FSIII ramme og procesmodel
|
|
- Line Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FSIII ramme og procesmodel Version 0.8 December 2014 v0.8.docx 1
2 Indhold 1. FSIII... 2 INDLEDNING... 2 KLASSIFIKATIONER... 4 ANVENDELSE AF TILSTANDE I FSIII FSIII PROCESMODEL...11 MYNDIGHEDSPROCESSEN LEVERANDØRPROCESSEN FSIII Indledning Dette dokument omhandlende FSIII Ramme og Procesmodel v0.8 og er udarbejdet december Versionen er produktet af først en gennemgående bearbejdning af høringsversionen af FSIII standarden i forlængelse af de mange indkomne svar fra høringen i efteråret 2013 og derefter kvalitetssikring i samarbejde med den i FSIII projektet etablerede kommunale sikringsfasegruppe. De 3 eksisterende eojleverandørerne er inviteret til at deltage i Sikringsfasens udviklingsspor, hvor det er igangsat et iterativt forløb, der skal resultere i udvikling af it-understøttelse af FSIII i de eksisterende eoj-løsninger og en endelig version 1.0 af FSIII standarden. Fælles Sprog er udviklet i takt med de samfundsmæssige trends og teknologiens udvikling. Første version af Fælles Sprog (FSI) blev lanceret i 1998 og anden version (FSII) i Den tredje version (FSIII), der udover tidligere versioners dækning af myndighedsvaretagelse også medtager dokumentationen i leverandør/udførerleddet, er nu klar til udviklingen af it-understøttelsen. I eftersommeren 2013 er FSIII blevet en del af såvel den Fællesoffentlige strategi for digital velfærd, Initiativ 4.3, samt National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, initiativ 2.4 hvoraf det fremgår at FSIII skal være implementeret i alle kommuner inden udgangen af FSI og FSII har anvendt ICF (international Classification of Functioning, Disability and Health, WHO) som referenceramme. FSIII går videre og anvender ikke blot ICF, men tillige følgende internationale klassifikationer, SNOMED CT, ICD-10 og ICPC-2 til klassificeret dokumentation af en kommunal borger/patients tilstand. Ud over understøttelse af dokumentationen ift. såvel myndighed som leverandør/udfører, er det nye med FSIII, at der metodisk også tilføres en opfølgningsproces gældende for både leverandør/udfører og myndighed. FSIII tager afsæt i en udredning af borgerens tilstand. Tilstanden kan indeholde både behov i forhold til udredt funktionsevneniveau og problemer udredt i forhold til den sygeplejefaglige udredning. Uanset om v0.8.docx 2
3 tilstanden er en sundheds- eller social forankret tilstand, skal der opstilles forventede tilstande. Forventede tilstande muliggør opfølgning og vurdering af, om de konkrete bevilligede indsatser, der leveres, virker efter hensigten eller skal revideres. FSIII s strukturering og klassifikation af de væsentligste oplysninger om borgeren/patienten vil muliggøre, at den information der er dokumenteret kan genfindes og opdateres af samtlige medarbejdere i henhold til de organisatoriske rammer, der er gældende i den enkelte kommune. Endelig vil dokumentationen i FSIII, da den er struktureret og klassificeret, kunne udveksles og genanvendes på tværs af forvaltninger og sektorer. Gældende lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger, der allerede på nuværende tidspunkt er en del af understøttelsen i eoj-løsningerne, forventes videreført i FSIII. Det samme gælder lokale regler i kommunerne for delegering, brugeradgange og -rettigheder samt roller i forhold til funktion, dvs. at FSIII standarden ikke inkluderer dette. I første version er FSIII standarden rettet mod det kommunale ældreområde, men dækker principielt alle +18 årige, der modtager hjælp, omsorg, pleje og behandling i henhold til servicelovens 83 personlig og praktisk hjælp (og fra 2015 forventeligt også 83 a), 84 aflastning og afløsning og 86 træning samt sundhedslovens 138 hjemmesygepleje. Fælles sprog er nu en del af de eksisterende eoj-systemer, der på servicelovområdet understøtter visitators oprettelse af sagen og efterfølgende sagsoplysning samt afgørelse/bestilling. Denne understøttelse skal fremtidigt kunne håndtere anvendelse af klassificerede tilstande, der oprettes allerede i myndighedsdelen af FSIII. Når visitationen er foretaget, vil det som noget nyt med FSIII være leverandøren/de udførende medarbejdere (inkl. private leverandører), der opdaterer, genbruger og vedligeholder oplysningerne. På sundhedslovområdet har KL og kommunernes Partnerskabsprojekt etableret et fælles kommunalt indsatskatalog. Når hjemmesygeplejen med FSIII suppleres med struktureret udredning af de tilstande, hvortil der bevilliges indsatser fra indsatskataloget, vil også hjemmesygeplejen kunne opdatere, genbruge og vedligeholde oplysninger om borgerens sundhedstilstand. På det kommunale område hvor FSIII tages i anvendelse systemmæssigt og organisatorisk, vil der, når implementeringen er gennemført, kunne udtrækkes valide data, der vil kunne anvendes til styring og prioritering lokalt og nationalt samt eksempelvis vurdering af, om en given indsats på en given tilstand har den ønskede effekt. Målene for FSIII Forbedret indsats på sundhedsområdet Forbedret sammenhæng på tværs af sektorer Øget borgertilfredshed Grundlag for prioritering og styring Øget effektivitet og lønsomhed 1 Fleksibel arbejdstilrettelæggelse 1 Bl.a. effektivisering af dokumentation og orientering i journalen samt arbejdsgange og koordinering v0.8.docx 3
4 Klassifikationer Det er et af de grundliggende principper i FSIII standarden, at borgerens tilstand skal dokumenteres i eojsystemerne ved anvendelse af klassifikationer (klassifikationer anvendes efterfølgende som betegnelse for både klassifikationer og terminologisystemer). Anvendelse af klassifikationer i stedet for fritekst eller delvis strukturering af dokumentationen muliggør hurtigere overblik over borgerens eoj-oplysninger. Formålet er at opnå struktureret og ensartet dokumentation af borgerens tilstand, kommunens indsatser og andre tilknyttede relevante oplysninger. Dermed opnås understøttelse af dataudveksling mellem faggrupper og på tværs af kommuner, mere validt datagrundlag når data skal udtrækkes til ledelsesmæssige kvalitetsmæssige, økonomiske og statistiske formål på lokalt og nationalt niveau, hvilket er nogle af målene med FSIII. Anvendte klassifikationssystemer i FSIII-standarden De klassifikationer der tages i anvendelse er internationale klassifikationer. Ved at anvende internationale/ nationale (den danske oversættelse) klassifikation sikres kvalitet, konsistens og entydighed da vedligeholdelsen af klassifikationen kun sker ét centralt sted. Ud over de internationale/ nationale klassifikationer vil der blive anvendt enkelte FSIII termlister. ICD-10 - International Classification of Diseases WHO klassifikation Indgår i FSIII mhp. dokumentation af diagnoser Anvendes i DK af sygehusene og speciallæger ICPC 2 - International Classification of Primary Care WHO-FIC klassifikation Indgår i FSIII mhp. dokumentation af symptom/diagnose Anvendes i DK af privatpraktiserende læger ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health WHO klassifikation Indgår i FSIII mhp. dokumentation af område/præcisering 2 /forventet tilstand i forbindelse med opgaver iht. serviceloven Anvendes i DK inden for træningsområdet, og generelt på servicelovområdet som referenceramme, for eksempel FSII, VUM SNOMED-CT 3 - Systematized Nomenclature of Medicine Clinical Terms - IHTSDO Terminologi system Indgår i FSIII mhp. dokumentation af område/præcisering/indsats 4 / Handling i forbindelse med opgaver iht. sundhedslov Planlægges ligeledes anvendt som FSIII referenceterminologi. Hvilket bl.a. medfører at ICF subsettet vil blive mappet til SNOMED CT stammer 2 Se Anvendelse af tilstande i FSIII side 7, hvor det fremgår at en tilstand altid vil bestå af område og præcisering 3 SNOMED CT er en international terminologistandard, der ejes og drives af IHTSDO bestående af 24 lande. SNOMED kan tilpasses nationale forhold, hvis der er områder, hvor et dokumentationsbehov ikke er dækket af SNOMED-CT s nuværende terminologi. Opdatering af SNOMED-CT varetages af Statens Serum Institut (SSI)/National Sundheds-it (NSI). 4 Partnerskabsprojektets fælles kommunale indsatskatalog - sygepleje mappes til SNOMED CT v0.8.docx 4
5 FSIII-klassifikation 5 - termlister (klassifikations subset s) udviklet specielt til FSIII Indgår i FSIII mhp. dokumentation af funktionsevneniveau, forventet tilstand, Servicelov indsatskatalog, m.m. Ejerskab og ansvar for nævnte internationale klassifikationers danske udgaver ligger for ICD, ICF og SNO- MED CT hos NSI, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), ejer den Danske licens til ICPC-2. I forhold til at understøtte kommunal praksis, vil det ikke være nødvendigt at implementere klassifikationerne fuldt ud. I FSIII projektet er der etableret et klassifikationsspor, med delprojekter der i løbet af Sikringsfasen udvælger og kvalitetssikrer FSIII subsets. Subsets er delmængder/termer fra de enkelte klassifikationer, som samles i lister. Fremgangsmåden er inddragelse af parter fra kommunalt, regionalt og nationalt niveau, samt teknisk-faglig ekspertise, for at sikre at klassifikationerne vil matche praksis og implementeres korrekt i eoj-løsningerne. FSIII subsets vil være skræddersyet til den kommunale praksis og matche de begreber, som giver mening for medarbejderne i den kommunale social- og sundhedssektor når der skal dokumenteres. Hvorvidt eksisterende mapninger mellem klassifikationer (ex. ICPC-2 og ICD-10) og mellem terminologier og klassifikationer er dækket eller kan håndteres med SNOMED CT som referenceterminologi er ligeledes opgaver som afklares og håndtere i FSIII projektets klassifikationsspor. Det vil ikke være alle oplysninger, der egner sig til dokumentation ved hjælp af klassifikationer. Det gælder typisk oplysninger, som ikke kan standardiseres eller på anden måde struktureres, samt oplysninger i visse bemærkningsfelter. Disse bør og vil fortsat kunne formuleres ved brug af fritekst. 5 De termlister der skal udvikles i FSIII projektet - FSIII Funktionsevneniveau - FSIII Servicelov Indsatskatalog - FSIII Henvendelse/henvisning fra - FSIII Resultat af opfølgning - FSIII Status på såvel tilstande som indsatser - FSIII Udførelse og Betydning v0.8.docx 5
6 Anvendelse af tilstande i FSIII Anvendelsen af tilstande er centralt i FSIII, idet det er en del af kernen i FSIII. Der arbejdes med tilstande i sager under såvel serviceloven som sundhedsloven. En borgers tilstande dokumenteres i forbindelse med udredning og opdateres efterfølgende ved revisitationer eller når der sker ændringer i en borgers tilstand. Tilstand i FSIII er en borgers helbredsmæssige og funktionsmæssige situation på et givet tidspunkt. En tilstand er i FSIII enten et behovsområde (ICF-tilstande) eller et problemområde (SNOMED CT-tilstand). Områderne suppleres med præciseringer. Til en tilstand kan der være knyttet en årsag (fx en diagnose) og suppleres med en uddybende beskrivelse. Behovsområder og problemområder er således det faglige grundlag for identificeringen af tilstande i FSIII. Tilstande dokumenteres i enkelte, afgrænsede enheder og så vidt muligt med ved hjælp af klassifikationer eller korte, strukturerede tekster. Den korte, entydige og ensartede dokumentation af en udredning bidrager til at effektivisere arbejdsgangene, og der er ligeledes efterfølgende også effektiviseringspotentiale, når data skal fremsøges, genanvendes og opdateres, i såvel myndighedsleddet som i leverandør/udførerleddet. Brugen af klassificerede og strukturerede data muliggør automatisk udveksling af data og skaber grundlag for ensartet statistik og ledelsesinformation. Servicelovsområdet I forhold til serviceloven udredes borgerens funktionsevne. Udredningen struktureres gennem en vurdering af et antal aktiviteter, som er udvalgt under hensyntagen til, hvad der i henhold til lovgivningen skal og kan bevilliges indsatser til. Ved visitation identificeres et eller flere behovsområder, hvortil der kan visiteres indsatser på baggrund af den samlede vurdering af funktionsevne. Tilstande på servicelovsområdet (behovsområderne) vælges ud v0.8.docx 6
7 fra et ICF subset (delmængde af ICF-koder og tilhørende tekst repræsentation). Subsettet indeholder relevante aktiviteter i forhold til vurdering af behov for personlig pleje og praktisk hjælp i henhold til 83 6, 84 og 86 stk. 1 og 86 stk.2. Til hvert behovsområde (tilstand) vurderes borgerens funktionsevneniveau til at være: Ingen/ubetydelige begrænsninger (0) Lette begrænsninger (1) Moderate begrænsninger (2) Svære begrænsninger (3) Totale begrænsninger (4) Eksempel: En borgers funktionsevne på området at vaske sig bliver vurderet til at være moderat begrænset. Tilstanden kan udtrykkes som vist nedenstående Tilstand: Område: Vaske sig Præcisering: Moderate begrænsninger (2). Beskrivelse: Tilstand på Vaske sig Figuren illustrerer, at en borgers tilstand på behovsområdet: Vaske sig, bliver vurderet til at svinge mellem moderate begrænsninger (2) og svære begrænsninger (3). Sundhedslovsområdet I forhold til sundhedsloven resulterer den sygeplejefaglige udredning tilsvarende i dokumentation af et antal sygeplejefaglige problemområder, hvortil der kan bevilliges indsatser. Efter en udredning med fastlæggelse af tilstande, vurderes det efterfølgende løbende om tilstanden er forbedret, uændret eller forringet. På sundhedslovområdet skal tilstande (og indsatser) klassificeres med SNOMED CT subset. SNOMED CT subsettet vil svare til de 12 sygeplejefaglige problemområder 7, der er defineret i sundhedsstyrelsen vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. De 12 problemområder vil blive præsenteret under 15 overskrifter da det er nødvendigt at opdele enkelte af områderne For at kunne vurdere om en borgers tilstand ændrer sig, kan der foretages målinger, test eller andre faglige vurderinger. Til målinger, test eller andre faglige vurderinger kan der knyttes konkrete mål, hvortil der også vil være mulighed for at opsætte kriterier for, hvornår en tilstand skal vurderes til at være hhv. forbedret eller forringet. 6 Og fremtidig 83a 7 Samt området Medicin der med sundhedsstyrelsen revision af vejledning vedr. sygeplejefaglige optegnelser 2013, ikke længere er et af de 12 sygeplejefaglige områder, men det er fortsat et område hvor hjemmesygeplejen leverer mange indsatser, og endelig partnerskabs projektets 0-indsatser (udredning, koordinering, opfølgning) v0.8.docx 7
8 Eksempel: en sygeplejemyndighed kan ved udredningen have identificeret en tilstand inden for området Respiration (som er del af problemområdet Cirkulation og respiration), præciseret ved Respirationsproblem, med beskrivelsen åndenød. Tilstanden vil i FSIII blive beskrevet således: Tilstand: Område: Respiration. Præcisering: Respirationsproblem. Beskrivelse: Åndenød, evt. suppleret med en Måling: Respirationsfrekvens og et Måleresultat: 25/min. Der tildeles indsatser, som skal forbedre borgerens respirationsproblem og der sættes et konkret mål for, den ønskede respirationsfrekvens. Tilstand på respirationsproblem Forbedret Uændret Forringet Respirationsfrekvens (målinger) Mål for respirationsfrekvens Trappetest (test) Beskrivelser (andre faglige vurderinger) Asdf Ghjkl qwer Asdf Ghjkl qwer Asdf Ghjkl qwer Asdf Ghjkl qwer Udrednings dato Opfølgnings dato Figuren illustrerer, hvordan tilstanden respirationsproblem udvikler sig. Et udgangspunkt sættes ved at fortage en konkret måling af respirationsfrekvensen, der udføres en trappetest og der fortages en faglig vurdering. Herefter foretages der jævnligt nye målinger, test og opdatering af tilstanden og faglige vurderinger. På baggrund af disse fortages en (subjektiv) faglig vurdering af borgerens tilstand på respirationsproblemet. v0.8.docx 8
9 Forventet tilstand DEFINITION Udtryk for hvad myndighed og leverandør forventer der kan og skal opnås med den indsats der bevilliges og leveres ift. en tilstand. I FSIII skal der til enhver tilstand knyttes en forventet tilstand. Den forventede tilstand er udtryk for, hvad myndighed og leverandør forventer der kan og skal opnås med den indsats der bevilliges og leveres af kommunen. Den forventede tilstand kan opfattes som det pejlemærke, medarbejder og borger skal sigte mod at nå i forhold til en tilstand og inden for den visiterede indsats. Hvor det er muligt dokumenteres den forventede tilstand klassificeret, hvor det ikke er muligt beskrives den forventede tilstand med tekst. Servicelov Hvis visitator på baggrund af en vurderet funktionsevne svarende til moderate begrænsninger (2) på ICF området d510, Vaske sig, har visiteret en indsats omfattende hjælp til daglig hygiejne, kan visitators vurdering være, at denne indsats over en vis tid kan ændre/hæve funktionsevnen til ingen/ubetydelige begrænsninger (funktionsevneniveau 0). Det vil så være denne forventning, som opstilles som forventet tilstand. Indsatsen, der visiteres hertil, kan for eksempel være daglig hygiejne efter 83. Tilstand og forventet tilstand kan beskrives således: Tilstand: Område: Vaske sig (d510). Præcisering: Moderate begrænsninger (Funktionsevneniveau 2) Indsats: Daglig hygiejne (daglig træning x 1, i 4 uger) Ved at tildele de rette indsatser, forventer man, at borgerens tilstand på området vaske sig bliver forbedret og den Forventede tilstand sættes til: Ingen/ubetydelige begrænsninger (Funktionsevneniveau 0) For leverandør/udfører, vil ovenstående dokumentation give et hurtigt overblik over borgerens nuværende tilstand, hvad der arbejdes hen mod og hvordan. Både tilstand, forventet tilstand og indsats kan suppleres med en kort handlingsanvisning samt med mål og målindikatorer for de enkelte delindsatser/handlinger, der vælges udført. Sundhedslov På sundhedslovområdet er der ikke en klassifikation, der umiddelbart kan tages i anvendelse til at knytte en konkret værdi på en tilstand, som det er tilfældet på tilstande på servicelovsområdet. Derfor kan man i stedet vurdere udviklingen i tilstande ift. et udgangspunkt dvs. forbedret, uændret eller forringet.. Til den tidligere viste tilstand vedrørende (cirkulation og) respiration kan Sygeplejemyndigheden for eksempel have visiteret undervisning, vejledning og rådgivning til inhalationsbehandling med forbedret respiration som forventet tilstand. Dette ville som tilstande se sådan ud: Tilstand: Område: Respiration. Præcisering: Respirationsproblem (åndenød) v0.8.docx 9
10 Indsats: Undervisning, vejledning og rådgivning til inhalationsbehandling x 8 daglig Forventet tilstand: Forbedret respiration Også sygeplejen kan supplere FSIII med yderligere konkretisering af mål (for eksempel en reduktion af respirationsfrekvensen), og med et mål indikator (kriterie?) (for eksempel fra 25 respirationer/min til respirationer/min.), samt en handlingsanvisning. v0.8.docx 10
11 2. FSIII Procesmodel Procesmodellen illustrerer et generisk kommunalt borger/patientforløb og viser de delprocesser, som mere eller mindre udtalt indgår i et borger/patientforløb uanset om rammen er serviceloven eller sundhedsloven. Procesmodellen er opdelt i myndighed (lyserødt) og leverandør (grønt). Et kommunalt forløb omfatter en fuld cyklus fra borgerens første kontakt til indsatsen er leveret og der er fulgt op. Procesmodellens trin forløber ikke nødvendigvis lineært. De enkelte delprocesser kan udfoldes som reelle delprocesser. Ex løsning af en opgave med tilhørende dokumentation. Eller som det ofte vil gøre sig gældende i sygeplejen, kan processerne udspilles samtidigt men uden skelnen mellem hvilke af delopgaverne en given dokumentation adresserer. I praksis vil processerne forløbe dynamisk. Flere delprocesser kan gennemføres samtidigt og sideløbende, og der kan være frem- og tilbageløb mellem de forskellige delprocesser. Delprocessen Opfølgning mærket 6 på tegningen er placeret på linjen mellem myndighed og leverandør da der i denne delproces kan være flere aktører og flere funktioner i spil fra såvel myndighed som leverandør. v0.8.docx 11
12 Myndighedsprocessen Myndighed og leverandør varetager hver sin funktion i et kommunalt borger/patientforløb. Hvor kommunen har organiseret sig eksempelvis iht. BUM (Bestiller-Udfører-Modtager-modellen), vil der være en klar adskillelse mellem myndighed og leverandør. Modsat vil ex. en hjemmesygepleje der er organiseret som selvvisiterende, have sammenfald af beslutningstagerrollen (visitation) og leverandør/udførerrollen. På baggrund af de forskellige gældende retskrav, skal FSIII standarden understøtte dokumentationen af forskellige metoder til udredning i henhold til serviceloven og sundhedsloven. Udredningen fungerer efterfølgende som grundlag for visitering af kommunale indsatser. Myndighedsprocessen har, fokus på oplysning og vurdering af sagen, hvilket sker gennem myndighedsudredningen. For at opnå størst mulig ensartethed i den dokumentation udredningen resulterer i, anvendes der en eller dele af flere strukturerede metoder. Med henvisning til den samlende vurdering, helhedsvurderingen som udredningen resulterer i tildeles borgeren de indsatser som modsvarer de tilstande som visitator / myndigheden har afdækket behov for støtte, hjælp, pleje og behandling til. Serviceloven På ældreområdet er FSII en af udredningsmetoderne til systematisk og standardiseret at sagsbehandle og afgøre henvendelser om personlig pleje, praktisk hjælp ( 83) og træning ( 86) efter serviceloven. De kommuner, der i dag anvender FSII eller VUM, (VoksenUdredningsMetoden) har en tydelig adskillelse mellem myndighedsprocessen og leverandørprocessen. Med en gennemført myndighedsudredning kan der for servicelovens vedkommende træffes afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst og dokumenteret grundlag. Dermed leves der op til forvaltningslovens krav om god offentlig sagsbehandling og forvaltningsskik. Skulle borgeren der ved den skriftlige afgørelse også informeres om klageadgang ønske at klage over afgørelsen foreligger der dokumentation der vil kunne anvendes ved behandlingen af klagen. Med udgangspunkt i den oplyste sag og afgørelsen kan myndigheden ligeledes visitere og bestille de indsatser som der iht. den enkelte kommunes serviceniveau er fundet grundlag for at bevillige. For at sikre genanvendelse og mulighed for opdatering af tilstande og data, der er indhentet og dokumenteret i myndighedsprocesserne, opdateres FSII og integreres i FSIII-standarden. Det betyder, at tilstandsbegrebet tages i anvendelse allerede i myndighedsprocessen. Fra sagsåbning til sagsoplysning oprettes der ICF- tilstande, der afspejler de behov der udledes af visitators udredning af hvor borgeren har behov for hjælp ift. funktionsevne / funktionsnedsættelse. Oprettelse af tilstande er en forudsætning for at data vil kunne genanvendes og opdateres på tværs af myndighed og leverandørområderne. For kommuner der anvender andre visitationsmetoder, for eksempel God sagsbehandling og VUM, vil en forudsætning for at anvende FSIII være at dokumentationen om borgeren, der udarbejdes ved hjælp af disse metoder, bliver mappet til ICF. Dvs at der vil skulle etableres et God sagsbehandling ICF-subset og et v0.8.docx 12
13 VUM ICF-subset således at der vil kunne leveres klassificerede tilstande som resultat af visitationen til videre anvendelse i borgerens kommunale FSIII forløb. Sundhedsloven På hjemmesygeplejeområdet er kommunerne organiseret forskelligt, hvilket bl.a. ses i forhold til varetagelse af myndighedsopgaven på sundhedslovsområdet. En sagsåbning på sundhedslovområdet kunne ex. igangsættes ved at der modtages en ordination fra en borgers egen læge eller fra sygehuslæge, en anden mulighed kunne være en henvendelse fra hjemmeplejen der anmoder om at hjemmesygeplejen tilser en borger. I alle tilfælde vil der skulle foretages en sygeplejefaglig udredning iht. Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De processer der gennemløbes kan sidestilles med de beskrevne delprocesser der i myndighedsdelen omhandler sagsåbning og sagsoplysning. Der er som sådan intet nyt i sygeplejens håndtering af henholdsvis modtagen ordination eller henvendelse fra hjemmeplejen. Det der kunne give anledning til overvejelse og for nogle organisationer synes nyt er, at det nu bliver meget eksplicit at for hver indsats der leveres skal der identificeres og dokumenteres hvilken tilstand der ligger til grund herfor. Hvis kommunen i dag har organiseret visitationen til sygepleje centralt, vil der ved behov for sundhedsfaglig udredning blive visiteret til og bevilliget en sygeplejefaglig udredning, hvilket vil sige, at hjemmesygeplejen skal udrede og dokumentere samtlige 12 sygeplejefaglige problemområder 8, som Sundhedsstyrelsens vejledning til sygeplejefaglige optegnelser 9 stiller krav om. Hvor hjemmesygeplejen er selvvisiterende, løftes myndighedsopgaven som beskrevet i det ovenstående ved henvendelsen fra hjemmeplejen. I praksis vil det sige, at hjemmesygeplejersken i en og samme arbejdsgang visiterer til og evt. samtidig leverer de indsatser, der findes relevante. 8 Se i øvrigt fodnote 7s. 7 9 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser - Vejledning nr af 15. januar 2013 v0.8.docx 13
14 Leverandørprocessen Leverandørprocessen består af de delprocesser som leverandører i løbet af et borger/patientforløb på dynamisk vis vil gennemløbe. Leverandøren er ansvarlig for planlægning, levering/udførelse af visiterede indsatser og opfølgning. Når leverandørens planlægger modtager en ny bestilling kan der i planlægningen indgå yderligere udredning som hermed er en integreret del af delprocessen planlægning. I planlægningen kan der også foretages en specificering af de tilstande og tilhørende indsatser der skal planlægges. Ligeledes vil der også i leverandørleddet kunne opstilles mål og evt. målindikatorer(kriterier) for de valgte indsatser/handlinger. Leverandørens videre planlægning og disponering understøttes i de eksisterende eoj-løsninger og resulterer i en besøgsplanlægning /kørelister. Heraf fremgår det, hvilke ressourcer/medarbejdere, der skal udføre de forskellige indsatser og hvornår. I forbindelse med leveringen, vil FSIII præsentere hvilke tilstande med tilhørende opgaver der er planlagt til levering. Derudover følger medarbejderne op på tilstande og bevilligede indsatser i henhold til gældende rammer. Observeres der ændringer i borgerens/patientens tilstande eller symptomer, dokumenteres disse fund og videreformidles eventuelt til kolleger eller andre organisatoriske enheder. Der foretages endvidere dokumentation af afvigelser fra det planlagte leveringsforløb. Endelig omfatter leverandørens ansvar, at der følges op bl.a. i henhold til de planlagte opfølgningsdatoer 10 i forhold til den forventede tilstand, således at myndigheden vil have opdaterede data til rådighed når myndighedsopfølgningen skal foretages. Ligeledes er det leverandørens ansvar at der følges op på opstillede mål, således at det sikres, at der aktivt og kvalificeret kontinuerligt tages stilling til, om igangværende indsatser skal fortsættes, ændres inden for rammen (gældende visitation), revisiteres eller afsluttes. 10 Opstilling af opfølgningsdatoer vil være aktuelt i forhold til: Tilstand, Forventet tilstand, Indsats og Handlinger, mål v0.8.docx 14
FSIII ramme og procesmodel
FSIII ramme og procesmodel Version 1.1 Ændring d. 18. august 2015: På side 6 er sætningen Tilstandspræcisering består som vist oven for af to dele. ændret til det korrekte Tilstandspræcisering består som
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Informationsmøde 16. december 2014 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk www.kl.dk/fs Strategier UDBREDELSE AF FÆLLES SPROG III I KOMMUNERNE 2.4 Med henblik på at sikre en mere struktureret
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) MedCom hjemmepleje-sygehusgruppen, DGI-byen 23. oktober 2013 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk FSIII standarden y Z x Disponering Medicin FSII FSIII Standardisering Tilstand Borgertilstand
Læs mereFælles Sprog III Metodehåndbog. Version juni 2017
Fælles Sprog III Metodehåndbog Version 1.5 30. juni 2017 Om version 1.5 Efter pilotperioden på FSIII metoden har FSIII Metodehåndbog gennemgået en revision på baggrund af erfaringerne. Væsentlige ændringer
Læs mereAgenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling
FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne
Læs mereIntroduktion til Fælles Sprog III dokumentationsmetoden
Introduktion til Fælles Sprog III dokumentationsmetoden Version 1.13 25. april 2016 Forord Siden 2012 har projekt Fælles Sprog III haft som opgave at udvikle en fælleskommunal metode for socialfaglig og
Læs mereFælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013
Fælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk 1. Funktionsniveau 2. Bevægeapparat Sundhedsfaglig SKSB 3. Ernæring 4. Hud og slimhinder International Classification
Læs mereGladsaxe Kommune. 2. September 2015. Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk
Gladsaxe Kommune 2. September 2015 1 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk Strategier UDBREDELSE AF FÆLLES SPROG III I KOMMUNERNE 2.4 2 Med henblik på at sikre en mere struktureret registrering af sundhedsoplysninger
Læs mereHøringssvar vedr. Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Læs mereTerminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013
Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom
Læs mereFÆLLES SPROG III & KMD NEXUS. NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge
FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge RANDERS KOMMUNE 98.251 indbyggere Ca. 3800 modtager sygepleje/ hjemmepleje Omsorgsområdet overgår fra 1. november
Læs mereFælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. ule@kl.dk Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis
Læs mereFSIII Minimumsdatasæt
FSIII Minimumsdatasæt Det hurtige overblik i FSIII metoden version 1.2 (10.08.2016) Indledning Minimumsdatasættet angiver de FSIII oplysninger, der som minimum skal dokumenteres ens, på tværs af kommuner
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Årskursus Visitatorer og sagsbehandlende terapeuter Svendborg, 12. november 2012 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk At borgeren oplever Målet med FSIII At der er sammenhæng, helhed
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonferencen 30. september 2014 Kirstine Bergholdt Bjerre Stevns Kommune Tove Hougaard Due Næstved Kommune Brita Langvad Haderslev kommune Ulla Lund Eskildsen Projektleder
Læs mereFælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Læs mereOm Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura. For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2.
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2. Indhold Indledning... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Hvem
Læs mereFSIII Minimumsdatasæt
FSIII Minimumsdatasæt Det hurtige overblik i FSIII metoden version 1.51 (21.10.2016) Indledning Minimumsdatasættet angiver de FSIII oplysninger, der som minimum skal dokumenteres ens, på tværs af kommuner
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereFælles Sprog III. Metodehåndbog. Version 1.6
Fælles Sprog III Metodehåndbog Version 1.6 Indholdsfortegnelse 1 Læsevejledning... 5 1.1 Grundelementerne i Fælles Sprog III... 5 1.2 Fælles Sprog III Farvekoder... 5 1.3 Fælles Sprog III begreber... 6
Læs mereFSIII evalueringskriterier. version 1.31
FSIII evalueringskriterier version 1.31 København den 21. oktober 2016 Baggrund Formålet med dette dokument er at beskrive evalueringskriterier, som skal anvendes til at vurdere, om en it-løsning er FSIII
Læs mereIntroduktion til Fælles Sprog III
Introduktion til Fælles Sprog III Social- og sundhedsfaglig dokumentation med borgeren i centrum Projektet Fælles Sprog III (FSIII) blev etableret primo 2012 og har siden arbejdet på at udvikle en kommunal
Læs mereAnvendelse af FSIII delprocesser
Anvendelse af FSIII delprocesser v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning. De
Læs mere2. Høringsnotat Den gode indlæggelsesrapport og Fælles Sprog III
2. Høringsnotat Den gode indlæggelsesrapport og Fælles Sprog III Dette er 2. høringsnotat, med beskrivelse af løsningsmodel for mapning af data til indlæggelsesrapporten. Løsningsmodellen har været i høring
Læs mereFSIII evalueringskriterier. version 1.0
FSIII evalueringskriterier version 1.0 København den 18. november 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 FSIII evalueringskriterier... 4 Side 2 af 9 1 Baggrund Formålet med dette dokument er at beskrive
Læs mereBesvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015
Besvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015 Version 1.0.0 Dato 31. maj 2016 Indledning I foråret 2015 gennemførte Fælles Sprog III (FSIII) projektet en række testforløb i fem
Læs mere48570: Faglig styring og dokumentation i FS III
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Inspirationsmateriale til undervisning 48570: Faglig styring og dokumentation i FS III Udviklet af: Joan Lythje Andersen
Læs mereTestprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11
Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11 9. maj 2017 Version 1.06 Version Dato Kommentar 1.0 25.11.2016 Dokument udarbejdet 1.01 23.02.2017 Opdateret med FSIII designskabelon 1.02
Læs mereTilstande Arbejdsgangsbeskrivelse
Tilstande Arbejdsgangsbeskrivelse Flow fra start til slut Hvad skal gøres? En helbredstilstand, som repræsenterer et problemområde og dækker tilstande inden for sundhedslovens område. Helbredstilstandene
Læs mereFSIII klassifikationer
FSIII klassifikationer Version 1.0 Juni 2015 Indhold FSIII Henvendelse/Henvisning fra... 2 FSIII Funktionsevne... 3 FSIII Udførelse og betydning... 4 FSIII Resultat af opfølgning... 5 FSIII Symptomer (delmængde
Læs mereFSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov)
FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov) Version 1.5 30. juni 2017 Version Dato Kommentar 1.5 30.06.17 Afsnit om pakker flyttet til separat dokument, "Eksempel" slettet i hver enkelt kolonne.
Læs mereBehov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Læs mereBrugertest af klassifikationssystemet Fælles Sprog III
Don t Panic Brugertest af klassifikationssystemet Fælles Sprog III KL Testdrejebog Dato: 4. april 2015 Testdrejebog Udarbejdet af: ern Version: 0.5 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Scope for brugertesten...
Læs mereFælles sprog II, version 2 (FSIIv2)
Fælles sprog II, version 2 (FSIIv2) Den 3. januar 2011 Mette Vinther Poulsen, KOMBIT 04.01.2011 1 KOMBIT KOMBIT samler kommuner i fælles it-samarbejde, der fremmer effektivitet og kvalitet i kommunernes
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles
Programbeskrivelse 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Sprog III 1. Formål og baggrund Mange ældre borgere, som modtager pleje og omsorg i kommunerne, har flere forskellige kontakter med kommunen.
Læs mereKMD Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11
KMD Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11 9. maj 2017 Version 1.06 Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅL... 3 1.2 BAGGRUNDSMATERIALE... 3 2. TESTANSVARLIG OG SYSTEMLEVERANDØR...
Læs mereInformationsmøde om FSIII, Region Nord. Velkomst v. Bente Larsen, Direktør Sønderborg Kommune
Informationsmøde om FSIII, Region Nord Velkomst v. Bente Larsen, Direktør Sønderborg Kommune Hvem er vi? Fra Fælles Sprog III-projektgruppen (KL): Ulla Lund Eskildsen, projektleder Kirstine Bergholdt Bjerre,
Læs mereFSIII SEL indsatskatalog
FSIII SEL indsatskatalog Version 1.0 Juni 2015 Indhold Indledning... 1 Rammerne for FSIII... 2 Formålet med FSIII servicelovs-indsatskataloget... 2 Pakker... 3 Rehabilitering... 4 Fælles kommunalt indsatskatalog
Læs mereNetværksmøder 5. & 7. november 2018
Netværksmøder 5. & 7. november 2018 1 Dagsorden 9.30-10.00 Morgenmad Velkommen og status 12.00-12.45 Frokost Oplæg: Synlige Kommunale Sundheds- og ældredata: FSIII grundsten for bedre brug af data Oplæg:
Læs mereHøringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Læs mereFSIII Minimumsdatasæt
[version 1.0 juni 2015] FSIII Minimumsdatasæt erne i FSIII Minimumsdatasættet er grupperet i henhold til delprocesserne i FSIII procesmodellen. Princippet er her, at for at beskrive de enkelte oplysningerne
Læs mereArkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
Læs mereStep 1: Udvikling af forslag til struktur på kliniske data samt forslag til systematik til opstilling af mål og opfølgning på opnåede resultater.
N O T A T Fælles sprog II, version 2 - Resultatet af projekt Den fælles plan Den 18, marts 2009 Ref MVP mvp@kl.dk Indledning Her præsenteres projekt Den fælles plan, foreløbige resultater (benævnt Fælles
Læs mereAnvendelse af FSIII delprocesser - BILAG
Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning.
Læs mereDXC Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # maj 2017 Version 1.06
DXC Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11 9. maj 2017 Version 1.06 Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅL... 3 1.2 BAGGRUNDSMATERIALE... 3 2. TESTANSVARLIG OG SYSTEMLEVERANDØR...
Læs mereDorthe Skou Lassen, National implementering af telemedicinsk sårvurdering
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dagsorden m.m. Velkommen og meddelelser Præsentationsrunde Artikel i Jyllandsposten, MedInfo, Sår i Syd temadag 3/10,
Læs mereOm terapeutfaglig dokumentation i Cura
Om terapeutfaglig dokumentation i Cura For ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat i Sundhedshus, træningscenter, Rehabiliteringscenter, Plejecenter og i U&R-enhed i Københavns Kommune. Dokumentet er supplement
Læs mereFælles Sprog 3 - FSIII
Fælles Sprog 3 - FSIII standardisering af dokumentation i den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje Dette notat beskriver grundlaget for den standardiseringsproces, KL har initieret med projektet Fælles
Læs mereFSIII Brugsscenarier v0.8
FSIII Brugsscenarier v0.8 Juni 2015 Brugsscenarierne er IKKE opdateret December 2014 Introduktion... 2 Udredning og bevilling af indsats Serviceloven 83... 3 #1 Borger udredes og visiteres til hjemmehjælp
Læs mereInformationsmøder om FSIII, Region Sjælland. 13. november 2015
Informationsmøder om FSIII, Region Sjælland 13. november 2015 1 Hvem er vi? Fra Fælles Sprog III-projektgruppen (KL): Ulla Lund Eskildsen (projektleder) Kirstine Bergholdt Bjerre, konsulent Morten Thomsen,
Læs mereProjektbeskrivelse: 4.7 Fælles sprog III på ældre- og sundhedsområdet, KL, revideret januar 2015.
Projektbeskrivelse: 4.7 Fælles sprog III på ældre- og sundhedsområdet, KL, revideret januar 2015. Projektbeskrivelsen er revideret januar 2015 for at afspejle ændringerne i projektets scope, afgrænsning,
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereFÆLLES FAGLIGE BEGREBER
KL MAJ 2018 HANDICAP- OG UDSATTE VOKSNE FÆLLES FAGLIGE BEGREBER på handicap- og udsatte voksne-området er igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte en styrket dokumentations- og samarbejdspraksis
Læs merePlan for implementering af indsatskatalog
Plan for implementering af indsatskatalog Det indsatskatalog som er udarbejdet i samarbejde mellem de 45 kommuner og KL, skal implementeres i Aalborg kommune. Dette er en plan for implementering af indsatskataloget.
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereFSIII Oplysninger. [version 0.81, 15. januar 2014]
[version 0.81, 15. januar 2014] FSIII er Versionshistorik Navn Ændringsdato Ændring er v. 0.81 15. januar 2015 Version 0.80 i pdf-version har givet problemer, da kolonnen med tal har forrykket sig, så
Læs mereKL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereFSIII og arbejdsgange. Konference Industrienshus 21. august 2017
FSIII og arbejdsgange / Konference Industrienshus 21. august 2017 Agenda for sessionen 1. Nyt sprog og nye måder at arbejde på hvordan gør vi? - udvikling og implementering i en programorganisering v/helle
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereMedCom 10 temadag, Nyborg 14. marts 2016 v/ Kirstine Bergholdt Bjerre, KL
MedCom 10 temadag, Nyborg 14. marts 2016 v/ Kirstine Bergholdt Bjerre, KL FSIII ramme og formål En ny fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på socialog sundhedsområdet. Formålet
Læs mereBORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV
SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet
Læs mereNexus Guidelines Dokumentation Plan - Fælles Sprog III. Version 1
Nexus Guidelines Dokumentation Plan - Fælles Sprog III Version 1 Indhold KLs procesmodel... 3 Tilføj Grundforløb... 4 Tilføj Forløb... 5 Opret Organisationsenhed... 6 Tilknyt bruger... 7 Opret Årsager
Læs meresagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.
1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen
Læs mereSide 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed
Læs mereEstimering af gevinster og omkostninger ved implementering af Fælles Sprog III
Estimering af gevinster og omkostninger ved implementering af Fælles Sprog III Hvordan de ønskede effekter med Fælles Sprog III skal opnås April 2016, version 1.2 Indhold 1. Ledelsesresumé... 3 2. Baggrund...
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereFSIII Udvekslingsdatasæt. Version 1.51 Dato 21. oktober 2016
Udvekslingsdatasæt Version 1.51 Dato 21. oktober 2016 Udvekslingsdatasæt Formålet med at have et FSIII udvekslingsdatasæt er, at en kommune kan lave et udtræk af deres FSIII data, som kan afleveres til
Læs mereOm Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura For social og sundhedsfaglige medarbejdere på rehabiliteringscentre. Version 0.1 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Dokumentation under serviceloven...
Læs mereInformationsmøde Marts 2011
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode
Læs mereRapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. PlejeDanmark. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 20. Januar 2015 kl
Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn PlejeDanmark Dato og tidspunkt for tilsyn: Den
Læs mereKL's høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje
HØRINGSSVAR Sundhedsstyrelsen Enhed for planlægning Att. jkr@sst.dk KL's høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje KL fremsender hermed bemærkninger
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereTilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:
Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...
Læs mereHvidovre kommune. Børn og Velfærd. Sundheds- og ældreafdelingen. Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord
Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og ældreafdelingen Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Nord Dato og tidspunkt for tilsyn: d. 5. december 2016 1. Baggrund, mål og metode for at
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereRapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl
Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Nord Dato og tidspunkt for tilsyn:
Læs merePolitik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg
Politik for tilsyn Uanmeldte tilsyn Center for Sundhed og Omsorg Baggrund og indledning Center for Sundhed og Omsorg i ønsker at udarbejde en ny politik for tilsyn på centrets områder. Behovet for det
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs mereMini-PID Fælles Sprog III MedCom 11
Mini-PID Fælles Sprog III MedCom 11 Formål Fælles Sprog III (herefter FSIII) er en fælles kommunal standard for sundhedsfaglig og socialfaglig dokumentation, der bygger på strukturerede data. Strukturerede
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et påbud til Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør om:
Distrikt 3 - Hjemmeplejen Klostermosevej 101 3000 Helsingør Alene sendt pr. digital post 23. maj 2019 AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et
Læs mereLedelsestilsyn på børne- og ungeområdet
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn
Læs mere04-05-2015. Til Økonomiforvaltningen. Sagsnr. 2015-0002378. Dokumentnr. 2015-0002378-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for administration NOTAT Til Økonomiforvaltningen Status på fokuspunkterne for forvaltningens arbejde for bedre sagsbehandling mv. Baggrund Sundheds-
Læs mereTværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereSUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed
Sundhedsdata Sundhedspolitisk dialogforum SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed En spirende kvalitetsdagsorden Nye opgaver betyder behov
Læs mereRapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Human Care. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9. november 2015 kl
Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Human Care Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9.
Læs mereVejledning i diagnose kodning
Vejledning i diagnose kodning MyClinic understøtter parallelt forskellige standarder for diagnosekodning, og herunder mapning mellem disse. Pt. understøttes: ICD10 (/ICD9). UN, International Classification
Læs mereTerminologi. som del af en digitaliseringsstrategi
Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle
Læs mereAnalysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder.
Projekt 1 Analyse af udbredelse af MedCom standarder (7.2.1.f) Målet med analyseprojektet er at skabe et overblik over anvendelsesgraden af MedCom-standarder samt at komme med input til en mulig udbredelse
Læs mereSamarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II
Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II 1. Generel beskrivelse af pakkerne 1.1 Generelt De enkelte pakker giver plads til mindre variationer
Læs mereImplementering af FSIII - en integreret del af CURA - implementeringen. Aarhus og Københavns kommune
Implementering af FSIII - en integreret del af CURA - implementeringen Aarhus og Københavns kommune Status Aarhus kommune (MSO) Aarhus kommune, Sundhed og Omsorgs EOJ i udbud 2015 et af de gennemgående
Læs mereDHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve (28-08-2014) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1 2.1 PROJEKTETS OVERORDNEDE FORMÅL... 1 2.2 MÅLET...
Læs mereUNDERBILAG 3A.1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM. Use case Opfølgning
UNDERBILAG 3A.1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM Use case Opfølgning INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Rammeaftalen og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag:
Læs mereKompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser
Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet
Læs mereSagsbehandling i Cura
Sagsbehandling i Cura Indhold Formål med dokumentet... 1 Fælles sprog III generisk procesmodel... 2 Sagsåbning (trin 1)... 2 Oprettelse af en henvendelse... 3 Valg af sagstype... 4 Status og Ventetid...
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mere