Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt
|
|
- Sigrid Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle ting såsom tøj. En stor del af de sure ting vi spiser indeholder syre, og det er tit syren der giver smag. Fx citron. I alle syrer er der et hydrogen- ion, der kan adskilles fra resten af syren. Syre i hverdagen Eddikesyre til rengøring og blandt andet til at fjerne kalk. Findes meget i mad og drikkevarer, fx cola. Deri er der citronsyrer, fosforsyrer og kulsyrer. Hvad er en base: En base er 7 og opefter på ph- værdien. Hvor en syrer kan afgive hydrogen- ioner (H+). kan en base altså optage hydrogen- ioner (H+). Det vil sige at de har et eller andet der kan suge en H+ til sig, og blive et almindeligt stof. Denne et eller andet er stort set altid en ion der hedder hydroxid. Og det så således ud: OH- Base i hverdagen Baser bruges i rengøringen til fx opløsning af fedt og fx brunt sæbe er også meget basisk. Forsøg med syrer og baser 1.12 H + - ioner i bevægelse Hvordan bevæger H + i elektrisk strøm Magnesium i syrer Viser styrken på forskellige styrker Syrernes ledningsevne Viser hvor godt forskellige syrer leder elektrisk strøm Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt
2 Nr. Forskellige dele af emnet syre og baser X 1. Fortæl; om PH- skalaen. 0-6 er syre, 7 er neutral og 8-14 er base. Vis på indikator papir at syre er rød og base er blå og neutral(h2o) er gennemsigtig 2. Forsøg: 1.13 Vis forskellen mellem en stærk og en svag syre, ved brug af magnesium. 3. Fortæl: En svag syrer fraspalter ikke så mange H + ioner som en stærk syre. 4. Fortæl at både syre og baser ætser, at baser er farligere og sværere at få skyllet ud fx af et øje. Fortæl at selv dampene er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder og ætser fx øjne, lunger, hals. 5. Fortæl om syre og base i hverdagen. Syrer: Fx Eddikesyre til rengøring og blandt andet til at fjerne kalk. Findes meget i mad og drikkevarer, fx cola. Deri er der citronsyrer, fosforsyrer og kulsyrer. Baser; Fx Baser bruges i rengøringen til fx opløsning af fedt og fx brunt sæbe er også meget basisk. 6. Forsøg Labratorie opgave 13: Neutralisér en syre og base 7. Fortæl om ionerne der binder sig sammen (syre H + + base OH - = salt + H20) 8. Forsøg 1.12 H + ioner i bevægelse, hvordan reagerer H + i elektrisk strøm. 9. Fortæl at i førstehjælp, når man har drukket fx syre er det bedst at drikke vand for at fortynde det, end at drikke base for at neutralisere det, da man vil ende med at ætse spiserøret meget mere på den måde. 10. Forsøg 1.14: Syrernes ledningsevne Viser hvor godt forskellige syrer keder elektrisk strøm. 11. Fortæl at jo flere moler syren har, jo stærkere er den, jo flere h + og dette resulterer i at den leder strømmen bedre. 12. Fortæl at syrer afgiver H + og at baser modtager H +
3 Emne: Salte Hvad er et salt: Et salt er et stof, der er opbygget af ioner. I et salt er ionerne placeret i et iongitter. I fast form kan et salt ikke lede en elektrisk strøm, fordi ionerne har faste pladser. Et salt, der er smeltet eller opløst i vand, kan lede strøm, fordi ionerne her kan bevæge sig. Det er de frie ioner der bærer strømmen. Smeltet NaCl kan lede strøm. Salt i hverdagen Madlavning, vejsalt om vinteren, konservering af fødevarer, salmiak(bruges i slik), gips mv. Forsøg med salt 1.8 Fiksersalt og elektrisk strøm. Salt leder strøm. 1.9 Krystalvand i kobbersulfat Viser vandmolekylerne der er indbygget i iongitteret. Kan bruges til at påvise om der er vand i et produkt. 1.3 Et æg kan flyde på saltvand Viser hvor meget(at der mindst er et vis procent) saltindhold i vand. Labratorie opgave 16 Et stofs opløselighed Viser opløsning ved temperaturforskel Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt (opgave findes i ark med syre og base)
4 Nr. Forskellige dele af emnet salte X 1. Fortæl om salt i hverdagen. Madlavning, vejsalt om vinteren, konservering af fødevarer, salmiak(bruges i slik), gips mv. 2. Forsøg 1.8: Fiksersalt og elektrisk strøm. Salt kan lede strøm. Ha en skål med salt klar, med to kulstænger i og en skål med saltvand med to kulstænger i, og vis forskellen. Derefter forklar nedenstående. 3. Fortæl at salt er opbygget af ioner sammensat i et iongitter. I fast form kan salt ikke lede strøm, fordi ionerne har faste pladser. Men smeltet eller opløst kan saltet lede strøm fordi at ionerne kan bevæge sig. De frie ioner bærer strømmen. Fx smeltet NaCl kan lede strøm. 4. Fortæl definition af et ion. Positivt(tabt) eller negativt(taget på) ladet ion, og sammensatte ioner. Fx OH - 5. Fortæl at der kan opløses mere salt jo varmere vandet er. Fortæl om mættet og umættet opløsning. Mættet; bundfald og umættet; ikke bundfald. 6. Forsøg labratorie opgave 16: vis et stofs opløselighed. Ha to reagensglas klar. Ét allerede afkølet med krystaller i, og ét som du viser at der kan være mere i ved højere temperatur. 7. Fortæl at saltmængden i vand kan måles ved at bruge et æg. Fx, på Læsø brugte man et hønseæg til at undersøge om saltmængden i brøndene var høj nok til at man kunne udvinde saltet. Hvis der er et æg, så vis forsøg 1.3, ellers så bare fortæl. 8. Forsøg 1.9: Krystalvand i kobbersulfat. Viser vandmolekylerne der er indbygget i iongitteret. Kan bruges til at påvise om der er vand i et produkt. 9. Fortæl at der skabes salt ved neutralisation af en syre og base. Syre + base = salt + H2O 10. Forsøg labratorie opgave 13: Neutraliser en syre og base, kog og dannelse af salt. Påvis.
5 Emne: Metaller Hvad er et metal: Metaller har metalglans, er gode varmeledende og strøm- ledende. Metaller er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer i det periodiske system eller legeringer. De mest almindelige brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin og bly. Et metal kan gå i opløsning når det kommer i kontakt med en vis mængde vand og ilt. Dette kaldes korrosion. Metallers opløsning måles i spændingsrækken, hvor H(hydrogen) er 0 og til højre for H er de ædle og til venstre er de uædle. Hvad er en legering: En legering er sammensætningen af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst én af dem er et metal. De mest almindelige er stål(jern + kulstof), bronze(kobber + tin) og messing(kobber + zink) Metal i hverdagen: Metaller bruges i ledninger, legeringer på fx messinghåndtag, dele til biler, skibe mv. Forsøg med metal: 3.2 Hærdning ved deformation Vise at metal er bøjeligt, men ikke nemt at rette ud. Grundet metalgitteret indeni. Der skabes linje defekter. 3.3 Spændingsrækken Viser hvor stor spænding der er ift. Kobber. Inkludér spændingsrækken 3.8 Pudse sølvtøj uden klud
6 Nr. Forskellige dele af emnet metaller X 1. Fortæl; om metaller og deres største egenskaber. Metalglans, varmeledere og at de er strømledende. Metaller er fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer i det periodiske system eller legeringer. 2. Forsøg: Vis metallernes glans ved at pudse dem og deres strømledende evne. 3. Fortæl: om legeringer og at en legering er en sammensætning af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst én af dem er et metal. De mest almindelige er stål(jern + kulstof), bronze(kobber + tin) og messing(kobber + zink) 4. Fortæl om metaller i hverdagen. Metaller bruges i ledninger, legeringer bruges til fx messinghåndtag, dele til biler, skibe mv. De mest almindelige brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin og bly. 5. Fortæl om deformationshærdning. Metallet er nemt at bøje men ikke at rette ud. Det er grundet metalgitteret indeni og de linje defekter som der skabes ved bøjning. Man kan ikke bøje det, rette det ud og så bøje det præcis samme sted igen. Det er fordi det er hårdere nu grundet de defekter i linjerne. Dette kan sammenlignes med menneskeknogler som ikke brækker samme sted to gange, da det er blevet stærkere dér hvor det brækkede før. 6. Forsøg 3.2 Hærdning ved deformation. Vis ovenstående. 7. Fortæl om spændingsrækken og metallers opløsning måles i spændingsrækken, hvor H(hydrogen) er 0 og til højre for H er de ædle metaller og til venstre er de uædle. Fortæl forskellen med jo længere de er fra H. 8. Forsøg 3.3 Spændingsrækken. Vis hvor stor spænding der er i forhold til kobber. Inkluder det ovenstående, altså spændingsrækken. 9. Fortæl om korrosion, er saltes tilbagevenden til deres oprindelige tilstand som salte og mineraler. Altså fx jern + ilt + vand! jernhydroxid = rust 10. Fortæl om korrosionsbeskyttelse. Såsom legeringer, altså rustfrit stål er en blanding af jern og chrom, de hårde chrom- oxider beskytter jernet. Også kan man ved fx skibe sætte zinkplader ovenpå jernet fordi at zink korroderer hurtigere end jernet. 11. Forsøg 3.8 Pudse sølvtøj uden klud. 12. Fortæl om kobbertråd i sølvnitrat og hvad der sker. Der dannes sølv på kobbertråden, fordi at sølv holder bedre på elektronerne end kobber gør. Dette har noget med spændingsrækken at gøre. 2 sølv- ioner snupper hver én fri elektron fra et kobber- ion, samtidig med at der udfældes to sølvatomer på kobberets overflade. Cu(s) + 2Ag + (aq)! Cu 2+ (Aq) + 2Ag(s)
7 Beskriv hvordan metal- ioner binder sig sammen, og hvilke egenskaber denne bindingstype giver metallerne. I metaller kan nogle af elektronerne bevæge sig frit. Man siger at de danner en elektrongas. Elektrongas findes ikke i salte, hvor elektronerne er bundet til de enkelte ioner. Denne elektrongas giver metallerne særlige egenskaber: Elektrisk ledningsevne (De bevægelige elektroner leder varme og elektricitet.) Varmeledningsevne Lysreflekterende (også kaldet metalglans) Formbare, seje, hårde. Hvad er problemet med de sprøde skibe og årsagen til det? Alt stål går fra at være sejt til sprødt når temperaturen sænkes. Liberty- skibene blev sprøde allerede i koldt vand. Disse skibe var nemlig laet af et type stål, som ikke kunne tåle kulde. Hvis stålet skal være sejt og holdbart skal kornene være små. Men hvis et område i stålet er blevet opvarmet i længere tid, vokser kornene. Så kan de opvarmede område med tiden blive sprødt. Hvad er en legering og hvorfor fremstiller man legeringer i stedet for at anvende rene metalliske grundstoffer? En legering er sammensætningen af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst én af dem er et metal. De mest almindelige er stål(jern + kulstof), bronze(kobber + tin) og messing(kobber + zink). Grunden til at man fremstiller legeringer er, at man vil have andre egenskaber end de grundstoffer de består af. Fx er stål stærkere end jern, messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink. Forklar hvad der sker, når et metal går i opløsning i fx vand Rører du rundt i en kop vand med en sølvske, går noget af sølvet i opløsning. Nogle sølv- ioner vandrer ud i vandet, mens elektronerne bliver inde i metallet. Metallet er blevet en lille smule negativt på grund af overskuddet af
8 elektroner, og det tiltrækker derfor de positive metal- ioner i vandet. Derfor opløses kun få ioner. Hvorfor var det ikke en god idé, når de gamle romere forede deres vandledninger med bly for at slå alger ihjel? Bly er giftigt og der vokser derfor ikke alger på bly. Men det gjorde derfor også romerne syge, fordi noget af blyet gik i opløsning. Hvad sker der? Når vi sætter kobbertråden ned i sølvnitratet, dannes der sølv på kobbertråden. Dette sker fordi at sølv holder bedre på elektronerne end kobber gør. Dette har noget med spændingsrækken at gøre. 2 sølv- ioner snupper hver én fri elektron fra et kobber- ion, samtidig med at der udfældes to sølvatomer på kobberets overflade. c Frugtbatteri. Hvordan vil du sammensætte dit batteri, så det yder den største spændingsforskel? Jeg vil tage en citron, da den indeholder meget syre. Derefter vil jeg stikke et kobberstykke i den ene ende og et nikkelstykke i den anden ende, og måle spændingsforskellen. Jeg vil løbende udskifte nikkel stykket med andre metaller, for at se de forskellige spændingsforskelle ift. Hinanden.
9 Emne: Radioaktivitet, alfa, beta, gamma Hvad er stråling: Stråling er partikler med fart på. Radioaktive stoffer har ustabile atomkerner der udsender partikler med fart på, altså stråling. Der findes naturlig baggrundsstråling, som kommer fra jorden, rummet og os selv. Hvad er alfa Alfapartikler består af to protoner og to neutroner. Det er heliumkerner. Alfa partikler kan bremses af et tyndt stykke papir. De har den største ioniserende effekt. Alfa er ikke farlig for os, medmindre vi indtager det. Alfa har en positiv ladning. He + Hvad er beta Betapartikler er elektroner. Betapartiklerne kommer fra selve kernen og ikke fra elektronerne der kredser rundt om atomkernen. Betapartikler kan bremses af et tyndt stykke aluminium. Beta har en negativ ladning. e - Hvad er gamma Gammapartikler er energirige fotoner. De er i familie med røntgenstråler og kan opfattes som elektromagnetiske bølger eller som partikler der kaldes fotoner. Gammapartikler bliver bremset af flere lag bly. Gamma har ingen masse/ladning. Radioaktivitet i hverdagen Røntgenstråling, stråling af fødevarer, stråling fra undergrunden og byggematerialer. Hvad er en geigertæller Et GM rør består af et metalrør som indeholder fortyndet luft. Midt i røret sidder der en metaltråd. I den ene ende af røret er der et tyndt vindue, som de ioniserende stråler kan trænge igennem. Når det sluttes til en spændingskilde, bliver tråden positivt ladet og væggene negativt ladet. Når den ioniserende stråling trænger gennem vinduet, slår den elektroner løs fra luftens atomer så
10 der opstår positive og negative ioner. Der opstår et svagt strømstød som bliver forhøjet eller registreret i et tælleapparat. Hvad er halveringstid Halveringstid er den tid det tager for et stof at halvere sig selv. Fx hvis du har et stof med 700 radioaktive atomkerner, og det tager stoffer 400 år før at de radioaktive atomkerner er nede på 350, har stoffet en halveringstid på 400 år. Det vil også sige, at for at stoffet skal ned på 175 radioaktive atomkerner, skal der gå yderligere 400 år. Altså 800 år i alt. Forsøg med radioaktivitet 4.2 Baggrundsstråling Mål baggrundsstrålig udregning af gennemsnits baggrundsstråling. 4.5 Alfapartikler Alfapartiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer. 4.6 Alfapartikler i luft Undersøg hvor langt alfapartikler kan bevæge sig i luft. 4.7 Betapartikler A Betapartiklers evne til at trænge gennem pap og papir. 4.8 Betapartikler B Betapartiklers evne til at trænge igennem andre materialer 4.9 Gammapartikler A Gammapartiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer Gammapartikler B Gammapartiklers evne til at trænge igennem bly
11 Nr. Forskellige dele af emnet radioaktivitet; alfa, beta, gamma X 1. Fortæl om radioaktivitet i hverdagen, røntgenstråling, stråling af fødevarer, Kulstof- 14 metoden og stråling fra undergrunden. 2. Fortæl at stråling er partikler med fart på. Radioaktive stoffer har ustabile atomkerner, der udsender partikler med fart på, altså stråling. Der findes naturlig baggrundsstråling som kommer fra jorden, rummet og os selv. Atomkerner med mere end 83 protoner er radioaktive. 3. Forsøg 4.2 Baggrundsstråling. Mål baggrundsstråling og regn gennemnittet ud. 4. Fortæl at alfapartikler består af to protoner og to neutroner. Det er heliumkerner. Alfa partikler kan bremses af et tyndt stykke papir eller en hånd. De har den største ioniserende effekt. Alfa er ikke farlig for os, medmindre vi indtager det, da det som nævnt kan bremses af papir, hvilket vil sige det ikke kan komme ud igen. Alfa har en positiv ladning. He + 5. Fortæl at betapartikler er elektroner. Betapartiklerne kommer fra selve kernen og ikke fra elektronerne der kredser rundt om atomkernen. Betapartikler kan bremses af et tyndt stykke aluminium. Beta har en negativ ladning. e - 6. Fortæl at gammapartikler er energirige fotoner. De er i familie med røntgenstråler og kan opfattes som elektromagnetiske bølger eller som partikler der kaldes fotoner. Gammapartikler bremses først af flere lag bly. Gamma har ingen masse/ladning 7. Forsøg 4.5 Alfapartikles evne til at trænge igennem luft. 8. Forsøg 4.6 Undersøg hvor langt alfapartikler kan bevæge sig i luften 9. Forsøg 4.7 Betapartiklers evne til at trænge igennem pap og papir 10. Forsøg 4.8 Betapartiklers evne til at trænge igennem andre materialer 11. Forsøg 4.9 Gammapartiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer 12. Forsøg 4.10 Gammapartiklers evne til at trænge igennem bly 13. Fortæl hvad en geigertæller er. Et geigermüllerrør består ad et metalrør som indeholder fortyndet luft. Midt i røret sidder der en metaltråd. I den ene ende af røret er der et tyndt vindue, som de ioniserende stråler kan trænge igennem. Når det sluttes til en spændingskilde, bliver tråden positivt ladet og væggene negativt ladet. Når den ioniserende stråling trænger gennem vinduet, slår den elektroner løs fra luftens atomer så der opstår positive og negative ioner. Der opstår et svagt strømstød som bliver forhøjet eller registreret i et tælleapperat. 14. Fortæl at halveringstid er den tid det tager for et stof at halvere sig selv. Fx hvis du har et stof med 700 radioaktive atomkerner, og det tager stoffet 400 år for at stoffet er nede på 350, har stoffet en halveringstid på 400 år. Det vil også sige, at for at stoffet skal ned på 175 radioaktive atomkerner, skal der gå yderligere 400 år. Altså 800 år i alt. Vis bl.a. det forsøg vi lavede i gymnasiet, med halveringstid. 15. Fortæl om cellepåvirkning - Alfa: Uskadelige udefra, skadelig indefra! stærkt ioniserende - Beta: Både farlige udefra og indefra - Gamma: Kan passere igennem kroppen, dog knap så ioniserende som alfa og beta
12
13 Emne: Magnetisme Hvad er magnetisme Magnetisme er et fysisk fænomen som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse. Magnetisme knytter sig delt til bestemte materialer. En stangmagnet har to poler, hvor magneten er stærkest. To ens poler frastøder hinanden, mens en nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden. Magnetisme i hverdagen Højtalere, skruetrækkere, kort med magnetstriber, mikrobølgeovn, kompas og lyntog i Japan. Forsøg med magnetisme - Fortæl om poler og tiltrækning 5.1 Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning 5.2 Magnetiske kræfter Undersøg magnetisk tiltrækning og frastødning 5.3 En stangmagnets magnetfelt Undersøg magnetfeltet omkring en stangmagnet 5.5 Magnetisér en savklinge Gør en savklinge magnetisk - Fortæl om småmagneterne (s. 88)
14 Nr. Forskellige dele af emnet magnetisme X 1. Fortæl om magnetisme i hverdagen. Højtalere, skruetrækkere, kort med magnetstriber, mikrobølgeovn, kompas og lyntog i Japan. 2. Fortæl og magnetens poler og at de er stærkest dér. 3. Fortæl om de forskellige magneter; hesteskoformet, stangmagnet, magnetnåle 4. Forsøg 5.2 Vis tiltrækning og frastødning og fortæl at to ens frastøder og to ens tiltrækker 5. Fortæl om at jordens magnetfelt beskytter os fra kosmisk stråling(stråling der ikke kommer fra jorden selv, men fra solen og andre planeter). Havde vi ikke haft dét ville livet på jorden have udviklet sig anderledes, og måske endda slet ikke opstået. Nordlys og Sydlys opstår elektrisk ladede partikler fra solen bliver fanget i jordens magnetfelt og rammer atomer og molekyler i atmosfæren. 6. Forsøg 5.3 En stangmagnets magnetfelt. 7. Fortæl om magnetens tiltrækning. (nikkel, cobolt, jern) 8. Forsøg 5.1 Undersøg en magnets tiltrækning. 9. Fortæl om de småmagneter der er indeni magneterne. Ved at skære en magnet over får du en ny nord- og sydpol, og ved at føre en magnet frem og tilbage i forskellige retninger forvirrer du småmagneterne. Tegn eventuelt småmagneterne og hvad der sker hvis du skærer en magnet over. Også kan du magnetisere fx en savklinge, se nedenstående. 10. Forsøg 5.5 Magnetiser en savklinge. 11. Fortæl hvorfor magneter kan bruges som kompas, og hvad det har med jordens magnetfelt at gøre. 12. Fortæl om HC Ørsted født i 1777, opdagede magnetfelt omkring strøm grundet udslag af kompas når det var tæt på en ledning med strøm i. 13. Fortæl at en isoleret ledning viklet om en jernkerne, er den spole vi bruger i undervisningen når vi har om elektromagnetisme. 14. Fortæl om gribereglen 15. Forsøg 5.6 Fremstil en elektromagnet, find dens poler og vis at du kan samle clips op med den, og eventuelt hvor mange. 16. Forsøg 5.9 Elektromagnetens styrke fortæl hvad vindingerne, spolerne osv har med det at gøre.
15 Emne: El- produktion/induktion Hvad er el- produktion/induktion Når man sender strøm igennem en spole opstår der et magnetfelt i spolen. Men når man bevæger en magnet i en spole, frembringes der omvendt strøm i spolen. Strømmen kaldes for induktionsstrøm. Induktion i hverdagen Induktion bruges i mange ting i hverdag, som fx. el- værkets generatorer, som driver næsten alle elektrisk apparater, radio, fjernsyn, telefon, båndoptagere, videoen, støvsuger, computere osv. Induktion bruges også i biler, knallerter og mortorcykler, i alle tre i tændspolen (kickstarteren) - H.C Ørsted forsøg. Vise hvordan han bl.a. opdagede det banebrydende fænomen. Kompas over ledning. Forsøg 2 elektromagnetisk styring af afbryderen. Ringeklokke
16 Nr. Forskellige dele af emnet induktion X 1. Fortæl om induktion i hverdagen. Fx el- værkets generatorer, som driver næsten alle elektriske apparater, radio, fjernsyn, telefon, båndoptagere, støvsuger, computere osv. Induktion bruges også i biler, knallerter og motorcykler, i tændspolen(kickstarteren) 2. Forsøg 5.15 En spændingskilde. Magnet op/ned i spoler + galvanometer (IKKE VIS ANDET END AT DET GIVER UDSLAG RESTEN KOMMER SENERE) 3. Fortæl om hvorfor induktion skabes. Det skabes grundet det magnet felt der er om magneten, og når det kommer i nær kontakt med strøm så giver det udslag. 4. Fortæl om induktionsspændingens styrke (vindinger + magnetstyrke + hastighed) Størst udslag ved hurtig og størst udslag med flest vindinger. 5. Fortæl om at jordens magnetfelt beskytter os fra kosmisk stråling(stråling der ikke kommer fra jorden selv, men fra solen og andre planeter). Havde vi ikke haft dét ville livet på jorden have udviklet sig anderledes, og måske endda slet ikke opstået. Nordlys og Sydlys opstår elektrisk ladede partikler fra solen bliver fanget i jordens magnetfelt og rammer atomer og molekyler i atmosfæren. 6. Forsøg 5.15 Induktionsspændingen, vis at jo flere vindinger, større hastighed og flere magneter; jo større udslag. 7. Forsøg 5.16 Lav en vindmølle. 8. Fortæl at for at skabe energi skal man bruge energi. 9. Fortæl forskellen på veksel- og jævnstrøm. Vekselstrøm ændrer sig med tiden, det gør jævnstrøm ikke. 10. Fortæl om HC Ørsted født i 1777, opdagede magnetfelt omkring strøm grundet udslag af kompas når det var tæt på en ledning med strøm i. 11. Forsøg lav en transformer. Lukket jernkerne med to spoler. Jævnstrøm = småmagneter- ne er ensrettede og magnetfelt gennem begge spoler. Vekselstrøm = skifter magnetfeltet i jernkernen retning 100 gange i sekundet. Se side Fortæl om transformerligningen og løs din egen ligning. 13. Fortæl om magnetfelter i hverdagen, i vaskemaskinen, barbermaskinen, hårtørreren, solarium og fjernsyn.
Syrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereUndervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme
MAGNETISME 1 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereHvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1
Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes
Læs mereSamfundets elektriske energiforsyning
Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereMagnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner
Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19
Læs mereSpændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.
Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereNår felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:
Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereFysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:
Fysik/kemi Klasse: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske
Læs mereForløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet
Læs mereFacitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse. Indhold. til
Facitliste til Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse Indhold 1 Det sure, det salte, det basiske... 2 2 Jordens Salte... 7 3 Jordens Skatte... 11 4 Partikler med fart på... 15 5 Når felter forandres...
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereNaturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning
Læs mereMedicin Fra ide til tablet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Medicin Fra ide til tablet Til mellemtrinnet Skoletjenesten, SCIENCE 2017 Grundstoffer og molekyler Grundstoffer Grundsto Kemisk f symbol
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereÅrsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereLodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.
Tin har været kendt i mere end 4000 år. under 450 Grader kaldes blødlod, over 450 hårdlod. Loddetin til tagrender og elektronik er en legering af bly og tin. Loddetin klæber ikke til overfladerne, der
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereTest og evaluering Vejledning
9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk og på www.materialehylden.dk
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mere1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Læs mereForsøg med magneter (permanente magneter)
Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereEksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice. Det sure, det salte og det basiske.
Årsplan for faget: Fysik/kemi 9.kl. skoleåret 2013/14 Generelt Der fokuseres i årets løb meget på at eleverne får den oplevelse at fysik/kemi er spændende. Når det er muligt taget hentes eksempler fra
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mere1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereAlt om galvanisk tæring
Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereNaturfag for skov- og gartnerholdet
Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereFormålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.
rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mereByg selv en solcellemobiloplader
Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereÅrsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Læs mereFusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:
Læs mere1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.
Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016. Forventet prøveniveau: Udgangspunktet er, at alle elever går til FP9, hvilket er et realistisk mål for alle eleverne.
LINIE 10 ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016 FAG: KLASSE: LÆRER: Fysik/kemi Valghold KV + NT KLASSEFORUDSÆTNINGER: Holdet består af 18 elever fordelingen af eleverne er: 12 piger, 7 tosprogede og 5 etnisk danske.
Læs mereTværfagligt undervisningsprojekt om nordlys
Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereMAGNETISME Emnehæfte
MAGNETISME Emnehæfte 4 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi
Læs mereAfleveringsopgaver i fysik
Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereFysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?
Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber.
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mere