Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse nr. 879 om Miljøbeskyttelse, samt dispensation fra NBL 3. Dato I forbindelse med etablering af efterforskningsboring Vendsyssel-1 efter skifergas ved Dybvad ansøges hermed på vegne af TOTAL E&P Denmark om tilladelse til udledning af opsamlet regnvand fra arealer omkring borepladsen, til Ovnstrup Bæk. Da Ovnstrup Bæk er et beskyttet vandløb, søges desuden om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3. Baggrund Der etableres en efterforskningsboring efter skifergas på ejendommen Ovnstrupvej 6, Dybvad, beliggende på matrikel nr. 6a, Den mellemste Del, Skæve, tilhørende Kristian Søndergaard Jensen. Formålet er at undersøge, om der i undergrunden eksisterer såkaldte skiferlag, samt om disse indeholder naturgas, kaldet skifergas. Placeringen af borepladsen ses på oversigtskortet herunder. Arealet er i dag dyrket. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Ref E Figur 1 Oversigtskort 1/9 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Arbejdet forventes opdelt i tre faser. 1. Etablering af boringpladsen forventes igangsat primo Juli 2014 og forventes at vare ca. 6 mdr. 2. Borefasen forventes igangsat primo januar 2015 og forventes at vare ca. 4 mdr. 3. Hvis der ikke findes gas lukkes boringen ned og området genetableres. Denne periode forventes at vare ca. 4 mdr. Hvis der findes gas, lukkes boringen midlertidigt ned i 1 mdr. Hvis der findes gas, vil der komme en ny undersøgelsesfase i boringen. Den forventede tidsplan kan ses i figuren herunder. Figur 2 Tidsplan Indretning af borepladsen Borepladsen opdeles i et indre boreområde og et ydre boreområde. Det indre boreområde omfatter det areal, hvor boreriggen og det tilhørende udstyr placeres. Af udstyr kan bl.a. nævnes dieseldrevne generatorer, tanke, tilsætningsstoffer til boremudder og forerør m.v. Det ydre boreområde anvendes til opbevaring af øvrigt udstyr, der skal bruges til borearbejdet. En del af området anvendes til ophold og her placeres containere, der indeholder kontorer, mødelokaler, omklædningsrum, toiletter, kantine osv. Området anvendes også som parkeringsplads for lette køretøjer. Herudover er der et tredje område til bassiner. Indretningen af begge boreområder er vist på figuren herunder. 2/9

3 Figur 3 Indretning af boreplads Afvanding af borepladsen I det efterfølgende dækker betegnelsen det ydre boreområde alle områder på borepladsen, bortset fra det indre boreområde, dvs. det ydre boreområde, opholdsområde og bassinområde, jf. figur 2. På hele borepladsen foretages en afrømning af overjorden, og der udlægges et plant lag af komprimeret grus, et asfaltlag og et kørestabilt lag af belægningssten. Borepladsens underlag vil være mere end 99 % vandtæt. Afvandingssystemet er indrettet således, at regnvandet der falder i hhv. det indre og det ydre boreområde, opsamles i to separate afvandingssystemer. Systemet er skitseret i kloakplanen i bilag 1. Under etablerings- og nedlukningsfasen (fase 1 og 3) ledes vandet fra hele borepladsen til Ovnstrup Bæk, se udledningspunkt i bilag 2. Under borefasen (fase 2) køres vandet fra det indre boreområde til bortskaffelse hos godkendt rensningsanlæg, mens vandet fra det ydre boreområde ledes til bækken. Når borefasen afsluttes, rengøres den indre boreplads og bassin i nødvendigt 3/9

4 omfang, således at eventuelt spild fra kemikalier og boremudder samles op, inden regnvandet herfra overgår til udledning i bækken. Sanitetsspildevandet opsamles i samletanke og leveres til godkendt renseanlæg. Dieseltanke i det indre boreområde følger EU s regler og udføres med dobbelte vægge som ekstra sikkerhed mod utætheder og spild. Tankene er placeret over et opsamlingsbassin, som kan rumme mere (110 %) end dieseltankenes indhold. Spildevandet, der genereres, må således forventes at være regnvand fra opholdsarealer, samt vejvand fra kørearealer og parkeringsarealer. Det er vurderet, at der i gennemsnit vil ankomme ca. 10 biler og 3-8 lastbiler til borepladsen pr. dag, se skema herunder. Figur 2 Forventet trafik på borepladsen Det vurderes, at sammensætningen af overfladevandet opsamlet på borepladsens ydre område, samt på borepladsens indre område under etablering og nedlukning er sammenligneligt med en almindeligt belastet separat regnvandsudledning. Vandmængder Det samlede befæstede areal, der etableres til boreområderne, er ca m 2. Arealet af det ydre boreområde udgør heraf ca m 2 og det indre boreområde ca m 2. Det samlede areal, der afvandes til Ovnstrup Bæk i de forskellige faser, er opsummeret i skemaet herunder. Periode Ydre boreområdråde Indre boreom- Samlet areal der afvandes [m 2 ] Etableringsfase 6 mdr X X Borefase 4 mdr X Evt. nedlukning 1 mdr X X Evt. nedlukning 4 mdr X X Evt. borefase - X Det maksimale areal, der afvandes til bækken, er således m 2. Den gennemsnitlige mængde af overfladevand er beregnet til 769 m 3 pr. må- 4/9

5 ned og 26 m 3 pr. dag for begge boreområder, samt 430 m 3 pr måned og 14 m 3 pr. dag for det ydre boreområde alene. Beregningerne er baseret på en nedbørsmængde på 738 mm/år. Nedbørsmængden er beregnet vha. Spildevandskomitéens Skrift 30 regneark (3) for et punkt på pladsen (UTM 32 EUREF 89, N = , E = ). Resultatet af beregningen ses herunder: Opsamling og udledning Regnvandet fra det ydre boreområde ledes gennem et 60 m 3 sandfang til et samlebassin med et dimensioneret effektivt stuvningsvolumen (kapacitet mellem vandspejl og udløb) på 206 m 3 (Bassin 1 i bilag 1). Herefter ledes vandet gennem en vandbremse (2,5 l/s, se teknisk info i bilag 3) til en olieudskiller (6 l/s, se teknisk info i bilag 4) og herefter gennem en målebrønd til Ovnstrup Bæk. Alle dele af systemet vil være forsynet med afspærringsventiler, som sikrer, at systemet kan lukkes enkeltvis. Under etablerings- og nedlukningsfasen ledes regnvandet fra det indre boreområde gennem 50 m 3 sandfang til et samlebassin med et dimensioneret effektivt stuvningsvolumen på 152 m 3 (Bassin 2 i bilag 1). Herefter ledes vandet gennem en vandbremse (2,5 l/s) til en olieudskiller og herefter gennem målebrønden til Ovnstrup Bæk. Begge bassiner har udover det effektive stuvningsvolumen et buffervolumen (se Section C i bilag 1). Buffervolumen er 185 m 3 i bassin 1 og 175 m 3 i bassin 2. En samlet oversigt over bassinkapaciteten kan ses i tabellen herunder, samt i bilag 1. Bassin Område Volumen Buffer Sandfang Samlet volumen Sandfang 1 Ydre Indre Regnvandssystemet er udstyret med en vandbremse uden overløb. Der kan kun udledes vand fra ét bassin ad gangen, således at udledningen kommer under 2 l/s/ha. Dette sikres vha. de spjæld, der er etableret ved bassinernes ind og udløb (se bilag 1, samt bilag 5). Da vandbremsen ikke har overløb, vil det ikke være muligt at udlede mere end 2,5 l/s. Der kan evt. installeres en logger til at dokumentere udløbsflowet. Der etableres en overløbskant i bassinerne, så der opretholdes et permanent vådvolumen (bilag 10). Overløbskanten etableres så den permanente vand- 5/9

6 dybde i bassinet bliver max. 1 m og vådvolumen bliver min m3 /red. ha. Den placeres desuden så der bliver længdegennemstrømning i bassinerne. Bassinerne opfylder således kriterierne til udformning af regnvandsbassiner med permanent vandspejl fra Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand og systemet sikrer derfor en rensegrad svarende til vådbassiners rensegrad. I tabellen herunder er angivet det mindste vådvolumen bassinerne skal have for at opfylde kriterierne. Derudover er der lavet en beregning, som viser at dette kan opnås med en højde på overløbskanten på 0.6 m. Beregningen er vedlagt i bilag 11. Bassin Min. vådvolumen Højde på overløbskant [m] Opnået vådvolumen I tilfælde af en overløbshændelse er regnvandssystemet projekteret således, at vandet vil stuve op. Først i bassinerne (inkl. Buffer) og sandfang og herefter på hhv. det indre og det ydre boreområde, der er forsynet med fald og kantsten hele vejen rundt. Det samlede volumen til opstuvning ved en overløbshændelse er således 827 m 3 i bassinerne og m 3, hvis vandet stuver 10 cm op på pladsen (kanten er 12 cm hele vejen rundt). Der er altså et samlet stuvningsvolumen på mere end 1900 m 3. Skulle det ske, at dette volumen ikke er tilstrækkeligt, vil vandet løbe ud over marken. Koter kan ses på bilag 1, section C. Systemet er opbygget, så vandet, der stuver op på det ydre henholdsvis indre boreområde ikke kan løbe overfladisk tilbage til bassinerne og uden om sandfanget. Bassinerne er dimensioneret ved brug af Spildevandskomitéens Skrift 28 regneark. Ved dimensionering af bassinerne er der brugt en gentagelsesperiode på to år 1. Herudover er der brugt en årsmiddelnedbør på 700 mm, en sikkerhedsfaktor til beskrivelse af usikkerheder, klima m.v. på 1,25, samt en hydrologisk reduktionsfaktor på 1. Forudsætninger for dimensionering af bassinerne, samt udformningen af bassinerne, ses desuden i bilag 6. Der er vedlagt CDS beregninger (bilag 9a og 9b), som viser bassinvolumen ved en gentagelsesperiode på 5 år. Af disse fremgår det at Bassin 1 som minimum bør have et volumen på 281 m 3 og bassin 2 som minimum bør have et volumen på 203 m 3. Den samlede opstuvningskapacitet i systemet (bassiner, buffer sandfang og ydre boreområde), som er på mere end 1900 m 3, svarer således til en gentagelsesperiode på mere end 5 år og opfylder derfor kravene i Regionplan 2005 om at systemet ikke må overbelastes hyppigere end hvert 5. år. Under boreprocessen vil alt vand og eventuelle andre væsker fx borevæske, der falder i det indre boreområde blive kørt til godkendt renseanlæg. Desuden vil begge afspærringsventiler fra det indre boreområde og afspærringsventilen fra borekælderen (se bilag 1) være spærret af, for at forhindre 1 Skrift 30 var det endnu ikke kommet, da beregningerne blev lavet og derfor blev der brugt en anden årsmiddelnedbør til dimensioneringen i forhold til ved beregningen af vandmængderne, forskellen er dog ikke udslagsgivende 6/9

7 udløb af boremudder eller borevæsker og lignende til Ovnstrup Bæk. Der udledes således ikke vand fra det indre boreområde til Ovnstrup Bæk under boreprocessen. De forventede stofmængder i det afledte vand kan bedst vurderes ved at sammenligne med typiske koncentrationer i vejvand (2), som er den type spildevand, vandet fra pladsen bedst kan sammenlignes med. I tabellen herunder ses typiske koncentrationer af Total N, Total P, COD, Olie og SS i vejvand ved udløbet fra en vej med lav til moderat belastning. Da trafikken på pladsen er meget sparsom, må det dog forventes, at koncentrationerne er lavere end angivet i skemaet. Stof Total N Total P COD Olie SS Typisk konc. i vejvand [mg/l] < Forventet stofmængde ydre boreområde [kg/år] < Forventet stofmængde begge områder [kg/år] < Der udtages jævnligt prøver til kontrol af vandkvaliteten, det fulde moniteringsprogram kan ses i bilag 7. Der er foretaget beregninger af vandføringen i Ovnstrup Bæk ud fra afstrømningsdata for en nærliggende målestation i Voer Å. Beregningerne viser, at udledningen ikke giver anledning til hydrauliske problemer i vandløbet, herunder oversvømmelser langs vandløbene hyppigere end hvert 5. år. Vandløbets samlede hydrauliske kapacitet er derfor ikke overskredet. Beregningerne kan ses i bilag 8. BAT Da arealerne anvendes til ophold og parkering for mindre end 20 biler, samt at det afledte vand kan sammenlignes med en svagt belastet separat regnvandsudledning vurderes det at, de planlagte opsamlings og behandlingsbassiner til regnvandet kan betragtes som Bedst Tilgængelige Teknik (BAT). TOTAL E&P Denmark afholder alle udgifter i forbindelse med gennemførelse af projektet. I er velkomne til at kontakte undertegnede for spørgsmål eller yderligere oplysninger. 7/9

8 Med venlig hilsen Marie Dehli Rambøll, Århus M [email protected] TOTAL E&P DENMARK B.V. Nyhavn 43, 2 DK-1051 København K Denmark Tel: +(45) Cell: +(45) Kontaktperson I Danmark: Henrik Nicolaisen [email protected] 8/9

9 Bilag 1. Kloakplan 2. Udledningspunkt 3a. Vandbremse 3b. Vandbremse 4. Olieudskiller 5. Skydeventil 6. CDS beregning på boresite som udført 7. Moniteringsprogram 8. Vandføring i Ovnstrup bæk 9a. CDS beregning T = 5 år 9b. CDS beregning T = 5 år 10. Overløbsbrønd 11. Vådvolumen i bassiner Kilder: 1. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ) Spildevandskomiteen, Skrift nr. 28 (regional_cds_ver_3_2.xls) IDA Spildevandskomiteen, 2006 Forfattere: Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen og Peter Steen Mikkelsen 2. Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand, Baggrundsnotatet indgår i projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand, som er udført for Naturstyrelsen af Jes Vollertsen fra Ålborg Universitet i samarbejde med Søren Gabriel og Thomas H. Larsen fra Orbicon samt Inge Faldager fra Rørcenter, Teknologisk. 3. Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter. Spildevandskomiteen, Skrift nr. 30 (RegionalRegnrække_Ver_4_0.xls IDA, Spildevandskomiteen, 2014 Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde, Krüger, og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU 4. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 9/9