Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Transkript

1 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388 er udbredt i hele Jylland. Der er siden undersøgelsens afslutning indhentet e-kontrol data fra de ramte besætninger for at få en vurdering af produktionstallene, dels ved et udbrud og siden ved vaccination med én eller flere vaccinestammer i de følgende hold. Opgørelsen viser, at vægten på dag 38 i gennemsnit er ca.100 gram mindre, når 38 dages vægten i holdet med udbrud sammenlignes med forrige hold. Foderforbrug og trædepudescore er også påvirket negativt af et udbrud, mens kassationsprocenten ved slagtning ikke er påvirket negativt. Effekt af vaccination er positiv. Der hentes således 17 øre pr. kylling ved dobbeltvaccination og 13 øre pr. kylling ved enkeltvaccination, efter vaccineprisen er trukket fra gevinsten. Det understreges, at grundlaget for beregningen er spinkelt og at der kræves yderligere undersøgelser for at belyse ovenstående forhold fyldestgørende. Vaccinationsanbefalinger bør ske efter diagnose og på besætningsniveau. Screeningsundersøgelsen Formål med projektet En kortlægning af forekomsten af IB-stammen D388 i danske slagtekyllingebesætninger. Denne stamme af IB har i de senere år været et problem i Europa, specielt i Belgien, Holland og Tyskland. Det har siden november 2006 været muligt at typebestemme denne nye stamme på Veterinærinstituttet i Århus ved hjælp af en PCR undersøgelse af syge dyr. Da der i de senere år har været symptomer i slagtekyllinger flere steder i landet på trods af vaccination med den ene af vaccinerne indeholdende IB-stammen Ma5 eller 4-91, og da det i visse tilfælde ikke har været muligt at typebestemme en funden IB stamme, blev der januar 2007 bevilget penge af Dansk Slagtefjerkræ til en screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger. Samtidig blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de to slagterier, Lantmännen Danpo og Rose Poultry A/S, fra DanHatch A/S og fra Landscentret, Fjerkræ. Indsendelser Indsendelserne til Veterinærinstituttet i Århus skete efter følgende retningslinjer: Lis Olesen, Karen Margrete Balle og Camilla Fisker Landscentret, Fjerkræ 1. Kyllingerne viste symptomer i form af nedgang i vand- og foderoptagelse, snøften / ændring af lyden i huset, eventuelt mavetarmforstyrrelser, der viste sig ved dårlig strøelse. 2. Straks efter konstatering af symptomerne blev Fjerkræklinikken i Århus kontaktet og man aftalte levering af materiale til laboratoriet med en af dyrlægerne. 3. Kyllingerne blev testet for IB generelt samt typet uden omkostninger for ejeren. 4. Var kyllingerne vaccineret indenfor 10 dage, indgik de ikke i undersøgelsen på grund af stor sandsynlighed for alene at finde vaccinevirus i kyllingerne. 5. Der blev normalt undersøgt 10 kyllinger, der 72

2 blev poolet i 2 pools af 5. Luftrør eller blindtarmstonsiller blev benyttet til undersøgelsen. Resultater Under selve projektet har der fra januar til april 2007 været 26 indsendelser. Heraf var 20 positive for IB generelt, 17 var positive for D388, 2 var positive for andre typer og 6 var negative. En enkelt IB positiv kunne ikke types. Der er fundet IB i det meste af Jylland. En slagtekyllingebesætning på Bornholm har også fået påvist denne type, men indsendelsen er sket på eget initiativ. Der har været 3 indsendelser fra Fyn, hvoraf alle var negative. Udenfor projektet er der på det vedlagte kort 12 positive indsendelser, 11 fra Jylland og en fra Bornholm. Konklusion af screening for D388 Der er skabt et overblik over forekomsten af D388 i slagtekyllingebesætninger i Danmark. Det kan konstateres, at stammen er vidt udbredt i Jylland, mens der ingen positive indsendelser har været fra Fyn. Produktionstab Der er siden undersøgelsens afslutning indhentet e-kontrol data fra de ramte besætninger for at få en vurdering af følgende: Hvor stort et økonomisk tab kan et angreb af D388 i en slagtekyllingebesætning medføre? Er der benefit af vaccination i de følgende hold efter konstatering af D388 med enten Ma5 som enkelt vaccination som daggamle eller Ma5 som daggamle og efterfølgende 4-91 ved dage? Det materiale, der ligger til grund for opgørelsen er relativt lille og datavariationen er stor. Derfor skal opgørelsen regnes som vejledende. Alle data er opgjort på hus-niveau og følgende parametre indgår i vurderingen: Vægt ved 38 dage Foderforbrug ved 38 dage Trædepude score Kassationsprocent Betydning af IB udbrud For at vurdere betydningen af et udbrud af D388 er det positive hold i hver besætning sammenlignet med de to umiddelbart foregående hold. Det er et krav til opgørelsen, at de foregående hold ikke er vaccineret. Hvis der kun har været ét foregående hold uden vaccination, er der kun sammenlignet med dette. De huse, hvor der har været vaccineret i begge foregående hold, er ikke medtaget i opgørelsen. Er der i et hus konstateret D388, anses de nærliggende huse for inficerede. Dette stemmer overens med virus smitsomme natur og med de reelle oplysninger fra besætningerne. Resultaterne fra opgørelsen ses i tabel 1. Vægt v. 38 dage Opgørelsen viser, at vægten på dag 38 i gennemsnit er ca.100 gram mindre, når 38 dages vægten i holdet med udbrud sammenlignes med forrige hold. Det er dog væsentligt at påpege, at der er stor variation, og at mange andre parametre kan spille ind. F.eks. er det uvist, om der har været en IB infektion i nogle af de foregående hold. Hvis der har været det, er de ca. 100 gram en minimums- vurdering. I figur 1 nedenfor er det illustreret hvor stor variation der ligger bag det opnåede gennemsnit på -105 gram. Det fremgår at nogle besætninger stort set ikke er berørt, mens der i andre besætninger er et fald i 38 dages vægten på op til 300 gram. Figur 1. Betydning af D388 udbrud på kyllingernes vægt ved dag 38. Holdet hvor der er konstateret udbrud er sammenlignet med foregående uvaccinerede hold. Differencen angiver faldet i 38 dages vægt og er plottet mod en tidslinje. Tabel 1. Betydning af et D388 udbrud. Vægt v. 38 FU v. 38 dage Trædepudepoint Kassation dage (gram) (kg/kg) (pct. kg leveret) Gns. ændring , ,10 Antal huse artikeln fortsätter på nästa sida 73

3 Foderudnyttelse Foderudnyttelsen er i gennemsnit påvirket negativt med ca. 2 point. Som det fremgår af tabel 1, er dataopgørelsen foretaget på lidt færre huse, fordi ikke alle berørte besætninger indberetter til e-kontrollen. Data varierede fra en positiv effekt på ca. 10 point til en negativ effekt på op mod 20 point. Trædepudescore Det er velkendt, at et IB udbrud flere steder har givet problemer med trædepuderne. Det illustreres også i dataopgørelsen, hvor der er fundet en stigning på 17 point i de hold, hvor der har været udbrud. Også her ses der stor variation (se figur 2). Sammenligningen er foretaget med foregående hold, samt korrigeret for den genrelle stigning pga. årstid, der har været i trædepudescore på landsbasis i perioden. Figur 2. Betydning af D388 udbrud på kyllingernes trædepudepoint. Differencen angiver stigningen i trædepudepoint og er plottet mod en tidslinje. Kassationsprocent I teorien bør kassationsprocenten stige, når dyrene bliver syge, men da IB ikke giver de store forandringer på slagtekroppen, er det alene i de tilfælde hvor kyllingerne er blevet så påvirket af IB infektionen, at de udvikler andre sygdomme som feks. E. coli septikæmi. For de hold der indgik i opgørelsen, er der ikke fundet en negativ effekt på kassationen. Gennemsnittet viser faktisk, at kassationen falder 0,1 procent point ved IB udbrud. Effekt af vaccination Effekten af vaccination kan kun vurderes på ganske få hold, fordi langt de fleste besætninger, der var med i screeningsundersøgelsen allerede vaccinerede, da de fik udbrud af D388. I tabel 2 er der vist en opgørelse, delt op på to forskellige vaccinationsstrategier: Vaccination med Ma5 på dag 0 Vaccination med Ma5 på dag 0 og 4-91 på dagene 10 til 14 De enkeltdata, der ligger til grund for opgørelsen af vægt på dag 38, er vist i figur 3. Samlet set viser data vedr. vaccination, at kombineret vaccination med Ma5 og 4-91 bedst kan kompensere det tab, der opstår ved udbruddet. Det skal dog påpeges, at datagrundlaget er meget spinkelt, og at effekten derfor bør afprøves og vurderes på besætningsniveau. Desuden er der ved opgørelsen af foderudnyttelsen pillet 2 huse ud, idet en urealistisk god foderudnyttelse ved Ma5 vaccination tyder på fejl i indberetningen. Økonomiske beregninger I beregningerne tages der udgangspunkt i de resultater, der er fundet i indeværende undersøgelse. Igen skal det understreges, at der er i enkelte tilfælde er tale om et meget spinkelt datagrundlag (få huse). Der er således ingen statistisk sikkerhed i beregningerne. Tabel 2. Betydning af vaccination efter et konstateret udbrud af D388* Vægt v. 38 FU v. 38 dage Trædepudepoint Kassation dage (gram) (kg/kg) (pct. kg leveret) Vaccination med Ma5 (dag 0), efter påvist D388 Gns. ændring 33-0, ,02 Antal huse Betydning af vaccination med Ma5 (som daggamle) og 4-91 (dag 10-14), efter påvist D388 Gns. ændring 97-0, ,12 Antal huse * Kun opgjort for hold hvor der ikke er vaccineret i det påviste hold. Trædepudepoint er her ikke korrigeret for årstidsvariation. 74

4 Sprayvaccination af ca. 7 dage gamle kyllinger. D388, og dermed følgende produktivitetstab. I efterfølgende hold øges effektiviteten som vist i tabel 2, og der regnes med en pris for Ma5 vaccinationen på 5,737 øre pr. dosis. Foderudnyttelsen forbedres 0,023 gram pr kg, og vægten stiger med 33 gram. Anvendes dette i beregningen, betyder det at DB2 er kr. 0,13 bedre end et hold, hvor der var udbrud af D388. Figur 3. Betydning af vaccination med hhv. Ma5 og Ma Stigningen i vægt på dag 38 er vist. Udbrud af D388 Når der tages udgangspunkt i oktober-2007 prisniveau, vil et udbrud af D388 i et hold, hvor der ikke er foretaget vaccination, koste kr. 0,33 pr. kylling i DB2. Der er regnet med et produktivitetsfald som vist i tabel 1, og noteringen er korrigeret i forhold til manglende vægttillæg. Der er ikke taget hensyn til et evt. mistet trædepudetillæg eller ændringer i kassationsprocent. Vaccination med Ma5 (som daggamle), efter påvist D388 Der tages udgangspunkt i et hold med påvist Vaccination med Ma5 (som daggamle) og efterfølgende 4-91, efter påvist D388. Der regnes med en pris for Ma5 vaccinationen på 5,737 øre pr. dosis, og en pris for 4-91 på 7,363 øre pr. dosis. Foderudnyttelsen forbedres 0,018 gram pr kg, og vægten stiger med 97 gram. Anvendes dette i beregningen, betyder det at DB2 er kr. 0,17 bedre end et hold, hvor der var udbrud af D388. Tallene er opsamlet i Tabel 3. Ovenstående beregninger viser, at et udbrud af D388 koster 33 øre pr. indsat kylling. Ved vaccination indhentes nogle af produktionsresultaterne igen, men selvom der vaccineres, kan hele produktionstabet dog ikke indhentes (i første hold efter udbrud). Selvom vaccination med både Ma5 og 4-91 er dyrere end enkelt-vaccination, ser det dog umiddelbart ud til, at dette godt kan betale sig. Tabel 3. Økonomisk konsekvens af udbrud af D388 samt effekt af efterfølgende vaccination Udgangspunkt Påvist udbrud af D388 Efterfølgende hold Efterfølgende hold i ikke-vaccineret hold vaccineret med Ma5 vaccineret med Ma5 og 4-91 Pris vacc.(kr.) 0 0,06 0,13 DB2 pr. kylling (kr.) 0,19 0,32 0,36 Ændring i øre/kyll. 33 øre lavere DB2 13 øre bedre end 17 øre bedre end end raskt hold. D388 hold. D388 hold. artikeln fortsätter på nästa sida 75

5 Konklusion og diskussion Inden beregningerne er foretaget, var man i arbejdsgruppen nået til enighed om, at man indtil videre ville anbefale vaccination med Ma5 som daggamle. Erfaringer fra "marken" sagde, at vaccination med stamme 4-91 gav problemer med dårlig tilvækst og dårlig strøelse. Efter disse økonomiske beregninger må vi på Landscentret Fjerkræ imidlertid revidere vores opfattelse. Det ser ud til, at man, såfremt D388 er konstateret i besætningen, får en økonomisk fordel ved at vaccinere med såvel Ma5 som daggamle og 4-91 på Dagen. En undersøgelse på et større datamateriale end det foreliggende, kunne belyse økonomien omkring vaccination yderligere. De mange parametre som foder, eventuelle uopdagede IB infektioner i foregående hold, forskelle i management og kvaliteten af vaccinationen er faktorer, der gør hele undersøgelsen usikker. Screeningen opfattes af os på Landscentret som et pilotprojekt, der kan danne grundlag for mere omfattende undersøgelser og beregninger i de kommende vinterperioder. Med de stigende foderpriser er der mere at hente ved vaccination, såfremt undersøgelsens resultater holder stik. Med det fugtige danske vinterklima vil man ikke kunne forvente, at smittepresset i vinterperioden vil være lavere i årene fremover, medmindre fjerkrætætheden i Danmark aftager væsentligt. Strategi overfor D388 i den kommende vintersæson Der er siden maj 2007 kun konstateret D388 i ganske få besætninger. Dog er der visse regioner i Jylland, hvor smittepresset selv i sommerperioden er til stede. I disse besætninger vaccineres stadig mod IB. Desuden er der visse producenter, der vaccinerer samtlige hold med Nobilis IB Ma5, da de mener at få bedre produktionsresultater. 76 På grund af den høje forekomst af IB i vintersæsonen og da det på denne årstid er ca. 20 % af slagtekyllingeproducenterne, der vaccinerer mod IB som single eller dobbeltvaccination, er der i arbejdsgruppen foretaget en vurdering af, om vaccination på rugeriet i vintersæsonen er en mulighed. Vurderingen er sket på grundlag af en redegørelse udarbejdet af DanHatch AS. På det foreliggende grundlag anses det for økonomisk optimalt og mest korrekt at zonevaccinere ude på ejendommene, da der ved rugerivaccination påføres en udgift for samtlige slagtekyllingeproducenter, selvom det kun er ca. 20 %, der vaccinerer. Ændrer situationen sig henover vinteren, vil vaccination på rugeriet blive taget op til fornyet overvejelse. Det er desuden besluttet, at der efter behov afholdes møder med producenterne i de forskellige regioner for at orientere om anbefalinger angående IB vaccination. Det understreges, at der stadig opfordres til ved udbrud at sende kyllinger til PCR undersøgelse på Veterinærinstituttet, dels for at bestemme om der er IB og siden hvilken type, der er tale om. Vaccinationsprogrammet kan da optimeres til den enkelte besætning. Vaccinationsvejledning I samarbejde mellem DanHatch, Fjerkræklinikken og Intervet Danmark A/S er der udarbejdet en lamineret vaccinationsvejledning, der kan rekvireres hos DanHatch på bestilling. Vaccinationsvejledningen er en brugervejledning til sprayvaccination af daggamle kyllinger og vaccination af dage gamle kyllinger. Anerkendelser Tak til arbejdsgruppens medlemmer for deltagelse i projektet og især til DanHatch der har bidraget med data for vaccination hos producenterne og med det vedlagte billedmateriale. Arbejdet er finansieret af midler fra Dansk Slagtefjerkræ. Ingen fund af IB Fund af IB men ikke D388 IB D388 IB M41 IB 491 IB unders øgelse ved PCR analyse Kyllinger indsat senere end 1. November 2006 Screeningsundersøgelsen viste at IB D388 specielt var forekommende i Jylland.