Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Transkript

1 Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort sammenligning af - uddannelsesniveauet i med de øvrige regioner og hele landet (kapitel 1) - uddannelsesniveauet i de enkelte kommuner (kapitel 2) Det er valgt i notatet at afgrænse til de 2-64 årige personer, fordi disse er de mest relevante set i en arbejdsmarkedssammenhæng. Der ses endvidere på flg. grupper, der afspejler tilknytningen til arbejdsmarkedet: I arbejdsstyrken - beskæftigede - arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken - under uddannelse - udenfor arbejdsmarkedet i øvrigt Der ses ikke på evt. køns- og aldersforskelle. Det er hensigten i en udbygget version af notatet at se mere detaljeret på situationen dels i de enkelte kommuner i regionen og dels udviklingen over tid. 1. Sammenligning af regionerne 1.1. De 2-64 årige Det generelle billede er, at der i er relativt mange med en erhvervsuddannelse (%) eller ingen uddannelse ud over grundskolen (29%), og der er relativt få med kun en gymnasial uddannelse (7%) og en lang videregående uddannelse, LVU (4%), jvf. fig. 1. ligger derfor relativt lavt med hensyn til uddannelsesniveau, idet kun synes at ligge lavere Arbejdsstyrken (2-64 årige) Set i et arbejdsmarkedsperspektiv er det især de personer, som indgår i arbejdsstyrken, dvs. de beskæftigede og de arbejdsløse, der er interessante. Vi finder her for det første det samme mønster som i hele gruppen af 2-64 årige, dvs. generelt lavere uddannelsesniveau i end de øvrige regioner - bortset fra, jvf. fig. 2. 1

2 For det andet ser vi, at uddannelsesniveauet er markant højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af 2-64 årige. I har 72% af arbejdsstyrken en erhvervsuddannelse mod 64% i hele gruppen af 2-64 årige. Fig. 1. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne. Alle 2-64 årige 5 2 Fig. 2. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne årige i arbejdsstyrken 5 2 2

3 I arbejdsstyrken indgår både de beskæftigede og de arbejdsløse. Ser vi på hver af disse to grupper, finder vi igen samme billede, når vi sammenligner regionerne, jvf. fig. 3-4, dvs. relativt lavt uddannelsesniveau i. Dette forhold har derfor ikke noget at gøre med en evt. forskellig beskæftigelsesgrad i regionerne. Vi bemærker her, at blandt de beskæftigede er der relativt flere med alle former for en erhvervskompetencegivende uddannelse (73% i ) end blandt de arbejdsløse (56% i ). Den umiddelbare arbejdskraftreserve er der for væsentligt dårligere uddannet end de beskæftigede. Fig. 3. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne årige beskæftigede 5 2 Fig. 4. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne årige arbejdsløse 5 2 3

4 1.3. Udenfor arbejdsmarkedet (2-64 årige) At uddannelsesniveauet er højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af 2-64 årige skyldes naturligvis et særlig lavt uddannelsesniveau hos de 2-64 årige uden for arbejdsmarkedet. Ser vi bort fra de uddannelsessøgende, ligger fortsat lavt sammenlignet med de øvrige regioner - bortset fra, jvf. fig. 5. Og kun 42% har en erhvervskompetencegivende uddannelse i sammenlignet med de 56% blandt de arbejdsløse og 73% blandt de beskæftigede. Fig. 5. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende Konklusion Uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer udenfor arbejdsstyrken ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt. Der er ingen grund til at forvente, at det kan skyldes en anderledes køns- og aldersmæssig sammensætningen, men det kan naturligvis let undersøges. Det kan imidlertid hænge sammen med en anden erhvervsstruktur, men tidligere undersøgelser på Fyn har vist, at dette ikke kan forklare forskellen. I det videre arbejde kan dette dog også undersøges for hele regionen. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. 4

5 2. Sammenligning af kommunerne mht. arbejdsstyrken (2-64 årige) Det er her kun valgt at illustrere forskellene mht. andelen, der har en - videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse (studie- og erhvervskompetencegivende) - en erhvervskompetencegivende uddannelse (ovennævnte excl. studiekompetencegivende ungdomsuddannelse) - en videregående uddannelse 2.1. Ungdoms- eller videregående uddannelse Det er en national målsætning, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 215. Sammenligner vi det med andelen, der har mindst en ungdomsuddannelse i arbejdsstyrken i 26, ser vi, at der kun er 77% med en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, jvf. tabel 1. Til sammenligning er andelen for hele landet 79% Andelen varierer fra 78,3% på Fyn over Trekantområdet (77,3%) og Sønderjylland (76,3%) til Sydvestjylland (75,4%). Tabel 1. Uddannelsesniveauet i kommunerne i, årige i arbejdsstyrken Grundskole Gymn. Erhv. KVU MVU LVU I alt udd. udd. - - abs. Assens 25,2 3,8 46,8 5,8 14,6 3,7 184 Faaborg-Midtfyn 22,3 4,5 48, 5,9 15,4 3,8 223 Kerteminde 24,2 3,8 47,9 4,9 15,4 3,9 57 Langeland 29,8 3,2 49,3 3,6 11,9 2, Middelfart 22,3 4,4 46,3 5,8 16,8 4, Nordfyn 26, 3,9 49, 5,5 12,5 3, Nyborg 24,5 4,5 46,4 6, 15, 3, Odense 19,4 6,6 39,7 6,3 19,7 8, Svendborg 18,6 5,7 43,9 5,7 21,8 4, Ærø 21,2 4, 49,8 4,1 17,6 3,4 26 Billund 27,9 5,5 47,5 5,5 11, 2, Esbjerg 22,6 5, 45, 5,6 18,1 3,9 49 Fanø 14,4 4,8 37,8 5,9 31,2 5, Varde 25,6 4,5 48,4 5,3 13,3 2, Vejen 27, 4,2 48,7 5,6 11,8 2, Fredericia 25,2 5,3 45,1 5,6 15, 3, Kolding 21,8 5,6 44,2 6,8 16,4 5, Vejle 22,2 6, 41,9 6,5 18,1 5, Haderslev 24,3 4,9 46,2 4,9 15,7 4, Sønderborg 21,4 4,9 45,6 6,6 16,8 4, Tønder 26,3 4,4 49,3 5, 12,1 2, Aabenraa 24,3 4,3 49,3 4,9 13,7 3, Fyn 21,7 5,3 44,2 5,9 17,5 5, Syd-vestjylland 24,5 4,8 46,6 5,5 15,3 3,3 77 Trekantområdet 22,7 5,7 43,4 6,4 16,9 4, Sønderjylland 23,7 4,7 47,3 5,5 14,9 3, ,9 5,1 45,1 5,8 16,4 4,

6 Mellem kommunerne er variationen naturligvis noget større, jvf. fig. 6. Især i de vestjyske kommuner, excl. Esbjerg og Fanø er andelen lav Erhvervskompetencegivende uddannelse De gymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og ser vi derfor bort fra dem, har 72,% en erhvervskompetencegivende uddannelse - spændende fra 73,% på Fyn til 7,7% i Sønderjylland, jvf. tabel 1. På landsplan er andelen 72,3%. Mønsteret på kommunalt plan minder en del om mønsteret med de gymnasiale uddannelser, jvf. fig. 7. Forskellene opstår, fordi andelen, der udelukkede har en gymnasial uddannelse varierer fra 3,2% til 6,6% Videregående uddannelse Den nationale målsætning er, at 5% af en årgang skal have en videregående uddannelse. I arbejdsstyrken, som er mere veluddannet end den øvrige del af befolkningen, er andelen med en videregående uddannelse i 26 kun på 26,9%. På landsplan er andelen,5% Her er markant forskel mellem på den ene side Fyn (28,9%) og Trekantområdet (28,2%) og på den anden side Sønderjylland (24,3%) og Syd-vestjylland (24,1%). Der er dog store variationer inden for disse områder, jvf. fig. 8. Den største andel finder vi således på Fanø og de store bykommuner Odense, Svendborg og Kolding. Ser vi udelukkende på de lange videregående uddannelser, har blot 4,6% af arbejdsstyrken i Region Syddanmark en sådan. På landsplan gælder det 8,%, dvs. i retning af det dobbelte. Ser vi på de enkelte kommuner ligger kun Odense (8,2%) over landsgennemsnittet. Fanø Kommune har den næsthøjeste andel i, og den er kun på 5,9% dvs. bortset fra Odense Kommune ligger kommunerne i langt under landsgennemsnittet Konklusion Der er stor variation i uddannelsessammensætningen i de enkelte kommuner, hvilket til dels skyldes en forskellig erhvervsstruktur 1. Specielt vedr. de lange videregående uddannelser ligger alle kommunerne - bortset fra Odense - relativt lavt. I arbejdsstyrken er uddannelsesniveauet langt fra det ønskede for de kommende generationer. Der er derfor grund til at beskæftige sig med opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke. 1 Denne sammenhæng er tidligere påvist på Fyn og antages også at gælde for den øvrige del af regionen. 6

7 7

8 8

9 9