Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse nr. 879 om Miljøbeskyttelse, samt dispensation fra NBL 3. Dato I forbindelse med etablering af efterforskningsboring Vendsyssel-1 efter skifergas ved Dybvad ansøges hermed på vegne af TOTAL E&P Denmark om tilladelse til udledning af opsamlet regnvand fra arealer omkring borepladsen, til Ovnstrup Bæk. Da Ovnstrup bæk er et beskyttet vandløb, søges desuden om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3. Baggrund Der etableres en efterforskningsboring efter skifergas på ejendommen Ovnstrupvej 6, Dybvad, beliggende på matrikel nr. 6a, Den mellemste Del, Skæve, tilhørende Kristian Søndergaard Jensen. Formålet er at undersøge om der i undergrunden eksisterer såkaldte skiferlag, samt om disse indeholder naturgas, kaldet skifergas. Placeringen af borepladsen ses på oversigtskortet herunder. Arealet er i dag dyrket. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Ref E Figur 1 Oversigtskort 1/8 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Arbejdet forventes opdelt i tre faser. 1. Etablering af boringen forventes igangsat primo Juli 2014 og forventes at vare ca. 6 mdr. 2. Borefasen forventes igangsat primo januar 2015 og forventes at vare ca. 4 mdr. 3. Hvis der ikke findes gas lukkes boringen ned og området genetableres. Denne periode forventes at vare ca. 4 mdr. Hvis der findes gas, lukkes boringen midlertidigt ned i 1 mdr. Hvis der findes gas vil der komme en ny borefase. Den forventede tidsplan kan ses i figuren herunder. Figur 2 Tidsplan Indretning af borepladsen Borepladsen opdeles i et indre boreområde og et ydre boreområde. Det indre boreområde omfatter det areal, hvor boreriggen og det tilhørende udstyr placeres. Af udstyr kan bl.a. nævnes dieseldrevne generatorer, tanke, tilsætningsstoffer til boremudder og forerør m.v. Det ydre boreområde anvendes til opbevaring af øvrigt udstyr, der skal bruges til borearbejdet. En del af området anvendes til ophold og her placeres containere, der indeholder kontorer, mødelokaler, omklædningsrum, toiletter, kantine osv. Området anvendes også som parkeringsplads for lette køretøjer. Herudover er der et tredje område til bassiner. Indretningen af begge boreområder er vist på figuren herunder. 2/8

3 Figur 3 Indretning af boreplads Afvanding af borepladsen I det efterfølgende dækker betegnelsen det ydre boreområde alle områder på borepladsen, bortset fra det indre boreområde, dvs. det ydre boreområde, opholdsområde og bassinområde, jf. figur 2. På hele borepladsen foretages en afrømning af overjorden, og der udlægges et plant lag af komprimeret grus, et asfaltlag og et kørestabilt lag af belægningssten. Borepladsens underlag vil være mere end 99 % vandtæt. Afvandingssystemet er indrettet således, at regnvandet der falder i hhv. det indre og det ydre boreområde, opsamles i to separate afvandingssystemer. Systemet er skitseret i kloakplanen i bilag 1. Under etablerings- og nedlukningsfasen (fase 1 og 3) ledes vandet fra hele borepladsen til Ovnstrup bæk, se udledningspunkt i bilag 2. Under borefasen (fase 2) køres vandet fra det indre boreområde til bortskaffelse hos godkendt rensningsanlæg, mens vandet fra det ydre boreområde ledes til bækken. Når borefasen afsluttes, rengøres den indre boreplads og bassin i nødvendigt 3/8

4 omfang, således at eventuelt spild fra kemikalier og boremudder samles op inden regnvandet herfra overgår til udledning i bækken. Sanitetsspildevandet opsamles i samletanke og leveres til godkendt renseanlæg. Dieseltanke i det indre boreområde følger EU s regler og udføres med dobbelte vægge som ekstra sikkerhed mod utætheder og spild. Tankene er placeret over et opsamlingsbassin, som kan rumme mere (110 %) end dieseltankenes indhold. Spildevandet der genereres må således forventes at være regnvand fra opholdsarealer, samt vejvand fra kørearealer og parkeringsarealer. Det er vurderet, at der i gennemsnit vil ankomme ca. 10 biler og 3-8 lastbiler til borepladsen pr. dag, se skema herunder. Figur 2 Forventet trafik på borepladsen Det vurderes, at sammensætningen af overfladevandet opsamlet på borepladsens ydre område, samt på borepladsen indre område under etablering og nedlukning er sammenligneligt med en almindeligt belastet separat regnvandsudledning. Vandmængder Det samlede befæstede areal der etableres til boreområderne er ca m 2. Arealet af det ydre boreområde udgør heraf ca m 2 og det indre boreområde ca m 2. Det samlede areal der afvandes til Ovnstrup bæk i de forskellige faser er opsummeret i skemaet herunder. Periode Ydre boreområdråde Indre boreom- Samlet areal der afvandes [m 2 ] Etableringsfase 6 mdr X X Borefase 4 mdr X Evt. nedlukning 1 mdr X X Evt. nedlukning 4 mdr X X Evt. borefase - X Det maksimale areal der afvandes til bækken er således m 2. Den gennemsnitlige mængde af overfladevand er beregnet til 769 m 3 pr må- 4/8

5 ned og 26 m 3 pr dag for begge boreområder, samt 430 m 3 pr måned og 14 m 3 pr dag for det ydre boreområde alene. Beregningerne er baseret på en nedbørsmængde på 738 mm/år. Nedbørsmængden er beregnet vha. Spildevandskomitéens Skrift 30 regneark (3) for et punkt på pladsen (UTM 32 EUREF 89, N = , E = ). Resultatet af beregningen ses herunder: Opsamling og udledning Regnvandet fra det ydre boreområde ledes gennem et 60 m 3 sandfang til et samlebassin med et dimensioneret effektivt stuvningsvolumen (kapacitet mellem vandspejl og udløb) på 206 m 3. Herefter ledes vandet gennem en vandbremse (2,5 l/s, se teknisk info i bilag 3) til en olieudskiller (6 l/s, se teknisk info i bilag 4) og herefter gennem en målebrønd til Ovnstrup bæk. Alle dele af systemet vil være forsynet med afspærringsventiler, som sikrer at systemet kan lukkes enkeltvis. Under etablerings- og nedlukningsfasen ledes regnvandet fra det indre boreområde gennem 50 m 3 sandfang til et samlebassin med et dimensioneret effektivt stuvningsvolumen på 152 m 3. Herefter ledes vandet gennem en vandbremse (2,5 l/s) til en olieudskiller og herefter gennem målebrønden til Ovnstrup bæk. Begge bassiner har udover det effektive stuvningsvolumen et buffervolumen (se Section C i bilag 1) Regnvandssystemet er udstyret med en vandbremse uden overløb og er desuden projekteret således, at i tilfælde af en overløbshændelse vil vandet stuve op. Først i bassiner (inkl. Buffer) og sandfang og herefter på det ydre boreområde, der er forsynet med fald og kantsten hele vejen rundt. Det samlede volumen til opstuvning ved en overløbshændelse er således mere end m 3. Skulle det ske at dette volumen ikke er tilstrækkeligt, vil vandet løbe ud over marken. Bassinerne er dimensioneret ved brug af Spildevandskomitéens Skrift 28 regneark. Ved dimensionering af bassinerne er der brugt en gentagelsesperiode på to år. Den samlede opstuvningskapacitet i systemet (bassiner, buffer sandfang og ydre boreområde), svarer dog til en gentagelsesperiode på mere end 5 år. Herudover er der brugt en årsmiddelnedbør på 700 mm (Skrift 30 var det endnu ikke kommet, da beregningerne blev lavet og derfor blev der brugt en anden årsmiddelnedbør til dimensioneringen i forhold til ved beregningen af vandmængderne, forskellen er dog ikke udslagsgivende), en sikkerhedsfaktor til beskrivelse af usikkerheder, klima m.v. på 1,25, samt en hydrologisk reduktionsfaktor på 1. Forudsætninger for dimensionering af bassinerne, samt udformningen af bassinerne, ses desuden i bilag 5. 5/8

6 Under boreprocessen vil alt vand og eventuelle andre væsker fx borevæske, der falder i det indre boreområde blive kørt til godkendt renseanlæg. Desuden vil begge afspærringsventiler fra det indre boreområde og afspærringsventilen fra borekælderen (se bilag 1) være spærret af, for at forhindre udløb af boremudder eller borevæsker og lignende til Ovnstrup bæk. De forventede stofmængder i det afledte vand kan bedst vurderes ved at sammenligne med typiske koncentrationer i vejvand (2), som er den type spildevand, vandet fra pladsen bedst kan sammenlignes med. I tabellen herunder ses typiske koncentrationer af Total N, Total P, COD, Olie og SS i vejvand ved udløbet fra en vej med lav til moderat belastning. Da trafikken på pladsen er meget sparsom må det dog forventes at koncentrationerne er lavere end angivet i skemaet. Stof Total N Total P COD Olie SS Typisk konc. i vejvand [mg/l] < Forventet stofmængde ydre boreområde [kg/år] < Forventet stofmængde begge områder [kg/år] < Der udtages jævnligt prøver til kontrol af vandkvaliteten, det fulde moniteringsprogram kan ses i bilag 6. BAT Bassinernes funktion er at forsinke vandet således, at de hydrauliske relaterede gener på bækken begrænses. Da indholdet af forurenende stoffer i det afledte vand er lavt, er bassinerne ikke udført som vådbassiner, da der ikke er behov for supplerende rensning. Da arealerne anvendes til ophold og parkering for mindre end 20 biler, samt at det afledte vand kan sammenlignes med en svagt belastet separat regnvandsudledning vurderes det at, det planlagte system til forsinkelse og behandling (olieudskiller og sandfang) af regnvandet kan betragtes som Bedst Tilgængelige Teknik (BAT). TOTAL E&P Denmark afholder alle udgifter i forbindelse med gennemførelse af projektet. I er velkomne til at kontakte undertegnede for spørgsmål eller yderligere oplysninger. 6/8

7 Med venlig hilsen Marie Dehli Rambøll, Århus M [email protected] TOTAL E&P DENMARK B.V. Nyhavn 43, 2 DK-1051 København K Denmark Tel: +(45) Cell: +(45) Kontaktperson I Danmark: Henrik Nicolaisen [email protected] 7/8

8 Bilag 1. Kloakplan 2. Udledningspunkt 3. Vandbremse 4. Olieudskiller 5. CDS beregning 6. Moniteringsprogram Kilder: 1. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ) Spildevandskomiteen, Skrift nr. 28 (regional_cds_ver_3_2.xls) IDA Spildevandskomiteen, 2006 Forfattere: Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen og Peter Steen Mikkelsen 2. Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand, Baggrundsnotatet indgår i projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand, som er udført for Naturstyrelsen af Jes Vollertsen fra Ålborg Universitet i samarbejde med Søren Gabriel og Thomas H. Larsen fra Orbicon samt Inge Faldager fra Rørcenter, Teknologisk. 3. Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter. Spildevandskomiteen, Skrift nr. 30 (RegionalRegnrække_Ver_4_0.xls IDA, Spildevandskomiteen, 2014 Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde, Krüger, og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU 8/8