsning for skolerne. Tilpasningsscenariet søger gennem marginale ændringer af skoledistrikterne at mindske behovet for udbygning på nogle skoler til fordel for at øge klassekvotienten på andre skoler. Samlet set viser analysen dog, at der ikke opnås driftsbesparelser (på ledelse og bygningsdrift) forbundet med sådanne justeringer. Dog mindskes et udbygningsbehov på de skoler, der har kapacitetsproblemer, svarende til et mindre udbygningsbehov af klasselokaler på 20,4 mio. kr. Baggrunden for, at der ikke fremkommer driftsbesparelser er, at en justering i skoledistriktet alene ændrer søgemønstret til skolerne blandt førskolebørnene og derfor tager det tid, inden effekten slår igennem. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 4

7 1.5 Scenario 1: Bæredygtige skoler I dette scenario er bæredygtige skoler defineret som skoler ud fra en klassedannelse med op til 28 elever og som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor. De forskellige versioner under scenario 1 indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på mellem 31 og 36, mens den gennemsnitlige klassekvotient øges fra 22,6 til mellem 23,2 og 23,3. Scenario 1 fokuserer på at etablere så mange store skoler med minimum 3 spor og omkring 800 elever som muligt. Fælles for løsningerne er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at opnå gode faglige resultater for eleverne. Målet med scenariet kan sammenfattes til følgende: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover At imødegå, at skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små klasser og dermed i høj grad risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem minimum 3 spor Scenariets fokus på at etablere skoler med minimum 3 spor betyder, at der lukkes en række skoler. I hver version lukkes 9 skoler, som findes blandt nedenstående 11 skoler: Ellekærskolen, Grønlykkeskolen, Hasle Skole, Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Rundhøjskolen, Samsøgade Skole, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2014/2015) på mellem 15,8 og 16,3 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2015/2016) udgør mellem 37,9 og 39,1 mio. kr. Til forbedring af skolernes kerneydelse kan anvendes mellem 16,0 og 18,6 mio. kr. grundet en mere rationel klassedannelse. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem 81,4 og 84,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at de vurderede midler til samlet vedligehold, genopretning og modernisering i en 10-årig periode på de 9 lukkede skoler (ekskl. svømmehaller) er mellem 97 og 111,5 mio. kr. 1.6 Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Scenario 2 fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin. Scenariet fokuserer således på forskellige løsningsmuligheder, der eksisterer i forhold til at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra 6./7. klasse og til og med 9. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever fra, men med flere spor. Center 10 opretholdes i scenariet. Scenariet sikrer, at skolerne i Aarhus Kommune bliver større og mere specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling/mellemtrin. Forslaget muliggør en reduktion i det samlede klassetal på mellem 64 og 65, mens klassekvotienten øges fra 22,6 til 23,9. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 5

8 Scenariet skaber således en struktur med flere basisskoler og overbygningsskoler med 3 spor. Den nye skolestruktur skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne udnyttes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Etablering af basisskoler skal fremme samspillet med daginstitutionerne i Aarhus Kommune og skabe rum for en fleksibel indskolingsmodel. Større udskolingsenheder åbner for, at skolerne i højere grad kan sikre en fastholde motivationen for læring hos de ældste elever. Målet for scenariet kan sammenfattes således: I størst mulige omfang at udbrede antallet af basisskoler og udskolingsskoler med minimum 3 spor (fra minimum 3 spor og op til 10 spor) med henblik på at opbygge økonomisk og fagligt bæredygtige klassestørrelser At der gennem etablering af basisskoler og udskolingsskoler opbygges et ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for de yngre elever i indskoling/mellemtrin. Hermed skabes gode økonomiske rammer til etablering af eksempelvis tidssvarende, attraktive og nye faglokaler At udskolingsskolerne med mange spor tilbyder flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag, end muligt p.t. med den nuværende skolestruktur. Der kan således ansættes lærere med særlige faglige profiler, som matcher elevernes ønsker og behov Scenariet omfatter lukning af 10 skoler: Elev Skole, Ellekærskolen, Hasle Skole, Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Rundhøjskolen, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2014/2015) på mellem 14,6 og 16,8 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2015/2016) udgør mellem 35,1 og 40,3 mio. kr. Til forbedring af skolernes kerneydelse kan anvendes mellem 33,1 og 33,6 mio. kr. grundet en mere rationel klassedannelse. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem 139,5 og 153,2 mio. kr. Det skal bemærkes, at de vurderede midler til samlet vedligehold, genopretning og modernisering i en 10-årig periode på de 10 lukkede skoler (ekskl. svømmehaller) er 114,8 mio. kr. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 6

9 1.7 Scenario 3: Skole på flere matrikler Dette scenario fokuserer på at slå Aarhus Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. De forskellige versioner indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på 47, mens klassekvotienten øges fra 22,6 til 23,6. Scenario 3 indeholder en løsningsmodel, hvor princippet med basis- og overbygningsskoler kombineres med 11 skoler på flere matrikler. Der er stor forskel på de 11 distrikters størrelse, hvorfor andre distriktsinddelinger kan bringes i spil, hvis en mere ensartet størrelse ønskes. I scenariet er der lagt vægt på at præsentere forskellige distriktsstørrelser. Denne struktur muliggør bl.a., at der kan ændres på en skæv fordeling af tosprogede elever, idet der kan ske en anden fordeling af eleverne i et større distrikt. Modellen giver samtidig mulighed for at styrke en mere rationel og bæredygtig drift med én ledelse, en skolebestyrelse og en administration. De nye skoleledelser får en markant større organisation at lede, og skal tilmed løfte den store opgave det er, at skabe enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder. Skolernes ledelser skal være opmærksomme på at delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Scenariet vurderes at bidrage til at løse fremtidens pædagogiske udfordringer sammenholdt med, at det er et forslag med et stort driftsøkonomisk potentiale og med relativt lave anlægsudgifter. Målet for scenariet er følgende: At der skabes bedre mulighed for at inkludere alle elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige læringsmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler At hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler) Der er tale om en model, hvor skolen på flere matrikler har én skolebestyrelse, én skoleleder og én administration. I scenariet opereres med i alt 11 distrikter: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 7

10 Tabel 1 Distrikter Distrikt 1: elever i 2013/2014 Bakkegårdskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Hårup Skole Elsted Skole Elev Skole Distrikt 3: elever i 2013/2014 Sabro-Korsvejskolen Tilst Skole Næshøjskolen Distrikt 5: elever i 2013/2014 Hasle Skole Gammelgårdskolen Møllevangskolen Distrikt 7: elever i 2013/2014 Højvangskolen Søndervangskolen Tranbjerg Skole Hasselager Skole Rosenvangskolen Vestergårdskolen Viby Skole Kolt Skole Grønløkkeskolen Distrikt 9: elever i 2013/2014 Jellebakkeskolen Risskov Skole Strandskolen Vejlby Skole Distrikt 11: elever i 2013/2014 Beder Skole Malling Skole Mårslet Skole Solbjergskolen Distrikt Distrikt 2: elever i 2013/2014 Skæring Skole Skødstrup Skole Sølystskolen Virupskolen Distrikt 4: elever i 2013/2014 Åby Skole Tovshøjskolen Skjoldhøjskolen Engdalskolen Ellekærskolen Sødalskolen Distrikt 6: elever i 2013/2014 Samsøgade Skole N.J. Fjordsgades Skole Læssøesgades Skole Distrikt 8: elever i 2013/2014 Holme Skole Kragelundskolen Skåde Skole Rundhøjskolen Distrikt 10: elever i 2013/2014 Katrinebjergskolen Vorrevangskolen Skovvangskolen (Center 10: 713 elever i 2013/2014) Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 8

11 I denne version lukkes i alt 10 skoler: Elev Skole, Ellekærskolen, Hasle Skole, Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Rundhøjskolen, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2014/2015) på 16,8 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2015/2016) udgør 40,4 mio. kr. Til forbedring af skolernes kerneydelse kan anvendes 24,3 mio. kr. grundet en mere rationel klassedannelse. De maksimale anlægsinvesteringer udgør 136,2 mio. kr. Det skal bemærkes, at de vurderede midler til samlet vedligehold, genopretning og modernisering i en 10-årig periode på de 10 lukkede skoler (ekskl. svømmehaller) er 111,5 mio. kr. Endvidere er udbygning af Elev Skole og Lisbjerg Skole indregnet i scenario 3. Det betyder, at udbygningsbehovet for de to skoler er indregnet og finansieret i dette scenario 3 (i scenario 1 og 2 er udbygningsbehovet alene indregnet, men ikke finansieret). Scenario 3 finansierer dermed udbygningsbehov på 21 lokaler, svarende til en samlet anlægsinvestering på 35,7 mio. kroner. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 9

12 1.8 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier I nedenstående oversigt fremgår de respektive skolers rolle i de forskellige scenarier. For hver skole er der for hvert scenario angivet tre oplysninger: 1) Hvilken type skolen er (fx en skole fra ), 2) Antal elever og antal spor i 2013/2014 samt 3) Antal elever og antal spor i 2020/2021. Tabel 2 Oversigt over scenarierne Skole Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Før ændring 455/2 549/3 616/3 476/ klasse 141/ /2 195/1 177/1 761/ /4 840/ / /4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 475/ / /3 580/3 Scenario 0 Tilpasning 455/2 549/ /3 522/ klasse 141/1 232/2 195/1 177/1 761/ / / /4 900/4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 475/ /2 649/3 580/2-3 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 455/2 549/ /3 476/ klasse 141/1 232/2 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 455/2 549/ /3 476/ klasse 141/1 232/2 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 455/2 549/ /3 632/2 Lukket Lukket Lukket 761/ / / / /4 833/ klasse 528/2 597/2-3 Lukket 683/3 704/3 649/3 580/ / / / / /4 833/3-4 Lukket 442/2 586/3 683/3 704/3 649/3 580/2-3 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 455/2 549/ /3 632/2 Scenario 3 Matrikler 337/2 413/ /3 522/2 Lukket Lukket Lukket klasse 1082/7 1196/ / / / /5 324/2 400/3 124/1 122/ klasse 1082/7 1196/ / / / /5 324/2 400/3 Lukket klasse 1082/7 1196/ / /4 900/4 833/ /2 525/2-3 Lukket Lukket Lukket 683/3 704/3 649/3 580/ /3 704/3 857/5 776/ /3 704/3 684/3 642/3 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 10

13 Tabel 2 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Før ændring 685/3 777/ / /2 766/ / /2 424/ klasse 208/2 180/2 830/4 838/4 329/ / / / klasse 214/1 240/1 577/3 674/3 394/2 350/2 835/4 700/3 769/3 885/4 Scenario 0 Tilpasning 685/3 777/3 364/2 360/2 766/3 772/3 430/2 424/ klasse 208/ / / / /2 792/4 669/ / klasse 214/1 240/1 583/ /3 394/2 350/2 815/ /3 769/ /4 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 685/3 777/3 364/2 360/ klasse 1136/4 1145/4 815/ /3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 685/3 777/3 364/2 360/ klasse 1136/4 1145/4 815/ /3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 685/3 777/ klasse 227/2 188/ klasse 1136/4 1145/ klasse 849/11 830/10 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 685/3 777/ klasse 227/2 188/ klasse 1136/4 1145/ klasse 849/11 830/10 Scenario 3 Matrikler 685/3 777/3 266/2 232/2 1023/4 1032/4 815/ /3-4 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 830/ /4 329/2 792/4 669/ /3 830/ /4 329/2 792/4 669/ /3 830/ /4 329/2 792/ klasse 626/6 702/7 572/3 614/4 329/2 792/ klasse 626/6 702/7 684/3 642/3 256/2 644/ klasse 778/9 942/6-(10) Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 577/ /3 836/ / / /3 707/4 840/5 577/ /3 912/4 981/4 835/ /3 707/4 840/5 424/3 518/3 612/ /4 835/ /3 707/4 840/5 424/3 518/3 612/ /4 835/ /3 707/4 840/5 599/3 695/3 836/ / / /3 707/4 840/5 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 11

14 Tabel 2 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Før ændring 682/3 591/3 787/ /3 672/3 531/ klasse 514/2 (4) 523/2 591/3 550/3 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 841/4 631/3 951/4 1110/5 572/ / / /3-4 Scenario 0 Tilpasning 682/3 591/ /3 719/3 672/3 531/ klasse 514/ /2 591/ /2 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 841/ /3 945/4 1083/ / / /3 770/3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 682/3 591/ /3 719/3 935/3-(6) 803/2- (6) Lukket 591/ /2 518/2 631/3 462/2 547/3 562/ /3 841/ /3 951/4 1110/5 572/ / /3 812/3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 682/3 591/ /3 719/3 935/3-(6) 803/2- (6) klasse 514/ /2 591/ /2 Lukket 462/2 547/3 562/ /3 841/ /3 951/4 1110/5 572/ / /3 812/3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 479/3 418/3 564/3 495/3 935/3-(6) 803/2- (6) Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 479/3 418/3 564/3 495/3 935/3-(6) 803/2- (6) Scenario 3 Matrikler 686/3 587/3 787/3 719/3 935/3-(6) 803/2- (6) Lukket Lukket Lukket 418/3 411/3 518/2 631/3 341/2 390/ / /6 1002/ / /4 1110/5 572/ / /3 812/ /3 411/3 518/2 631/3 341/2 390/ / /6 1002/ / /4 1110/ klasse 622/8 536/7 642/3 812/ /3 580/3 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 1042/3-(8) 979/3-(8) 1000/4 1098/ /3 642/3 665/3 780/4 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 12

15 Tabel 2 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center 10 Før ændring 800/ / /1 217/1 603/3 606/3 313/ /2 812/ / / /1 546/ / klasse 370/1 373/ klasse 412/ /2 436/2 409/2 599/3 584/3 385/2 389/2 617/3 632/3 10. klasse 313/13 313/13 Scenario 0 Tilpasning 800/ / /1 217/1 603/ / / / / /3 242/1 181/1 554/ / klasse 370/1 373/ klasse 412/ /2 436/2 409/2 605/3 611/3 385/2 389/2 617/3 632/3 10. klasse 313/12 313/12 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 800/ /3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 800/ /3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 582/ /3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 582/ /3-4 Scenario 3 Matrikler 800/ /3-4 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 603/ / klasse 827/3 846/3 812/ /3 437/2 358/2 546/ /3 603/ / /3 848/4 812/ /3 437/2 358/2 546/ /3 821/3-(6) 824/3- (6) klasse 827/3 846/3 985/ / klasse 728/10 706/10 678/3 779/3 821/3-(6) 824/3- (6) klasse 827/3 846/3 985/ / klasse 728/10 706/10 678/3 779/3 514/3 431/3 694/3 713/3 775/ /3 437/2 358/2 546/ /3 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket klasse 848/ / klasse 848/ / klasse 848/ / klasse 848/ / /3 858/3-4 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 599/3 584/3 599/3 584/3 438/3 423/3 438/3 423/3 438/3 423/3 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 837/ / klasse 326/12 326/12 837/ / klasse 398/15 398/15 604/4 634/4 10. klasse 398/15 398/15 604/4 634/4 10. klasse 398/15 398/15 837/ / klasse 713/26 713/26 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 13

16 I nedenstående tabel fremgår nøgletallene for alle scenarier og underliggende versioner. Følgende oplysninger fremgår: Antal klasser Klassekvotient Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Samlede anlægsmæssige konsekvenser Tabel 3 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Scenario Scenario 0: Tilpasning, version 1 Scenario 1: Bæredygtige skoler, version 1 Scenario 1: Bæredygtige skoler, version 2 Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler, version 1 Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler, version 2 Scenario 3: Skole på flere matrikler, version 1 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) (mio. kr.) Samlede maksimale anlægsmæssige konsekvenser ,6 0,0 0,0 / ,3-16,3-39,1 81, ,2-15,8-37,9 84, ,9-16,8-40,3 139, ,9-14,6-35,1 153, ,6-16,8-40,4 136,2 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 14

17 2 Indledning Denne skolestrukturanalyse skal afdække de økonomiske konsekvenser ved at: Foretage reduktion i antallet af skoler med 2 eller flere Foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten Analysen skal opstille en række scenarier, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på ledelse og bygninger på mio. kr. Dertil kommer en eventuel lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient. I analysen gennemføres indledningsvist en kortlægning, der udgør analysens fundament. Der udarbejdes scenarier, som efterfølgende tager udgangspunkt i dette fundament. Der tages udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen og det (gennem hele skoleanalysen), at: Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønsteret, til privatskolerne er uændret i perioden frem til 2020/2021 Søgningen til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) er uændret i perioden frem til 2020/2021 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret, herunder fordeling af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler, end barnets distriktsskole Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret er uændret over tid for den enkelte skole Antallet af 10. klasses elever er det samme som p.t. Analysen fokuserer på, hvordan en ændret skolestruktur kan skabe bæredygtige rammer for skolernes udvikling. Med bæredygtige rammer forstås, hvordan skolestrukturen kan fremme et hensigtsmæssigt elevtal på skolerne, således at både økonomi og skolernes kerneydelse understøttes mest muligt. Denne analyse skal medvirke til at skabe forudsætningerne for en bedre balance mellem på den ene side kravene til folkeskolerne i Aarhus og på den anden side skolernes økonomi. Målet er her at skabe hensigtsmæssige rammer for skolernes udvikling og drift. I analysen fokuseres på højere klassekvotienter for derigennem at skabe mere bæredygtige skoler, der sættes i stand til at frigøre ressourcer til flere faglige og pædagogiske aktiviteter. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 15

18 Analysen af skolestrukturen bygges op om følgende scenarier: 1. Scenario 0: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler 2. Scenario 1: Bæredygtige skoler: Scenariet forudsætter som resten af analysen en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3-sporede skoler 3. Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler: Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af basisskoler (fra klasse eller ) hhv. udskolingsskoler (fra klasse eller klasse), kombineret med skoler fra 4. Scenario 3: Skole på flere matrikler: Scenariet beskriver mulighederne for at etablere et færre antal skoledistrikter i Aarhus Kommune (foreslået 11 nye skoledistrikter), hvor der i hvert nyt skoledistrikt gennemføres undervisning på flere matrikler De fremadrettede analyser i skolestrukturdelen fokuserer således på scenarier, og i forhold til det indledende fundament ændres forudsætningerne gradvist i de enkelte scenarier. Scenarierne vedrørende bæredygtige skoler, basis- og udskolingsskoler samt skole på flere matrikler fokuserer via at foretage reduktion i antallet af skoler med 2 eller flere, foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt og/eller foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten at skabe et fundament for at kunne: sikre kontinuerlig faglig og pædagogisk udvikling på skolerne sikre stærke faglige miljøer for lærere, pædagoger og elever skabe forudsætninger for en mere ligelig fordeling af elever med forskellige forudsætninger bidrage til årlige driftsbesparelser på ledelse og bygninger, idet en sådan driftsbesparelse ellers vil skulle findes på anden vis på skoleområdet sikre en lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient Målet med scenarierne er dermed at bidrage til at belyse, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. Det skal understreges, at der er tale om scenarier i et fremadrettet perspektiv og ikke en egentlig analyse af, hvordan implementeringen af ny skolestruktur konkret skal gribes an. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 16

19 2.1 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Skolestrukturanalysen beror på en række forudsætninger, som belyses kort i den efterfølgende faktaboks: Faktaboks 1 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Der anvendes en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse I modsætning til Aarhus Kommunes nuværende praksis, hvor der i relation til klassedannelsen regnes med op til 24 elever i børnehaveklasser og op til 26 elever i øvrige klasser, anvendes der i denne analyse en klassedannelsesregel med op til 28 elever i alle klasser. Dette er en optimering af klassedannelsen. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et ekstra antal elever. Reelt er der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i få tilfælde 28 elever i den enkelte klasse. Kapacitet Kapacitetsopgørelserne for skolerne omfatter generelt set de lokaler, hvori der kan gennemføres undervisning af klasser. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes kapacitetsopgørelser omfatter kapacitetsopgørelserne såkaldte normalklasser og fælleslokaler. Disse lokaler er opdelt efter areal, således at det i denne analyse antages, at der kan være op til 24 elever i lokaler under 50 m2 og op til 28 elever i lokaler fra 50 m2 og op. I tillæg til normalklasser og fælleslokaler er der medtalt enkelte grupperum (dækker over gruppearbejdspladser, mødelokaler, samtalerum, holdrum og elevråd): 1 på Bakkegårdskolen, 2 på Skjoldhøjskolen og 2 på Center 10. For Engdalskolen er der medtalt 5 ekstra klasselokaler, der etableres i For Gammelgårdsskolen er der medtalt 1 ekstra klasselokale, der etableres i For Kragelundskolen er der medtalt 3 ekstra klasselokaler, der etableres i For så vidt angår kapacitetsmæssige konsekvenser ses der i denne rapport bort fra tre skoler: N.J. Fjordgades Skole (idet det forudsættes, at der etableres en 3-sporet skole i Frederikbjergområdet), Lisbjerg Skole (idet den forventede elevfremgang på en 10 års horisont på 161 % kræver en særskilt anlægsmæssig beslutning) og Elev Skole (som indgår som en afdeling under Hårup Skole). Vandreklasser Der er i udgangspunktet ikke medregnet/medtaget tålte vandreklasser i denne analyse. Hvis principper om tålte vandreklasser bringes i spil, vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i scenarierne falde betragteligt. Beregning af økonomiske konsekvenser Beregningerne af de økonomiske konsekvenser baseres på budgetbeløb for 2012, elevtalsprognoser m.m. De økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn, og i en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. Der er ikke taget højde for implementeringsomkostningerne. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 17

20 De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2013/2014), dels på længere sigt (fra og med 2014/2015). På kort sigt (2013/2014) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. De økonomiske konsekvenser som gennemgås uddybende i afsnit bestemmes for følgende: Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af en anden skolestruktur beregnes som forskellen mellem økonomien efter en ændring (2013/2014) og økonomien før en ændring (2013/2014). Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger opnås en 100% besparelse til skoleadministrationer for de lukkede skoler, mens de modtagerskoler, der får elever fra de lukkede skoler, får øget de elevtalsafhængige ledelsesressourcer for hver elev skolen får ud over 300 elever. Det skal bemærkes, at Tovshøjskolen og Søndervangskolen er heldagsskoler, og dermed ikke har SFO (men tilbyder et tilsvarende pasningstilbud). Elev Skole er en del af Hårup Skole og har dermed ikke selvstændigt SFO-lederbudget (ét samlet budget for Hårup Skole og Elev Skole). Center 10 har i sagens natur ej heller SFO-budget. Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser på tre områder vedrørende bygninger: 1) For så vidt angår bygningsdrift gennemføres beregningerne som forskellen mellem udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (efter ændring) og udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (før ændring). 2) For så vidt angår rengøringsbudgettet gennemføres beregningerne som forskellen mellem rengøringsbudget 2013/2014 (efter ændring) og rengøringsbudget 2013/2014 (før ændring). Hvad angår rengøring skal det bemærkes, at der er opnået mindreudgifter i forbindelse med udbud af rengøringsopgaven på skoleområdet. I beregningen af mindreudgifterne på rengøringsområdet ved lukningen af skoler er der ikke taget højde for, at en del af mindreudgiften ved rengøringsudbuddet er foreslået anvendt som finaniseringsbidrag til buffer- og innovationspuljen. 3) For så vidt angår energibudgettet gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til varme hhv. el og vand. Der henvises til afsnit 3.8 for en nærmere gennemgang af forudsætningerne. Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter I denne analyse beregnes de økonomiske konsekvenser som følge af et øget/ændret behov for befordring forårsaget af en ændret struktur. Der regnes således på de skolemæssige transportudgifter, og ikke på forhold vedrørende busser, buslinjer, anlægsmæssige etableringer af sikre overgange over veje mv. Beregningen af et ændret befordringsbehov beregnes med udgangspunkt i bestemmelsen i Folkeskolelovens 26, hvor det står anført, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klasse-trin og 7 km på klassetrin. De driftsøkonomiske udgifter til befordring/transport er fastsat ud fra udgifterne til årskort. I det omfang der i stedet skal indsættes skolebusser vil udgiften til transport blive højere og dermed vil den samlede besparelse blive lavere i de enkelte scenarier. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 18

21 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger De anlægsøkonomiske konsekvenser beregnes i relation til behovet for etablering af nye klasselokaler, nye SFO-lokaler og nye faglokaler. Der beregnes ikke anlægsøkonomiske konsekvenser for øvrige typer lokaler og rum, herunder eksempelvis forberedelseslokaler til lærere, personalerum mv. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye klasselokaler hhv. nye SFO-lokaler gennemføres ud fra antagelsen om, at der etableres et lokale på 100 m2 til i alt 1,7 mio. kr. For så vidt angår behovet for supplerende SFO-lokaler (for elever i klasse) i en ny struktur tages udgangspunkt i beregningen af børnegrupper, som Aarhus anvender. Herefter inddrages i beregningen det aktuelle SFO-lokaleforbrug på den afgivende skole og de frie arealer på den modtagende skole. Hvis eksempelvis udskolingsbørn er flyttet til anden skole, antages det, at nogle af SFO-børnene kan være i de oprindelige lokaler til udskolingsbørn. På den baggrund beregnes behovet for supplerende SFO-lokaler. Kapacitetsvurderinger af eksterne SFOafdelinger (tidligere fritidshjem) er ikke foretaget. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye faglokaler er baseret på forventede omkostninger til kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde, VVS, ventilation og el-arbejde, inventararbejde, projektering og tilsyn samt øvrige omkostninger. I analysen indgår omkostninger forbundet med etablering af nye faglokaler til sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, musik, fysik/kemi, natur/teknik og biologi. Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn, og i en eventuel efterfølgende fase skal omkostningerne beregnes på et mere detaljeret grundlag. Rationel klassedannelse: I tillæg hertil beregnes konsekvenserne af rationel klassedannelse. Disse konsekvenser indgår ikke beregningen af de samlede økonomiske driftsbesparelser, men udelukkende som indikation af de økonomiske konsekvenser som følge af en mere rationel klassedannelse. Provenu ved salg af ejendomme I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af et forventet provenu ved salg af ejendom. Geografi og trafiksikkerhed I analysen indgår overordnede vurderinger af afstande til distriktsskolen og en overordnet vurdering af trafiksikkerheden i forbindelse med skolevejen, jf. Aarhus Kommunes analyse af skoleveje fra 2011 (kan læses på kommunens hjemmeside). Bygningsmæssige/vedligeholdelsesmæssige forhold I analysen indgår en overordnet vurdering af den enkelte skoles bygningsmasse og stand. Vurderingen baseres på materiale fra Aarhus Kommune. Heldagsskoler Aarhus Kommune har to heldagsskoler: Søndervangskolen og Tovshøjskolen. I denne analyse indgår disse to skoler på samme måde som kommunens øvrige folkeskoler, dog med den forskel, at skolerne ikke har SFO (men tilbyder et tilsvarende pasningstilbud). Dette betyder, at scenariernes ændringer i strukturen vil påvirke disse skoler på samme vis som øvrige skoler. Profilskoler Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 19

22 I denne analyse indgår skoler med særlige profiler på samme måde som kommunens øvrige folkeskoler. Prognoser Det elevtalsmæssige udgangspunkt for denne analyse er Aarhus Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2020/2021. Prognosemodellen tager højde for de aktuelle efterspørgselsforhold på de enkelte skoler og dermed for det frie skolevalg og konsekvenserne af folkeskolelovens 5 stk. 8 omkring undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. Prognosemodellen baserer sig på en 0-17 års befolkningsprognose for alle børn i de enkelte skoledistrikter altså ikke bare skolebørn. Befolkningsprognosen sammenholdes med et vejet gennemsnit af de seneste to års faktiske efterspørgselsforhold opdelt på de enkelte klassetrin både mht. andelen af elever fra eget skoledistrikt og andelen fra kommunens øvrige skoledistrikter. For så vidt angår Tovshøjskolens distrikt skal det bemærkes, at der i boligprognosen er indlagt en forventning om, at der kommer 0 nye boliger i Tovshøjskolens distrikt. Baggrunden herfor er at det er vanskeligt at sige, om der på sigt vil komme flere eller færre boliger og dermed flere eller færre mennesker i Gellerup som følge af Helhedsplanen. Overordnet set består Helhedsplanen i Gellerup af to faser med modsatrettede udviklinger.: 1) I den første fase nedrives der boligblokke og antallet af mennesker vil alt andet lige falde i Gellerup. Det drejer sig konkret om 3 boligblokke og på den korte bane er det omkring 10 % af lejlighederne i Gellerup, der vil forsvinde. 2) I den anden fase vil der måske blive opført nye boliger og ske en fortætning, som kan medføre, at der kommer flere mennesker. Den anden fase er dog forbundet med meget store usikkerheder eftersom de nye boliger i en vis grad hviler på et privat initiativ. Specialskoler Analysen omfatter ikke Aarhus Kommunes to specialskoler. Specialklasser og modtagelsesklasser Elever i specialklasser hhv. modtagelsesklasser indgår ikke i Aarhus Kommunes elevtalsprognose. Der udarbejdes ej heller separate elevtalsprognoser for børn i specialklasser og modtagelsesklasser. I denne analyse er det således antaget, at antallet af elever i specialklasser og modtagelsesklasser og dermed også antallet af specialklasser og modtagelsesklasser er uændret frem til 2020/2021. Såvel modtagelsesklasser som specialklasser vil i lighed med normalklasserne - blive flyttet i de forskellige forslag til og scenarier for ny skolestruktur. Dette sker af kapacitetsmæssige årsager og for at der kan opnås driftsmæssige besparelser på bygningsdrift, rengøring og energi. I forhold til flytning/ny struktur for special- og modtagelsesklasser indgår geografiske aspekter samt ønsket om at antallet af klasser pr. skole i videst mulig udstrækning er op til 10 klasser. Beregning af lokalebehov Beregninger af lokalebehovet som konsekvenser af forslagene i denne rapport følger de retningslinjer, som Aarhus Kommunes lokaleprogram fastlægger, dog således at der ikke arbejdes med tålte vandreklasser. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Aarhus Kommunes arbejde med projektet Rum til Leg og Læring (RULL) som bl.a. har til formål at skabe spændende og fremtidssikrede læ- Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 20

23 ringsrum i skoler har medført, at der arbejdes med en revidering af lokaleprogrammet. Det er vurderingen, at det eksisterende lokaleprogram, der anvendes til at vurdere udbygningsbehov på skolerne, ikke er tidssvarende i forhold til den nutidens pædagogiske praksis og organisering. Revideringen af lokaleprogrammet skal føre til en tildelingsmodel, som er tilpasset ændrede/nye undervisningsformer, og det reviderede lokaleprogram skal kunne anvendes som ramme for byggeprogrammer ved nybyggeri og skal samtidig kunne anvendes som økonomisk tildelingsmodel for anlægsmidler til om- og udbygning og dermed erstatte retningslinjerne fra Et evt. nyt lokaleprogram vil se mere på skolernes samlede ramme til undervisning i modsætning til det nugældende som er baseret på antallet af (normal)klasser. Det vurderes ikke at en eventuel overgang til et ændret lokaleprogram vil få væsentlig betydning på denne analyses resultater på normalområdet, men det kan betyde noget for fordelingen af special- og modtagelsesklasser i de enkelte scenarier. Dette skyldes en forudsætning om en anden vægtning af special- og modtagelsesklasseelever, som fremover vægtes med en faktor 4. Hensynet der er lagt til grund for dette, er at skoler med special- og modtagelsesklasser tilgodeses for elevernes og personalets vedkommende. Søgning til privatskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2020/2021. Søgning til andre folkeskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2020/2021. Administrativ praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret, herunder fordeling af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler, end barnets distriktsskole. Flyttemønstre Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole. Antal elever i 10. klasser I overensstemmelse med Aarhus Kommunes praksis i forhold til elevtalsprognoser antages antallet af elever i 10. klasser at være det samme som p.t. Tosprogede elever og undervisning i dansk som andetsprog I denne analyse skelnes mellem tosprogede elever, der har krav på undervisning i dansk som andetsprog og elever med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Tosprogede elever har krav på en støtte, der i omfang og varighed modsvarer deres behov. Sprogindsatsen bygger videre på indsatserne på dagtilbudsområdet, hvor tosprogede småbørn med behov for støtte til den sproglige udvikling har krav på sprogstimulerende indsatser. Ansvaret for dette område ligger i Socialministeriet. Ministeriet for Børn og Undervisning tager i sin praksis udgangspunkt i den definition af begrebet "tosproget", der ligger bag anvendelsen af begrebet i folkeskoleloven(se bemærkningerne til lov nr. 413 af 22. maj 1996): Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 21