Hvidbog. Udkast til Natura 2000-handleplan Omhandler indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet vedr.:

Transkript

1 Hvidbog Omhandler indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet vedr.: Udkast til Natura 2000-handleplan Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage Natura 2000-område nr. 224 Habitatområde H224 Oktober

2 Indledning Hvidbogen indeholder et resumé af de skriftelige henvendelser, der er sendt til Lemvig Kommune i forbindelse med den offentlige høring af udkast til Natura 2000-handleplan for Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage. Til hver skriftelig henvendelse er der lavet et svar, der beskriver behandlingen af henvendelsen efterfulgt af en indstilling til den politiske behandling. Proces og behandling mv. Udkastet til Natura 2000-handleplanen blev godkendt af kommunalbestyrelsen i Lemvig den og efterfølgende sendt i offentlig høring. Høringsperioden var på mindst 4 uger og sluttede den 3. august Udkastet har desuden været på dagsordenen i Natur- og Miljørådet i Lemvig Kommune. Denne hvidbog er et oplæg til politikkernes behandling af Udkast til Natura 2000-handleplan Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage med henblik på endelig vedtagelse af handleplanen. Godkender kommunalbestyrelsen hvidbogen, vil det betyde ændringer til forslaget. Det vurderes dog, at ændringerne ikke er så omfattende, at forslaget skal i ny høring. Oversigt over henvendelser til handleplanen 1. Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling DN Lemvig 2. Naturstyrelsen Vestjylland Generelle henvendelser til Natura 2000 handleplanerne 3. Friluftsrådet LimfjordSyd 4. Heden & Fjorden Rådgivningscenter 2

3 De indsendte høringssvar Nr. 1 A) Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling DN Lemvig, v/jens Johan Brogaard og John Clausen Vedr. Invasive arter Resumé: DN stiller spørgsmålstegn ved at der kun omtales invasive nåletræer og ikke glansbladet hæg, m.fl. Svar: Glansbladet hæg er nævnt i handleplanen som en invasiv art og skal derfor naturligvis også bekæmpes. Kommunen er dog ikke bekendt med, at der er store forekomster af glansbladet hæg på de private arealer, hvorfor der står, at det hovedsageligt er invasive nåletræer, der skal fjernes. Indstilling: I afsnittet Mål for planperioden tilføjes glansbladet hæg m.m. til sidste punkt under naturtyper. B) Vedr. Kvælstofdeposition fra minkfarm Resumé: Minkfarmen nord for Møllesøen er et problem i forhold til kvælstofdeposition Svar: Kvælstofdeposition fra minkfarmen reguleres i forhold til Hysdyrgodkendelsesloven.. C) Vedr. Afsnittet Forventede metoder Resumé: DN mener, at afsnittet er præget af utroligt mange bør og tilsvarende upræcise vendinger. En handleplan, som dette er, skal være præcis i forhold til handling. Svar: Jf. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner 3 må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. Derfor kan afsnittet virke upræcist. Kommunen har desuden anvendt Naturstyrelsens paradigme til udarbejdelsen af planen og alene overskriften Forventede metoder ligger op til, at der er uvished omkring metoder og forvaltningstiltag. Uvisheden ligger i, at indsatserne langt hen ad vejen forventes at kunne gennemføres af frivillighedens vej.. D) Vedr. Kortlægningen i Natura 2000-området Resumé: Knap 40% af det samlede Natura 2000-område er kortlagt med naturtyper. Her mangler en plan for, hvordan og hvornår den manglende kortlægning skal tilvejebringes. Svar: Det er Naturstyrelsen, der står for kortlægningen i Natura områderne. Det er dog ikke 100 % af arealerne i Natura 2000-områderne der 3

4 bliver kortlagte. Selvom arealer ligger indenfor Natura 2000, skal de kun kortlægges hvis de har karaktér af en naturtype. E) Vedr. Hedepleje Resumé: DN ønsker uddybning af, hvad de konkrete planer er for hedeplejen. Svar: Der forekommer ikke meget hede på de privatejede arealer, men de kan forbedres ved afgræsning, afbrænding eller afskrælning, som der står i planen. Det samlede hedeareal indenfor Natura 2000 området må ikke gå tilbage, og da Naturstyrelsen øger deres hedeareal, bliver det samlede hedeareal øget. F) Vedr. Afsnittet forventede metoder og forvaltningstiltag Resumé: DN mangler en præcisering af, hvornår randzoner er nødvendige og velegnede til naturtyperne surt overdrev og kildevæld. Svar: Nødvendigheden beror på en konkret vurdering, og virkemidlet kan bruges som en opfordring til lodsejer. Indstilling: Virkemidlet præciseres i handleplanen: Da arealerne er forholdsvis små, vil der let kunne være en tydelig randpåvirkning med gødning fra de tilstødende dyrkede landbrugsarealer. For at minimere randpåvirkningen kan man etablere sprøjte- og gødningsfrie randzoner på minimum 5 meter omkring de overdrev, der støder op til dyrkede arealer. Bør er desuden erstattet med skal under pleje af kildevæld. G) Vedr. Frivillighed i forbindelse med gennemførelse af indsatserne i handleplanen Resumé: DN mangler en præcisering af, hvornår det er nødvendigt at påtvinge nødvendige tiltag for målopfyldelse af Naturplanen. Svar: Frivillighed har været centralt gennem hele processen med tilblivelse af de statslige Natura 2000-planer, udarbejdelse af ordninger i Landistriktsprogrammet, de forskellige høringer undervejs og som grundlag for udarbejdelse af grundlaget for de kommunale handleplaner. Vurderingen af om Natura 2000-planens indsatsprogram er realiseret ved udløbet af 1. planperiode, vil ske ved en opgørelse af, om den beskrevne indsats i Natura 2000-handleplanen er gennemført. Den løbende overvågning i NOVANA samt rapporteringsforpligtigelser i forbindelse med gennemførsel af Habitatdirektivet, vil følge tilstand og ændringer i naturen. H) Vedr. Afsnittet Forventet effekt Resumé: Med hensyn til afgræsning, mangler DN omtale af forskellige afgræsseres fordele og ulemper (får, kreaturer af forskellig race og heste). Svar: Det er vigtig viden man skal have formidlet ud til lodsejerne, når vi som 4

5 kommune skal ud og realisere indsatserne i handleplanen. Hvis det skulle skrives ind i handleplanen ville denne blive voldsom lang og ulæselig for lodsejerne. Heldigvis er der skrevet rigtig mange gode rapporter og artikler om emnet, som kommunen kan oplyse lodsejerne om. Det er dog ofte sådan, at afgræsningen afhænger af, hvilke dyrearter lodsejerne selv ejer, men det er en snak vi som kommune kan tage med dem, når planerne er vedtaget, og de skal realiseres. I) Vedr. Afsnittet Forventet effekt Resumé: Modsat det der står i handleplanen, så gavner bæveraktiviteten ikke Bæklampretten. Svar: Det har DN ret i, men kommunen gør opmærksom på den analyse, der blev udarbejdet, inden bæveren blev sat ud i Klosterheden: Glüsings undersøgelser viser også, at dæmningerne har en minimal effekt på bæklampret, der ligesom ål er en smal fisk, der formodes at kunne bugte sig igennem dæmningerne, og fordi den lever stationært i vandløb. Da arten er stabil eller stigende i området, er der ikke sat en konkret indsats på den i 1. planperiode. Indstilling: Teksten i handleplanen ændres til: Der er ikke lagt op til nogen yderligere indsats for odder og bæklampret i 1. planperiode i den statslige handleplan. Dette skyldes, at arten vurderes at have stabile eller stigende bestande i området. Nr. 2 A) Naturstyrelsen Oplyser at Naturstyrelsen hverken fremsætter indsigelse eller har væsentlige bemærkninger til handleplanforslaget. Svar: Ingen 5