Spørgeskemaundersøgelse den understøttende undervisning
|
|
- Thea Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeskemaundersøgelse den understøttende undervisning Nedenstående tabel viser, hvordan de enkelte skoler har valgt at anvende den understøttende undervisning dette skoleår. Procenterne skal tages med et forbehold, men de er retningsvisende. Det ses af nedenstående tabel, at skolernes anvendelse er meget forskelligartet. Denne diversitet i praksis kan forklares med, at anvendelsen af den understøttende undervisning afspejler skolernes forskellige elevgrundlag og dermed de forskellige behov, der er ude på de enkelte skoler. Samtidig kan det også være et udtryk for de forskellige kulturer og traditioner, som er på skolerne. lederne giver udtryk for, at man stadig er i implementerings- og forsøgsfasen og at man hele tiden får nye erfaringer som gør, at man bliver bedre til at udnytte de muligheder, der er i den understøttende undervisning for at tilrettelægge en varieret undervisning og dermed en mere motiverende skoledag for eleverne. I hvor høj grad anvendes den understøttende undervisning til: Praksis- og projektorienteret læringsforløb Træning og faglig fordybelse Hvor stor procentvis andel af den understøttende undervisning bliver anvendt til: Gjøl Nørhalne Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Brovst Fjerritslev center Jetsmark Skovsgård Tranum Indskoling: 10% 5% 15% 5% 50% 10% Mellemtrin: 10% 20% 5% 10% 25% 10% Udskoling 5% 50%* 20% Indskoling: 10% 20% 25% 45% 5% 11% 30% 15% Mellemtrin: 10% 30% 25% 15-30% 20% 50% 15% Udskoling 11% 15% Elevsamtaler/feedback Indskoling: 5% 10% 1% 15% 20% 5%
2 Åben skole Arbejde med sociale kompetencer og trivsel Mellemtrin: 5% 5% 4% 20% 5% Udskoling 10% 13% 20% 5% Indskoling: 10% 5% 5% 5% Mellemtrin: 10% 2% 10% 5% Udskoling 10% Indskoling: 15% 40% 25% 10% 10% 48% 20% 40% 20% Mellemtrin: 15% 25% 10% 10% 27% 20% 10% 20% Udskoling 5% 15% Særlige kurser for udskolingselever 5% 5% Motion og bevægelse Lektiehjælp og faglig fordybelse Klassens tid Specialundervisning Indskoling: 30% 20% 25% 10% 20% 10% 40% 10% 20% Mellemtrin: 30% 40% 25% 5% 10% 5% 63% 10% 20% Udskoling 25% 50% 15% Indskoling: 20% 25% 10% 20% 32% 20% 10% Mellemtrin: 20% 25% 37-63% 60% 69% 30% 10% Udskoling 25% 75% 10% Indskoling: 5% 3% 10% Mellemtrin: 5% 10% Udskoling 10% Indskoling: 5% Mellemtrin: 5% Udskoling 5% * De 50% af den understøttende undervisning, der ligger i toningstimerne er i høj grad praksis- og projektorienteret.
3 Hvornår på dagen er den understøttende undervisning placeret? Gjøl Indskoling: Den understøttende undervisning og faglige fordybelse er placeret, efter skoledagens indhold, således at der er god mulighed for at understøtte det, der foregår i undervisningen. Den understøttende undervisning er derfor placeret både i morgentimer midt på dagen og sidst på dagen. Mellemtrin: Den understøttende undervisning og faglige fordybelse er placeret, efter skoledagens indhold, således at der er god mulighed for at understøtte det der foregår i undervisningen. Den understøttende undervisning er derfor placeret både i morgentimer midt på dagen og sidst på dagen. Den længere skoledag giver flere muligheder for både faglig og social inklusion. Den giver tid til andre understøttende aktiviteter. Nørhalne Indskoling: morgen og sidst på dagen. Mellemtrin: morgen (+ en enkelt time eftermiddag) Udskoling Ørebroskole Indskoling: kl har 6,25 timer, 3.kl har 5,5t Den læses ca. 50/50 af lærere og pædagoger for 1 2. og 70/30 for 3. kl Mellemtrin: 4. kl har 5,5 timer og 5. og 6. kl har 4,75. Læses af lærere Tiden er for en del af det givet som ekstra tid, der er tillagt nogle fag, så det på elevernes skema ikke optræder med betegnelsen USU, men noget lærerene kan samle og bruge i perioder. Dette gælder dog ikke faglig fordybelse på mellemtrin. De er skemalagt som lektioner. Udskoling: Thorup Klim På Thorup/Klim skole arbejder vi med alle de nævnte punkter. Det er svært at sætte procentvis op, da det ofte er blandet med hinanden.
4 Vi kan godt arbejde med trivsel og sociale kompetencer i et bevægelsesbånd. Eller kombinere bogstav- og talindlæringen med bevægelse og faglig fordybelse. Vi har flere gange årligt emnebaseret undervisning på skolen, hvor vi arbejder på tværs af niveau, klasser og fag. Her er trivsel, sociale kompetencer, faglig fordybelse samt bevægelse en helt naturlig del af dagen. Vi arbejder med ugeskemarevolutionen på Thorup-Klim skole som samtidig giver mulighed for understøttende undervisning med varierende holdstørrelser (tosprogede, faglig svage elever, elevsamtaler, elevaftaler, sociale kompetencer, trivsel, bevægelse osv.). Aabybro Brovst Fjerritslev Indskoling: Den understøttende undervisning er spredt ud over skoledagen. Mellemtrin: Når der er tale om lektiehjælp og faglig fordybelse ligger timerne i de sidste lektioner. Den øvrige UU er placeret i forbindelse med projektdag samt konkrete UUtimer. Udskoling: Den understøttende undervisning er i øjeblikket placeret på forskellige tidspunkter på dagen. Dog er lektiehjælp og fagligfordybelse placeret som yderlektioner i slutningen af dagen. Indskoling: Lektiehjælp og faglig fordybelse ligger i sidste lektioner på dagen. USU er placeret forskellige steder i skemaet. Mellemtrin: Lektiehjælp og faglig fordybelse ligger i første eller sidste lektioner på dagen. USU er placeret forskellige steder i skemaet. Udskoling: Lektiehjælp og faglig fordybelse ligger i første lektion hver dag. USU er placeret forskellige steder i skemaet. På Fjerritslev har vi valgt, at den understøttende undervisning skal understøtte det arbejde, der i forvejen har været gjort på skolen omkring det fleksible læringsrum i indskolingen og de tonede klasser i udskolingen. På hele skolen er der planlagt med faglig fordybelse, der varetages af dansk- og matematiklærerne og i udskolingen endvidere af sproglærerne. I indskolingen og
5 center Jetsmark Skovsgård Tranum mellemtrinnet ligger disse timer som en afslutning på skoledagen i udskolingen ligger de som en start og en forberedelse på skoledagen. Indskoling: Morgenbånd samt blandet placering Mellemtrin: Morgenbånd samt blandet placering Udskoling: Linjeundervisning Indskoling: formiddag Mellemtrin: formiddag og eftermiddag Udskoling: formiddag Eksempler på understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse på mellemtrinet og i overbygningen er i høj grad skemalagt som 1. lektion hver dag. Det giver eleverne en god mulighed for at forberede sig på dagens skema, herunder fremlæggelser der skal finpudses, få lektier der skal færdiggøres og afleveringer eleven kan få hjælp til. I indskolingen bruges lektiehjælp og faglig fordybelse til, at den enkelte elev kan færdiggøre arbejder fra dagens lektioner, samt få rum for og støtte til faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse læses i meget høj grad af klassernes egne lærere, således der er mulighed for at få støtte og vejledning. I indskolingen og i mellemtrinet arbejdes den med sociale kompetencer og trivsel. Dette sker i praksis med udgangspunkt i materialet Fri for mobning, som anvendes systematisk, ligesom der arbejdes med særligt tilrettelagte forløb for enkelte klasser. Arbejdet med sociale kompetencer og trivsel understøttes af skolens trivselsmedarbejdere. Motion og bevægelse forventes integreret i alle skolens fag, hvorfor det ikke fylder ret meget i den understøttende undervisning. Motion og bevægelse skal naturligvis også ses i sammenhæng med arbejdet med sociale kompetencer og trivsel. Der skal i dansk i 1. klasse arbejdes med Dyrene i Hakkebakkeskoven. I den understøttende undervisning høres der sange fra historien, og der bages peberkager. Der arbejdes med de forskellige dyr, der indgår i historien der hentes udstoppede dyr i biologi. Børnene går sammen med pædagog og lærer ud til vores skurvogn i Kollerup Plantage og leger bl.a. gemmeleg i skoven. Under og efter forløbet arbejder pædagogen i den understøttende undervisning sammen med eleverne om at udarbejde materiale til elevernes portefoliomappe.
6 I udskolingen anvendes den understøttende undervisning til toningstimer. Det vil sige, at undervisningen i disse timer omhandler det særlige tema/toning, som klassen arbejder med. På center Jetsmark anvendes den understøttende undervisning i udskolingen til undervisning i sport i forbindelse med deres elitesportklasser. Ugentlig projektdag, hvor UU indgår som en del af dagen. På projektdagen er det muligt at tage på ture ud af huset (den åbne skole) samt arbejde med særligt tilrettelagte forløb for udvalgte elever. Når der kun står UU på skemaet, arbejdes der bl.a. med de timeløse fag som job og uddannelse, færdselslære, seksualundervisning og trivsel. Lektiehjælp og fagligfordybelse fylder meget i vores understøttende undervisning. Eleverne har mulighed for lektiehjælp og faglig sparring med faglærere, som underviser på årgangen. Vi har også oprettet små faglige fordybelseshold, hvis eleverne har efterspurgt specifikke emner eller repetitionskurser. I lektiehjælp og faglig fordybelse har eleverne og lærere mulighed for en uddybende dialog og feedback omkring aktuelle faglige eller sociale udfordringer/arbejdsopgaver. Træning og faglig fordybelse fylder meget i vores understøttende undervisning. Vi har to ugentlige lektioner i faget Tværfaglig læsning og skrivning, hvor eleverne arbejder med faglig læsning inden for forskellige fagrækker. I tværfaglig læsning og skrivning tilbyder vores læsevejleder også kurser for klasserne, kollegial sparring eller individuelle undervisningsforløb for elever med specifikke behov/udfordringer. Motion og bevægelse foregår løbende i undervisningen, og vi udfordrer hele tiden os selv på, at vi bliver endnu bedre til at bevægelse indgår som en naturlig del i faglige- og sociale læringsmål. Motion og bevægelse indgår også i vores profilfag, hvor vores forskellige idrætslinjer er meget populære hos eleverne. I indskolingen, ligger der et fast emnebånd. Disse timer læses fortrinsvis af pædagoger, men der er også lærere med. De bruges til træning, projekter/emneforløb, social træning mm. Det skifter hen over året. På mellemtrinnet har vi forlænget en lektion hver dag med et kvarter, fortrinsvis dansk og matematik. Det betyder, at de så kan pulje nogle timer til samlede forløb, som fx det er sket i forbindelse med trivselsarbejde, uge 6 mm., men ellers har det givet lidt mere tid til træning og bevægelse i faget. Det første år havde vi et USU bånd, hver dag var der afsat en halv time, der var så et tema fx udelege, trivsel, sundhed, læsebånd mm.
Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereFarstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereForældreposten marts 2014
Forældreposten marts 2014 Skolereformen Reserver allerede nu tirsdag den 3. juni klokken 17 18.30. Her inviterer skolen alle forældre til information om de ændringer, der sker for jeres børn i det kommende
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereLektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen
1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereStatusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereFåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.
Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereEn Bindestreg - Juni 2014
Skægkærskolen Sindingvej 15, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 26 00 / E-mail: cbv@silkeborg.dk En Bindestreg - Juni 2014 Særudgave i anledning af Skolereformen. Kære forældre. Denne udgave af Bindestregen
Læs mereIndhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst
Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereSkelgårdsskolens læseplan
Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKøreplan for skoleåret 2011 / 2012
Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune
1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Frederiks Skole s SFO Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0. til og 3. klasse Antal børn i SFO en: SFO ens normering: Temaer
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør
Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Læs mereProjekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen
Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereNår I vælger Maria Mikkelsens børnehave
Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave Så kan I regne med, at vi her har nogle klare holdninger, en tydelig pædagogik og klassiske traditioner. Så kan I mærke og se, at her er der voksne tilstede og en
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mereFrisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.
Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereAnsøgning om afkortning af undervisningstiden
Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning
Læs mereVelkommen til Mollerup Mølle Cup 2015 i Skovsgaard
Velkommen til Mollerup Mølle Cup 2015 i Skovsgaard Skovsgaard Boldklub er glade for, at det med deltagernes hjælp, for tredje gang, kan afvikles fodboldcup her i byen. Cuppen afvikles på Skovsgaard Boldklubs
Læs mereOversigt over data, der er medtaget i Kvalitetsrapport 2012
Oversigt over data, der er i en er mere enkel og med færre og lettere gennemskuelige data. Dermed er en del tal ikke i, da de bygger på komplicerede beregninger, der gør tal vanskelige at forstå. Dette
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereUnder 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%
Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereHvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Læs mereStatus på folkeskolereformen i Odense
Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereProfilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt
Udviklingsplan for: Vibeskolen 1. Profilskole - hvorfor? Derfor skal eleverne bevæge sig på vores skole: På Vibeskolen er vi opmærksomme på den gavnlige effekt forskerne påviser motion har på humøret,
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereTilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Frederikshøj 30.09.2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Frederikshøj 30.09.2015 Lovgrundlag for tilsyn 02-10-2015 Sagsnr. 2015-0019449
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereNY ORGANISATION PÅ FANØ SKOLE MED GRUPPE-INTERVIEW. 6.JANUAR 2016
NY ORGANISATION PÅ FANØ SKOLE MED GRUPPE-INTERVIEW. 6.JANUAR 2016 1 NY ORGANISATION PÅ FANØ SKOLE. FORDI VI ER OPTAGET AF AT SKABE LÆRING OG TRIVSEL FOR DET ENKELTE BARN. VI SKAL GØRE EN GOD SKOLE BEDRE
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereVELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.
VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde
Læs mere2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.
Sådan gik det til fælles forældremøde den 26. oktober! I alt ca. 100 forældre og medarbejdere mødte frem for at drøfte resultatet af den store forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemførtes i august
Læs mereKom til digitale inspirationsdage
Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.
Læs mereHERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk
Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 HERNINGSHOLMSKOLEN WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014 PROGRAM 16:00 VELKOMST/INTRO 16:20 ØVELSE 1, A&B
Læs mereInspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter
Læs mereOversigt over sene skoledage i Ringkøbing-Skjern Kommune
Oversigt over sene skoledage i Ringkøbing-Skjern Kommune Følgende fremgår i hyrdebrevet fra Ministeret af 26. august 2015: Undervisningen foregår normalt inden for tidsrummet 08.00 16.00. Intentionen fra
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs mere