NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter
|
|
- Martin Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er
2 Grønne er 2014 Indhold Indledning... 2 Grønne er beskrivelser Naturgenopretning og naturpleje Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo år 9 af Mere Natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer NaturPlus Mere natur på landbrugsejendomme Indsatser på beskyttede naturarealer Pleje af hedearealer ved Skæring Hede Helhedsplan for Geding-Kasted Mose: Naturpleje, ny natur og friluftsliv Rejsning af Biodiversitetsskov i samarbejde med Bioscience (AU) Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Friluftsliv Faciliteter til det uorganiserede friluftsliv åbent land Rekreative stier i åbent land Fælles uderum i Spørring
3 Indledning Grønne er 2014 har fokus på naturforvaltnings- og friluftsprojekter. Natur og Miljø har en forpligtelse til at igangsætte både naturbevarende projekter og innovative projekter, der kan sikre en modernisering af arbejdsmetoder og kvalitet i arbejdet med høj service til borgerne. Samtidig efterspørger borgerne i Aarhus Kommune grønne og rekreative oplevelser, alt imens befolkningstallet stiger i kommunen. Der er dermed pres på det åbne land, og der er fortsat brug for at vedligeholde og udvide eksisterende muligheder for at opfylde rekreative og sundhedsmæssige behov og ønsker. De Grønne er bidrager til opfyldelse af Byrådets politik indenfor natur og friluftsliv samt kommunens sundhedspolitik Mere af det der virker. Politikkerne er bl.a. udmøntet i Naturkvalitetsplan og Friluftsplan , som de Grønne er bidrager til at realisere indenfor temaerne: - Naturgenopretning og naturpleje - Friluftsliv Grønne er 2014 skal understøtte målene om mere natur, bedre naturkvalitet og flere rekreative muligheder i åbent land. I 2014 er puljen til Grønne er på 1.65 mio. kr. Kataloget Grønne er 2014 indeholder en kortfattet præsentation af de projekter, som Natur og Miljø forventer at gennemføre med angivelse af tildelte midler. Grønne er 2014 erne og samarbejdspartnere De projektforslag, der prioriteres til gennemførelse i 2014, har alle en snitflade til at skabe løsninger sammen med samarbejdspartnere både direkte ved parternes indsendte projektforslag samt gennem løsninger skabt ved dialog mellem kommune og samarbejdspartnere som lodsejere, Universitet, foreninger, organisationer og borgere. Der er tradition for, at eksterne samarbejdspartnere kan ansøge om midler fra Grønne er. I år har Støtteforeningen for børn i Spørring indsendt en ansøgning om et samlingspunkt til landsbyliv og friluftsliv i Spørring på kommunal jord. De afsatte projektmidler skal bidrage til dele af et større projekt om at skabe et samlingspunkt tæt på land og by med natur og rekreative mulighe- 2
4 der indenfor kort afstand. et bliver i 2014 et samarbejde mellem lokale aktører og Aarhus Kommune. Samarbejdet mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune fortsætter. Samarbejdet om at skabe mere natur på kommunale jorde har givet meget gode resultater med mere natur og forbedret adgang til naturoplevelser for forholdsvis små midler. Samarbejdet med lokale foreninger om tiltag til gavn for friluftslivet fortsætter, og midler til friluftsprojekter kan søges i løbet af året fra puljerne afsat til formålet. Nedenstående skema giver en oversigt over de vedtagne projekter og tildelte midler. oversigt 2014 Naturgenopretning og naturpleje Beløb i kr Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo - år 9 af Mere natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer NaturPlus Mere natur på landbrugsejendomme Indsatser på naturbeskyttede arealer Pleje af hedearealer ved Skæring Hede Helhedsplan for Geding-Kasted Mose Rejsning af Biodiversitetsskov i samarbejde med Bioscience (AU) Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Delsum Friluftsliv Beløb i kr Faciliteter til det uorganiserede friluftsliv - åbent land Rekreative stier i åbent land Fælles uderum i Spørring Delsum Sum Skema 1: oversigt over Grønne er i 2014 og de tildelte midler til projekter. Processen Forslaget til Grønne er 2014 er forelagt Det Grønne Råd i Aarhus Kommune. Rådet er sammensat af en lang række interesseorganisationer, der repræsenterer mangeartede interesser indenfor landbrug, friluftsliv, fiskeri, skovene og naturen i det åbne land. Det Grønne Råd har ikke vetoret for eller imod konkrete projekter, men medlemmernes input sikrer, at alle forslag og idéer bliver vurderet fra forskellige vinkler. Det Grønne Råd slutter op om de prioriterede projekter, og kan se muligheder for flere samarbejder mellem Det Grønne Råds medlemmer og kommunen. 3
5 Flere projekter har fået reduceret det ansøgte beløb, for at kunne give midler til et bredt udvalg af projekter indenfor budgetrammen. Samtidig er det vurderet, at enkelte projekter skal tilpasses igangværende initiativer og driftsmæssige tiltag. Ansøgning om midler I løbet af 2014 har lokale foreninger, fællesråd m.fl. mulighed for at søge penge til mindre grønne projekter fra puljen til rekreative stier i åbent land. Derudover samarbejdes der i Aarhus Kommune med lokale foreninger om at skabe nye typer af samarbejde med fokus på det grønne, tilgængelighed og sundhed, som nogle af emnerne. Det Grønne Råds medlemmer, Fællesrådene, organisationer, foreninger m.fl. har alle mulighed for at komme med forslag til projekter til de kommende års projekter. Forslag til projekter i 2015 skal være Natur og Miljø i hænde senest den 11. august Der kan læses mere om muligheder og ansøgningskrav på Aarhus Kommunes hjemmeside. I næste kapitel findes en kort beskrivelse af de enkelte projekters formål, baggrund, samarbejdspartnere, tidsplan og økonomisk ramme. Til hvert projekt angives en kontaktperson ved Natur og Miljø. Kontaktpersonen kan informere nærmere om projektet. 4
6 3. beskrivelser Naturgenopretning og naturpleje 5
7 Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo år 9 af 10 Kæmpebjørneklo er en invasiv art og bekæmpes både mekanisk og med round-up. Hensigten er at forhindre frøsætning og dermed opnå kontrol over plantens udbredelse over en 10-årig periode. Systematisk bekæmpelse af invasive arter er en vigtig forudsætning for bevarelse af naturområder og biodiversitet i Aarhus Kommune Baggrund for projekt Aarhus Kommune vedtog i 2006 en indsatsplan for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo. Kæmpebjørneklo bekæmpes aktivt over hele Kommunen fra og med 2006 Kæmpebjørneklo Strategien for bekæmpelsen indebærer overvågning af udbredelsen, intensiv og målrettet bekæmpelse på kommunens egne arealer samt at Natur og Miljø varetager myndighedsopgaven for bekæmpelsen også på private arealer. et indeholder et stort element af borgerkontakt, da projektlederen skal pålægge og vejlede private i at bekæmpe forekomster på deres jord. På områder, hvor der bekæmpes kæmpebjørneklo, bekæmpes også andre problematiske invasive arter som pileurt og hybenrose i muligt omgang. De foregående 8 års bekæmpelse er nu begyndt at vise sin effekt ved at mange bestande efterhånden bliver væsentlig mindre i omfang og der indberettes færre og færre nye bestande kr. Relation til plan Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, vedtaget af Byrådet i 2006 og Naturkvalitetsplan I vækstsæsonen fra april til september Kontaktperson: Peter Søgaard tlf
8 Mere Natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer Mere natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer - Eskelund Baggrund for projekt: Byrådet har besluttet at fordoble naturarealerne i kommunen frem mod år Ligeledes arbejder kommunen med at forbedre borgernes adgang til rekreative, grønne områder. Som et led i at realisere målet om mere natur og bedre rekreative muligheder, har der i 2012 været gennemført et pilotprojekt ved Moesgård og i 2013 gennemføres et naturforbedrende projekt ved Mariendal efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening For 2014 har DN peget på Eskelund, der ligger som et ret anonymt område i tilknytning til Brabrandstien øst for Viby Ringvej. I Kommuneplanen har det status af Bynært Landskab beliggende mellem to grønne knudepunkter. I området er der et stisystem, en bænk og en bålplads, men den rekreative udnyttelse er tilsyneladende ret ringe. Foto fra projekt i Mere natur ved Mariendal. Vandløb, der krydser eng restaureres, engen udvides og der skabes stiadgang Det er hensigten med projektet at vise, at områdets biologiske og rekreative potentialer kan højnes ved en række simple indgreb som oprensning af områdets 3 3-vådområder, der alle er under kraftig tilgroning. et gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune kr. Relation til plan Miljøhandlingsplanen Rekreative muligheder Vandvision 2100 Spildevandsplan og klimatilpasning. Efterår 2014 Kontaktperson: Søren Højager, Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus, og Peter Søgaard, tlf
9 NaturPlus Mere natur på landbrugsejendomme I tæt samarbejde med lokale landmænd, forbedres vilkårene for den vilde flora og fauna. Enhver landmand kan søge om hel eller delvis afholdelse af udgifterne til etablering eller forbedringer af eksisterende natur på en landbrugsejendom. Alternativt kan Natur og Miljø foreslå konkrete projekter på ejendomme, hvor disse også understøtter det kommunale naturnetværk. erne kan f.eks. være etablering nye vandhuller, hegning og afgræsning af eksisterende naturområder, åbning af dræn osv. Der oplyses om projektet gennem dialog med landmænd og landbrugsorganisationer. Åbning af hoveddræn ved Kragebækken Relation til plan Naturkvalitetsplan Vandplanerne Kommuneplan Baggrund for projekt Der er et stort potentiale i at forbedre naturindholdet i det åbne land samt et stort behov for at understøtte det grønne netværk og dermed skabe større sammenhæng mellem naturområderne. erne foregår i samarbejde mellem den enkelte landmand og Aarhus Kommune. Af tidligere projekter kan nævnes tilskud til minivådområdeprojekt, pleje af overdrev, åbning af dræn og hegning af engarealer. Den ansøgte økonomiske ramme giver anslået mulighed for at realisere 1-2 mindre naturprojekter på landbrugsejendomme. Der fokuseres på, at forbedringer på bedriftsniveau også skaber sammenhæng mellem eksisterende naturarealer eller har en anden miljømæssig gevinst. Landmænd som har lavet naturplaner for deres ejendomme kan søge støtte til at realisere planernes naturforbedrende tiltag kr Kontaktperson: Karen Damgaard Hansen tlf og Peter Søgaard tlf
10 Indsatser på beskyttede naturarealer et iværksætter naturpleje på naturbeskyttede arealer for derved at sikre områderne som værdifulde levesteder for planter og dyr. Baggrund for projekt Mange naturbeskyttede arealer henligger uden græsning eller anden naturpleje og bliver som følge heraf mere artsfattige. Det gælder både enge og overdrev. Engblommer i ugræsset kær ved Hørret Eng øst for Oddervej høslæt holder engen lysåben en driftsform, som også kan være aktuel på enge, hvor driften er ophørt et viderefører indsatsen på overdrev fra Formålet er at løfte naturkvaliteten på overdrev, hvor græsning er ophørt. Overdrev er en truet naturtype i Aarhus Kommune, hvor især manglende græsning og eutrofiering er årsag til en forringelse af overdrevenes naturtilstand. Uden afgræsning vokser arealerne til og de lave, lyskrævende arter forsvinder. Med naturpleje øges biodiversiteten på overdrev. Det samme gør sig gældende for naturbeskyttede enge og kær. De gror til med høje stauder og vedplanter. Plejen består typisk i en førstegangsrydning med efterfølgende høslæt eller hegning af arealer til afgræsning. Med dette projekt understøtter kommunen sin indsats for at nå en højere naturkvalitet af de beskyttede naturarealer og derved bidrage til realisering af målene i naturkvalitetsplan Relation til plan Kommuneplan Naturkvalitetsplan kr Kontaktperson: Marianne Popp, tlf
11 Pleje af hedearealer ved Skæring Hede 3-årigt projekt med forsøg med forskellige metoder til at pleje et hedeareal ved Skæring Strand. Baggrund for projektet Der findes kun ganske én hede i Aarhus Kommune. Heden ligger på kommunalt ejede arealer ved Skæring Strand i tilknytning til 4. Maj Mindelunden. Arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen har i medfør af lovgivningen pligt til at pleje 3-beskyttede arealer. Oversigtskort der viser placering af hedearealet Heden har en naturtilstand II på en skala fra I-V, hvor I er bedst og V er dårligst. Naturtilstand II svarer til en god naturtilstand. Naturkvalitetsplanen har en målsætning om at hedearealet skal løftes til naturtilstand I. Naturtilstanden går desværre mod en forringelse af flere årsager. Arealet er i risiko for tilgroning som følge af eutrofiering og frøspredning fra omgivende arealer. Samtidig kræver dele af lyngfladerne at lyngen fornys og får mulighed for at genspire. Heden har hidtil været plejet ved håndlugning af projektet Job i Naturen, men opgavens omfang overstiger efterhånden det mulige i denne metode. Der er derfor behov for at finde nye metoder til at pleje heden. Området har et stort publikumstryk som skal inddrages i overvejelserne om plejemetoder. 3-beskyttede hedearealer ved Skæring et skal afprøve forskellige metoder til hedepleje herunder kontrolleret afbrænding der vil ske som et samarbejdsprojekt med Aarhus Brandvæsen, afskrælning og slåning af arealerne. Afprøvningen skal medvirke til at fastlægge den mest hensigtsmæssige pleje, som kan sikre arealet på langt sigt kr. (samt kr. i 2015 og 2016) Plejen på hedearealet gennemføres i efteråret eller det tidlige forår og alt efter plejemetode er tidspunktet meget vejrafhængigt. Hedearealerne ved Skæring Strand Relation til plan Kommuneplan og Naturkvalitetsplan Kontaktperson: Stine Rytter Bengtsson, tlf og Marianne Popp, tlf
12 Helhedsplan for Geding-Kasted Mose: Naturpleje, ny natur og friluftsliv Der arbejdes videre med en helhedsplan for naturen og friluftsliv i Geding-Kasted Mose. Formål: At skabe ny, bedre og mere sammenhængende natur, at sikre drikkevandsressourcen, samt at mindske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Desuden ønskes bedre rammer for naturoplevelser og aktivt friluftsliv. Planen udmøntes i vand-, natur- og rekreative projekter, bl.a. etablering af ca. 40 ha sammenhængende område til naturpleje med græssende dyr. Der ryddes opvækst af buske og træer, afbrydes dræn og grøfter m.m. Desuden fortsættes det gode samarbejde med Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejeforening. Rekreativt skal et basis-stinet og enkelte nye stier sikre rundturs -forbindelser mellem Geding, Kasted og Tilst byer. Der etableres forbedrede adgangsforhold med p-plads, stier, plankebro, info-tavler og evt. fugletårn. Baggrund for projekt Aarhus Kommune ejer i Geding-Kasted-Tilst området store sammenhængende natur- og landbrugarealer, i alt ca. 100 ha. I 2012 blev arbejdet med helhedsplanen i gangsat og ny natur er siden blevet skabt på mere end 30 ha. Arbejdet fortsætter i 2014 med projekter til opfyldelse af en lang række af kommunens mål på vand-, natur- og friluftsområdet. Der er til projektet søgt midler via Region Midjyllands Grøn Vækst pulje kr. Relation til planer Kommuneplan 2013 Naturkvalitetsplan Vandvision 2100 Vandplan for Aarhus Bugt 2014 Kontaktperson: Lars Eg Hoppe, tlf
13 Rejsning af Biodiversitetsskov i samarbejde med Bioscience (AU) Hvordan rejser man skov, så natur og biodiversitet har optimale vilkår til at udvikle sig fra første spadestik? Det er et af de centrale spørgsmål, som Natur og Miljø ønsker at belyse i et samarbejde med Bioscience, Aarhus Universitet. I samarbejdet udforskes mulighederne for i udvalgte skovrejsningsområder at tilføre elementer i skovrejsningen, der øger forskelligheden i de fysiske rammer og dermed giver plads til mange flere forskellige arter. Ældre biodiversitetsskov med træer af forskellige arter og alder og med masser af dødt ved. Hvordan sikres samme struktur og kvaliteter i de nye skove? Baggrund for projekt Biodiversiteten beskyttes bedst i de eksisterende, gamle skove. De nye skovområder kan dog også på lang sigt udvikle sig til at få en høj biodiversitet. Der er findes desværre kun få konkrete retningslinjer for, hvilke tiltag der skal gøres under skovrejsningen for at fremme biodiversiteten. Genskabelse af den naturlige vandstand er et effektivt virkemiddel, men også effekten andre virkemidler, som indplantning af grupper af større træer eller efterladelse af kvas-dynger ønskes belyst i et forsøgsområde tilknyttet skovrejsningsområdet ved Østermøllevej Skov kr. Vinter og forår 2014 i forbindelse med den øvrige færdiggørelse af Østermøllevej Skov elation til plan Skovhandlingsplan Naturkvalitetsplan. Målsætningen om at øge samarbejdet med viden- og forskningsinstitutioner. Kontaktperson: Peter Søgaard, tlf og Ole Skou Rasmussen, tlf
14 Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Udvidelse af det i etablerede kystnære stenrev i ud for kystpromenaden ved Jette Tikøbs Plads. Stenrevet danner basis for en store artsrigdom og har også en væsentlig rekreativ og formidlingsmæssig værdi. Baggrund for projekt Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom af både planter og dyr. De øverste dyr i fødekæden såsom sæler, marsvin og fugle ses ofte omkring stenrevene, og med etablering af oversøiske rev skabes der mulighed for, at sæler og havfugle kan raste i området nær de bynære havnearealer. et sker i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. De foreløbige resultater af det allerede udlagte stenrev er meget positive for biodiversiteten og har et stort formidlingspotentiale samt nye naturoplevelser for byens borgere og turister. I forbindelse med omdannelsen af Aarhus Ø forventes det, at der de kommende par år bliver frilagt en større mængde tidligere stenrevssten, søsten. Disse sten skal udlægges som en naturlig forlængelse af det eksisterende stenrev. Relation til plan Forslag til Naturkvalitetsplan Rekreative muligheder Stenene blev i sin tid hentet fra stenrev i Aarhus Bugt og anvendt til kystværn, molebyggeri og lignende. Fjernelsen af stenene fra bugten har gennem tiderne forarmet de naturligt forekommende stenrev ved bl.a. Mejl Flak. Ved at give stenene tilbage til bugten skabes forbedrede levevilkår for det lokale flora og fauna. Læs mere på debynaerehavnearealer.dk/stenrev. 2014: kr. 2015: kr Kontaktperson: Jens Holbech, Danmarks Naturfredningsforening og Lene Vinther Larsen, tlf
15 3.2 Friluftsliv 14
16 Faciliteter til det uorganiserede friluftsliv åbent land Puljen skal understøtte det uorganiserede friluftsliv i lokalsamfundene, i de bynære områder og i det åbne land, jævnfør målsætninger og retningslinjer i Friluftsplan Det kan være mindre projekter, der øger tilgængeligheden til rekreative muligheder eller understøtter oplevelser i natur- og landskab. Det kan også være mødesteder for friluftslivet, f.eks. friluftshytter, bålhytter, shelters m.m. Nyt friluftshus i Todbjerg Et væsentligt fokuspunkt er inddragelse af samarbejdspartnere i projektets planlægning, udførelse og fremtidige vedligeholdelse. Baggrund for projektet I Friluftsplan er der fokus på borgernes rekreative muligheder med henblik på at fremme friluftsliv og sundhed. Et godt stinet og gode vandre og cykelruter er populære og gode tilbud for begrænsede midler. En spejdergruppes shelter i kommunal skov syd for Aarhus. I lokalområderne er der i fællesråd, organisationer og foreninger samt hos børn og ildsjæle, en voksende interesse for at medvirke til at styrke friluftslivet og udbygningen af rekreative muligheder. Der søges om midler til et år ad gangen med forventning om at puljen oprettes hvert år frem til og med kr. Græssti ved Solbjerg Sø 2014 Relation til plan Friluftsplan Kontaktperson: Hanne Kirstine Øster, tlf
17 Rekreative stier i åbent land For at forbedre borgernes mulighed for færdsel og ophold i naturen, skal der etableres nye stier i de bynære landskaber og i det åbne land. Nogle stier skal etableres i samarbejde med lokale kræfter. Andre stier etableres af kommunen, primært der hvor der er mulighed for det på kommunale arealer. Baggrund for projekt Daglige ophold og bevægelse i naturen har en gunstig indvirkning på sundheden. Derfor er det vigtigt, at der er gode stiforbindelser mellem boligområderne og de bynære landskaber. Ligeledes kan etablering af stiforbindelser i det åbne land skabe nye muligheder for at komme fra èt naturområde til et andet, hvilket bidrager til befolkningens muligheder for bevægelse i det grønne. Byrådet har vedtaget mål for, at 95 % af alle boliger skal ligge indenfor 500 m fra et grønt område. Alternativt skal der være gode stiforbindelser til grønne områder. Ligeledes er der i Sundhedspolitikken mål om etablering af 30 km ny sti i perioden fra 2013 til Friluftsplan har derfor fokus på at forbedre adgangen ad stier i de bynære landskaber og i det åbne land kr. Stiforbindelser i åbent land 2014 Relation til plan Friluftsplan og Sundhedspolitikken Kontaktperson: Susanne Dyrlund Nielsen, tlf
18 Fælles uderum i Spørring et skal bidrage til dele af et større projekt om at skabe et samlingspunkt tæt på land og by med natur og rekreative muligheder indenfor kort afstand. Her kan store og små mødes i Spørring, og man kan lege og udfordre sine motoriske færdigheder, udforske naturen, spise sammen og have det sjovt. Kort over projektområdet Foto af åen hvor der ønskes en passage over Relation til plan Friluftsplan og Sundhedspolitik Baggrund for projektet ets første del bidrager til at skabe et fælles uderum, som vil forstærke den gode stemning i byen og tilføre byen nye, rekreative værdier. arealet ligger tæt på det åbne land, men stadig som en del af byen. Arealet er kommunalt ejet, og der er græsareal på den lysåbne del. Det fælles uderum skal rumme et mindre madpakkehus, der kan fungere som områdets udgangspunkt til de rekreative faciliteter. I forbindelse med samlingspunktet arbejdes der for at etablere naturlegeplads som en del af en aktivitet for børnene. I projektet afsættes der midler til eventuelt at etablere en mindre træbro over åen, for at skabe en rekreativ forbindelse mellem den nordlige del af Spørring og den centrale del af Spørring by syd for åen. Det skal i projektet undersøges hvilke muligheder der er for at skabe denne rekreative forbindelse, da dele af området er fugtig elleskov. Områderne skal undersøges nærmere for naturindhold og forholdene vurderes. Der gives støtte til indkøb af materialer, og foreningen bidrager ligeledes med midler fra egen finansiering og arbejdskraft, - også til efterfølgende vedligehold. Det indsendte projekt indeholder flere rekreative elementer, som det ikke har været muligt at finde støtte til i dette års grønne projekter kr Kontaktperson: koordinator, Støtteforeningen for børn i Spørring, Ulrik Brøndum Mathiassen Tlf.: ,og Sol Strømbo Hansen, tlf
19 NATUR OG MILJØ Grøndalsvej 1D 8260 Viby J Telefon AARHUS KOMMUNE
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereGrønne Projekter Indledning
GRØNNE PROJEKTER 2016 Grønne Projekter 2016 Indledning Grønne Projekter 2016 har fokus på naturforvaltnings- og friluftsprojekter. Kommunen har et ønske om at igangsætte både naturbevarende projekter og
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2015. www.aarhus.dk
TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Grønne er 2015 www.aarhus.dk Grønne er 2015 Indhold Indledning... 2 2. Grønne er 2015... 3 2.1. erne og samarbejdspartnere... 3 2.2. Processen... 4 3. beskrivelser 2015...
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 18. november 2015. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 18. november 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Planstrategi 2015 v. Mogens
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereSKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB
Til Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade 44 8660 Skanderborg Skovby Vandværk Skovby 25. maj 2012 SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Projektforum Galten-Skovby og Skovby Vandværk anmoder hermed Skanderborg
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Læs mereNATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er 2013 www.naturogmiljoe.dk Grønne er 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Grønne er i 2013... 3 3. beskrivelser 2013... 5 3.1 Naturgenopretning
Læs mereGrønne Projekter 2013
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er 2013 Orientering af Teknisk Udvalg www.naturogmiljoe.dk Grønne er 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Grønne projekter i 2013... 3 3.
Læs merePROJEKTFORSLAG TIL GRØNNE PROJEKTER 2018
PROJEKTFORSLAG TIL GRØNNE PROJEKTER 2018 Til kommentering på Det Grønne Råds møde onsdag den 29. november 2017 FORSLAG til Grønne er 2018 forslag til Det Grønne Råds kommentering på mødet onsdag den 29.
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereDN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereIndstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereTilskud til naturplejeprojekter
Tilskud til naturplejeprojekter 2016 Herning Kommune kender ikke alle områder, der indeholder særlig værdifuld natur eller særligt sårbare arter af planter og dyr. Derfor opfordrer Herning Kommune borgere
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8
1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab
Læs mereProjektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje
Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje -Ansøgningom tilskudtilplanlægningafnatur-ogmiljøprojekter. 1.Resumé Ansøgning om støtte til planlægning af naturpleje med afgræsning som det primære virkemiddel.
Læs mereBillund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereReferat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue
Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 25. september 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:
Læs mereNaturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand
Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mere2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014
Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereTeknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune
Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse
Læs mereEjby Mose lokal og bynær natur
Ejby Mose lokal og bynær natur Oplæg til et planlægningsprojekt 1 Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og strækker sig over 184 ha. Området er
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereIndstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø Den 8. maj 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet kan via vandløbsloven fastsætte nærmere bestemmelser om sejlads på
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Indvinding af hvidt sand.... 3 Kommunens rolle i forhold
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose
Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl. 9.30 Mødelokale 1
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Driftsplan for de statslige arealer i Vendsyssel... 2 Handleplan for bekæmpelse af Bjørneklo... 3 Status
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereReferat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik
Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Henrik Fog-Møller, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels Andersen,
Læs mereGrønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby
GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid:
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereGrøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011
Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg
Læs mereSvar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereÆndringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø
BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereNatur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør
Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Side1/6 Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereNaturstrategi udkast 2
Naturstrategi udkast 2 6. februar 2012 Forord Faaborg-Midtfyn kommune Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Kommunen
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereSVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X
SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER Udkast X. X 201X November 2014 1973 2006 2 2013 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er i færd med at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav kan blive
Læs mereÅdalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mere1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.
Steffen Schmidt Hammelev Bygade 89 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 naturogvand@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato:
Læs mereBYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 21. oktober 2004 Mogens Vasegaard 89 40 26 48
Læs mereFRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereRegeringens naturpakke
Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede
Læs mereNATUR OG MILJØPLAN 2012
NATUR OG MILJØPLAN 2012 Kogræsningslauget Natur og miljøplan...1 Oversigtskort...1 Arealoversigt...2 Kort...3 Græsningsareal 1: Hegning, stente, led og kreaturbro...4 Græsningsareal 2: Hegning og led...5
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mere1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x
Anders Obel Haxholmvej 80 8870 Langå Vurdering af skovrejsningsområder - Haxholmvej 80, 8870 Langå Projektet godkendes som ansøgt. Bemærk nedenstående detailbemærkninger. Distriktets journalnr. Ejeroplysninger
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereUdviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020
Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil
Læs mereNaturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede
Læs mereTil Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereUddannelsespolitik POLITIK 2015-2019
Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent
Læs mereDispensation til oprensning og slåning
Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning
Læs mereHashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016
Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet
Læs mereOm Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen.
1 INDHOLD Om Natur- og friluftsstrategien side 3 Vision. side 3 6 indsatsområder. side 3 1. Beskyttelse af naturen.. side 4 2. Adgang til naturen. side 5 3. Bynære rekreative områder. side 6 4. Formidling
Læs mereGodkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk
Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mere