Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
|
|
|
- Karen Bech
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: Den Sociale Kapitalfond Management
2 Hovedkonklusioner I 214 fik unge med ufaglærte forældre et karaktersnit på 5,3 ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, mens unge med mindst en forælder med en lang videregående uddannelse (LVU) fik et snit på 8,3. Afstanden i karaktersnit mellem børn med henholdsvis ufaglærte forældre og forældre med LVU har ligget stabilt på ca. 3 karakterpoints (på 7-punkts karakterskalaen) siden 22. Andelen af unge med ufaglærte forældre, der opnåede mindst 4 i henholdsvis dansk og matematik ved grundskolens afslutning, har ligeledes ligget stabilt på ca. 5 pct. For unge med forældre med LVU har den tilsvarende andel ligget på ca. 9 pct. Side 2 af 7
3 Baggrund Børn og unge skal have mulighed for at realisere deres potentiale - uanset deres sociale baggrund det er en forudsætning for, at vi som samfund udnytter vores fælles ressourcer bedst muligt. Det er samtidig en del af de nationale mål, som er opstillet for folkeskolen. Men børn og unges præstationer i det danske uddannelsessystem er tæt forbundet forældrenes uddannelsesniveau og sociale baggrund. Fx var ca. 65 pct. af alle årige med ufaglærte forældre i gang med eller havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse i 213 mod ca. 9 pct. for tilsvarende unge med mindst forælder med en lang videregående uddannelse (LVU). 1 Sammenhæng mellem grundskolekarakterer og forældres uddannelsesniveau Ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, herfra kaldet grundskolens afslutning, var der en klar sammenhæng mellem de unges forældres uddannelsesniveau og karaktersnittet for de unge, jf. Figur 1. Unge med ufaglærte forældre havde således et karaktersnit på ca. 5,3, mens børn med mindst forælder med en LVU fik et snit på 8,3. 2 Figur 1: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver opdelt efter forældrenes højeste uddannelsesniveau, Ufaglært Faglært K-/ MVU LVU Forældres uddannelsesniveau Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer kun de elever, der har registreret en karakter ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Ordenskarakterer er ikke medtaget. Niveauforskellene i de unges resultater har samtidig været nogenlunde stabile siden 22, jf. Figur 2. Siden indførelsen af 7-punkt karakterskalaen har forskellen i karaktersnit mellem unge med ufaglærte forældre og unge med mindst en forælder med LVU ligget konstant på ca. 3 karakterpoints. 1 Jf. Jakobsen og Weissert (214): Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet. 2 Det skal understreges, at disse sammenhænge ikke nødvendigvis er kausale, men mere afspejler påvirkningen af underliggende faktorer, der er sammenhængende med forældrenes uddannelsesniveau. Den positive sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og eksamensresultaterne er derved et udtryk for, at uddannelsesniveauet siger noget om forældrenes samlede ressourcer, og det er dette, der kommer til udtryk her. Side 3 af 7
4 Figur 2: Karaktergennemsnit fra grundskolens 9. kl afgangsprøver opdelt efter forældrenes højeste uddannelsesniveau, ,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 LVU Faglært K-/ MVU Ufaglært Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer kun de elever, der har registreret en karakter ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Karakterer fra 27 og før er omregnet til 7 punkts karakterskala. Ordenskarakterer er ikke medtaget. Således har andelen af unge, der har opnået et karaktersnit på mindst 4 i henholdsvis dansk og matematik, ligeledes ligget stabilt siden 22, jf. Figur 3. Omkring halvdelen af unge med ufaglærte forældre har siden 22 opnået et snit på mindst 4, mens den tilsvarende andel for unge med forældre med LVU har ligget på omkring 9 pct. 3 3 Denne tendens afspejler både den manglende udvikling i at få løftet karaktersnittet blandt børn med ufaglærte forældre, men også at andelen af unge med ufaglærte forælder, der rent faktisk får registreret et resultat ved alle eksamener i dansk og matematik, har været svagt faldende de seneste år fra et niveau omkring 92 pct. frem til 28 til ca. 88 pct. i 214. Dette er dog inklusiv børn fra specialklasser. Hvis der udelukkende ses på børn fra normalklasser, har andelen været relativ stabil på ca. 96 pct. (se desuden bilag). Andelene, der har opnået mindst 4 i dansk og matematik, er uændret. Side 4 af 7
5 Figur 3: Andelen af unge, der har opnået et snit på mindst 4 i henholdsvis dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver opdelt efter forældrenes højeste uddannelsesniveau, Ufaglærte forældre K-/ MVU Faglært LVU Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer alle elever fra den pågældende årgang. Karakterer fra 27 og før er omregnet til den nye 7 punkts karakterskala. Ordenskarakterer er ikke medtaget. For de unge med ufaglærte forældre, der afsluttede grundskolen i perioden 23-28, og samtidig havde et karaktersnit, der placerede dem blandt de 2 pct. dårligste for deres årgang (altså den nederste kvintil i karakterfordelingen), havde knap 45 pct. hverken afsluttet eller var i gang med en ungdomsuddannelse fem år efter grundskolens afslutning, jf. Figur 4. For de unge med ufaglærte forældre, der var placeret med et karaktersnit blandt de 2 pct. højeste, altså øverste kvintil, lå den tilsvarende andel på 7,5 pct. Unge med ufaglærte forældre har samtidig en højere risiko for at ikke at opnå videre uddannelse sammenlignet med unge med mindst en forælder med LVU, der opnåede et tilsvarende karaktersnit. Fx havde knap 45 pct. af unge med ufaglærte forældre med et karaktersnit blandt de 2 pct. laveste som nævnt hverken afsluttet eller var i gang med en ungdomsuddannelse fem år efter grundskolen, mod 35 pct. af unge med tilsvarende karaktersnit men med forældre med LVU. Side 5 af 7
6 Figur 4: Andel af unge, der hverken har fuldført eller er i gang med en ungdoms-/erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter grundskolen fordelt efter forældres uddannelsesniveau og karaktersnit, Ufaglært LVU Nederste kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil Øverste kvintil Karaktergennemsnit Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer kun de elever, der har registreret en karakter ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Karakterer fra 27 og før er omregnet til 7 punkts karakterskala. Ordenskarakterer er ikke medtaget. De unges placering ift. karaktersnit er baseret på hele årgangen. Side 6 af 7
7 Bilag Figur 5: Andel af unge, der ikke har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk og matematik ved grundskolens afslutning fordelt efter forældres uddannelsesniveau og karaktersnit, Alle børn 8 Ekskl. specialklasser Ufaglærte Faglært K-/ MVU LVU Forældres uddannelsesniveau Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Ordenskarakterer er ikke medtaget. Side 7 af 7
Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Analyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Analyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Trivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Analyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED
NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale
Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015
Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
En prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Lave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Stigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 [email protected] Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Yngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Piger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Fagforeninger mister fortsat medlemmer
1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der
Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Etnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Det almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
