Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
|
|
- Frederikke Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet: Spisegrisen, alternative racer er der produceret slagtesvin med Iberisk sortfodssvin og Mangalitza krydset med hhv. Duroc- og Landrace- Yorkshire- søer for at undersøge, om dette ville give kød med ekstra høj spisekvalitet og dermed være relevant for en nicheproduktion. Hidtil er der lavet sensorisk analyse af koteletter og ribbenssteg. Ønsker man at kunne afsætte hele slagtekroppen til en høj pris, er det dog nødvendigt også at kunne lave andre produkter med høj kvalitet. Da fedtindholdet i slagtekroppen er højt, og der er mulighed for genetisk betinget forskel i fedtsyresammensætningen, vil spegepølser være et interessant kødprodukt at undersøge. Der tages udgangspunkt i en sydeuropæisk inspireret spegepølse, da den blandt nogle forbrugere går for at være mere eksklusiv end den traditionelle danske salami. Formål Formålet med dette forsøg var derfor at undersøge spegepølser, som var produceret af fem forskellige krydsninger: DLY, MLY, ILY, MD og ID. For hver krydsning blev der produceret spegepølser med hhv. lavt og højt fedtindhold. Der blev gennemført en sensorisk profilanalyse af de ti produkter med fire gentagelser. Produkterne blev tillige analyseret for fedt, vand, protein og saltindhold. Svind under tørring samt ph blev tillige registreret under processen. Resultater og konklusion Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. De magre spegepølser blev generelt bedømt til at have en mere rød farve, færre fedtklumper samt en mørkere kant end de fede spegepølser. Mht. smags- og konsistensegenskaber, så havde de magre spegepølser mere spegepølsesmag, røgsmag, salt smag, bitter smag, mindre fedtet smag samt mindre fedtet mundfornemmelse end de fede spegepølser. En overordnet vurdering af krydsningerne viste, at det især var ID, der adskilte sig fra de øvrige. Den så mest fed ud, dvs. med flest synlige fedtklumper og havde mindst røget smag samt mest fedtet smag og fedtet mundfornemmelse af dem alle. Dette var i overensstemmelse med, at ID krydsningen også havde det højeste analyserede fedtindhold. Tørresvindet var tillige lavest i ID. 1
2 Forskellene i spegepølsernes spisekvalitet mellem krydsninger var således lille uanset fedtindhold. Produktion af et gourmetprodukt vil primært være et valg af recept, da råvarevariationen ikke har betydning for spisekvaliteten. Baggrund og formål I projektet: Spisegrisen, alternative racer er der produceret slagtesvin med Iberisk sortfodssvin og Mangalitza krydset med hhv. Duroc- og Landrace- Yorkshire- søer for at undersøge, om dette ville give kød med ekstra høj spisekvalitet og dermed være relevant for en nicheproduktion. Hidtil er der lavet sensorisk analyse af koteletter og ribbenssteg. Ønsker man at kunne afsætte hele slagtekroppen til en høj pris, er det dog nødvendigt også at kunne lave andre produkter med høj kvalitet. Da fedtindholdet i slagtekroppen er højt, og der er mulighed for genetisk betinget forskel i fedtsyresammensætningen, vil spegepølser være et interessant kødprodukt at undersøge. Der tages udgangspunkt i en sydeuropæisk inspireret spegepølse, da den blandt nogle forbrugere går for at være mere eksklusiv end den traditionelle danske salami. Formålet med dette forsøg var derfor at undersøge spisekvaliteten af spegepølser, som var produceret af fem forskellige krydsninger, og af hver krydsning blev der produceret spegepølser med hhv. lavt og højt fedtindhold. Forsøgsdesign I forsøget indgik fem forskellige krydsninger: D-LY: Duroc x Landrace-Yorkshire (kontrol) MLY: Mangalitza x Landrace-Yorkshire ILY: Iberisk sortfodssvin x Landrace-Yorkshire MD: Mangalitza x Duroc ID: Iberisk sortfodssvin x Duroc For hver krydsning blev der produceret to typer af spegepølse, hhv. en fed med normalt fedtindhold og en mager med lavt fedtindhold. Kødmateriale Af hver krydsning blev udtaget bov uden kile, skank samt rygspæk og bovsnitte. Fremstilling af spegepølser Spegepølserne blev fremstillet på batchniveau, dvs. at alle dyr fra samme krydsningskombination blev blandet. Forberedelse af råvarer Råvarerne blev tøet natten over ved 5 C og skåret i håndstore stykker, afvejet i forhold til recept og frosset igen. 2
3 Recepter For hver krydsning blev fremstillet en fed og en mager spegepølse: M (mager) F (fed) % Kg % Kg Bov 94,74 12,316 71,74 9,326 Spæk 2,00 0,260 25,00 3,25 Vakuumsalt 0,83 0,108 0,83 0,108 Nitritsalt 1,67 0,217 1,67 0,217 F-SC-111 0,03 0,004 0,03 0,004 Dextrose 0,70 0,091 0,70 0,091 Na.ascorbat 0,03 0,004 0,03 0,004 Total Procedure ved kørsel 1. Starterkulturen blev opslæmmet i 10 ml lunkent vand 2. Udbenede bove, starterkultur og dextrose blev tilsat hurtighakkeren og kørte 5 omgange ved lav kniv- og skålhastighed. Derefter 10 omgange ved høj kniv- og skålhastighed. 3. Nedskrabning 4. Spæk, salt og natriumascorbat blev tilsat hurtighakkeren og kørte 5 omgange ved lav kniv- og skålhastighed 5. Nedskrabning 6. Herefter 10 omgange ved høj kniv- og skålhastighed Farsen blev fyldt i 60 mm fibertarm med ca. 600 g (580 cm 3 ), således at der blev ca. 20 pølser pr. serie, og disse blev placeret under hinanden i røgovne. Registrering og analyser Vægtregistrering og kemiske analyser blev lavet på pølser i øverste række i røgovnen. Tørring og røgning Pølserne blev røget 2 x ½ time. Der blev fermenteret ved 24 C, og temperaturen sænket gradvis til 16 C, således at det daglige tørresvind var 1-1,5 % pr. døgn, indtil det ønskede tørresvind var ca. 30 %. Undervejs blev målt ph og tørresvind. Spegepølserne blev færdige på forskellige dage afhængig af, hvor hurtigt de tørrede. Når de var færdigtørret, blev de vakuumpakket, og processerne blev derved stoppet. 3
4 Snitflade af spegepølserne Kemiske analyser To pølser fra hvert batch blev analyseret for protein (Kjeldahl), fedt (sortex), vand, salt (NaCl titrering) samt ph med akkrediterede metoder på DMRI. Sensorisk analyse Spegepølserne blev sliced i det sensoriske laboratorium. Tykkelsen blev fastlagt til 2,5 mm. Der blev serveret 2 skiver pr. dommer, tempereret til C i en plastik petriskål med låg. Prøve klar til servering Der blev anvendt et trænet panel på otte dommere. Alle var kvinder i alderen fra 51 til 69 år og med ½ til 21 års erfaring. Forud for bedømmelserne blev der gennemført to sessioner med træning. I den første session blev der fastlagt og afprøvet et ordsæt af sensoriske egenskaber med udgangspunkt i en tidligere profil af spegepølser. I den anden session blev der gennemført en bedømmelse af fire hold med tre gentagelser. Dommerne havde svært ved at forholde sig til egenskaben spegepølselugt/-smag. Som følge heraf blev det besluttet at tage udgangspunkt i, at den magre spegepølse (DLY) skulle være reference. Denne prøve blev derfor som udgangspunkt placeret midt på bedømmelsesskalaen, og de øvrige spegepølser skulle så bedømmes i forhold til denne prøve for denne egenskab. 4
5 I selve profilanalysen blev der gennemført fire gentagelser pr. hold fordelt over tre sessioner (bedømmelsesdage). Før bedømmelserne fik dommerne serveret referencespegepølsen som opvarmningsprøve. Statistik, sensorik Y = µ + krydsning + fedt + krydsning*fedt + NJ + NJ*KRYDSNING + NJ*FEDT + ε Hvor krydsning = DLY, ID, ILY, MD og MLY Fedt = mager og fed NJ = dommer (1..8) Effekter skrevet med store bogstaver var tilfældige. Desuden blev der lavet en PCA-analyse i Panel performance programmet PanelCheck, data blev ikke standardiseret. Statistik, øvrige analyser m.m. Y = µ + krydsning + fedt + krydsning*fedt + ε Hvor krydsning = DLY, ID, ILY, MD og MLY Fedt = mager og fed Resultater - sensorik PCA-analysen i figur 1 viste en tydelig adskillelse af spegepølserne i forhold til fedtindhold (magre og fede). PC1 forklarede hele 98 % af variationen. De magre spegepølser var karakteriseret ved rød farve, mørk kant, spegepølselugt/-smag samt røget lugt/smag, hvorimod de fede spegepølser blev karakteriseret ved fedtet smag og fedtet mundfornemmelse samt synlige fedtklumper. Figur 1. Biplot (ikke standardiserede data). Endelserne _M og _F betyder hhv. mager og fed 5
6 Resultater, LUGT Der fandtes en signifikant vekselvirkning (P = 0,02) mellem krydsning og fedtindhold for spegepølse- og røglugt (figur 2 og 3). De magre spegepølser havde den højeste intensitet for begge egenskaber. I de fede spegepølser var intensiteten af hhv. spegepølselugt og røglugt på samme niveau for alle krydsningerne, hvorimod røglugt varierede mere mellem krydsninger i de magre spegepølser. Her havde ID og MD mindst røglugt. ILY havde mest spegepølselugt og røglugt. Figur 2. Spegepølselugt for hver krydsning pr. fedtniveau Figur 3. Røglugt for hver krydsning pr. fedtniveau Resultater, SMAG Der fandtes ingen vekselvirkninger mellem fedtindhold og krydsninger. Resultaterne viste en signifikant forskel mellem krydsninger i røget, salt og bitter smag. ID havde signifikant mindre røgsmag end de øvrige krydsninger. For bitter smag fandtes, at MD havde signifikant mindre bitter smag end de øvrige. MD og ID havde signifikant lavere saltsmag end ILY (tabel 1). De magre spegepølser havde signifikant højest intensitet af spegepølsesmag, røget smag, saltsmag og bitter smag men mindre fedtet smag end de fede spegepølser (tabel 1). Tabel 1: Bedømmelse af smag (gennemsnit af 8 dommere og 4 gentagelser) Sensorisk egenskab Fedtindhold Krydsning Signifikans M F Std. err. DLY ID ILY MD MLY Std. err. Fedt (F) Krydsning (K) Spegepølse 7,1 a 4,6 b 0,31 5,7 5,5 6,1 5,9 5,9 0,25 0,0006 0,0799 Røget 8,5 a 5,1 b 0,48 7,2 a 6,1 b 7,2 a 6,9 a 6,8 a 0,40 0,0011 0,0011 Salt 7,9 a 7,3 b 0,69 7,7 ab 7,4 bc 8,0 a 7,2 c 7,8 ab 0,70 0,0100 0,0072 Fedtet 2,9 b 9,8 a 0,46 6,2 6,8 6,2 6,2 6,3 0,37 <0,0001 0,1309 Bitter 5,4 a 4,4 b 1,0 5,2 a 4,9 a 5,0 a 4,3 b 5,1 a 1,01 0,0338 0,0054 Tal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige 6
7 Resultater - UDSEENDE Der var en signifikant vekselvirkning mellem krydsning og fedtindhold for egenskaben mørk kant (P = 0,0018). For DLY var der ikke forskel i mørk kant mellem fedtindhold i modsætning til de fire øvrige krydsninger. Effekten af krydsning viste, at DLY var signifikant mindre rød end de øvrige krydsninger. For egenskaben fedtklumper havde ID signifikant flere fedtklumper end de øvrige (tabel 2). De magre spegepølser var signifikant mere røde, havde en mørkere kant og færre fedtklumper end de fede spegepølser (tabel 2). Tabel 2. Bedømmelse af udseende (gns. af 8 dommere og 4 gentagelser) Udseende Fedtindhold Krydsning Fedt (F) Krydsning Sensorisk M F Std. DLY ID ILY MD MLY Std. Fedt (F) Krydsning egenskab err. err. (K) Rød farve 10,3 a 5,5 b 0,62 7,4 c 7,9 b 8,3 a 8,0 ab 7,9 b 0,45 0,0009 0,0002 Fedtklumper 4,2 b 11,0 b 0,40 7,8 b 8,2 a 7,1 d 7,5 bc 7,3 c 0,31 < 0,0001 < 0,0001 Tal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige Resultater - KONSISTENS Der fandtes en signifikant vekselvirkning mellem krydsning og fedtindhold for egenskaben fasthed. De magre spegepølser var generelt mere faste end de fede med undtagelse af krydsningen MD, hvor der ikke var forskel på den magre og fede spegepølse. Krydsningen ID havde en signifikant højere intensitet af fedtet mundfornemmelse end de øvrige krydsninger, hvilket også var i overensstemmelse med, at det analyserede fedtindhold var højest. DLY havde den laveste intensitet af fedtet mundfornemmelse og også det laveste fedtindhold og var ikke forskellig fra ILY og MD. Mht. egenskaben sejhed, så var MD signifikant mindre sej end ID, ILY og MLY (tabel 3). Som ventet havde de fede spegepølser en signifikant højre intensitet af fedtet mundfornemmelse (tabel 3). Tabel 3. Bedømmelse af konsistens (gennemsnit af 8 dommere og 4 gentagelser) Konsistens Fedtindhold Krydsning Signifikans Sensorisk M F Std. DLY ID ILY MD MLY Std. Fedt (F) Krydsning (K) egenskab err err. Fedtet mundfornem melse 3,3 b 10,7 a 0,51 6,7 c 7,5 a 6,9 bc 6,9 bc 7,1 b 0,39 <0,0001 0,0062 Sejhed 4,0 4,2 0,59 4,0 ab 4,3 a 4,4 a 3,6 b 4,2 a 0,60 0,1641 0,0221 Tal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige 7
8 Kemiske analyser Der fandtes en signifikant vekselvirkning mellem krydsning og fedtindhold for analyseret fedt- og vandindhold (figur 4 og 5), idet ID havde et højere fedtindhold og lavere vandindhold end de øvrige krydsninger i de magre spegepølser. Dette var ikke tilsigtet , ,8 43, , ,4 16,7 42 M F ,95 37,85 48,8 53,7 52,65 52,2 32,35 32,65 34,35 33,1 M F DLY ID ILY MD MLY 0 DLY ID ILY MD MLY Figur 4. % fedt for hver krydsning pr. fedtniveau Figur 5. % vand for hver krydsning pr. fedtniveau Mht. proteinindholdet, så havde ID det laveste proteinindhold, som dog ikke var signifikant forskellig fra MLY. DLY havde det højeste niveau, men var dog ikke forskellig fra ILY og MD (figur 6). Saltanalyserne viste ingen forskel hverken mellem krydsning eller mellem fedtindhold (figur 7) , ,55 26,55 26,5 21,35 19,5 20,55 20,95 20,15 DLY ID ILY MD MLY M F 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 3,7 3,6 3,6 3,6 3,7 3,6 3,7 3,6 3,5 3,6 DLY ID ILY MD MLY M F Figur 6. % protein for hver krydsning pr. fedtniveau Figur 7. % NaCl for hver krydsning pr. fedtniveau ph- målinger Resultaterne viste intet fald i ph-værdi over tid mellem krydsningerne. Derimod fandtes en signifikant forskel mellem magre og fede spegepølser efter hhv. 42 og 46 timer (P < 0,05), hvor ph-værdierne var højest for de magre spegepølser for alle krydsninger (figur 8). 8
9 Figur 8. ph-måling (fald) over tid Svindmålinger Der fandtes en signifikant forskel i svind mellem de magre og fede spegepølser over hele tørringsperioden, hvor de magre spegepølser havde det største svind (tabel 4). Derimod fandtes ingen forskel mellem krydsningerne (tabel 4 og figur 9 og 10). Efter en tørretid på 215 timer var der dog en tendens til en forskel mellem krydsninger (P= 0,0968). Den fedeste krydsning, ID, havde således det laveste tørringssvind og DLY det højeste svind (laveste fedtindhold). Tabel 4. Svind (%) under tørring (antal timer) Tørretid Fedtindhold Krydsning Signifikans Lavt (mager) Højt (fed) DLY ID ILY MD MLY Fedt Krydsning 18 timer 4,2 a 3,2 b 4,5 3,4 3,3 3,8 3,4 0,0484 0, timer 5,4 a 3,8 b 5,5 4,2 4,3 4,7 4,3 0,0188 0, timer 8,7 a 6,1 b 8,7 6,9 6,9 7,5 7,1 0,0202 0, timer 9,5 a 6,7 b 9,7 7,4 7,6 8,2 7,7 0,0272 0, timer 18,1 a 14,6 b 18,1 14,0 15,9 16,9 16,8 0,0315 0, timer 18,8 a 15,2 b 18,7 14,6 16,6 17,5 17,4 0,0272 0, timer 20,8 a 17,2 b 20,8 16,3 18,7 19,5 19,7 0,0329 0, timer 21,5 a 17,6 b 21,5 16,9 19,3 20,0 20,2 0,0248 0, timer 23,3 a 19,1 b 23,1 18,8 21,1 21,6 21,5 0,0090 0, timer 24,0 a 19,4 b 23,8 19,3 21,5 22,1 21,9 0,0066 0, timer 26,1 a 20,7 b 25,8 21,2 23,2 23,7 23,4 0,0024 0, timer 26,5 a 21,0 b 26,2 21,3 23,6 24,0 23,7 0,0045 0, timer 28,3 a 22,0 b 27,7 23,0 24,8 25,2 24,8 0,0010 0,0968 9
10 Figur 9. Svindmålinger - magre spegepølser Figur 10. Svindmålinger - fede spegepølser Diskussion og konklusion Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. De magre spegepølser blev generelt bedømt til at have en mere rød farve, færre fedtklumper samt en mørkere kant end de fede spegepølser. Mht. smags- og konsistensegenskaber, så havde de magre spegepølser mere spegepølsesmag, røgsmag, saltsmag, bitter smag, mindre fedtet smag samt mindre fedtet mundfornemmelse end de fede spegepølser. En overordnet vurdering af krydsningerne viste, at det især var ID, der adskilte sig fra de øvrige. Den så mest fed ud, dvs. med flest synlige fedtklumper og havde mindst røget smag samt mest fedtet smag og fedtet mundfornemmelse af dem alle. Dette var i overensstemmelse med, at ID krydsningen også havde det højeste analyserede fedtindhold. Tørresvindet var tillige lavest i ID. Forskellene i spegepølsernes spisekvalitet mellem krydsninger var således lille uanset fedtindhold. Produktion af et gourmetprodukt vil primært være et valg af recept, da råvarevariationen ikke har betydning for spisekvaliteten Deltagere DJF: Ida Straadt og Nina Eggers DMRI: ABF, JSJN, JBAN, MBAR, CB, MDAG, Kemisk lab. 10
Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereblev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.
Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne
Læs mereSammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.
Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereFormålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.
Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mere2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport
Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af spegepølse og wienerpølse Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Lars Kristensen
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projektnr. 2003820 Forbrugertest af nøglehulsmærket spegepølse LNG/MT Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev mærkningsordningen for Nøglehullet opdateret,
Læs mereRapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Læs mereRapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket 13. oktober 2016 Projektnr. 2003820 MTAN/LNG spegepølse til patogenforsøg Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev
Læs mereRapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering
Rapport 9.maj 2008 Proj. nr.: 03486 SF: 47990.1 Spisegrisen: Alternative racer MAs/MT Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk edømmelse og ekspertpanelvurdering Sammendrag Kød fra følgende
Læs mereNøglehulsmærkede spegepølser
Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereForsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereDet var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.
Rapport Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat 6. december 2016 Projektnr. 2003820 LNG/MT Henfald af patogener i spegepølser med lavt salt- og fedtindhold Lise Nersting og Annemarie Gunvig Baggrund
Læs mereRapport. Sensorisk bedømmelse af pølser tilsat planteprotein
Rapport Sensorisk bedømmelse af pølser tilsat planteprotein Margit Dall Aaslyng 12. oktober 13. august 2018 Projekt nr. 2006272-18 MDAG/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereProj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.
20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mere1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe
1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereRapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereKatalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Læs mereRapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon
Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon Et forbrugerstudium i England og Danmark 2. februar 2016 Proj.nr. 2002286 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereRapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England
9. januar 2018 Rapport Proj.nr. 2004282-17 Version 1 MDAG/AGLK/MT Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England Margit Dall Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag
Læs mereRapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader
Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version
Læs mereRapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter
Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre
Læs mereRapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereBetydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter
2. januar 2015 Rapport Proj.nr. 2001474 Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens
Læs mereRapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng
Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereTabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereL 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).
Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs merenyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereInspirerende opskrifter
Inspirerende opskrifter // snack- & røgspegepølser // langtidssaltede produkter INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 Spegeskinkeblanding
Læs mereProj.nr Hangrise i industriel anvendelse
15. december 2016 Rapport Proj.nr. 2004282 Hangrise i industriel anvendelse Version 1 MDAG/AGLK/MT Maskering af ornelugt og -smag i ålerøgede skinker Margit D. Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag
Læs mereTabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version
Læs mereKØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013
15. JANUAR 2013 KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkva lite t Husdyr velfæ rd Sundhed God spisekvalitet Superb and Ma rketa bel Me a t from Efficient a nd Robust Anima
Læs mereRapport. Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer
Rapport 27. november 2017 Proj.nr. 2004282 Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer Ida Simonsen, Annette Granly Koch, Margit Dall Aaslyng Version1 IDAS/AGLK/MDAG/MT Formål
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs mereRapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng
Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration
Læs mereSammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.
Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereErnæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Læs mereRapport 15. december 2017
Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Maskering af ornelugt og -smag i pulled pork Version 1 LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag Det er tidligere vist, at flere krydderier kan
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereTest af paneret og frossen fisk
Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereFilet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g
Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereMælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder
Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet
Læs mereRapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Læs mereRapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm
Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder
Læs mereDu udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse
124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereFormålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.
Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed
Læs mereERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha
ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med
Læs mereStart i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
Læs mereTest rapport: Test af hele kyllinger
Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er
Læs mereBedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Læs mereMØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs mereJust in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01
Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereNOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus
NOTAT Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Telefon: 6223 3000 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Baggrund Ledelsen
Læs mere