MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
|
|
- Anders Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale
2 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Sundhedsstyrelsen. Det er ikke tilladt at genbruge billeder fra publikationen. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S sst@sst.dk Dansk Version 1.0 Versionsdato Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar Sundhedsstyrelsen, januar RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
3 Pårørende - og deres behov for støtte og inddragelse - er forskellige Denne pjece indeholder råd til dig som sundhedsperson, når du og dine kollegaer skal afdække og handle på de behov for støtte og inddragelse, der opstår hos pårørende til patienter med alvorlig sygdom. Råd til alle pårørende og til pårørende med særlige behov Der er forskel på pårørendes behov for støtte og inddragelse, og på hvor sårbare pårørende er. Ofte varierer pårørendes behov også undervejs i et sygdomsforløb. Denne pjece indeholder derfor både anbefalinger til mødet med alle pårørende til personer med alvorlig sygdom, og anbefalinger til mødet med pårørende med særlige behov for støtte og inddragelse. Det kan fx være børn og unge pårørende samt efterladte pårørende, som kan kræve en særlig indsats. Der er med andre ord noget, du som sundhedsperson altid skal være opmærksom på i kontakten med de pårørende, og noget, du i nogle tilfælde skal være opmærksom på. Pårørende er ikke altid eller hele tiden en ressource for patienten Som sundhedsperson er det vigtigt, at du er opmærksom på, at de pårørende ikke altid eller hele tiden er en ressource, der kan inddrages, da pårørende selv kan have behov for støtte. Pårørendes behov kan både være knyttet til deres egne selvstændige behov i en svær situation, og til de pårørendes funktion som omsorgspersoner, der skal kunne støtte den alvorligt syge. Som eksempel bør børn og unge af alvorligt syge forældre få støtte og blive inddraget i overensstemmelse med deres alder, følelsesmæssige udvikling og ressourcer. Dette har du som sundhedsperson en afgørende betydning for. 3 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
4 SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER ANBEFALINGER, SOM DU ALTID BØR FØLGE I MØDET MED ALLE PÅRØRENDE 1. Afklar altid med patienten, hvem de nærmeste pårørende er, og om der er børn iblandt. Vurder om der er tale om meget sårbare pårørende (f.eks. børn og unge), og om de selv er i stand til at opsøge hjælp. Hvis du ikke får informationer nok, så vær mere aktiv, enten ved at etablere kontakt til andre aktører eller selv yde relevant støtte. Afklar med patienten og de pårørende, om der er andre pårørende, der ikke er til stede, og som skal kontaktes. 2. Vurder i begyndelsen af sygdomsforløbet, og løbende herefter, hvad de pårørende har af ønsker om inddragelse og behov for støtte. Du kan vurdere ønsker og behov for støtte igennem en dialog med de pårørende om bl.a. deres problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel art. Spørg de pårørende, hvor meget de kan og ønsker at blive inddraget, og hvordan de selv mener, at de kan yde støtte til patienten. 3. Afstem forventningerne til støtte og inddragelse med patienten og de pårørende. Vær opmærksom på, at pårørende ønsker forskellige grader af inddragelse. Det er også vigtigt, at du løbende vurderer behovet for inddragelse og støtte, og at du dermed er opmærksom på, at de pårørendes behov for støtte og inddragelse kan ændre sig undervejs. 4. Sørg for løbende at informere de pårørende om muligheden for støttende tilbud. Afklar med patienten og de pårørende, i hvor høj grad de pårørende (med patientens samtykke) skal informeres om sygdommen, og hvordan den bedst håndteres i hjemmet. Tænk i støttende tilbud som f.eks. etablerede støttegrupper, netværksmøder m.m. i hospitalsregi, psykiatrisk regi, kommunalt regi og hos patientforeninger som f.eks. Kræftens Bekæmpelse m.v. Det er også en god ide at opfordre patienten og de pårørende til at spørge om hjælp i patientens eget netværk og andre støttende tilbud. I de tilfælde, hvor patienten har behov for det, anbefales det så tidligt som muligt i forløbet, og i samarbejde med patienten og de pårørende, at overveje, hvilke relevante støttende indsatser/aktører, som patienten kan blive henvist til. 5. Informer patienten og den pårørende om deres rettigheder, og om hvor de kan indberette utilsigtede hændelser, klage og søge om erstatning. 4 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
5 FORSLAG TIL SPØRGSMÅL, SOM DU KAN STILLE Når du skal vurdere de pårørendes behov for hjælp første gang, bør dit fokus være på at få indkredset deres ønsker og hvilke muligheder, de har for at blive inddraget samt deres behov for støtte. Det er her vigtigt, at du har fokus på at identificere de pårørende, som kan være særligt sårbare. Det kan fx være pårørende, der ikke selv er i stand til at opsøge hjælp eller benytte de generelle støttetiltag, der eksisterer. Eller pårørende, hvor den nærtståendes alvorlige sygdom er særligt belastende. I nogle tilfælde kan de pårørende ligeledes være særligt udfordrede, hvis den alvorlige sygdom eller bivirkninger herfra er et tabu i det omgivne samfund. Forslag til spørgsmål, der kan afklare de pårørendes behov: Hvordan ser du din rolle som pårørende? Hvordan kan vi støtte dig i din rolle som pårørende? Hvilke bekymringer gør du dig om din egen situation? Hvem støtter dig? Hvordan har I det i familien? Hvordan håndterer I det i familien? Hvordan er jeres økonomiske situation? Hvem tænker du, at du kan tale med? Hvem, tænker du, kunne hjælpe med det praktiske i hverdagen f.eks lave nogle portioner mad, købe ind, rengøring, hjælp i haven mv.? Er der nogen udfordringer i forhold til din arbejdsplads? På side 10 er der en oversigt over nogle af de forskellige faktorer, der kan have betydning, når du skal identificere de pårørendes behov for støtte og inddragelse. 5 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
6 Når børn og unge er pårørende Når børn og unge er pårørende til personer med alvorlig sygdom, vil deres situation ofte være forbundet med øget grad af psykosocialt stress. Som sundhedsperson er det vigtigt at være opmærksom på, at børn og unge til alvorligt syge forældre altid skal støttes og inddrages i overensstemmelse med deres alder, følelsesmæssige udvikling og ressourcer. ANBEFALINGER, SOM ALTID BØR FØLGES I MØDET MED BØRN OG UNGE PÅRØRENDE 1. Søg relevant viden om barnet/den unge som pårørende: f.eks. hvad hedder de, hvor gamle er de, hvad er deres tilknytning til daginstitution, skole og sundhedsvæsen? Har de tidligere erfaringer med alvorlig sygdom i familien? 2. Tilstræb tidligt i forløbet og løbende at tage initiativ til et møde/en samtale med forældrene/nærmeste omsorgsgiver og gerne også barnet/den unge selv, hvis det er muligt. Det kan evt. være i forbindelse i allerede planlagte samtaler. Samtalen kan være en hjælp til at vurdere forældrenes/de nærmeste omsorgsgiveres ressourcer, og om sundhedspersonalet skal påtage sig en mere aktiv rolle for at sikre, at evt. sårbare børn og unge får den nødvendige støtte og hjælp. Hvis der er behov for hjælp fra andre aktører, bør du sikre en tidlig koordinering i forløbet med relevante aktører med myndighedskompetence (fx kommunen, PPR mv.). Du kan også overveje, om det er relevant at inddrage børnenes/de unges nærmiljø, fx dagtilbud, SFO og skole. 3. Giv forældrene/nærmeste omsorgsgiver råd og vejledning om, hvordan de kan klare situationen, og hvordan de kan videregive alderssvarende information til barnet/den unge. Du kan henvise børnene/de unge og forældrene til mulige relevante støttende tilbud, hvis de har behov for det. Informer også børnene/de unge og forældrene om, hvor børnene/de unge kan møde ligestillede fx gennem børn- og ungegrupper og netværk. 4. Sørg for, at støtten og inddragelsen af børn og unge er aldersvarende og på barnets/den unges præmisser. Hvis du vurderer, at der er behov for det, så giv fx børnene/de unge mulighed for at tale med andre end den syge om følelser vedr. sygdommen. Hjælp dem med at finde den svære balance mellem at leve et ungdomsliv og at støtte/være sammen med den syge. FORSLAG TIL SPØRGSMÅL, SOM DU KAN STILLE TIL PATIENTEN FOR AT AFKLARE BARNETS/ DE UNGES SITUATION 6 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
7 Har du tætte pårørende, som er børn/unge? Hvad hedder børnene/de unge, hvor gamle er de, og hvor opholder de sig? Hvem har forældremyndigheden over dem? Hvem oplever de sig følelsesmæssigt knyttet til (forældre, andre pårørende)? Hvad er deres tilknytning til institution, skole, sundhedsvæsen osv. Har de tidligere erfaringer med alvorlig sygdom i familien? Hvordan påvirker det jeres børn/unge, at du er syg? Hvordan tænker du, der bedst kan støttes op om dine børn? Er der noget du er særlig bekymret for? Har de brug for særlig støtte, fordi de selv har en funktionsnedsættelse eller sygdom? Hvor er børnene/de unge i deres eget liv og udvikling? BARNET ELLER DEN UNGE KAN HAVE BEHOV FOR FØLGENDE INFORMATION Om den syge: Balanceret og afpasset information ift. alder, ønske og forståelsesevne om den syges sygdomssituation, forklaring af diagnosen og forklaring på symptomerne. Hvilken slags behandling der bliver givet, hvordan der bliver taget vare på den syge, og hvor længe behandlingen vil vare. (med patientens samtykke). Hvordan tilstanden påvirker den syge, barnet/den unge og familiens situation Muligheder for besøg, og hvordan de skal foregå. Om barnets/den unges egen situation: Information om, at der bliver draget omsorg for barnet/den unge, og af hvem. Hvad der er normale reaktioner hos børn/unge, når en forælder/søskende eller lignende har en alvorlig sygdom? At den syges tilstand ikke er barnets/den unges skyld. At barnet ikke kan fremskynde eller forsinke sygdommens forløb. At barnet/den unge skal give sig selv lov til at have det godt og fortsætte med aktiviteter, som er gode for barnet/den unge, også i de perioder, hvor den voksne har det dårligt. Barnet/den unge bør vide, hvem der kender til familiens situation, og hvem barnet/den unge kan snakke med om det, der er vanskeligt. 7 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
8 EFTERLADTES BEHOV FOR STØTTE Hvis patienten har så alvorlig sygdom, at de skal dø indenfor kort tid, bør du som sundhedsperson sikre, at de efterladte systematisk får den støtte og information, de har behov for. Det anbefales generelt, at: Du opfordrer og støtter den pårørende til at forberede sig på, at den syge kan dø af sin sygdom. Tal gerne med dem i god tid inden. Du opfordrer og støtter de pårørende til at gøre brug af deres netværk, og oplyser om sorgprocesser og mulige støttetilbud, herunder sorggrupper, telefonrådgivninger eller psykolog. Hvis det er relevant kan du også opfordre til at søge eksistentiel eller åndelig omsorg hos præst, imam, rabbiner m.v. Du tilbyder afsluttende samtaler på den enhed, der har haft ansvaret for behandlingen af den afdøde, med henblik på at vurdere eventuelt behov for opfølgning hos de efterladte. Du er med til at sikre, at både primær og sekundær sektor, ved behov, følger op på de efterladte efter dødsfaldet. Ved behov aftaler du tidspunkt for telefonisk kontakt for at følge op på sorgprocessen med inddragelse af almen praksis. Det anbefales særligt i forhold til forældre, der har mistet et barn, at: Du sikrer, at der bliver opbygget et gensidigt tillidsforhold, hvor sundhedspersoner yder omsorg for forældrene til døende/alvorligt syge børn, også undervejs i barnets sygdomsforløb og ikke mindst efter barnets død. Du støtter op med tilbud til søskende og inddrager evt. nærmiljøet fx dagtilbud, fritidshjem, skole o.l. Forældrene kan have vanskeligt ved at støtte og drage omsorg for deres andre børn i sorgprocessen. Du tilbyder at tage billeder af det afdøde barn. Det er især vigtigt med billeder af nyfødte, idet de pårørende måske ellers ikke har nogen minder om barnet. Det anbefales i forbindelse med selve dødsfaldet, at: Du respekterer, at rummet, hvor den døende/døde ligger, også er de pårørendes meget private rum. Giv gerne de pårørende plads til at gøre noget ud af rammerne for dødslejet. Du spørger de efterladte, hvem der kan hjælpe dem i tiden efter dødsfaldet, og hjælper på den måde de efterladte til selv at være opmærksomme på, hvilke ressourcer de kan trække på. Du informerer de efterladte om, hvor de kan hente vejledning om praktiske spørgsmål fx vedr. begravelse, bohave o.l. 8 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
9 FORSLAG TIL SPØRGSMÅL, DU KAN STILLE VED EN OPFØLGENDE SAMTALE/DIALOG Hvordan har du det? Hvad synes du er sværest for dig i hverdagen lige nu? Hvilke følelser fylder, og hvordan kommer de til udtryk? Hvordan var det at komme hjem, efter at du mistede dit barn? Hvilke tanker gør/gjorde du dig? Er der noget, der kunne have hjulpet dig? En pårørende kan udvikle kompliceret sorg efter dødsfaldet. For at forebygge dette bør sundhedspersoner være særligt opmærksomme på pårørende med følgende risikofaktorer: Stor grad af involvering af den pårørende i et længevarende sygdomsforløb uden at have modtaget tilsvarende grad af støtte Manglende tid til, at den pårørende har kunnet forberede sig på dødsfaldet. Manglende støtte i den pårørendes netværk. Tidligere eller nuværende stressfyldte livsbegivenheder. Den efterladte har været i et afhængighedsforhold til afdøde. Tilknytningsproblemer tidligere i livet eller i forhold til afdøde. Separationsangst og/eller kontrollerende forældre i barndommen. 9 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
10 FAKTORER MED BETYDNING FOR STØTTE OG INDDRAGELSE Du bør i starten af hvert undersøgelses- og behandlingsforløb være opmærksom på nedenstående punkter, når du skal identificere de pårørendes behov for støtte som individ og inddragelse som ressource: Psykiske reaktioner Oplevelse af stress, ensomhed, magtesløshed, følelse af isolation mv. Sociale forhold Socioøkonomiske problemer, sygemelding, evt. misbrug mv. Fysisk funktionsevne Fysiske vanskeligheder (fx gangbesvær), sygdom mv. Information og kommunikation Problemer med at forstå information, fx informationen om sygdomsforløbet kan give usikkerhed og uro og vanskeligheder ved at yde støtte. Indvandrere og flygtninge Vær tilbageholdende med at bruge familiemedlemmer som tolke, da dette kan ændre relationen mellem patienten og pårørende, samt pårørende og sundhedspersoner. Er der tale om flygtninge bør der være fokus på evt. PTSD eller belastningsreaktioner, der kan gøre dem særligt sårbare. Eksistentielle/åndelige forhold Det er væsentligt, at sundhedspersoner anerkender pårørendes evt. religiøse trospraksis og behov for at finde mening og håb mv. Sociale netværk Svag støtte fra uformelt netværk (familie og venner) og formelt netværk (socialrådgiver, sundhedspersoner mv.). Det er vigtigt også at have for øje, at sociale relationer kan have en negativ og belastende dimension. Nogle pårørende oplever, at familiemedlemmer og venner forsvinder hen over et sygdomsforløb. Pårørendes møde med behandlingssystemet Nogle sårbare grupper har et manglende kendskab til sundhedsvæsenets funktion, hvilket gør det vanskeligere for dem at overskue og forholde sig til de mange forskellige aktører, der kan være involveret i et patientforløb. Fysiske rammer Er der evt. behov for hjælpeforanstaltninger eller særlige behov i forbindelse med eks. pladsforhold i forbindelse med samvær. 10 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
11 HER KAN DU LÆSE VIDERE Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge Heri findes du en mere dybdegående beskrivelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for inddragelse af pårørende, herunder også anbefalinger til støtte af efterladte mv. Link: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Et konceptforslag til, hvordan kommuner og regioner kan arbejde med at udarbejde planer for systematisk inddragelse af pårørende lokalt. Link: Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Eksempler på støttemuligheder: Kommunale tilbud som f.eks.: Familierådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Anonym rådgivning Hjemmehjælp Hjælpemidler Aflastningsmuligheder Socialrådgivning Patientforeninger og pårørende foreninger som f.eks. Netværk for pårørende Unge & Sorg Kræftens Bekæmpelse Danske Patienter Andre tilbud som f.eks. Psykologbistand via sygesikringen forløb m. praktiserende læge div. Sorggrupper Samtaler med præst Chat- og telefonrådgivninger m.m. Det juridiske grundlag Det er Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) og Loven om social service (Lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011), der sammen danner den retslige ramme, som inddragelsen af de pårørende skal holde sig indenfor. Her kan du læse om regler for samtykke fra patienten til at inddrage de pårørende og inddragelse af pårørende samt samarbejde med de sociale myndigheder mv. 11 RÅD TIL DIT MØDE MED PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
12 sundhedsstyrelsen.dk
Det manglende møde. Børn og unge som pårørende
Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt
Læs mereNationale anbefalinger for sundhedspersonalets
HØRINGSUDKAST 20. januar 2012 Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende Sundhedsstyrelsen, 2012
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereMange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som
Mange mennesker er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges derfor den eneste løsning, som ikke duer... nemlig at lade som ingenting. Det er det værste man kan gøre. Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige
Læs mereSorghandleplan for Skovgårdsskolen
Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.
Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser
Læs mereFOR MERE INFORMATION:
FOR MERE INFORMATION: Kræftforløbskoordinator Anne Marie Søndergaard Sundhedsstrategisk Enhed, Center for Social og Sundhed Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7216 4815 tirsdag, torsdag og fredag, bedst mellem
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereKrisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup
Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup Denne plan er tænkt som en hjælp for skolens personale i situationer, hvor der blandt elever, kolleger, forældre og nærmeste familie sker dødsfald, sker alvorlige
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereDEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT
FOR MERE INFORMATION: Hjemmesygepleje DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: Aprilr 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008
Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereStøtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning
Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs merePsykiatrisk Klinik Køge
Psykiatrisk Klinik Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereSamarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark
Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereVelkommen i Dagplejen
Velkommen i Dagplejen 1 Dagplejen er kommunens største daginstitution med 48 dagplejere, 3 deltidsansatte pædagoger, 1 leder og en administrativ medarbejder. Dagplejen arbejder ud fra et anerkendende børnesyn,
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereDistriktspsykiatri for ældre Roskilde
Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,
Læs mereHelsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital
Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs mereVelkommen til børne- og ungdomspsykiatrien
Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereAfsnit G1 Vordingborg
Afsnit G1 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereBaggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.
Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereVelkommen til Psykiatrien
Velkommen til Psykiatrien I Psykiatrien i Region Syddanmark bestræber vi os på at sikre det bedst mulige samarbejde mellem patienter, fagfolk og pårørende. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereDIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget
Læs mereEfterladte efter selvmord
Efterladte efter selvmord Skriv hver dag, om dine tanker og følelser eller en slags brev til den afdøde. På den måde vil du kunne se tilbage på de ting du har skrevet og se at der sker en udvikling i dig,
Læs mereForord. Indsættes senere
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereSvarskema til: Test din viden om patienters rettigheder
Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereHJALLERUP BØRNEHAVE OMSORGSPLAN
HJALLERUP BØRNEHAVE OMSORGSPLAN INDHOLD Indledning... side 2 Ledelsen skal straks orienteres... side 2 Hvis der sker en ulykke i børnehaven... side 3 Et barn i børnehaven dør... side 3 Alvorlig sygdom
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereUdkast Vejledning om sterilisation
1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereInformation om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om RETTIGHEDER for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 04 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling
Læs mereBILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet
BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereKrise- og sorgplan for Susålandets skole
Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt
Læs mereVelkommen. Slagelse Sygehus
Velkommen Slagelse Sygehus Indhold Velkommen til Slagelse Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Slagelse Sygehus
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereForord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse
Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et
Læs mereTIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5
TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente
Læs mereVelkommen. Næstved Sygehus
Velkommen Næstved Sygehus Indhold Velkommen til Næstved Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Næstved Sygehus
Læs mereFamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap
FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og
Læs mereTil dig som har mistet
Til dig som har mistet Til dig som har mistet Navn på afdøde Du har oplevet, at en af dine nærmeste er død. Der vil melde sig mange tanker, følelser og spørgsmål om det praktiske. Vores ønske er, at dette
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mere