Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde
|
|
- Jens Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder, der fremmer kontinuerlig faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring og kvalitetssikring af vores organisering, arbejdsprocesser og ydelser. Det betyder, at vi kan tilbyde stabilitet og kvalitet i vores leverancer, dokumentere at vi lever op til de til enhver tid givne standarder på området samt sikre, at de kontinuerlige forbedringer ses som synlige aftryk og altså forankres i dagligdagen. Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel har fokus både på kvalitetssikring (egenkontrol) og kvalitetsudvikling (innovation og forbedring). Både i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er refleksion og tilpasning de bærende elementer. Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som Diakonissestiftelsens arbejde skaber, og de indsatser der er en forudsætning for resultaterne. Nøgletal for bl.a. brugertilfredsundersøgelser, utilsigtede hændelser, tilsyn med videre indgår i Diakonissestiftelsens kvalitetsovervågning. Udviklingen med hensyn til relevante nøgletal følges på alle ledelsesniveauer og indgår i Diakonissestiftelsens ledelsesinformation. Diakonissestiftelsens kvalitetspolitik er første version. Kvalitetspolitikken er dannet på grundlag af systematisk evaluering af erfaringer med arbejde med innovation og kvalitet gennem Status april 2015 Lovpligtige eksterne audits (tilsyn) er implementeret i alle enheder. Tilsvarende er lov om Patientsikkerhed implementeret og der sker løbende indberetning af data til Dansk Patientsikkerhedsdatabase samt nationale kliniske kvalitetsdatabaser, fx. Dansk Palliations Database. Regelmæssige brugerundersøgelser er implementeret i Hjemmeplejen med første brugerundersøgelse i Brugerundersøgelsen er gentaget i november I 2014 er der gennemført akkreditering af Hospice ved Den Danske Kvalitetsmodel. UC Diakonissestiftelsen gennemgår institutionsakkreditering ved Danmarks Akkrediteringsinstitution i løbet af
2 Kvalitetsorganisation og egenkontrol forventes implementeret pr. 1. oktober 2015 i alle enheder, herunder også hjemmeplejen og plejecentre. Ultimo 2015 vil der ske en basisvurdering i alle driftsenheder og efterfølgende justering af den samlede Kvalitetspolitik i løbet af Kritiske procedurer som dokumentation, utilsigtede hændelser, medicinhåndtering og magtanvendelse indgår altid i de gennemførte egenkontroller. I 2015 og 2016 er der i hjemmepleje og på plejecentre fokus på procedurer vedr. tidlig opsporing, triage og borgerinddragelse (den motiverende samtale og dialog med pårørende) samt hverdagsrehabilitering. Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel opfylder fem vigtige formål: Den er en måde at bygge bro mellem styring og ledelse på afdelingsniveau, idet kvalitetsmodellen og dens egenkontrol/selvevaluering bygger bro mellem hvor vi skal hen, og hvordan vi gør det. Den udgør et ledelsesredskab for den enkelte leder til at dokumentere opfyldelse af kvalitetsmål og standarder - kvalitetssikring Den stiller et fælles sprog om kvalitet til rådighed for medarbejderne omkring arbejdet med kvalitet og er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur baseret på intern åbenhed og videndeling om alle evaluerings- og opfølgningsaktiviteter Den skaber en ramme for prioritering af forbedringsindsatser og løbende udvikling af vores ydelser Den skaber en fælles ramme og tilgang for egenkontrol/selvevaluering samt ekstern audit/akkreditering og sikrer herigennem sammenhæng mellem det interne løbende kvalitetsarbejde og en ekstern vurdering af kvalitet Hvad er Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel At gøre det rigtige på den rigtige måde Kvalitetsmodellen er baseret på en struktureret tænkning og metode til at skabe løbende forbedringer, der involverer fire faser: 2
3 Plan: At identificere, analysere og opstille mål og standarder, Do: At igangsætte aktiviteter/implementere mål og standarder Study: At undersøge og evaluere effekten af de igangsatte aktiviteter, Action: At fastholde aktiviteter eller iværksætte korrigerende aktiviteter, hvor kvaliteten ikke er opfyldt Vurdering af de kontinuerlige forbedringer sker i alle afdelinger ved regelmæssig egenkontrol/selvevaluering. Målet hermed er, at ledere og medarbejdere i afdelingerne sammen kritisk evaluerer hverdagens praksis. Gennem at fokusere på de resultater, afdelingen skaber, skal leder og medarbejdere sammen besvare spørgsmålet: Hvordan ved vi, at vores indsatser lever op til de mål, vi sætter for dem? og hvilke indsatser skal vi sætte i gang for at korrigere eller fastholde praksis?. Den løbende drøftelse af effekt af vores kvalitetsindsats skaber et langsigtet perspektiv på udvikling/innovation af vores ydelser. Fire rammestandarder Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel rummer 4 rammestandarder, som omfatter: 1.0 Ledelse af kvalitets- og risikostyring, der beskriver hvem og hvordan, der arbejdes med egenkontrol/selvevaluering og kvalitetsudvikling. 2.0 Retningsgivende dokumenter: Kvalitetsstandarder, politikker, retningslinier og øvrige grundlæggende dokumenter, der beskriver mål for arbejdet med kvalitet i den enkelte enhed. 3.0 Egenkontrol/selvevaluering, der beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsstyring sikre vi lever op til fastlagte mål og standarder. 4.0 Kvalitetsudvikling, der beskriver rammerne for arbejdet med løbende forbedring af indsatser og fremadrettet innovation De fire rammestandarder er vedlagt som bilag X. Retningsgivende dokumenter opdateres, udbygges og implementeres løbende. Målet er at 2. generation af Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel er fuldt udrullet pr. 1. juni Standard 1.0: Ledelse Kvalitetsarbejdet er baseret på klart kommunikeret ansvarsfordeling med tydelig beskrivelse af ansvaret for systematisk planlægning, evaluering og opfølgning. Kvalitetsråd Organiseringen af kvalitetsarbejdet sker under hensyn til, at det primære kvalitetsarbejde finder sted i de enkelte enheder i opgavevaretagelsen overfor borgeren og behovet for tilpasning til faglige værdier og prioriteringer. 3
4 Diakonissestiftelsens kvalitetsråd fungerer som overordnet organ for kvalitetssikring og -udvikling. Kvalitetsrådet består af Diakonissestiftelsens ledere for 9 borgerrettede driftsenheder (Søster Sophies Minde, Hjemmeplejen, De psykiatriske bofællesskaber Dronningensvej, UCD, Hospice, Salem, Hvide Gule Hus, Marthagården og Louisegården). Diakonissestiftelsens administrerende direktør er formand for kvalitetsrådet. Diakonissestiftelsens projektleder for DiaLab sekretariatsbetjener rådet. Kvalitetsrådet er nedsat marts Forud for nedsættelse af kvalitetsrådet fungerede Diakonissestiftelsens Chefgruppe som øverste ledelse af den tværgående kvalitetsindsats i organisationen i samarbejde med ledere af de enkelte enheder. Kvalitetsrådet består af samtlige ledere af borgerrettede driftsenheder og giver dermed tydelighed omkring den ledelsesmæssige prioritering af kvalitetsarbejdet. Kvalitetsrådet sikrer, at der er et overordnet system til kvalitetssikring i de enkelte enheder, at der sker løbende monitorering af kvaliteten og at standarder implementeres, samt at der sker løbende kontrol og dokumentation. Kvalitetsrådet har ansvar for, at den ledelsesmæssige koordinering og forankring af kvalitetsarbejdet sikres lokalt. Kvalitetsrådet har ansvar for: Ansvarsplacering hvem i organisationen er ansvarlig for hvilke standarder/mål Løbende fastlæggelse og godkendelse af mål og standarder. Udvalgte fokusområder indarbejdes i den overordnede forretningsstrategi for Diakonissestiftelsen. Godkendelse af implementeringsplaner for de enkelte kvalitetsstandarder Løbende drøftelse resultater af egenkontrol, tilsyn og eksterne audits, data vedr. UTH, brugerundersøgelser m.v. med henblik på at skabe læring på tværs af organisationen. Beslutning om metoder til løbende kvalitetsovervågning herunder kvalificering af ledelsesinformation. Etablering af nødvendige støttefunktioner. Kommissorium for kvalitetsrådet er vedlagt som bilag X. Lokal leder af hver af de 9 borgerrettede enheder Lederne har ansvar for: Implementering af retningsgivende dokumenter Gennemførelse af egenkontrol og udarbejdelse af handleplaner for implementering af korrigerende indsatser samt opfølgning Drøftelse af resultater samt videndeling mellem medarbejdere i enheden Prioritering af indsatser baseret på data fra kilder til kvalitetsovervågning Fastlæggelse af ansvar for udarbejdelse, analyse og opfølgning på iværksatte handleplaner 4
5 At sikre, at relevant personale deltager i udredningen af at finde årsagen til den manglede målopfyldelse samt at finde løsninger på den manglende målopfyldelse I forbindelse med iværksatte forbedringstiltag skal følgende dokumenteres: a) konkrete mål for indsatsen b) tidsramme for gennemførelsen c) hvilke tiltag, der skal gennemføres d) hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen e) hvilken effekt, der ønskes opnået f) hvordan målopfyldelsen overvåges g) hvem, der er ansvarlig for opfølgning h) iværksættelse af nye tiltag, såfremt den ønskede effekt af igangsat tiltag ikke er opnået Innovationsambassadører I hver af de borgerrettede enheder er udpeget 1-2 innovationsambassadører. Innovationsambassadørerne har kompetencer vedr. innovation og udvikling og indgår i organisationen omkring Diakonissestiftelsens DiaLab. Innovationsambassadørerne bidrager i kvalitetsarbejdet og har til opgave at: Deltage i implementering af standarder Bringe viden ind i egen afdeling Sparring til andre medarbejdere Kvalitetsnøglepersoner I de enkelte driftsenheder er udpeget nøglepersoner, som har erhvervede specifikke kompetencer og ansvar i relation til implementering af standarder vedr. udvalgte kvalitetsområder. Kvalitetsnøglepersonerne refererer til enhedens leder. Aktuelt (pr ) er udpeget kvalitetsnøglepersoner i relation til standarder for ældreområdet i Frederiksberg Kommune, som følger: Care ambassadør: Ledende sygeplejerske for både Søster Sophies Minde og Omsorgspladserne. Deltager i Frederiksberg kommunes organisation vedr. KMD care. Superbrugere: En medarbejder fra hvert vagtlag på Søster Sophies Minde, en fra omsorgspladserne og en fra hjemmeplejen. Risk-koordinatorer: En medarbejder fra hjemmeplejen, ledende sygeplejerske på Søster Sophies Minde samt leder fra Omsorgspladserne. Indberetning af utilsigtede hændelser sker samme med den/de relevante medarbejdere. Indberetninger sendes til Risk-manager i Frederiksberg kommune. De efterfølgende analyser og resultater drøftes i enheden med henblik på læring og opfølgning og at der igangsættes nødvendige korrigerende aktiviteter. 5
6 Nøglepersoner vedr. Fælles Medicin Kort (FMK): En medarbejder fra Søster Sophies Minde, en fra omsorgspladserne og en fra hjemmeplejen. Intern medicinkontrol foretages 1 x i kvartalet ud fra fastlagt skema. Forum for Innovation og Kvalitet Diakonissestiftelsen har i blandt andet med støtte fra OPALL og Væksthus Hovedstaden etableret en strategi for praksisnær innovation. Som del heraf er etableret et velfærdsteknologisk living lab DiaLab, som har stået i spidsen for en række OPI samarbejdsprojekter med private og offentlige virksomheder, vidensinstitutioner m.v. 1. juni 2015 afsluttes samarbejdet med OPALL og Væksthus Hovedstaden. Arbejdet med innovation vil efterfølgende blive lagt ind under Kvalitetsrådet. En gang om året afholdes fælles møde mellem Kvalitetsrådet, innovationsambassadører og kvalitetsnøglepersoner fra de enkelte enheder. Her drøftes resultater af kvalitetsmålinger gennem det sidste år, iværksatte aktivitetsforbedringer, ny viden samt og ideer til innovative forbedringer. Fokus områder for det følgende år drøftes og besluttes. Forum for Innovation og Kvalitet afholder første møde november Standard 2.0: Retningsgivende dokumenter De retningsgivende dokumenter indeholder godkendte kvalitetsstandarder fra kommune, region eller uddannelsesbekendtgørelse samt standarder vedr. dokumentation og patientsikkerhed baseret på lovgivning, som Diakonissestiftelsens enheder skal leve op til. Herudover indgår godkendte mål for de leverede ydelser, som fastsat af Kvalitetsrådet. For Uddannelsescenteret suppleres med akkrediteringsstandarder fra Danmarks Akkrediteringsinstitution og for hospice suppleres med akkrediteringsstandarder fra Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsrådet har ansvar for at sikre et samlet overblik over Diakonissestiftelsens gældende organisatoriske og ydelsesspecifikke standarder. Kliniske retningslinjer En klinisk retningslinje er en faglig (sundhedsfaglig, socialfaglig, uddannelsesfaglig, etc) vejledning, som vedrører afgrænsede og specifikke faglige og organisatoriske standarder. Vejledningen er baseret på den samlede, aktuelt bedste videns- og praksisbaserede viden og anvendes af fagprofessionelle/medarbejdere som beslutningsstøtte i den daglige praksis. En klinisk retningslinje kan ikke stå alene, men anvendes i sammenhæng med den enkelte medarbejders faglighed/uddannelse og erfaring. Kliniske retningslinjer er et vigtigt redskab til beslutningsstøtte, som kan bidrage til at: Kvalitetssikre og ensarte indsatser og ydelser 6
7 Sikre at borgeren får den bedste indsats eller ydelse Understøtte kompetenceudvikling af medarbejderne. Et eksempel på en klinisk retningslinje vedr. dokumentation er vedlagt som bilag x. Instrukser Instrukser indeholder konkrete handleanvisninger til medarbejderne om udmøntning af de kliniske retningslinjer. I det omfang, det teknologisk bliver muligt, vil de kliniske retningslinjer og instrukser med tiden blive gjort tilgængelige for medarbejderne via ipad/iphone. Standard 3.0: Kvalitetssikring Kvalitetssikring har til formål at dokumentere, at de ydelser, der leveres, lever op til de fastsatte standarder/mål. Kvalitetssikring sker på Diakonissestiftelsen gennem egenkontrol og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende kvalitet. Der gennemføres egenkontrol på alle godkendte standarder en gang om året. Resultatet af de gennemførte årlige egenkontroller og afledte handleplaner drøftes og godkendes i kvalitetsrådet. Områder, hvor kvalitetsniveauet ikke lever op til den fastsatte standard vil få krav om øget frekvens af egenkontrol med rapportering til Kvalitetsrådet. Den enkelte leder kan beslutte at gennemføre supplerende egenkontrol i relation til identificerede fokusområder og kritiske processer. Egenkontrol Egenkontrol gennemføres som audit baseret på den dokumenterede (skriftligt og ikke skriftligt) faktiske virksomhed og faglige indsatser. Audit Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner/ DSKS 2003 Den elektroniske omsorgsjournal indgår i audit og gennemføres som en stikprøve på 20 tilfældige journaler på den givne enhed i (ældre og sundhed). 7
8 Standard 4.0: Kvalitetsudvikling Succesfuld kvalitetsudvikling kræver tilstedeværelse af mange faktorer. Det kræver først og fremmest ledelse, motiverede og kompetente medarbejdere, en organisation med de rette kompetencer og effektivt fungerende værktøjer, herunder it-systemer til at understøtte processerne. Formålet med kvalitetsudvikling er, at brugere og modtagere af ydelser skal opleve en forbedring af kvaliteten. Dette formål skal opfyldes ved at: Fremme løbende faglige og organisatoriske forbedringer af forløb og ydelser At bidrage til at kvaliteten gøres synlig Målinger fra de systematiske egenkontroller og indsamlet ledelsesinformation bruges til at prioritere, hvor indsatsen skal forbedres. Dette følges op af ledelsesmæssige og faglige tiltag, der sikrer fremdrift i kvaliteten af ydelserne. Systematisk fokus på forbedring af kvaliteten indgår som strategisk indsatsområde på Diakonissestiftelsen og ses som et middel til at sikre, at Diakonissestiftelsen også fremover leverer ydelser af højeste standard og derved er attraktivt og efterspurgt af borgere, patienter og højt kvalificeret personale. Med baggrund i ovenstående vil vi arbejde for, at Diakonissestiftelsen kan dokumentere at de borgerrettede enheder løser de tildelte opgaver og opfylder alle anerkendte mål for god kvalitet at dette sker ved dokumentation af faglig konkurrencedygtighed samt et intensiveret fokus på outcome, effekt og resultatindikatorer at kvalitetsmål integreres i alle relevante dele af det daglige arbejde at dokumentation og monitorering er baseret på valide og aktuelle data med henblik på anvendelse på forskellige niveauer at resultater formidles i alle relevante sammenhænge på alle niveauer i organisationen Ledelse en afgørende forudsætning for kvalitetsudvikling En forudsætning for at have succes med kvalitetsudvikling er, at ledere på alle niveauer aktivt inddrager hensynet til kvalitetsudvikling i ledelsesopgaven. Men det ledelsesmæssige fokus i hele organisationen er betinget af, at den øverste strategiske ledelse går forrest og engagerer sig seriøst og varigt. Kun hvis det er tilfældet, kan det forventes, at resten af organisationen engagerer sig i kvalitetsudvikling og at resultaterne kommer til at stå mål med indsatsen. Holdninger og kultur er centrale begreber i kvalitetsudvikling. I den forbindelse er det vigtigt ledelsesmæssigt at understøtte, at det er legitimt og forventeligt, at medarbejderne løbende 8
9 reflekterer over eksisterende metoder, strukturer og samarbejdsrelationer, og at medarbejderne aktivt deler deres undren med kollegaer og ledelse. På den måde kan kvalitetsudvikling blive både top-down og bottom-up-proces. Med baggrund i ovenstående har vi fokus på: udvikling af redskaber til implementering af viden i den daglige praksis til både ledere og medarbejdere at iværksatte initiativer tager udgangspunkt i, hvad der giver værdi for patienter, brugere, borgere og pårørende at der etableres en incitamentsstruktur, der understøtter fokus på kvalitetsudvikling at der ageres på dårlige resultater på kvalitetsområdet at det at lære af de bedste og lære fra sig bliver en naturlig del af at arbejde både i den enkelte enhed og på tværs af enheder at identificere de metoder og mekanismer, der kan skabe forandring. Som del af ovenstående vil vi arbejde på at nyttiggøre borgere- og pårørendeoplevelser gennem anvendelse af eksisterende data fra brugertilfredshedsundersøgelser. Vi vil samtidig supplere med en mere proaktiv inddragelse af borgere og brugere gennem f.eks. bruger- og fokusgrupper med patienter, brugere og pårørende samt patient, bruger- og pårørendeinddragelse i arbejdsgangsanalyser etc. Med afsæt i erfaringer fra DiaLab vil vi arbejde med i kvalitetsudvikling at skabe synergi med ideer og processer vedr. innovation. Herunder i dele af processerne omkring kvalitetsudvikling indtænke studerende fra UC Diakonissestiftelsen og Diakonissestiftelsen mange frivillige. 9
Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område
Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin
Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Læs mereBegrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.
Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mere07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereGodkendt Organisation, ansvar og beføjelser Procedure C. Chef for Vognladning produktion (Ledelsens repræsentant)
Side 1 af 6 Organisation Organisationen af DanLinks kvalitetsstyringssystem i forhold til hele DSB gods organisation er fremhævet med gul baggrund på Bilag C.3. Det praktiske ansvar for kvalitetsstyringssytemet
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereTværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereSkal I akkrediteres? Januar 2015
Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereÆldrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.
1 - Funktionsbeskrivelse Center Pleje og Omsorg for Ældrecenterleder Funktionsbeskrivelse Funktion Nærmeste overordnede Linjefunktion Ansvarsområde Ældrecenterleder Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser
www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereHøringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
Høringsrapport Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version Marts 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse 1. Generelt om høringsmaterialet og
Læs mereKøbenhavn Steno Apotek
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 09-01-2015 København Steno Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: 26-08-2014 Gyldig til: 20-10-2017 Akkrediteringsstatus:
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereStrategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed
Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Læs mereJobbeskrivelse for afdelingsledelsen
Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk
Læs mereSurveyrapport. Standard/Indikator
Surveyrapport Sektor: Kommune Odense Kommune, Org.: Center for Sundhed, Tandplejen Type: Ekstern survey Startdato: 02.10.2012 Slutdato: 04.10.2012 Akkrediteringsstatus: Akkreditering pågår Begrundelse:
Læs mereInterviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer
Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereUanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 7.08.015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen Pia
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mere1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereGrundaftale om kvalitet og opfølgning
Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015
+ Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning
Læs mere(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Læs mereFyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling
Læs mereVejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse
Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereHandleplan for nedbringelse af tvang
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs merePatientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)
Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereNSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Læs mereBegrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.
Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i
Læs mereJobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune
Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.
Læs mereGodkendt: 16/
Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereBo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013
Uanmeldt tilsyn Den 19. marts 2013 Bytoften Bytoften 7476 7400 Herning. Leder. Bo Bertelsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn Bytoften, Bytoften
Læs mereBruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social
Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri og Social Udgiver: Region Midtjylland, 2012 Bearbejdet af: Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet E-mail:
Læs mereIndsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Brørup Hjemmepleje Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. At Brørup hjemmepleje Institutionens MED udvalg udarbejder
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereOPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 20-11-2013 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 97,60% 91,84% 88,24%
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereSygehus Sønderjylland
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereUanmeldt tilsyn. Dato: 1.9.2015 Rehabiliteringscenter Tilbud: Herning. Brændgaardvej 20, Adresse: Herning. Leder: Lone Bulow Friis
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 1.9.215 Rehabiliteringscenter Tilbud: Herning Brændgaardvej 2, Adresse: Herning Leder: Lone Bulow Friis Tilsynsførende: Tilsynsførende:
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mereAarhus Universitetshospital
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-02-2014 Gyldig til: 24-04-2017 Akkrediteringsstatus:
Læs mereHøringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar
Læs mereEkstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDer er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.
N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mere04-05-2015. Til Økonomiforvaltningen. Sagsnr. 2015-0002378. Dokumentnr. 2015-0002378-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for administration NOTAT Til Økonomiforvaltningen Status på fokuspunkterne for forvaltningens arbejde for bedre sagsbehandling mv. Baggrund Sundheds-
Læs mereDSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas
1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mere