Overgang til IFRS. Konsekvenser for udlånspotentialet. Lars Jensen 14/10/2014
|
|
- Anita Skov
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overgang til IFRS Konsekvenser for udlånspotentialet Lars Jensen 14/10/2014
2 Sammenfatning Den lempelige finansielle regulering i 00 erne var i flere tilfælde konjunkturforstærkende og medvirkede til at skabe et større råderum for udlånsvæksten i den finansielle sektor. Blandt de væsentligste elementer i denne regulering var Basel II regelsættet og overgangen til IFRS-regnskabsprincippet ved indgangen til Basel II regelsættet gav bl.a. kreditinstitutterne mulighed for at anvende interne modeller (IRB-modeller) til opgørelsen af risikovægtene på deres krediteksponeringer. IRB-modellerne gav kreditinstitutterne en betydelig reduktion i risikovægtene på udlån og dermed også et løft i solvensen. Modellerne blev først implementeret i 2007/2008, men institutterne var flere år i forvejen bekendt med det solvensløft, som overgangen ville give. De kunne derfor træffe strategiske beslutninger om udlånsvæksten på baggrund af dette i årene op til implementeringen. Betydningen heraf er dog svær at vurdere. Til gengæld kom selve solvensløftet først for alvor med virkning fra 2008, dvs. samme år som den finansielle krise eskalerede. Det har givet luft ift. de regulatoriske mindstekrav, og har derfor formentlig reduceret behovet for at nedbringe balancerne under krisen. De gode konjunkturer i den første halvdel af 0 erne havde betydet få tab i kreditinstitutterne og en høj grad af optimisme blandt långivere, lovgivere, rating bureauer og samfundet som et hele. Dette medførte et konjunkturafledt fald i risikovægtene, som ligeledes var med til at skabe et ekstra potentiale for nye udlån. Overgangen til IFRS betød bl.a. en ændring i princippet for, hvornår kreditinstitutter skulle lave hensættelser/nedskrivninger på deres udlån. Overgangen betød en ændring fra et forsigtighedsprincip til et neutralitetsprincip og medførte en betydelig reduktion i kreditinstitutternes hensættelser. Den samlede effekt anslås at have forøget udlånspotentialet med ca. 272 mia. kr. i Danmark. Overgangseffekten til de nye regnskabsprincipper i 2005 havde en effekt på pengeinstitutternes nedskrivninger på 6,4 mia. kr. Med en gennemsnitlig risikovægte på 54 og en gennemsnitlig solvensprocent 1 på 13,2 pct. 2 skabte forøgelsen af egenkapitalen på 6,4 mia. kr. i 2005 derfor fornyet udlånspotentiale på minimum 89,8 mia. kr. i pengeinstitutterne ved uændret solvens og risikovægte. Realkreditinstitutterne forøgede deres egenkapital med ca. 785 mio. kr. I 2005 var deres gennemsnitlige risikovægte 47 og den gennemsnitlige solvensprocent på 12,7 pct. 3 Deres udlånspotentiale steg således med 13,2 mia. kr. Det kan ikke aflæses af regnskaberne, hvad de årlige nedskrivninger ville have været efter de gamle regnskabsprincipper i perioden 2005 til Men nedskrivningsprocenten falder 1 Solvensprocenten angiver andelen af basiskapital i forhold til de risikovægtede aktiver. 2 Finanstilsynet og egne beregninger: 3 Finanstilsynet og egne beregninger: 2
3 markant i disse år. For pengeinstitutterne faldt nedskrivningsprocenten fra 1,9 pct. i 2004 til 0,5 pct. i En del af dette kan tilskrives de gode konjunkturer og lave tabstal i kreditinstitutterne, men en del kan også tilskrives ændringer i nedskrivningsprincippet, herunder den såkaldte objektive indikation af værdiforringelse. Ændringen i regnskabsprincippet medførte, at de akkumulerede hensættelser blev reduceret med 26,5 pct. ved indgangen til For at vurdere effekten af ændringen i den efterfølgende periode frem til og med 2007 er det ligeledes antaget, at ændringen medførte en reduktion i årets nedskrivninger på 26,5 pct. i alle tre år, samt at de årlige tilbageførte nedskrivninger/hensættelser blev 26,5 pct. lavere, end de ville have været efter det gamle princip. På baggrund af denne antagelse blev nedskrivningerne i perioden reduceret med ca. 11,2 mia. kr. for pengeinstitutterne og ca. 785,2 mio. kr. for realkreditinstitutterne. Givet gennemsnitlige risikovægte og solvensprocenter over perioden forøgede dette udlånspotentialet med ca. 174,5 mia. kr. Alt i alt skønnes det, at udlånspotentialet blev øget med ca. 272 mia. kr. i perioden som en konsekvens af ændringerne i regnskabsprincippet. Dette svarer til ca. 45 pct. af indlånsunderskuddet da det toppede i Overgangen til IFRS og Basel II skabte dels et løft i kreditinstitutternes egenkapital og solvens i 2005 og en forventning om et yderligere solvensløft i 2007/2008 når IRB-modellerne blev implementerede. Kreditinstitutterne kunne vælge mellem følgende strategiske dispositioner i forhold til den forøgede solvens: 1) Operere med en højere solvensprocent end man havde gjort hidtil. 2) Udbetale dividende /tilbagekøbe aktier 3) Forøge udlånsvæksten Institutterne valgte en kombination af 2) og 3) og en stor del gik til øget udlånsvækst. I perioden 2000 til 2004 havde pengeinstitutterne haft en årlig udlånsvækst på 8,5 pct. Den årlige vækst steg til 21,5 pct. i perioden , hvilket bl.a. kan tilskrives de ovennævnte forhold. Institutterne valgte at øge udlånsvæksten markant fra 2004, hvilket også skabte et stigende indlånsunderskud. Frem til 2004 var der nogenlunde balance mellem pengeinstitutternes indlån og udlån. I de efterfølgende år kunne væksten i indlånene dog ikke følge med udlånsvæksten. Da der samtidigt var let adgang til billig fremmedkapital på de internationale kapitalmarkeder valgte de danske pengeinstitutter i en vis udstrækning at finansiere udlånsvæksten via obligationsudstedelser og korte lån via pengemarkedet. Dette gjorde, at der i perioden 2005 til 2007 blev opbygget et betydeligt indlånsunderskud. Det særlige ved dette forløb ses i en sammenligning med udviklingen i f.eks. Sverige. I Sverige medførte overgangen til IFRS ikke en tilsvarende reduktion i nedskrivningsprocenten og der kom heller ikke en lige så kraftig forøgelse af udlånsvæksten i 2005 til
4 1 Udlånsudviklingen i 00 erne Perioden fra 2000 og frem til sommeren 2008 var præget af generelt gode konjunkturer for dansk økonomi. For de danske kreditinstitutter betød det kraftig udlånsvækst og et lavt niveau for nedskrivninger, jf. figur 1. Figur 1: Udvikling i udlån + garantier Kilde: Finanstilsynet Nedskrivningsprocenten falder fra 2,3% i 2003 til 0,6 % i Samtidigt sker der en meget betydeligt vækst i udlån og garantier fra 2003 til Disse stiger fra mia. til mia. altså mere end en fordobling. En del af forklaringen på den faldende nedskrivningsprocent var overgangen til IFRS-regnskabsprincippet i Overgangen til IFRS-regnskabsprincippet i 2005 Overgangen til IFRS-regnskabsprincippet betød flere ændringer for de danske kreditinstitutter. Tidligere havde kreditinstitutterne kunne lave en vurdering baseret på et forsigtighedsprincip af, hvor meget der skulle hensættes på et givent lån. Fra myndighedernes side var der en opfattelse af, at kreditinstitutterne brugte denne subjektivitet til at udligne over konjunkturerne, så der blev hensat relativt meget i de gode år, som så kunne tilbageføres i de dårlige år. Det betød også, at der var mulighed for at udskyde skattebetalinger, hvilket isoleret set medførte et provenutab for det offentlige. 4
5 Med overgangen til IFRS blev kreditinstitutterne frataget en stor del af denne subjektivitet, da det herefter var mere objektive kriterier, som skulle lægge til grund for, om der skulle nedskrives på et givet låneengagement. En såkaldte objektiv indikation på værdiforringelse. Nedenstående citat fra Nationalbanken 2007 (Finansiel stabilitet) beskriver kort regnskabsændringen: Nye regnskabsregler trådte i kraft 1. januar Reglerne medfører bl.a., at hensættelser til fremtidige tab ikke længere følger et forsigtighedsprincip, men i stedet et neutralitetsprincip. Forsigtighedsprincippet betød, at pengeinstitutterne tidligere både hensatte til tab, der vurderedes som uundgåelige (B-hensættelser), samt til sandsynliggjorte tab (A-hensættelser). Neutralitetsprincippet betyder derimod, at pengeinstitutterne kun må nedskrive et engagement, når der er objektiv indikation på værdiforringelse. Overgangen til neutralitetsprincippet, herunder den objektive indikation på værdiforringelse betød, at den subjektive fleksibilitet i institutternes skøn blev indsnævret. Dette illustreres blandt andet af en afgørelse fra Fondsrådet i Her vurderede rådet, at forøgelsen af en banks gruppevise nedskrivninger var baseret på udlånsvæksten og ikke i observerbare data for værdiforringelse. Derfor var sådanne nedskrivninger ikke tilladte ift. den nye lovgivning, jf. boks 1. Boks 1: Afgørelse fra Fondsrådet i 2005 vedrørende nedskrivninger Banken, hvilken afgørelsen vedrører, havde skønnet en generel nedskrivningsprocent for grupper (erhverv og privat) i regnskabsåret Dermed blev stigningen i bankens gruppevise nedskrivninger og hensættelser i årets løb et udtryk for stigningen i bankens udlånsvækst og forøgede garantistillelser. Fondsrådet lagde vægt på, at instituttet således ikke havde kunne foretage en direkte sammenkædning mellem den faktiske udvikling og de indregnede tab ud fra kriteriet om objektiv indikation for værdiforringelse, som i regnskabsbekendtgørelsens paragraf 53, stk.3. Fondsrådet vurderede, at iflg. de nye regler, kan: Udlånsvækst alene [kan] således ikke medføre en forøgelse af de gruppevise nedskrivninger, idet forudsætningen for en nedskrivning i henhold til regnskabsbekendtgørelsens paragraf 53, stk. 3 er, at der skal være indtruffet ændringer i observerbare data, som indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe. På baggrund af denne vurdering traf Fondsrådet afgørelse. Banken blev påbudt at offentliggøre korrigerede/supplerende information til årsrapporten for 2005, samt at lade de korrigerede fejl indgå i næstkommende regnskab. Kilde: Fondsrådet. 5
6 3 Overgangseffekten 2005 Ændringerne i regnskabsprincipperne betød, at hensættelserne blev reduceret væsentligt, jf. tabel 1. For pengeinstitutterne medførte det et fald på 4,83 mia. kr., og for realkreditinstitutterne et fald på ca. 644 mio. kr. For pengeinstitutterne svarer dette til et fald på 0,42 pct. point i nedskrivningernes andel af udlån og garantier, mens det for realkreditinstitutterne giver et fald på 0,05 pct. point. Samlet set er der tale om et fald på 5,47 mia. kr. i de akkumulerede hensættelser og 0,22 pct. point i nedskrivningsandelen. Tabel 1: Fra hensættelser til nedskrivninger Akkumulerede hensættelser (mia. kr.) Nedskrivningsprocent (pct.) Kreditinstitut Ultimo 2004 Primo 2005 Ændring Ultimo 2004 Primo 2005 Ændring Danske Bank ,32 0,77-0,55 Nordea Danmark ,90 1,71-0,19 Jyske Bank ,15 2,03-0,12 Sydbank ,63 2,29-0,34 Pengeinstitutter i alt ,58 1,16-0,42 Nykredit Realkredit Koncernen ,25 0,17-0,08 Realkredit Danmark ,08 0,05-0,03 BRF Kredit ,19 0,17-0,02 Realkreditinstitutter i alt ,17 0,12-0,05 Kreditinstitutter i alt ,83 0,61-0,22 Kilde: Institutternes årsregnskaber. Da pengeinstitutterne i tabel 1 stod for 75 pct. af sektorens samlede udlån antages det, at den samlede effekt af regnskabsændringen for pengeinstitutternes nedskrivninger bliver 6,4 mia. kr. (4,8 mia. /0,75). Under samme antagelse bliver den samlede effekt for realkreditinstitutterne 795 mio. kr. (644/0,81). Foruden denne overgangseffekt, medfører regnskabsændringen også, at der fra og med 2005 nedskrives mindre hvert enkelt år, end der ville være blevet efter de gamle regnskabsprincipper. 4 Effekten Regnskabsændringen primo 2005 medførte, at de akkumulerede hensættelser for pengeinstitutterne falder fra 18,1 mia. til 13,3 mia., hvilket svarer til et fald på 26,5 pct. (28,2 pct. for realkreditinstitutterne), jf. tabel 1. 6
7 For at udarbejde et skøn for stigningen i udlånspotentialet som en konsekvens af de nye regnskabsregler, må vi først anslå, hvad de akkumulerede årlige nedskrivninger og tilbageførsler ville have været under de gamle regnskabsprincipper. For at vurdere dette tages udgangspunkt i nedenstående ligning (1): (1) u p Akk Akk N T a Hvor u Akk er de akkumulerede nedskrivninger ultimo året, som er lig med de akkumulerede nedskrivninger primo året, hensættelser, T, plus andre justeringer, a. p Akk, plus årets nedskrivninger, N, minus årets tilbageførte Vi vil i det efterfølgende antage, at regnskabsændringen medførte en reduktion i årets nedskrivninger på 26,5 pct. som observeret i tabel 1. Det nye hensættelsesprincip har sandsynligvis også have medført en reduktion af tilbageførslerne de efterfølgende år. Skønnet herfor er usikkert og konjunkturafhængigt. Det antages, at institutternes tilbageførsel af hensættelser også blev forøget med 26,5 pct. På baggrund af ovenstående antagelser og (1) kan det beregnes, hvad de akkumulerede nedskrivninger ultimo året ville have været under de gamle regnskabsregler, u Akk, jf. (2): u u (2) Akk Akk 1, 265 N 0,735 T a Det beløb der er frigjort og som kan geares (og belånes) som en konsekvens af de nye regnskabsregler, kan dermed beregnes, jf. (3): (3) ˆ u u E Akk Akk 0, 265 ( N T ) t 2005, 2006, 2007 t t t t t Data for nedskrivninger, N, og tilbageførte hensættelser, T, kan findes i noterne i institutternes årsrapporter, jf. tabel 2. Den samlede kapital som frigøres til potentielle udlån, som en konsekvens af overgangen til de nye regnskabsprincipper, kan dermed skønnes som den rene overgangseffekt fra 2004 til 2005, Eff 2005, plus summen af de årlige beregnede værdier fra , E ˆt, som i (4): (4) ˆt t 2005 K Eff E Af data fra tabel 1 kombineret med institutternes relative andele af de samlede sektorer fandt vi for summen af penge- og realkreditinstitutter at: Eff (5) ,8 0, 644 7,2 mia. kr. 0, 75 0,81 7
8 Tabel 2: Årlige nedskrivninger og tilbageførsler af hensættelser (mio. kr.) Årets nedskrivninger, N Årets tilbageførte hensættelser, T Kreditinstitut Danske Bank Nordea Danmark Jyske Bank Sydbank Pengeinstitutter i alt Nykredit Realkredit Koncern Realkredit Danmark BRF Kredit Realkreditinstitutterne i alt Kreditinstitutter i alt Kilde: Institutternes årsrapporter For at få den samlede effekt skal der til de 103 mia.kr. lægges de årlige effekter fra til. Samlet for pengeinstitutter, P, i tabel 1 og 2, kan vi på baggrund af data fra tabel 2 regne effekten fra , jf. (6): (6) 2007 t 2005 ˆ P E 8,4 mia. kr. t Og anslået for den totale pengeinstitutsektor i Danmark, jf. (7): (7) 2007 ˆ P Et t ,4 0,75 0,75 11,2 mia. kr. Givet et gennemsnit over de tre år af de gennemsnitlige risikovægte på 55 og en gennemsnitlig solvensprocent på 13,1 forøgede disse 11,2 mia. kr. udlånspotentialet med ca. 155,4 mia.kr., jf. boks 2. Samlet for de totale realkreditinstitutter, jf. (8): (8) 2007 ˆ R Et t ,81 0,81 785,2 mio. kr. Givet et gennemsnit over de tre år af de gennemsnitlige risikovægte på 46,3 og en gennemsnitlig solvensprocent på 12,4 forøgede disse 785,2 mio. kr. udlånspotentialet med ca. 13,7 mia.kr. 8
9 Boks 2: Fra frigivelse af kapital til udlånspotentiale Nedenstående eksempel er for et institut med gennemsnitlige risikovægte på 55 pct. og en solvensprocent på 13,1 pct. Aktiver = 100 mia.kr. Gnsm. Risikovægt = 55 pct. Risikovægtede aktiver = 55 pct. Basiskapital = 7,205 mia.kr. Solvens pct. = 7,205/55 = 13,1 pct. Får instituttet tilført 11,2 mia. kr. i kapital med uændret solvensprocent og gennemsnitlige risikovægte, kan aktiver beregnes vha. (1): (1) 7,21 11,20 7,21 11,20 0,131 Aktiver 255, 4 mia. kr 0,55 Aktiver 0,55 0,131 Dermed er den frigivne kapital til potentielle udlån givet ved 255,4-100=155,4 mia. kr. 5 Den samlede effekt Den samlede frigjorte kapital er skønnet til at være ca. 19,2 mia. kr., jf. (9): (9) K 7, 2 11, 2 0,79 19,18 mia. kr. Hvor de 7,2 er den rene overgangseffekt og 11,2 og 0,8 er effekten fra for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter. Vi kan anslå den samlede forøgelse af udlånspotentialet, som en konsekvens af overgangen til de nye regnskabsprincipper, som overgangseffekten i 2005 og effekten fra for pengeinstitutterne på de 244,27 mia. kr., plus den tilsvarende effekt på de 27,61 mia. kr. for realkreditinstitutterne. Således skønnes udlånspotentialet at være blevet forøget med ca. 272 mia. kr. i perioden Til sammenligning anslås det i Erhvers- og Vækstministeriets rapport om årsagerne til finanskrisen udarbejdet af det såkaldte Rangvid-udvalg, at overgangen til IFRS i årene inden krisen øgede udlånspotentialet i størrelsesordenen mia. kr. 4 4 Jf. boks 7.1, s. 150 i rapporten om finanskrisens årsager fra Erhvervs- og Vækstministeriet. I rapporten skønnes det at overgangseffekten i 2005 er ca. 10 mia. kr. hvor de 6 mia. kr. er den rene overgangseffekt og de 4 mia. kr. er skøn for gradvise tilpasninger. I rapporten står der; Effekten på de samlede nedskrivninger ved indgangen til den finansielle krise ultimo 2007 kan forsigtigt skønnes at være i størrelsesordenen ca mia. kr. Det er summen af tilbageførslerne og efterfølgende lavere hensættelser. Med en gennemsnitlig gearing blandt pengeinstitutter på 7, blev den samlede udlånskapacitet i årene alt andet lige forøget i størrelsesordenen mia. kr., [Den Finansielle Krise I Dannmark årsager, konsekvenser og læring, s. 157]. 9
Fortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereSIFI-aftalen. Notat, oktober 2013
SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereFinanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer
Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat
Læs mereOvergang til IFRS i 2005 (ikke revideret)
Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse
Læs mereSIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver
SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter
Læs merePeriodemeddelelse. 1.. kvartal 2011
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:
Læs merekraka Danmarks uafhængige tænketank
kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget
Læs mereBestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S
Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse
Læs mereGennemgang af BANKRESEARCH s bankmodel
Gennemgang af BANKRESEARCH s bankmodel BANKRESEARCH s bankmodel bygger på 21 indikatorer, hvor BANKRESEARCH rangerer bankerne på hver parameter fra 1 til 7. Herefter ganger han sine subjektive vægte på
Læs mereNotat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.
Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning
Læs mereTilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet
Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereRedegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti
Læs mereRegnskabsmeddelelse for 2004 fra Kreditbanken A/S
Regnskabsmeddelelse for fra Kreditbanken A/S Året i overskrifter: Resultat før skat på 4 mio. kr. - forrenter egenkapitalen med 18%. Tab og hensættelser på debitorer reduceret til 5 mio kr. (9,7 mio kr
Læs mereNykredit Bank koncernens kvartalsrapport kan fra i dag downloades i pdf-format på
Til Københavns Fondsbørs og pressen 11. maj 2006 Kvartalsrapport 2006 1. januar 2006 31. marts 2006 Kontakt: Bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen Bankdirektør Kim Duus Tlf. 33 42 15 10 eller 33 42
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2015
Risikorapport 1. halvår 2015 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereTOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs merePeriodemeddelelse for perioden 1. januar september 2012
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr. 12/ 2012 Nakskov, den 14. nov. 2012 Ref.: Direktionen / jc Periodemeddelelse for perioden 1. januar - 30. september 2012
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen.
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Dato: 06.02.2011 Dato: Vor ref.: Jens 06.02.2011 Ole Jensen Side: Telefon: 96331 5000 e-mail: direktionen@nordjyskebank.dk Selskabsmeddelelse
Læs mereFremgang sikrer flot 2017-resultat i Sparekassen Thy
Pressemeddelelse 2017 Fremgang sikrer flot 2017-resultat i Sparekassen Thy Sparekassen Thy har sendt årsresultatet helt i top med et overskud på 157 mio. kr. før skat. Forklaringen er mange nye kunder og
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereSupplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015
Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereResultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i
Læs merePeriodemeddelelse. 3.. kvartal 2010
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 25. oktober 2010 Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2010 Periodemeddelelse 3.. kvartal 2010 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:
Læs mere100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel
PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold
Læs mereFinansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet
Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs mereNordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:
København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag
Læs merePressemeddelelse Årsrapport
Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereHalvårsrapport for 1. halvår 2007 fra Kreditbanken A/S
Overskrifter: Halvårsrapport for 2007 fra Kreditbanken A/S Netto rente- og gebyrindtægter stiger 16,2%. Kursreguleringer er på niveau med sidste år. Omkostninger og nedskrivninger under ét svarer til budgettet
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mere23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99
Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2018
Risikorapport 1. halvår 2018 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereBasisindtjeningen fortsætter den positive udvikling, men igen store nedskrivninger
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk
Læs mereHalvårsrapport 2018 PenSam Bank A/S CVR-nr Hjemsted Farum
Halvårsrapport 2018 PenSam Bank A/S CVR-nr. 13 88 46 76 Hjemsted Farum Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning...2 Halvårsregnskabet Ledelsespåtegning...4 Resultatopgørelse...5 Balance...6 Egenkapitalopgørelse...8
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereNordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:
København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag
Læs mereRedegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)
Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereDelårsrapport 1. kvartal 2018
24-04-2018 1 Delårsrapport 1. kvartal 2018 Tilfredsstillende start på 2018 25. april 2018 24-04-2018 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2018 Hovedbudskab Resultat Basisindtjening Indtjening i alt Omkostninger Nedskrivninger
Læs mereÅrsrapport Årsrapport Nykredit Realkredit-koncernen 5. februar Koncernchef Michael Rasmussen Koncerndirektør Søren Holm
Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 Nykredit Realkredit-koncernen 5. februar 2015 Koncernchef Michael Rasmussen Koncerndirektør Søren Holm 111111 Agenda Resultatet Highlights i årsrapport 2014 Strategi og
Læs mereBemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S
Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2016
Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereRisikorapport. pr. 31. marts 2014
Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig
Læs mereHS01. Januar Resultatoplysninger kr.
HS01 Resultatoplysninger 1. Renteindtægter 1 2. Renteudgifter 2 A. Netto renteindtægter 3 3. Udbytte af aktier mv. 4 4. Gebyrer og provisionsindtægter 5 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6 B. Netto
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereKvartalsrapport 1. kvartal 2003
Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG
Læs mereÅrsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019
26-02-2019 1 Årsrapporten 2018 Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 2 Hovedpunkter 2018 Hovedbudskab Afslutning Blå vækst Resultat Højeste egenkapitalforrentning
Læs mereHalvårsrapport 2017 PenSam Bank A/S CVR-nr Hjemsted Farum
Halvårsrapport 2017 PenSam Bank A/S CVR-nr. 13 88 46 76 Hjemsted Farum Indholdsfortegnelse Udvalgte hoved- og nøgletal...2 Ledelsesberetning...4 Halvårsregnskabet Ledelsespåtegning...6 Resultatopgørelse...7
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereNASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 28. oktober 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2013.
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 28. oktober 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2013 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2013 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereHalvårsrapport for 1. halvår 2009
Halvårsrapport for 1. halvår 2009 Lille plus i Kreditbanken i 1. halvår 2009 Banken har et overskud på 1,4 mio. kr. før skat. Resultatet bygger på en fin udvikling i renteog gebyrindtægterne, på en fornuftig
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere
Læs mereKontakt: Bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen tlf Bankdirektør Kim Duus tlf
Til Københavns Fondsbørs og pressen 9. november 2006 Kvartalsrapport 2006 Nykredit Bank og Nykredit Bank koncernen 1. januar 2006 30. september 2006 PERIODEN KORT FORTALT Resultat før skat på 591 mio.
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereHalvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275
Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto
Læs mereNASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012.
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2012 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere
Læs mereSydbank har i 1. kvartal 2005 realiseret et resultat før skat på 235 mio. kr. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 22 pct. p.a.
Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Bourse de Luxembourg Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/05 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35
Læs merePeriodemeddelelse for 1. kvartal 2014 for Hvidbjerg Bank. Overskud i Hvidbjerg Bank. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy
Læs mereÅrsrapport 2004 København, 10. februar 2005
Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Resumé af 2004 Resumé af 2004 - Bedste resultat nogensinde Overskud efter skat 14 pct. til 10,6 mia. kr. Basisindtægter stiger med 1 pct. Driftsomkostninger
Læs mereI forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:
- NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 18. november Kvartalsrapport 2004 Nykredit Realkredit koncernen (1. januar
Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. november 2004 Kvartalsrapport 2004 Nykredit Realkredit koncernen (1. januar 2004 30. september 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen Kommunikationsdirektør
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereFastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning
26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet
Læs mereNASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 29. oktober 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2012.
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 29. oktober 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2012 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2012 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 18. maj Kvartalsrapport Nykredit Realkredit koncernen (1. januar marts 2004)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. maj 2004 Kvartalsrapport (1. januar 2004 31. marts 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen Kommunikationsdirektør Nels Petersen Tlf. 33 42 14 70 eller 20
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2017
Risikorapport 1. halvår 2017 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.
Læs mere1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereÅrsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1
Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et
Læs mereRegnskabsmeddelelse for 2009 fra Kreditbanken A/S
Regnskabsmeddelelse for 2009 Overskud i Kreditbanken Banken har i 2009 præsteret et overskud på 4,6 mio. kr. før skat og dermed et relativt fornuftigt resultat i et meget svært år! I 2010 forventer banken
Læs mereDato Direkte tlf.nr oktober 2005
Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Bourse de Luxembourg Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 15/05 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35
Læs mereMarkedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave
Læs mereHalvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen
Til Københavns Fondsbørs og Pressen den 15. august 1 Halvårsrapport 1 (1. januar til. juni 1) Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen Side 1 af 8 Nykredit Bank A/S Kalvebod Brygge 1 18 København V
Læs merePeriodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mere