Sag T-166/01. Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Transkript

1 Sag T-166/01 Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»EKSF statsstøtte støtte til miljøbeskyttelse Italiens støtte til jern- og stålvirksomheden Lucchini afslag på tilladelse til den påtænkte støtte relevante retsregler anmeldte investeringers berettigelse til miljøbeskyttelsesstøtte betingelser for støttens forenelighed med fællesmarkedet begrundelse«rettens dom (Femte Udvidede Afdeling) af 19. september 2006 II-2880 Sammendrag af dom 1. EKSF støtte til jern- og stålindustrien forbud undtagelse støtte omfattet af sjette [Art. 4, litra c), KS og art. 95 KS; generel beslutning nr. 2496/96] II

2 SAMMENDRAG SAG T-166/01 2. EKSF støtte üljem- og stålindustrien forbud undtagelse støtte omfattet af slette (Generel beslutning nr. 2496/96, art. 3) 3. EKSF støtte til jern- og stålindustrien forbud undtagelse støtte omfattet af sjette (Generel beslutning nr. 2496/96, art. 3) 4. EKSF støtte til jern- og stålindustrien påtænkt støtte til investeringer, der bidrager til miljøbeskyttelse [Art. 4, litra c), KS og art. 95 KS; generel beslutning nr. 2496/96] 5. EKSF støtte üljem- og stålindustrien forbud undtagelse støtte omfattet af sjette (Generel beslutning nr. 2496/96) 6. Institutionernes retsakter begrundelse forpligtelse rækkevidde (Art. IS KS og 33 KS) 1. Som undtagelse til det ved artikel 4, litra c), KS fastsatte forbudsprincip, hvorefter tilskud eller støtte til jern- og stålvirksomheder i hvilken som helst form er forbudt, og i henhold til artikel 95 KS fastsætter sjette regelsæt for støtte til jern- og stålindustrien betingelserne, hvorunder støtte til fremstilling af stål, der finansieres af statsmidler, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedets tilfredsstillende funktion. Støtte, der ikke er omfattet af støttekodeksen, er således underlagt artikel 4, litra c), KS. Støttekodeksen bør endvidere fortolkes strengt, da den udgør en undtagelse til et forbudsprincip. (jf. præmis 49 og 50) 2. Det følger af artikel 3 i sjette regelsæt for støtte til jern- og stålindustrien, at støtte til miljøbeskyttelse, der ydes inden for stålsektoren, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den ydes i overensstemmelse med rammebestemmelserne»i overensstemmelse med de kriterier for deres anvendelse på EKSF's jern- og stålindustri, som er angivet i bilaget til [støttekodeksen]«, hvilket II

3 LUCCHINI MOD KOMMISSIONEN indebærer, at de i fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse fastsatte regler, der finder anvendelse inden for rammerne af EFtraktaten, kan overføres på jern- og stålindustrisektoren, som henhører under EKSF-traktaten, såfremt de opfylder de kriterier for anvendelse, der er fastsat i bilaget til støttekodeksen. Det fremgår på særligt afgørende vis af dette bilags overskrift, at det fastlægger»kriterier[ne] for anvendelse af fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse på jern- og stålindustrien«. Således foreskriver støttekodeksen ikke, at reglerne i rammebestemmelserne automatisk skal anvendes på jern- og stålindustriens område, men at der i bilaget hertil er fastsat betingelser for en sådan anvendelse. Dette gælder ligeledes i tilfælde af investeringer, der er rent miljømæssige. Indledningen til bilaget til støttekodeksen, hvorefter»[kommissionen i] alle miljøstøttesager [...] om nødvendigt [vil] træffe strenge forholdsregler for at undgå skjult generel investeringsstøtte til nye anlæg eller udstyr«, fastslår nødvendigheden af, at Kommissionen i givet fald kontrollerer, at en investering, der er anmeldt som rent miljømæssig, ikke i praksis forfølger andre formål, der er forbudt i henhold til de anvendelige bestemmelser. (jf. præmis 61 og 62) (jf. præmis 51-53) 3. Artikel 3 i sjette regelsæt for støtte til jern- og stålindustrien bestemmer, at bilaget til støttekodeksen og fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse finder kumulativ anvendelse, uden at der på dette stadium sondres mellem forskellige typer af investeringer. Den i artikel 3 i støttekodeksen foretagne henvisning til bilaget til støttekodeksen og til rammebestemmelserne er således kumulativ og ikke alternativ. 4. For så vidt angår støtte til jern- og stålindustrien gælder det, at når Kommissionen beslutter at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, påhviler det medlemsstaten og den potentielle støttemodtager at fremsætte deres argumenter for, at den påtænkte støtte er omfattet af de undtagelser, som er fastsat i traktaten, idet formålet med denne procedure netop er at gøre det muligt for Kommissionen at opnå fuld oplysning om alle sagens momenter. II

4 SAMMENDRAG SAG T-166/01 Selv om Kommissionen er forpligtet til at formulere sin tvivl med hensyn til støttens forenelighed, når den indleder en formel procedure, således at medlemsstaten og de interesserede parter kan tilrettelægge deres forsvar bedst muligt, påhviler det ikke desto mindre støtteyderen og i givet fald støttemodtageren at fjerne denne tvivl og at godtgøre, at hans investering opfylder betingelsen for støttetildeling. Det følger heraf, at det for så vidt angår påtænkte investeringer, der angives at være miljømæssige, og som skal gennemføres i en jern- og stålindustrivirksomhed, påhviler de nationale myndigheder i den berørte medlemsstat og støttemodtageren at bevise, at de omhandlede investeringer er berettigede til støtte til miljøbeskyttelse, og at de navnlig har det miljømæssige formål, som kræves i henhold til fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og bilaget til sjette regelsæt for støtte til jern- og stålindustrien. produktionsomkostninger skal fratrækkes. For at være berettiget til miljøbeskyttelsesstøtte er det således hverken nødvendigt, at anmeldte investeringer udelukkende tjener miljøbeskyttelsesformål, og at alle andre formål er udelukkede, eller at investeringerne ikke har nogen konsekvenser for produktionskapaciteten. En investering, der forfølger et miljøbeskyttelsesformål, kan ikke erklæres uberettiget alene på grund af den omstændighed, at den kan have indvirkning på produktionen. (jf. præmis 92) (jf. præmis 83 og 84) 5. Selv om bilaget til sjette regelsæt for støtte til jern- og stålindustrien forbyder støtte til investering, der under alle omstændigheder ville have været nødvendig af økonomiske grunde eller som følge af alderen på en virksomheds eksisterende anlæg, forbyder dette bilag ikke støtte til investeringer, der kan have indvirkning på produktionsprocessen. I et sådant tilfælde foreskriver bilaget blot, at enhver fordel med hensyn til lavere 6. Den i artikel 15 KS krævede begrundelse, der, såfremt den er utilstrækkelig eller mangler, falder ind under begrebet væsentlige formelle mangler i artikel 33 KS og udgør et anbringende, der angår ufravigelige procesforudsætninger, som Fællesskabets retsinstanser skal tage stilling til ex officio, skal tilpasses den pågældende retsakt, og den udstedende institutions begrundelse skal fremgå klart og utvetydigt heraf, således at eventuelt interesserede kan få kendskab til begrundelsen for en forholdsregel, og Fællesskabets retsinstanser kan udøve kontrol hermed. Det kræves ikke, at begrundelsen nærmere angiver samtlige relevante faktiske og retlige omstændigheder, i det omfang spørgsmålet om, II

5 LUCCHINI MOD KOMMISSIONEN hvorvidt begrundelsen i en retsakt opfylder kravene i artikel 15 KS, bør vurderes, henset til ikke alene dens ordlyd, men også dens sammenhæng, såvel som samtlige de juridiske bestemmelser, der regulerer det pågældende emne. Eftersom den anden del af bilaget til sjette regelsæt for støtte til jern- og stålindustrien udelukker støtte for at tilskynde virksomhederne til at opnå en betydelig højere grad af miljøbeskyttelse til investeringer, der udelukkende gennemføres af økonomiske hensyn, og at det, for at investeringer, der er foretaget i en virksomheds anlæg, skal være berettiget til miljøbeskyttelsesstøtte, påhviler myndighederne i den berørte medlemsstat at godtgøre, at disse investeringer er foretaget af miljøbeskyttelseshensyn og var en følge af en beslutning, virksomheden frivilligt havde vedtaget, om at forbedre miljøbeskyttelsen, har Kommissionen, såfremt disse myndigheder ikke fremlægger bevis i denne henseende, iagttaget sin begrundelsespligt ved blot at konstatere, at der foreligger en sådan mangel på forklaring. (jf. præmis , 144 og 145) II