Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:

Transkript

1 Fysik/kemi Klasse: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisni ngen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Herudover tillægges følgende stor værdi - eleverne lærer at tage noter - eleverne bliver fortrolige med at udføre eksperimenter på egen hånd Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Selvom der fra officiel side er mere og mere fokus på de individuelle præstationer, og den afsluttende prøve i 9. klasse på nuværende tidspunkt er individuel, vil gruppearbejdet blive vægtet højt, da jeg mener at samtale fremmer forståelsen. De individuelle præstationer/udvikling/viden vil dog løbende blive evalueret via diverse test, journaler og samtaler. Det er tanken med undervisningen at eleverne selv er med til at opdage og skabe den viden, der er målet for undervisningen. D ette skal ses i lyset af, at viden ikke er noget der kan overføres fra et individ til et andet. Det skal hele tiden arrangeres i forhold til den i forvejen eksisterende viden. Undervisningen vil derfor hele tiden trække tråde tilbage til den viden eleverne har med fra deres natur/teknik undervisning. Der vil i løbet af året blive arbejdet med følgende faglige områder: Fysik: magnetisme, elektromagnetisme, induktion, radioaktivitet og vekselstrøm Kemi: salte og ioner, syrer og baser, forurening, alkoholer og metaller Undervisningen tager udgangspunkt i følgende bøger: Ny Prisma for niende, Tjek på fysik/kemi

2 Socialisering: Følgende sociale mål for klassen - at eleverne udviser respekt, forståelse og ansvar for klassen, kammeraterne, læreren og skolen - at eleverne lærer at lytte til hinanden (specielt i klassediskussioner) Status og evalueringsformer: Evalueringen af fysik/kemi undervisningen vil først og fremmest finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af øvelser og fors øg. Under udførelsen af øvelserne fungerer læreren først og fremmest som konsulent, men øvelserne giver også gode muligheder for at evaluere den enkelte elevs udbytte. Det er oftest i forbindelse med øvelser, at det viser sig, om eleven har forstået teorien. Udover arbejdet med øvelser og forsøg vil der alt efter hvilket emne der ar bejdes med, også benyttes andre former for evalueringsredskaber, som multiple choice test, mindmap, fremlæggelser og prøver. IT i undervisningen: Arbejdet med IT i undervisningen vil først og fremmest være karakteriseret ved brugen af fysiksalens interaktive whiteboard. Der vil i løbet af året blive arbejdet med digital dataopsamling, heriblandt måling af spændingsforskelle, temperaturer og ph-værdier. I dette arbejde vil skolens PASPORT sensorer blive benyttet. Dataserierne vises direkte på fysiksalen interaktive whiteboard. Der i den forbindelse mulighed for at elever med smartphones og/eller tablets frit kan downloade de producerede dataserier. Det kræver kun at de på forhånd har installeret den gratis app SPARKVUE. Tværfaglige forløb Op til jul arbejdes der tværfagligt med biologi med emnet Forurening Faglig læsning: Dette skoleår indfører Egelundskolen et fast læsebånd. Det betyder at hele skolen hver dag i tidsrummet arbejder med faglig læsning. Naturfagene har sine særlige faglige registre, som bl.a. er kendetegnende for teksternes opbygning, mundtlige og skriftlige formuleringer samt fagspecifikt ordforråd. En naturfaglig tekst er oftest multimodalt opbygget frem for en klassisk skønlitterær danskfaglig tekst. For 9. klasse er der følgende mål i henhold til faglig læsning i naturfagene: - Eleverne skal udvikle deres viden om førfaglig ord såvel som faglige begreber. Dette gøres gennem forskellige lege og spil med ordkort. - Elevernes begrebsdannelse og perspektivering skal udvikles. Dette sker gennem samtale og aktivering af elevernes forforståels e hvad ved vi, og hvad skal vi med teksten? I arbejdet med faglig læsning er der en række såvel fagbegreber som førfaglige ord som eleverne skal kunne efter forløbet. Der er bevidst lagt vægt på at o gså de førfaglige ord i talesættes og forklares for eleverne.

3 Bevægelse i undervisningen: Med Skolereformen 2014 vil der være et øget fokus på bevægelse i undervisningen. I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kogniti ve kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. I fysik/kemiundervisningen vil det tilstræbes at eleverne hver time er aktive i udarbejdelsen af praktiske forsøg. Herudover vil der eksperimenteres med forskellige lege og fysiske opgaver inspireret af forløbene Bevægelse i undervisningen og School.

4 Syrer og baser s får kendskab til fagbegreberne: elektrolyse, Ph-værdi, neutralisation og titrering - opnår kendskab til syrer og basers egenskaber - formår at bestemme syreindhold ved hjælp af titrering - beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt Organiske og uorganiske syrer, hydroxid, syre ion, indikatorer, ph-værdi, neutralisation, katalysator, enzym Ætse, koncentreret, opløsning, påvise, væske, reagere, fortynding Salte s Metaller s opnår kendskab til saltmolekylers specielle struktur - opnår kendskab til saltes elektriske ledningsevne - opnår fortrolighed med fagbegreberne saltkoncentration og massefylde - får kendskab til følgende fagbegreber: deformation, legering, spændingsrækken og rust. - får udbygget deres viden om binding mellem atomerne - får kendskab til anvendelsen af metaller i hverdagen - erkender, at metaller udgør en materialegruppe for sig selv med særlige fysiske og kemiske egenskaber - beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter - formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater - forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem - forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem - beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden - kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige - kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder. - vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil Iongitter, salte, metalion, syrerest, krystal Opløse, mætte, smelte, bryde, afgive, optage Legeringer, let- og tungmetaller, spændingsrækken, densitet, rustfrit stål, trækning, valsning, hærdning, støbning, svejsning, lodning, elektronsky, ioner, ædelgasreglen, flammefarver, elektrolyse, korrosion, rust Ledende, reagerer, overflade, karroseri, minedrift, reduktion, fremstille, overfladebehandling

5 Radioaktivitet s får kendskab til fagbegreberne; geigertæller, ioniseret stråling, baggrundsstråling, sievert, halveringstid, Alfa, Beta og Gammastråling, røntgen og radioaktiv forurening. - får indsigt i beskrivelser af atomkerneprocesser, hvor der udsendes alfa-, beta- og gammestråling - får kendskab til naturlig og kunstigt frembragt ioniserende stråling - får indsigt i medicinsk og industriel anvendelse af ioniserende stråling - får kendskab til konsekvenser af bestråling af fødevarer og levende organismer, herunder frø. - gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder halveringstid - kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser - kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger - kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling geigertæller, ioniseret stråling, baggrundsstråling, sievert, halveringstid, Alfa, Beta og Gammastråling, røntgen, kernekraftværk, neutroner, protoner, kædereaktion, GM rør deling, kerne, udskille, gennemtrængningskraft, splittelse Forurening s opnår kendskab til fagbegreberne: forbrænding, SNOX-anlæg, syreregn og drivhuseffekt. - får en viden om, hvilke gasser der udvikles ved afbrænding af fossile brændstoffer - får en viden om, hvordan afbrænding af fossile brændstoffer påvirker miljø og materialer - får kendskab til nogle processer og metoder, hvor de negative virkninger af forbrændingsgasserne nedsættes. - beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter - forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel - beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer - vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere Fossile brændstoffer, biogas, NOx er, ozon, luftforurening, drivhuseffekt, klimaændringer, Porøse, presse, bore, brændbar, gylle, optage, kilder, udstødning, affaldsprodukt, skyer, damp, reflektere, begrænsning, klima, udslip

6 Magnetisme s opnår kendskab til fagbegreberne: poler, magnetfelter, og magnetismens historie - får viden om magnetisme - får viden om Jordens magnetfelt - læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster - vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold - benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde - formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger Nordpol, sydpol, legering, alnico- og neodym magneter, Couriepunktet, kompas, magnetfelt, Nordlys Frastødning, tiltrækning, parallel, permanent, navigere, fænomen, positiv, negativ Elektromagnetisme og induktion s opnår kendskab til fagbegreberne: elektromagnetisme, induktion, vekselspænding, generator, ensretning og transformation - får viden om induktion og transformation - får kendskab til sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet - får indsigt i, hvordan elektricitet fremstilles og distribueres i samfundet - kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige - beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden - kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder. beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning - give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden - kende enkle principper for transmission af information over store afstande Højrehåndsregel, spoler, vindingstal, elektromagnet, lillefingerregel, generator, rotor Gennemløbes, cylinder, membran, møllevinge, strimmel

7 Organisk kemi s Repetition lærer den grundlæggende kemi for næringsstoffer - opnår indblik i næringsstoffernes betydning for vores sundhed - lærer at skelne mellem organiske og uorganiske stoffer - stifter bekendtskab med grupperne fedtstoffer, proteiner, stivelse og kulhydrater samt lærer at påvise disse - opnår kendskab med følgende fagbegreber: di- og trivalente alkoholer, fenoler, gæring og promille. - får en viden om ethanols og andre alkoholers fysiske og kemiske egenskaber - opnår uddybet kendskab til og forståelse af righoldigheden i den organiske kemi - får kendskab til produktionen af alkohol og alkoholholdige drikke - får kendskab til alkohols virkning på den menneskelige organisme - beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter - Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer organiske stoffer, alkoholer, hydroxidgruppe, fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, stivelse, indikatorer påvisning, analyse, egenskaber, fordampning Ret til ændringer forbeholdes