INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND
|
|
- Emma Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Behov, muligheder og potentialer: Baggrundsrapport Udarbejdet af COWI (december 2014) for: Frederiksund Kommune Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Hillerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune 1
2 PROJEKTNR. A VERSION 6 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET Mattias Enggaard, Søren Vikkelsø KONTROLLERET Michael Knørr Skov GODKENDT Søren Vikkelsø 2
3 FORMÅL Notatet skal bidraget til fælles kommunikation om: Trafikale behov, muligheder og potentialer i Nordsjælland Synliggøre de tre fingre mod Frederikssund, Hillerød og Helsingør Fremme statslige infrastrukturinvesteringer INDHOLD Notatet leverer data, argumenter og dokumentation fra en række vinkler: Den socioøkonomiske og trafikale situation i dag herunder pendling Status på infrastrukturinvesteringer i området Muligheder og potentialer i de tre korridorer DE TRE KORRIDORER I FINGERPLANEN Forlænge Hillerødmotorvejen Færdiggøre Frederikssundmotorvejen Forbedre Kystbanen 3
4 kr. VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I NORDSJÆLLAND Nordsjælland er en hjørnesten i Hovedstaden Økonomien ligger på landsgennemsnittet I Frederiksund, Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Fredensborg og Helsingør kommuner bor der indbyggere Det svarer til 15 % af hele Region Hovedstaden I de nordsjællandske kommuner er indkomsten pr. indbygger kr. Det er 8% højere end landsgennemsnittet på kr. pr. dansker, men lavere end Nordsjælland samlet set Hillerød; Fredensborg; Helsingør; Frederikssund; Gribskov; Halsnæs; Indbyggertal i de seks kommuner* Indkomst pr. indbygger efter geografi* 4 *Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik
5 % VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I NORDSJÆLLAND beskæftigede Lav arbejdsløshed arbejdspladser I de seks kommuner er der beskæftigede borgere* De udgør 15 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden Arbejdsløsheden er mellem 4-6 % Det er under gennemsnittet for Region Hovedstaden (6,1%) og hele landet (5,6%)* I de seks kommuner er der arbejdspladser De udgør 11 pct. af arbejdspladserne i Region Hovedstaden ; Hillerød ; Fredensborg ; Hillerød ; Fredensborg ; Frederikssund ; Frederikssund ; Helsingør ; Gribskov ; Helsingør ; Gribskov ; Halsnæs 8.568; Halsnæs Antal beskæftigede i de 6 kommuner* Arbejdsløshedsprocent* Antal arbejdspladser i de 6 kommuner* 5 *Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik
6 Km NORDSJÆLLÆNDERNE ER PENDLERE Pendlingen i de nordsjællandske kommuner er høj men faldende Ca. halvdelen af indbyggerne pendler Der udpendler dagligt mellem og fra hver af kommunerne Siden 2006 er antallet af pendlere faldet med 5-8 %. Kun i Hillerød er antallet uændret. Pendlingsafstanden er til gengæld steget fra 2006 til i dag Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Gns. pendlingsafstand (km) i hver kommune, 2006 og 2013* Antal pendlere i hver kommune* 6 *Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik
7 PENDLINGEN HAR HELE STORKØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND SOM MÅL Nordsjællænderne pendler ikke kun til København Eksempel: Kun hver 8. af de beskæftigede i Hillerød Kommune, pendler til København 8 pct. af de alle rejsende der passerer Ring 4 har destination det centrale København* De kollektive radialforbindelser (kystbane, lokaltog, S-tog), der bærer trafikken til og fra Københavns centrum, kan således ikke dække pendlingsbehovet, der spreder sig ud over hele Nordsjælland Gode forbindelser til kollektive rejsende og bilister supplerer hinanden " virkelige trafikstrømme er langt mere nuancerede. Bl.a. viser analyser af biltrafikken, at der i dag er flere bilister i korridorerne, der har mål uden for København end i København. Bilister, der kører ind ad indfaldskorridorerne, har således oftere mål i kommunerne uden om København ringbyen eller også kører de ind ad en korridor og ud ad en anden"* Pendling fra Hillerød Kommune et eksempel** 7 *Kilde: Trængselskommissionens betænkning 2013 **Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik
8 STOR INTERN PENDLING, NOGEN UDPENDLING MEN RELATIV BEGRÆNSET INDPENDLING 39 % af de beskæftigede arbejder uden for de 6 nordsjællandske kommuner Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød I alt De 6 nordsjællandske kommuner 45% 55% 70% 74% 67% 57% 61% Øvrige Nordsjælland 16% 10% 8% 7% 7% 13% 10% Landsdel Byen København 20% 10% 9% 6% 14% 13% 13% Landsdel Københavns omegn 17% 18% 11% 10% 11% 15% 14% Region Sjælland 1% 7% 1% 2% 1% 2% 2% Beskæftigede efter bopælskommune og arbejdssted, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 78 % af dem med arbejdssted i de 6 nordsjællandske kommuner kommer fra de 6 kommuner Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød I alt De 6 nordsjællandske kommuner 72% 73% 89% 91% 84% 69% 78% Øvrige Nordsjælland 10% 8% 3% 2% 4% 11% 7% Landsdel Byen København 9% 5% 4% 3% 6% 9% 7% Landsdel Københavns omegn 7% 4% 2% 2% 4% 7% 5% Region Sjælland 2% 10% 2% 2% 2% 4% 4% Beskæftigede efter arbejdsstedskommune og bopæl, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 8
9 PENDLINGSRADIUS UDEN FOR MYLDRETID (HILLERØD, HELSINGØR OG FREDERIKSUND) - FORSÆTTES Der er stor forskel på, hvor langt bilister kan nå fra de 6 nordsjællandske kommuner 9 Kilde: COWI
10 PENDLINGSRADIUS (FREDERIKSVÆRK, HELSINGE OG FREDENSBORG) Der er stor forskel på, hvor langt bilister kan nå fra de 6 nordsjællandske kommuner 10 Kilde: COWI
11 TRÆNGSEL ER EN UDFORDRING I NORDSJÆLLAND Trængsel dæmper væksten i Nordsjælland såvel som hele Region Hovedstaden* De tre korridorer oplever alle store trængselsproblemer, der kun forværres i takt med stigende trafik** Det seneste årti er transportarbejdet i regionen steget med 14 pct. På årsbasis tabes der 29 mio. køretøjstimer Denne forsinkelsestid svarer til et samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr. pr. år Eller til fuldtidsstillinger hver år. Forbedret infrastruktur mindsker trængsel og øger mobilitet Investeringer i de tre korridorer vil være med til at reducere trængsel og forsinkelse Højere rejsehastighed øger mobiliteten og knytter arbejdsmarked og virksomheder tættere sammen Gennem mindre trængsel og højere mobilitet bidrager infrastrukturinvesteringer til økonomisk vækst Den samlede forsinkelse pr. kilometer pr. hverdagsdøgn er forsinkelsen ganget med antallet af køretøjer, opgjort time for time over et hverdagsdøgn 11 *Kilde: COWI (2012): Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen, udført for Transportministeriet **Kilde: Vejdirektoratet
12 TRAFIKKEN OG UDBYGNINGSGRAD I DE TRE KORRIDORER Trængsel i motorvejskorridorerne skal ses i sammenhæng med høj og stigende trafik og lav udbygningsgrad Trafikken vokser i alle korridorer særligt på de nordligste dele af korridorerne " mobiliteten for bilisterne i Frederikssund- og Hillerødkorridorerne lavere end de øvrige korridorer, da der ikke er fuldt udbyggede motorveje"* Helsingørmotorvejen, syd for Nærum (6%) Helsingørmotorvejen, ved Gentofte Sø (1%) Hillerødmotorvejen, ved Brødeskov (28%) Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen (15%) Hillerødmotorvejen, ved Mørkhøj (7%) Frederikssundsvej, sydøst for Frederikssund (10%) Frederikssundsvej, ved Ballerup (5%) 0 Statistik for årsdøgntrafik ÅDT - for motorvejene i de tre korridorer. Stigning i perioden angivet i parentes.** 12 *Kilde: Trængselskommissionens betænkning, 2013, side 139 **Kilde: COWI på baggrund af Vejdirektoratet
13 INFRASTRUKTURINVESTERINGER I NORDSJÆLLAND OG HELE LANDET Frem mod 2020 investerer staten mere end 100 mia. kr. i infrastruktur: Broer, baner og veje. Tre større projekter med anlægssum på ca. 7 mia. kr. er planlagt eller under anlæg i Nordsjælland Overblik over infrastrukturprojekterne i Danmark frem til 2020 Type Omfang Eksempel Fasteforbindels er Metro og letbaner Jernbanenettet Motorvejsnettet 44 mia. kr. Der anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt (åbne i 2021) og en ny Storstrømsbro (åbne 2021). 28 mia. kr. I det centrale København er anlæggelsen af Metro Cityringen påbegyndt ( ). Letbaneanlægget er påbegyndt i Aarhus, hvorefter København og Odense følger 41 mia. kr. De største projekter omfatter en ny jernbanelinje mellem København og Ringsted og en opgradering af banen mellem Ringsted og Rødby. Desuden skifter man signalsystemet på hele jernbanenettet i Danmark, inklusive S-togsnettet. Endelig fortsætter man elektrificeringen af jernbanenettet de kommende år. 14 mia. kr. Flere steder i landet udbygges motorvejsnettet. Det drejer sig blandt andet om store projekter på Køge Bugt motorvejen, Frederikssundsmotorvejen samt færdiggørelse af motorvejen mellem Aarhus og Herning. Kilde: Ekspertudvalget vedrørende infrastruktur-investeringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov (september 2013) Udvidelse af Helsingørmotorvejen Der er sket en udvidelse af dele af Helsingørmotorvejen, som også benyttes af den internationale godstrafik mellem Skandinavien og det kontinentale Europa. (2½ mia. kr.) Etablering af Frederikssundsmotorvejen Der er truffet beslutning om etablering af en Frederikssundmotorvej, hvor 2. etape mellem Motorring 4 og Tværvej v. Måløv forventes færdig i (2½ mia. kr.) Folketinget har ikke afsat penge til 3. etape på 25 km, som er strækningen mellem Tværvej og Frederikssund. Ny bro over Roskilde Fjord Der er besluttet at etablere en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Denne bliver delvist finansieret gennem brugerbetaling og forventes færdig i (2 mia. kr., delvis brugerbetaling) 13
14 INFRASTRUKTURINVESTERINGER: SAMFUNDSØKONOMI Eksempler på samfundsøkonomiske analyseresultater af infrastrukturprojekter vedtaget i Trafikaftalen 2013 Type Omfang Samlet anlægsbudget, mia. kr. Samfundsøkonomi, intern rente Jernbane Letbane i Ring 3* 4,4 Negativ Opgradering af banestrækningen Hobro Aalborg** 0,2 Hele timemodellen: 5% Ny bane til Aalborg Lufthavn*** 0,3 2 % Motorvej Udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense fra 4 til 6 spor**** 1,9 15 % Udbygning af motorvejen ved Kolding med 2 spor***** 0,5 13 % Holstebromotorvejen****** 3,4 5 % 14 *Kilde: **Kilde: Transportministeriet (2013): Aftaler om En grøn transportpolitik 2013 ***Kilde: Banedanmark (2011): Forundersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ****Kilde: *****Kilde: ******Kilde:
15 FORBEDRINGER I DE TRE KORRIDORER Mobiliteten i Nordsjælland kan forbedres betydeligt, hvis følgende tre projekter bliver gennemført Korridor 1: Færdiggøre Frederikssundmotorvejen Frederikssundsmotorvejens 3. etape etableres og at Folketinget bevilger de nødvendige 2,8 mia. kr., som 3. etape skønnes at koste. Anlægsloven er vedtaget og projektet kan således sættes i gang hurtigt. Korridor 2: Udvide Hillerødmotorvejen Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød udvides til egentlig motorvej, og at der etableres en højklasset vej videre til Helsinge. Dette projekt kan nemt gennemføres, da Hillerødmotorvejens forlængelse allerede er forberedt til egentlig motorvej med dertilhørende motorvejsbroer og er igennem åben land. Der igangsættes for- og VVM undersøgelse af udvidelse af hele Hillerødmotorvejen Korridor 3: Forbedre Kystbanen Forholdene på Kystbanen forbedres med mere stabil togdrift og høj regularitet. 15
16 Korridor 1: Færdiggøre Frederikssundmotorvejen 16
17 FREDERIKSSUNDSMOTORVEJEN: UDFORDRINGER Rute 211 er allerede belastet i dag med omkring køretøjer pr. døgn ved Stenløse Befolkningsvækst og generel trafikudvikling vil øge belastningen på indfaldsvejene til Frederiksund Når den nye Frederikssundforbindelse står klar, vil det yderligere øge trafikken i Frederikssundkorridoren I fremtiden forventes der på Rute 211 ved Stenløse Årsdøgntrafik omkring Frederiksund, 2012* Hverdagsdøgntrafik omkring Frederiksund, 2030** 17 * Kilde: Vejdirektoratet ** Kilde: COWI
18 FREDERIKSSUNDSMOTORVEJEN: LØSNINGER Anlægge resterende etape Etape 3 er ca. 22 km fra Tværvej til Frederikssund* Anlægsbudgettet for Frederikssundsmotorvejens færdiggørelse (etape 3) er i størrelsesordenen 2,8 mia. kr. Anlægsloven er vedtaget, men finansieringen udestår, så det er uvist, hvornår anlægget går i gang 2. etape af Frederikssunds-motorvejen er under færdiggørelse mens 3. etape afventer finansiering Etape 3 God samfundsøkonomi Færdiggørelsen af Frederikssundsmotorvejen er samfundsøkonomisk rentabel Når man sammenvejer omkostninger til anlæg mv. med gevinster for trafikanterne og færre ulykker er nettonutidsværdien meget positiv (4,6 mia. kr.), og den interne rente er over de krævede 4 pct. (7,1 pct.)* Frederiksundsmotorvejens etaper** Etape 2 18 *Kilde: Forslag til Lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund ** Kilde:
19 FREDERIKSSUNDSMOTORVEJEN: LØSNINGER Trafikmodelberegninger viser, at motorvejen vil spare trafikanterne tid Trafikken flytter fra landevej til motorvej Trafikanterne tiltrækkes af den lavere rejsetid, dels som aflastning af øvrige veje herunder Hillerødmotorvejen og dels som ca nye bilture. Flere vil bruge den nye fjordforbindelse Med en motorvejsopkobling vil der tiltrækkes ca. 1/3 flere brugere til den nye bro** Dette vil bidrage positivt til brugerfinansieringen af forbindelsen Trafikmodelberegningen er foretaget i OTM for Kortet viser ændringer i antal køretøjer rød viser stigning og grøn reduktion. Beregningerne kan ikke sammenlignes direkte med tidligere trafikmodelkørsler for ny Frederiksundsmotorvej og Ny fjordforbindelse. Dette skyldes blandt andet ændringer i modelgrundlaget og året for beregningerne. Fjordforbindelsen er betragtet uden brugerbetaling. Brugerbetaling vil reducere trafikmængden, men det forholdsvise bidrag af en motorvejsopkobling på antallet af bropassager vil være sammenligneligt 19 * COWI Ændringer i antal køretøjer pr. hverdagsdøgn med Frederiksundsmotorvejen, 2030*
20 Korridor 2: Udvide Hillerødmotorvejen 20
21 HILLERØDMOTORVEJENS UDVIDELSE OG FORLÆNGELSE: TRÆNGSELSKOMMISSIONEN Store trængselsproblemer Trængselskommissionens anbefalinger* Store trængselsproblemer på forlængelsen mellem Allerød og Hillerød om morgen og om eftermiddagen Store trængselsproblemer om morgen mellem Bagsværd og Farum Kommissionen konkluderer, at borgerne i Hillerødkorridoren har begrænset mobilitet i forhold til andre korridorer 1. Motorvejen udvides mellem Værløse og Vadstrupvej. 2. Hillerødmotorvejen forlænges fra Allerød til Hillerød. 3. Mellem Motorring 3 og Hillerødmotorvejen - ombygning af parallelrampen i forbindelsesanlægget og ved etablering af et 3. spor i nordgående retning mellem Motorring 3 og Ring 4 på Hillerødmotorvejen. Opgradering af indre og ydre strækninger Trængselskommissionen anbefaler forlængelsen sammen med delvis opgradering af Hillerødmotorvejen mellem Ring 3 og Hillerød. Denne opgradering er skønnet at koste 3 mia. kr.* Kommissionen anbefaler ydermere at igangsætte beslutningsprocessen med en forundersøgelse samt en VMM-undersøgelse. 21 *Kilde: Trængselskommissionen (2013): Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden ** Kilde: COWI
22 HILLERØDMOTORVEJENS FORLÆNGELSE: UDFORDRINGER På Hillerødmotorvejens forlængelse kører der i dag ca køretøjer pr. døgn I fremtiden forventes der på Rute 16 ved Hillerød Syd Det er den mest trafikkerede statsvej, der ikke er en motorvej* Der er sket en stigning i trafikken på over 28 pct. siden 2000* Der er store trængselsproblemer på vejen og ofte kødannelse om morgen og om eftermiddagen Nyt supersygehus i Hillerød må forventes at tiltrække mere trafik til området fra hele regionen Mange større ulykker på vejen En gennemgang af lokale og nationale medier viser, at der sker 2-3 større ulykker om året på strækningen på 15 kilometer Der er ofte tale om frontale sammenstød og der var dødsulykker i både 2009, 2010,2011, 2013 og 2014 Vejdirektoratets uheldsstatistik, viser at antallet af ulykker på motortrafikvej generelt er stigende, mens antallet af ulykker på motorvejene er faldende Hverdagsdøgntrafik omkring Hillerød, 2030** 22 * Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger ** Kilde: COWI
23 HILLERØDMOTORVEJEN FORLÆNGELSE: LØSNINGER Investeringsforslag: Motortrafikvejen opgraderes og forlænges Forlængelsen aflaster Isterødvejen, Kongevejen og Helsingørmotorvejen Hillerødmotorvejen forlænges fra Allerød til Hillerød. Den eksisterende landevej fra Hillerød til Helsinge opgraderes Stor effekt på trafikmønstrene omkring Hillerød Trafikmodellen viser, at udbygningen tiltrækker trafik i størrelsesordenen køretøjer i døgnet (8.000 i hver retning) Der vil blive overflyttet trafik fra Istedrødvejen, Kongevejen og Helsingørmotorvejen Der vil ske en aflastning af mindre veje, herunder bynære veje i Allerød Der vil komme en mindre forøgelse af trængslen på Hillerødmotorvejen syd for Farum. 23 *Kilde: COWI Ændringer i antal køretøjer pr. døgn med udbygget Hillerødmotorvej, 2030*
24 HILLERØDMOTORVEJENS FORLÆNGELSE: SAMFUNDSØKONOMI Stort råderum til at anlægge projektet for Forlængelsen af Hillerødmotorvejen øger hastigheden og kapaciteten på strækningen til gavn for fremkommeligheden Den samfundsøkonomiske værdi af fremkommelighedsgevinsten over en 50-årig periode er vurderet til 1,5 mia. kr. Dette "samfundsøkonomiske råderum" kan principielt anvendes til anlæg- og drift af forlængelsen. Motortrafikvejen er forberedt til udbygning broer og tilkørselsanlæg bevares Hillerødmotorvejens forlængelse fra Allerød til Hillerød kan forventelig anlægges inden for "råderummet" Hovedstadens Udviklingsråd vurderede i 2003 forlængelsen til at koste 90 mio. kr.** Gevinster ved forlængelsen (ekskl. anlæg) Effekter Samfundsøkonomisk resultat, nutidsværdi, mio. kr. Anlægsomkostninger: Ikke vurderet Driftsomkostninger: -34 Brugereffekter: Tidsgevinster Kørselsomkostninger -112 Eksterne omkostninger: -156 Uheld -97 Støj -19 Luftforurening -25 Klima (CO2) -15 Øvrige konsekvenser (afgifter og arbejdsudbud): 400 I alt nutidsværdi Samfundsøkonomiske gevinster ved forlængelsen* Note: Der er ikke foretaget vurdering af anlæg- og driftsøkonomi, så alle effekter er konsekvens af de trafikale ændringer, der følger projektet. Eksempelvis vil mere trafik (km) øge slitagen (drift) og luftemissioner (eksterne omkostninger). Øvrige konsekvenser dækker et sæt af indirekte samfundsøkonomiske effekter, eksempelvis at kortere pendlingstid vil øge arbejdsudbuddet, hvilket tilskrives projektet som gevinst. Analysen er foretaget i Transportministeriets værktøj til samfundsøkonomisk analyse (TERESA) i henhold til gældende metodevejledninger 24 *Kilde: COWI **: COWI vurderer, at dette er lavt sat, men har ikke foretaget en vurdering af den forventede omkostning
25 Korridor 3: Forbedre Kystbanen 25
26 mio. pass. % % KYSTBANEN: UDFORDRINGER Kystbanen har mange passagerer, hvilket gør, at forsinkelser har store konsekvenser Kystbanen mellem Helsingør og Hellerup har ca. 9 mio. passagerer pr. år.* Til Kastrup Lufthavn stiger tallet til ca. 25 mio. årlige** Hele s-togsnettet har til sammenligning ca. 110 mio. passager** Stabilt passagertal over årene* Rettidigheden er forbedret *** 100,0 95,0 90,0 85,0 80, Samme rettidighed som DSBs øvrige baner**** 12,0 10,0 8,0 100,0 95,0 Problemer sommeren ,0 90,0 4,0 2,0 85,0 DSB rettidighed Kystbanens rettidighed (Helsingør-København) 0, ,0 26 *Kilde: Oplyst til COWI af Trafikstyrelsen ** Kilde: DSB Årsrapport 2013 ***Kilde: Svar til Folketingets Transportudvalg nr. 288, **** Kilde: DSB og DSB Øresunds hjemmesider
27 KYSTBANEN: UDFORDRINGER Uregelmæssighederne på Kystbanen skyldes en kombination af forsinkelser og aflysninger* Rettidighedsmålsætningen på Kystbanen er, at 90 pct. af togene afgår mindre end fem min. senere end planlagt Målsætningen blev opfyldt i syv ud af 20 kvartaler mellem Andelen af aflysninger varer fra 2-10 pct. Ikke alle aflysningstyper indgår i opgørelsen. "Eksterne forhold" er primær kilde til forsinkelser på Kystbanen* Eksterne forhold var ansvarlig for 41 pct. af forsinkelserne i 2013 efterfulgt af Banedanmark (34 pct.) og DSB selv (25 pct.) Alene Bodil- og Allan-stormene blev tilskrevet 0,8 pct.point af årets forsinkelser. Aflyste tog indgår til dels i opgørelsen af rettidighed*** I definitionen på aflyste tog og opgørelsen af indgår tog, der er aflyst inden for syv døgn før driftsdøgnet. Dvs. at tog, der aflyses tidligere end syv døgn før driftsdøgnet ikke indgår i rettidighedsstatistikken, mens tog der aflyses mindre end syv døgn før driftsdøgnet indgår som forsinkede/aflyste. I rettidighedsopgørelsen indgår ligeledes ikke force majeuresituationer og trafikale ændringer besluttet af Banedanmark, hvor der eksempelvis iværksættes en beredskabsplan. 27 *Kilde: Banedanmark **Kilde: DSB Årsrapport 2013 **Kilde:
28 KYSTBANEN: UDFORDRINGER De rejsende er mindre tilfredse end DBS øvrige kunder. Tilfredsheden er svagt stigende.* Tilfredsheden på Kystbanen ligger på 6 på en skala fra 0-10 Men den er stadig lavere end for både fjern- og regionaltog samt s-tog, hvor tilfredsheden er 7-8 En af årsagerne til manglende tilfredshed er informationen på stationer og i tog På spørgsmålet "Hvordan oplever du informationer i forbindelse med rejsen?" svarer ca pct. af pendlerne, at informationen er mindre eller ikke tilfredsstillende 28 *Kilde: Banedanmark **Kilde: Pendlerklubben på Kystbanen (2014): Pendleranalyse på Kystbanen (Maj 2014)
29 KYSTBANEN: ÅRSAGER Forsinkelserne på kystbanen har flere årsager Kystbanen arver driftsproblemer Kystbanen deler banestrækninger med både regional og landstrafik i både Sverige og Danmark. Kystbanen arver driftsproblemer fra andre togsystemer. Særlig på strækningerne Østerport-København H og København H-Kastrup og på København H er der pres på kapaciteten og overlap med andre togsystemer. Antallet af døre giver lang opholdstid De få døre (4 stk.) og deres placering i hvert togsæt giver anledning til ujævn fordeling af kapaciteten til ind- og udstigning, hvilket påvirker opholdstiden på stationerne. Ombygningen/udskiftning af togmateriellet (flere døre), vil kunne forkorte opholdstiden ved stationerne og reducere den reserve, der ligger i køreplanen, til gavn for passagerernes samlede rejsetid. Togsættene har tekniske problemer Togsættene har været ramt af tekniske problemer. I sommeren 2013 var 15 togsæt på værksted, hvor der max. må være 9*. 29 *Kilde: Fotograf: Claus Knuth
30 KYSTBANEN: LØSNINGER Opdel Kystbanen ved Malmø Forslag til nyt standsningsmønster En opdeling i Helsingør-Malmø og København H-Gøteborg mfl. vil fortsat sikre kystbane-betjening af det store trafikmål Kastrup Lufthavn En opdelt bane er ikke sårbar over for driftsproblemer i Sverige. Det vil forbedre regulariteten For at nedsætte trafikken (antallet af tog) mellem Hovedbanegården og Østerport etableres et nyt togsystem fra Helsingør til Ringsted med 20 minutters drift. Togsystemet erstatter togene Østerport-Ringsted og togene Nivå-Kastrup. Togsystemerne Helsingør-København-Kastrup-Malmø og Helsingør-København-Roskilde-Ringsted kører samlet 10 minutters-drift mellem Helsingør og København. En 10 minutters frekvens sikrer en jævnere fordeling af passagererne mellem togene mellem Helsingør og København Det bliver enklere at sikre korrespondancer til busser og Lokalbanens tog på stationerne langs Kystbanen. 30 Ideforslag: COWI
31 KYSTBANEN: LØSNINGER Øg hastigheden I dag tager turen mellem Helsingør og Østerport 37 min. mod 33 min. i bil uden for myldertiden. Hvis der investeres 112 mio. kr., kan der opnås en rejsetidsbesparelse på 2 min. Investeringerne muliggør, at hastigheden øges fra dagens km/t til km/t. Investeringen styrker infrastruktursynergier ved etablering af en HH forbindelse for passagertog Hastigheden før og efter opgraderingen Delstrækning Før opgradering Maks.hastighed, km/t Efter opgradering Helsingør-Nivå Nivå-Klampenborg Klampenborg-Østerport Kilde: Banedanmark (2012): Screening Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Fotograf: Nicky Bonne Højere regularitet eller lavere rejsetid Grundet de mange passagerer, der får del i rejsetidsgevinsterne, er hastighedsopgraderingen en god forretning for samfundet. En screening viser en samfunds-økonomisk nettonutidsværdi på 556 mio. kr. og en intern forrentning på 27%. Rejsetidsbesparelsen kan også reserveres til forbedring af regularitet 31
32 KYSTBANEN: LØSNINGER Ti konkrete ønsker fra brugerne af Kystbanen 1. Inddragelse i processen omkring nyt udbud af driften på Kystbanen. 2. Kun bliver én operatør på hele Øresundslinjen fra Helsingør til Gøteborg 3. Kystbanen skal ikke i fremtiden skal overføre materiel (togsæt) til andre dele af landet, hvis dette medfører forringet service på Kystbanen. 4. Gratis WIFI i alle togsæt og forbedret mobil-dækning 5. Informationen til passagererne om forsinkelser, aflysninger og andre ændringer i køreplanen forbedres 6. Problemet med for korte togsæt i myldretiden løses 7. Sikres en mere troværdig statistik over forskellen mellem den lovede kvalitet og den faktiske på strækningen. F.eks. definitionen af forsinkede tog hvor aflyste tog ikke tæller med i statistikken i dag. 8. Større fokus på at løse problemer omkring aflyste/forsinkede tog som følge af manglende personale 9. Bedre koordinering af udbuddene af driften på den danske og den svenske side af Øresund. 10.Billetpriserne på Kystbanen fastfryses på det nuværende niveau (renset for inflation) 32
INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND
FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
Læs mereTransportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.1 Temadrøftelse: Infrastrukturinvesteringer i Hovedstaden...2 Bilag 1: Infrastruktur udkast til covernotat med kortillustration...2 Bilag 2:
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereNotat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323
Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mereMotorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereRegionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler
February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej
Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereDe Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet
De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mere1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010
Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereTrafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014
Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mere26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereEn grøn transportpolitik 2009
En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 i Østjylland
Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske
Læs mereDobbelt så mange personkilometre i 2030
100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereTrafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger.
Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt IDA Rail / NJS: Fremtidens jernbanetrafik i Danmark, 18.11.14,
Læs mereFremtidens Region Sjælland: Infrastruktur
Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede
Læs mereBILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik
BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereDe seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet
De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereKystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen
Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereInfrastruktur i Hovedstaden
Infrastruktur i Færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen Øget trafikkapacitet, reduceret trængsel og bedre adgang til centrale trafikknudepunkter mellem Storkøbenhavn og Frederikssund Afgørende for udviklingen
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereOversigt over status på infrastrukturprojekter
Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereDanmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan
Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereÅret på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg
Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed
Læs mereBanekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet
Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs merefor syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi
Læs mereFælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur
Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde 23. april 2014 Der er i 2. runde udmøntet for 26,4 mio. kr. til 11 projekter. I pulje til forbedring af den kollektive
Læs mereInfrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016
Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 En storbyregion i vækst Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark. Vi vokser ikke kun målt på indbyggertal, men også
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mere