Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 20. november 2012 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi haft særligt fokus på, hvordan den skriftlige dokumentation anvendes som et redskab til at beskrive den daglige indsats, samt de initiativer, der er taget med henblik på at forebygge behov for magtanvendelse. Vi har desuden fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsyn og vurderet stemning og atmosfære. Herudover har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi ud fra samvær og samtale med beboere, samtale med medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation de fysiske rammer fremstår velegnede til målgruppen. Det er dog vores indtryk, at gæststuernes indretning i flere tilfælde skaber udfordringer i forhold til beboernes forskellige behov og adfærd beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den støtte, omsorg og pleje, de modtager. Beboerne har indflydelse på deres eget liv og inddrages i dagligdags gøremål efter ønske og formåen blandt beboerne på gæstestuerne gives der udtryk for, at løsningen med to beboere på hver ikke er optimal. Medarbejdernes oplevelser og udsagn understøtter dette relevante og anerkendte teorier danner grundlag for omsorgen og indgår som en naturlig del af medarbejdernes tilgang til og samarbejde med beboerne. Her lægges vægt på at beboernes individuelle behov og vaner tilgodeses som opfølgning kan vi konstatere, at hovedparten af beboerne nyder dagens måltider i fællesskabet. Det er vores vurdering, at det understøtter beboernes behov for socialt samvær og dermed forebygger oplevelsen af ensomhed 1

2 medarbejderne er fagligt kompetente og respektfulde i deres tilgang til beboerne, med øje for beboernes behov og formåen som opfølgning kan vi konstatere, at døgnrytmeplanerne nu fremstår velbeskrevne over hele døgnet. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation og finder den opdateret og retningsgivende for indsatsen som opfølgning kan vi konstatere, at her løbende er opmærksomhed på at drøfte balancen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse. Medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse og indberetning. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning vil fremgå under punkterne Boligforhold og fysiske rammer, De omsorgsmæssige forhold og Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Her er flere beboere med fx demenslidelser, hvilket afstedkommer øget opmærksomhed på ændringer i deres behov og adfærd. Enkelte beboere er under 65 år, her er opmærksomhed på at tilbyde dem muligheden for deltagelse i aldersvarende aktiviteter med jævnaldrende. Her er i alt 67 pladser, fordelt på seks boenheder. Heraf en boenhed der udover permanente boliger rummer seks gæstestuer med plads til to beboere på hver. Alle boliger er aktuelt beboede. Boligforhold og fysiske rammer Ved hovedindgangen er der malet store billeder med middelhavstema og grønne planter står rundt omkring. På venstre side ligger aktivitetscentret, som beboerne har mulighed for at bruge. De tre boenheder i den høje bygning er indrettet således, at de rummer en spise/dagligstue og et køkken. I de tre boenheder i den lave bygning er der indrettet med køkken/alrum. Under vores besøg er malere i gang med at male vægge i demensenheden. I alle boenheder er der indrettet med både ældre og funktionelle møbler. Malerier på væggene, duge og blomster på bordene skaber en hyggelig og hjemlig stemning. Gæstestuerne er indrettet så de imødekommer beboernes mangeartede behov for hjælp og støtte. Gæstestuerne rummer plads til to beboere, hvilket afstedkommer udfordringer ift. beboernes forskellige behov og adfærd. Herudover går der megen tid med at beboere skal skifte stue for, at imødekomme førnævnte behov. Her er rent og pænt overalt Udenfor er der velholdte grønne arealer og en sansehave. Lederen oplyser os om, at her er planer om at lave en legeplads på den del af græsplanen længst ude mod vejen. Hermed ville byens dagpleje- og børnehavebørn have mulighed for at benytte den. Det er vores erfaring at der let knyttes bånd generationerne imellem, til stor glæde og fornøjelse for både beboere og børn. De omsorgsmæssige forhold Vi møder beboerne i boenhederne, hvor størstedelen nyder det sociale samvær med medbeboere og medarbejderne. Enkelte er at finde i aktivitetscentret, hvor flere af byens borgere også kommer. Senere 2

3 indtager de fleste beboere deres frokost i spisestuen eller køkken/alrummet, hvor medarbejderne sidder med til bords. Få har selv valgt at spise for sig selv på egen stue. Her er en god og hjemlig stemning i alle boenheder. Beboerne giver indtryk af og udtryk for tilfredshed med hjælp og støtte de modtager. De giver indtryk af, at medarbejderne er søde og hjælpsomme. Her har man respekt for den enkelte beboers ønsker og vaner, mens man på samme tid opfordrer dem til at deltage i socialt samvær eller udføre dagligdags opgaver, så som borddækning eller at lægge tøj sammen. Stemningen i huset opleves som god og her er tid til en snak om vind og vejr over en kop kaffe. Medarbejderne giver udtryk for stor forståelse for og indsigt i den enkelte beboers behov såvel som ressourcer, og de føler sig klædt på til at varetage de udfordringer, som ændring af behov og adfærd kan give. I demensenheden gøres der brug Tom Kitwoods blomstermodel i tilgangen til beboerne. Medarbejderne giver udtryk for, at den anvendte model er blevet en naturlig del af tankesættet omkring og det daglige arbejde for og med beboerne. Fremadrettet er det planen, at teorien skal implementeres i de resterende boenheder. Vi vil følge udviklingen ved næstkommende tilsynsbesøg. Vi har talt med flere beboere på gæstestuerne, som giver udtryk for at det ville være rart med egen stue og bad. Besøgende og medarbejdere er nødt til at gå forbi den første beboers del af stuen, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt i forhold til beboernes behov for ro og privatliv. Dette understøttes af medarbejderne, der ligeledes oplever frustrationer blandt beboere og pårørende på gæstestuerne. Herudover oplever de også, at man forsøger at matche beboernes behov bedst muligt, hvilket kan medføre at beboere må skifte til en anden gæstestue. De giver udtryk for, at der bruges meget tid på dette. Tid der hermed fragår beboerne. Vi har drøftet dette med lederen, som er bekendt med de udfordringer gæstestuerne står overfor. Som opfølgning kan vi konstatere, at størstedelen af beboerne spiser i fællesskabet. Enkelte spiser for sig selv efter eget ønske. Beboere og medarbejdere i demensenheden laver selv mad én gang om ugen. Her hjælper beboerne til med at skrælle kartofler etc. i den grad de magter det. Det er som oftest husmandskost der står på menuen den dag, efter beboernes ønske. Det er vores indtryk, at en sådan aktivitet højner trivslen blandt beboerne og er med til at vedligeholde deres ressourcer. Der er mulighed for at deltage i aktiviteter og socialt samvær i aktivitetscentret, der også ligger i samme hus. Her er ansat flere aktivitetsmedarbejdere som sammen med beboere og byens borgere synger, spiller banko og laver kreative sysler. Ture ud af huset bliver det også til. Her afholdes også gudstjenester med en lokal præst. Beboerne udtrykker tilfredshed med udbuddet af aktiviteter. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Her er siden sidste tilsynsbesøg ændret i ledelsen, så der nu er to ledere fremfor tre. Medarbejderne udtrykker sig positivt herom. Medarbejderne er fagligt kompetente og respektfulde i deres tilgang til beboerne. Her gøres brug af den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence, med øje for beboernes behov og formåen. Faglig sparring med såvel kolleger som eksterne samarbejdspartnere bruges i det daglige arbejde. Deres indsats er præget af såvel høj faglighed som stort engagement og vedholdenhed, med fokus på den anerkendende tilgang og refleksion over daglig praksis. Det er vores vurdering, at her er løbende er opmærksomhed på faglig og personlig udvikling og læring. 3

4 Her er et godt samarbejde med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen opleves som nærværende og støtter op om medarbejderne, når behovet indfinder sig. Den skriftlige dokumentation Som opfølgning kan vi konstatere at døgnrytmeplanerne nu fremstår velbeskrevne over hele døgnet. Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte beboeres døgnrytmeplaner og journalnotater. Her er flere gode eksempler på detaljerede døgnrytmeplaner, som viser en individuel tilgang til beboernes behov og ressourcer. Det er vores vurdering, at den skriftlige dokumentation er fyldestgørende og opdateret. I demensenheden er udarbejdelse af beboerbeskrivelser ud fra Tom Kitwoods blomstermodel påbegyndt for alle beboere. Medarbejderne oplever, at det har ændret tilgangen til beboerne i en positiv og anerkendende retning. Vi vil følge udviklingen nærmere. Magtanvendelse Som opfølgning kan vi konstatere, at der løbende opmærksomhed på at drøfte balancen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse. Medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse. Der arbejdes forebyggende med Tom Kitwoods teori og gøres brug af eksterne samarbejdspartnere, i det omfang der er brug for det. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. 4

5 Aalborg, den 26. november 2012 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen 5