Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2015) 1 final 2015/0001 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

2 BEGRUNDELSE Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, har i adskillige årtier haft tilladelse til at fiske i det franske oversøiske departement Guyanas eksklusive økonomiske zone (EEZ). I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 (forordningen om fiskeritilladelser) 1, særlig artikel 21, må der imidlertid kun udstedes tilladelser til, at tredjelandsfiskerfartøjer kan fiske i EU-farvande, hvis der foreligger en international fiskeriaftale. EU har ikke indgået en sådan aftale med Venezuela. Fordi dette fiskeri har stor økonomisk og social betydning, og fordi Rådet og Kommissionen finder det uhensigtsmæssigt at afbryde det, er der fulgt en anden praksis, som indebærer, at venezuelanske fiskerfartøjer har fået adgang til at fiske i EU-farvande ud for Fransk Guyanas kyst i henhold til en erklæring fra Rådet, som ifølge Den Internationale Domstols retspraksis har retsvirkning i henhold til international ret. Denne internationale retsakt udgør ikke blot et grundlag for at tildele fremmede fartøjer fiskerimuligheder, men er snarere et internationalt grundlag for at give adgang til ressourcerne efter "noget for noget"-princippet (dvs., at fartøjerne er underlagt krav om at lande en bestemt andel af fangsterne i Fransk Guyana) og for at pålægge de berørte fartøjer en lang række bevarelses- og kontrolforanstaltninger (f.eks. krav om specifikke redskaber, logbogsførelse og observatørdækning). I denne forbindelse er det TAC- og kvoteforordningen, der i bilaget fastsætter bestemmelser om et vist antal fiskeritilladelser til venezuelanske fartøjer, der fisker i Fransk Guyanas farvande. Ved dom af 26. november 2014 i de forenede sager C-103/12 og C-165/12 (Europa- Parlamentet og Kommissionen mod Rådet) annullerede Domstolen Rådets afgørelse 2012/19/EU af 16. december 2011 om erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EUfarvande til venezuelanske fiskerfartøjer i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst. Domstolen bekræftede udtrykkeligt, at afgørelser om indgåelse af fiskeriaftaler med tredjelande fuldt ud hører ind under artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218 i TEUF (nærmere bestemt artikel 218 stk. 6, litra a), nr. v), som fastsætter proceduren for afgørelser om indgåelse af sådanne aftaler), og afviste således, at sådanne afgørelser kan træffes i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF. Domstolen slog desuden fast, at virkningen af Rådets afgørelse opretholdes, indtil en ny afgørelse, der er vedtaget på rette grundlag, træder i kraft inden for en rimelig frist at regne fra datoen for dommens afsigelse. Derfor fremsættes dette forslag. Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser. 1 EUT L 286 af , s

3 Forslag til 2015/0001 (NLE) RÅDETS AFGØRELSE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og ud fra følgende betragtninger: (1) Fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas (i det følgende "Venezuela") flag, har i mange årtier kunnet fiske i EU-farvande i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst på betingelse af, at de overholder gældende juridisk bindende EU-retsakter om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne. (2) Forarbejdningsindustrien i Fransk Guyana er afhængig af landingerne fra disse fiskerfartøjer, og kontinuiteten i dette fiskeri bør derfor sikres. (3) Den 16. december 2011 vedtog Rådet Rådets afgørelse 2012/19/EU om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst 2, som blev annulleret ved Domstolens dom af 26. november , men hvis virkninger opretholdes i et vist tidsrum. For at sikre fortsat adgang til fiskeressourcerne efter afsigelsen af Domstolens dom, bør Rådet vedtage en ny afgørelse om erklæringen til Venezuela, der bekræfter, at Unionen er villig til at udstede fiskeritilladelser til et begrænset antal fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, på betingelse af, at de overholder gældende juridisk bindende EU-retsakter; eftersom erklæringen allerede er meddelt, bør den ikke meddeles igen VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Den Europæiske Unions erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (herefter "erklæringen") godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne. Teksten til erklæringen er knyttet til denne afgørelse. 2 3 EUT L 6 af , s. 8. Forenede sager C-103/12 og C-165/12, Europa-Parlamentet og Kommissionen mod Rådet. 3

4 Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den [ ]. På Rådets vegne Formand 4

5 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2015) 1 final ANNEX 1 BILAG Erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst til forslag til Rådets afgørelse

6 BILAG Erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst til forslag til Rådets afgørelse 1. Den Europæiske Union udsteder tilladelser til et begrænset antal fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til at fiske i den del af den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst, som ligger uden for 12 sømil fra basislinjerne, på de i denne erklæring fastsatte betingelser. 2. I overensstemmelse med artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande 1 skal de fiskerfartøjer, der har tilladelse, og som fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i forbindelse med fiskeri i det i stk. 1 omhandlede område overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions fælles fiskeripolitik om bevarelses- og kontrolforanstaltninger og andre EUbestemmelser vedrørende fiskeri i dette område. 3. Fiskerfartøjer med tilladelse, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, skal nærmere bestemt overholde Den Europæiske Unions relevante regler eller forordninger, som bl.a. fastsætter, hvilke fiskebestande der må fiskes efter, hvor mange fiskerfartøjer der højst må få tilladelse, og hvilken andel af fangsterne som skal landes i Fransk Guyanas havne. 4. Den Europæiske Union kan når som helst trække dette særlige tilsagn udtrykt i erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder tilbage ved en ensidig erklæring, uden at dette berører muligheden for at inddrage tilladelser, som er udstedt til individuelle fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, på grund af deres manglende overholdelse af de relevante EU-regler eller -forordninger. 1 EUT L 286 af , s