Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Transkript

1 Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der skal ske, når du kommer op på hesten, ellers kan du ikke fortælle den, hvad den skal gøre, og det vil få hesten til at gætte. Hesten gætter sikkert forkert, og du er nødt til at starte lektionen med at korrigere, hvilket er spild af tid. For at få så meget som muligt ud af at læse dette kapitel må du først læse kapitlerne Hestens psyke, Pyramiderne, Harmoni og Hjælperne. Når du læser dette kapitel, vil du se, at der kommer en del henvisninger. De forskellige teorier griber nemlig ind i hinanden, og det er utrolig vigtigt at sætte sig ind i dem. Arbejder min hest korrekt? Det er ikke hver dag, du har nogen til at se på, mens du rider. Nogen, der kan fortælle dig, om det er rigtigt eller forkert. Men det er nu alligevel ikke helt rigtigt, for du sidder nemlig på den, der allerbedst kan fortælle dig det, nemlig hesten. Vi vil meget gerne holde os på den rette vej. Vi vil have, at det skal gå godt, at hesten ikke bliver overbelastet, og at den i det hele taget arbejder på en måde, så den udvikler sig positivt. Vi vil ikke spilde tiden ved at være på vej i den forkerte retning. Vi vil vide os sikre. Ved hjælp af visse øvelser er det muligt at få svar på disse spørgsmål, og jeg vil nu, så godt jeg kan, fortælle dig, hvordan du skal gøre. Du skal begynde med at træffe en beslutning, nemlig at det skal gå godt hele tiden. Ved at tænke positivt giver du hesten en fair chance for at svare korrekt, så du får nogle svar, du kan bruge som evaluering. Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. De første gange du prøver alt det, du nu skal læse om, vil det tage lidt længere tid. Det gør ikke noget, det må gerne tage hele lektionen, før du er færdig, for det er meget vigtigt. Efterhånden vil du kunne foretage testen hurtigere og hurtigere. Det er vigtigt at arbejde systematisk uden at springe noget over, ellers vil det hævne sig senere, og testen vil ikke fungere. Er hesten mentalt forberedt? Det er vigtigt, at du har sat dig ind i indholdet i kapitlerne Pyramiderne og Hestens psyke. Hvis ikke, er det en god idé at gøre det nu. Inden du sætter dig op på hesten, skal den føles lydig, opmærksom og afslappet. Hesten skal kunne gå ved siden af dig, stille og roligt, og nøjagtig som dig skal den være mentalt forberedt, afslappet og fokuseret. Den skal helst kunne stå stille, mens du sidder op. Er det ikke tilfældet, vil der opstå fejl efter fejl i det efterfølgende arbejde, og du vil ikke kunne sige, hvor fejlene kommer fra. Idéen bag dette er at arbejde systematisk, dvs. begynde et bestemt sted og gå systematisk frem. Er der Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1

2 hen ad vejen noget, der ikke fungerer, som det skal, vil du kunne tænke: Aha, det er her svagheden sidder. Her er der noget, hesten skal forstå bedre. Med andre ord, hvis din hest ikke er let at håndtere fra jorden (ikke har gode ground manners ), vil den heller ikke acceptere at arbejde under hjælperne, når du rider. Forholder det sig sådan, vil jeg foreslå, at du starter med at læse kapitlet Hestens psyke, især hvis du ikke føler, at hesten er med dig mentalt, inden du sidder op. Tanken er, at du skal arbejde systematisk, men ikke kun med hesten, også med dig selv. Støder du på en fejl hos hesten, når du gennemgår denne test, skal den rettes. Men skyldes den fejl, hesten begår, din egen mangel på viden, kan du ikke bedømme, hvor fejlen opstår eller hvorfor, og kan derfor heller ikke rette den. Allerede nu lyder det, som om der er en del at sætte sig ind i. Rigtigt, men overkommeligt. Den, der ikke gider sætte sig ind i teorien og arbejde med grundridningen, er bedst tjent med at finde en anden sport. Harmoni Inden du sætter dig op på hesten, skal du have en klar opfattelse af, hvad der nu skal ske. Hvis det er rytteren, der reagerer på det, hesten gør, opstår der fejl. Det er derfor meget vigtigt, at det hele tiden er dine signaler, hesten reagerer på, og det kræver, at du har kommandoen. For at få det til at lykkes må du altså vide, nøjagtig hvad der skal ske, når du kommer op på hesten, ellers kan du ikke fortælle den, hvad den skal gøre, og det vil få hesten til at gætte. Hesten gætter sikkert forkert, og du er nødt til at starte lektionen med at korrigere, hvilket er spild af tid. Du er nu kommet op på hesten og tænker på at ride fremad. Selv dét må ikke foregå på en helt tilfældig måde. Når du rider fremad, vil du gerne have en følelse af, at hesten går fremad, sådan som du havde tænkt dig. Det kræver, at der er harmoni mellem jer. Se kapitlet Harmoni. Før du rider fremad, træffer du din beslutning og tænker: Når vi går fremad, så gør vi det sammen og i harmoni. Du skal altså fortælle hesten, hvad du ønsker at føle, allerede inden hesten går fremad, ellers lægger du en fælde for den. Inden du går fremad, skal du sikre dig, at du sidder lige over hesten, rette ryggen og strække dig opad. Det er et signal til hesten om, at nu skal den placere sin krop på højkant og midt under dig. Du skal forestille dig hele hestens overlinje fra nakken til halen som en lang vippe. Du sidder midt på vippen og bruger overkroppen som en balancestang. Når du har fundet din balance over begge sædeben, får hesten meget lettere ved at finde sin ligevægt. Ved måden, du strækker dig opad på, måden, du sidder i sadlen på, samt måden, din schenkel indvirker fremaddrivende på, skal du få en følelse af at have mere hest foran dig end bag ved dig. Hestens overlinje er i ligevægt, når den føles lidt op ad bakke. For at hesten skal kunne forstå og også rent fysisk svare for hjælperne, skal hest og rytter være i harmoni. Hvis det ikke er tilfældet, er der noget, der er forkert, allerede inden du begynder at ride frem. Uden harmoni kan du ikke kontrollere hesten uden at holde den på plads med kraftige hjælpere. Når du og din hest er i harmoni, skal du altså føle: At hesten er på højkant lige midt under dig At overlinjen er som en lang vippe i ligevægt Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2

3 At du har mere hest foran dig end bag ved dig dit tyngdepunkt er sammenfaldende, så der kun er ét. Det er disse tre ting, der skal give dig følelsen af, at hestens tyngdepunkt er placeret midt under dit, så der nu kun er ét tyngdepunkt. I samme sekund du taber følelsen af en af disse tre ting, vil der opstå fejl, hvilket er ensbetydende med, at hesten er nødt til at kompensere for den disharmoni, der opstår, f.eks. ved at spænde sig og begå flere fejl. Vis hesten vejen Nu vil du gerne fortælle hesten, at det er den, der skal reagere på dine signaler og ikke omvendt. Det gør du bedst ved at lave nogle overgange mellem skridt og parade. Rid ca. 5-6 skridt og så parade, indtil det fungerer. Når du går fremad i skridt, må du ikke tænke, at nu skal du få din hest til at... Nej, tænk: Nu går jeg fremad i skridt, og så skal min hest gøre det samme og derefter: Nu stopper jeg, og så skal min hest gøre det samme. Brug først og fremmest sædet til at fortælle hesten, hvad den skal gøre. Gør alting før hesten, og vis den således vejen. Man kan ikke være lederen og vise vejen, hvis man går bagved. Du vil gerne opnå en følelse af, at hesten nærmest kopierer dig, at den gør det samme som dig, at det føles, som om den er dine ben, og at den venter på dit signal. Når dette fungerer, er det tid til næste øvelse. Den skal fortælle hesten, at det er dens opgave hele tiden at bevare sin krop midt under din og at følge dig, som om den var bange for at tabe dig ud af sit balancepunkt. Du kan hverken se hestens eller dit eget tyngdepunkt, men du ved alligevel, hvor de er, fordi du kan mærke, når de er sammenfaldende. Nedenstående øvelser vil fortælle dig, om der er et eller to tyngdepunkter, dvs. om hestens og Øvelse 1: Denne øvelse går ud på at lave vendinger, nærmest som bagpartsvendinger. Dog anbefaler jeg, at du i begyndelsen laver disse vendinger med hesten ligeudrettet på den udvendige side for derved at kontrollere den udvendige skulder. Hvor skarpe vendingerne skal være, afhænger af uddannelsesniveauet. Sving ved at træde den indvendige hæl ned og sænke det indvendige knæ. Før den indvendige hofte og den udvendige skulder fremad. Led med den indvendige tøjle efter behov. Det ligner den måde, du svinger på, når du står på jorden på dine egne ben. Du skal nu føle, at hesten svinger med dig, og at den forsøger at blive midt under dig. Det kan godt være, at hesten i denne vending vil foreslå, at det er meget lettere at flytte bagparten ud i stedet for at flytte forparten rundt. Gør den det, skyldes det, at den er på forparten, og hesten synes naturligvis, det er lettest at flytte den del af kroppen, der bærer mindst vægt. Sker det, skal du med udvendig schenkel og en ledende udvendig tøjle fortælle hesten, at det ikke er tilladt. Det drejer sig ikke om at lave vendingen så centreret som muligt. Meningen er, at hesten skal blive midt under dig og ikke lave vendingen større, end du havde tænkt dig. Gør den det, må du ikke prøve at bremse med hånden, da hesten så vil gå imod og falde på forparten. Laver hesten vendingen for stor, betyder det, at hestens holdning er for meget ned ad bakke. Vinklen på overlinjen skal da justeres, så vippen peger mere opad. Hvis du skal justere placeringen af tyngdepunktet, så hesten bliver midt under dig i vendingen, skal du forsøge at strække dig opad, kramme med schenklen, Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3

4 kramme lidt om tøjlen og måske, hvis hesten vil dykke ned på forparten, forsigtigt løfte hånden lidt opad. Når hesten svinger sammen med dig, med sin krop placeret midt under din, skal du være hurtig til at lette på hjælperne, så hesten ved, at nu er det rigtigt. Det gælder altså om at få hesten til at træde lidt længere ind under kroppen med bagbenene. Med andre ord: du skal kunne lave denne vending for meget små hjælpere, nærmest bare med vægten, og uden at bremse med hånden. Biddet skal være noget, vi driver hesten frem til, ikke noget, vi trækker bagud i. Når du oplever, at hesten, uden at spænde sig, med bevaret skridttakt og uden at gå imod hånden, flytter sin krop ind under din krop, altså følger med dig rundt i vendingen, ved du at hestens og dit tyngdepunkt er sammenfaldende. Øvelse 2: En anden metode til at finde ud af, om der er et eller to tyngdepunkter, er ved at lave en schenkelvigning. Vend f.eks. op ad midterlinjen og rid et lille stykke ligeud. Beslut, at du vil lave en schenkelvigning til et bestemt punkt eller bogstav. Forestil dig en linje i underlaget fra det punkt, hvor du begynder schenkelvigningen, til det punkt, hvor du ønsker at komme ud. Lav en lille anholdning, giv hjælpen til schenkelvigning med små hjælpere, og brug kroppen, som om du selv vil gå til siden (uden at hænge ud til siden). Tænk: Nu går jeg sidelæns herfra og over til det bogstav, så kan du stå her, hvis du vil, men jeg skal altså den vej. Det er vigtigt at tro på, at hesten følger med, og at give hjælpen helhjertet. Hesten skal nu bevare sin krop lige under din og følge dig til siden uden at træde over den streg, du ser foran dig. Det er vigtigt at styre med forparten, da det er forparten, der angiver bevægelsesretningen. Hesten behøver ikke være parallel med sporet, bare den ikke går i en anden retning end dig. Går hesten i en anden retning end dig, er den ikke ulydig, det er blot et tegn på, at der er to tyngdepunkter i stedet for et. Det skal afhjælpes på samme måde som i forrige øvelse, nemlig ved at justere hestens overlinje, så den peger mere opad. Følger hesten dig uden modstand, uden at spænde sig og uden at gå imod hånden, er dens tyngdepunkt placeret lige under dit, og der er harmoni mellem jer. Øvelse 3: Men vi fortsætter lidt til med samme form for arbejde. Skridt ligeud. Driv i den takt, du ønsker, hesten skal skridte i, og sørg for, at den virkelig også gør det. Beslut nu, at du vil skridte med kortere skridt, langsomt, nærmest som i slowmotion. Stræk dig op, kram let om tøjlen og driv med sædet i den takt, du nu vil have, hesten skal skridte i. Hesten skal gøre det samme. Efter nogle få korte skridt: Ånd ud, slap af og bed hesten, først og fremmest med sædet, om at øge skridtlængden. Hesten skal igen gøre det samme. Kombination af øvelserne Kombiner nu disse øvelser. Denne del af testen er færdig, når det føles rigtig let, og hesten nærmest kopierer dig i alt, hvad du gør. Den sænker hoved og hals og begynder at tygge på biddet som tegn på, at den forstår, accepterer og endog trives mellem dine hjælpere. Hjælperne Når du mærker, at hesten følger dig overalt og nærmest kopierer dig, er du klar til at teste hjælperne. Når du gennemgår hjælperne, er det vigtigt, at du lægger vægt på en hjælp ad gangen. At arbejde med hesten uden at have sikret sig, at den forstår og adlyder alle hjælperne, er at bede om problemer. Igen spild af tid. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4

5 Hvis du er i tvivl eller endnu ikke har læst kapitlet Hjælperne, bør du gøre det nu. Dér finder du alle oplysninger om, hvordan hesten skal svare for de enkelte hjælpere. Hvis du har god samvittighed, dvs. har læst om hjælperne og er sikker på, at hesten forstår dem, er det nu på tide at gennemgå de enkelte hjælpere for at sikre dig, at din hest svarer for hjælperne. Denne lille test er færdig, når du har sikret dig, at din hest er mentalt afslappet og koncentreret, og at du og hesten er i harmoni. Beslut, at du ikke vil gå videre i arbejdet med hesten, før du har etableret forståelse og harmoni. I modsat fald vil du komme til at bruge en masse tid på unødvendig korrektionsridning tid, som du kunne have brugt til at uddanne din hest i stedet. Denne del af testen tager ca. tre minutter, når alt fungerer. Hesten til biddet Har du ikke læst dette kapitel, så klik her Hesten til biddet. Når du kommer til det punkt, hvor du mener, at din hest går til biddet, vil du gerne sikre dig, at det virkelig er sandt. For at kunne sige, at hesten går ærligt til biddet, er der to ting, du skal kunne gøre. 1) Du skal kunne afkorte skridtlængden ved at bruge de hjælpere, der beder hesten om at sætte bagbenene længere ind under sig, uden at: hesten som det første går imod hånden (opfanger anholdningen i munden) hesten bliver spændt i nakken hesten bliver kort i halsen hesten bliver spændt i ryggen hesten går på to spor hesten går pasgang Hesten skal bevare takt og fremadsøgning og svare, i samme øjeblik du giver hjælpen. Man kan også sige, at den anholdende hjælp skal gå igennem. 2) Derefter skal du kunne give efter på tøjlen og føle, at hesten følger tøjlen, strækker sig frem til biddet og søger at bevare kontakten til din hånd. Du skal altså nærmest kunne få hesten til at bruge sin overlinje (først og fremmest mellem manken og halen) som en harmonika. Denne test minder meget om en halv parade, og det er ikke så underligt, for det er jo netop med gentagne halve parader, at du får hesten til at gå til biddet. Hesten under hjælpen For at illustrere, hvornår hesten er under hjælpen, vil jeg give et eksempel: Har du nogensinde fået undervisning, hvor træneren har bedt dig om at lave en fri trav eller lignende, og hvor du da har tænkt: Ok, men jeg må først lave en volte eller to for at forberede/organisere hesten til en fri trav? Da var hesten ikke under hjælpen. Men har du redet og på et tidspunkt følt: Hvis jeg laver et galopanspring nu, bliver det godt. Det, jeg føler nu, er nøjagtig det, jeg vil føle i galoppen? I det tilfælde var hesten under hjælpen. Når hesten er under hjælpen, har du følelsen af, at du når som helst kan gøre hvad som helst uden yderligere forberedelse - naturligvis inden for grænserne af hestens uddannelsesniveau. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5

6 Eftergivenhed på tøjlen Du bør til enhver tid, i alle tre gangarter, kunne give så meget efter på begge tøjler, at de hænger i en let bue nogle skridt, uden at hesten øger tempoet. En eftergivenhed på tøjlen er ikke en drivning. På en volte Når du rider på en volte med hesten bøjet som det spor, du rider på, skal hesten gå frem til den udvendige tøjle, og du bør kunne give efter på den indvendige tøjle, uden at noget ændrer sig. Øger hesten tempoet, når du giver efter på den indvendige tøjle, er det fordi, den går frem til den indvendig tøjle i stedet for den udvendige. Retter hesten halsen ud med det samme, er det fordi, du har skabt bøjningen ved at trække i den indvendige tøjle. Bliver hesten højere i nakken, har du holdt dens hoved nede ved hjælp af den indvendige tøjle, hvilket naturligvis er helt forkert. Rider du med en løs indvendig tøjle mere end et par skridt, vil hesten langsomt ligeudrette sig. Dette er ikke forkert. Lader du derimod den udvendige hånd gå frem mod hestens mund, skal hesten følge hånden, strække sig fremad og søge at bevare kontakten med biddet. Her må den unge hest godt øge skridtlængden lidt, den rutinerede hest skal derimod kunne bevare samme tempo. Det afhænger af... Alle heste er forskellige. Én hest skal rides i ét tempo, en anden i et andet tempo. Én hest skal bøjes mere i en traversade for at kunne udføre den rigtig godt, en anden skal være mere lige i kroppen. Én hest går bedst, når rytteren laver mange halve parader, en anden oplever, at mange halve parader nærmest virker forstyrrende. Én hest skal rides i en lavere holdning, en anden i en lidt mere rejst holdning osv. Der findes desværre ikke nogen bog, hvor man kan slå op på side 1 og lære hesten alt, hvad der står dér, derefter gå videre til side 2 og lære hesten alt, hvad der står dér, osv. for så på side 250 at have en Grand Prix hest. I de fleste tilfælde, når vi træffer beslutninger om hestens uddannelse, må vi sige, at det afhænger af... Vi må altså lære at lytte til hesten og at bruge vores sunde fornuft. En naturlig forklaring Husk, at der altid er en enkel, logisk og naturlig forklaring på, hvorfor hestene somme tider ikke svarer, som vi ønsker. Sådan forholder det sig faktisk, selv om vi måske ikke altid umiddelbart kan forstå hestens reaktioner. Vi mennesker har svært ved at acceptere, at der er ting, vi ikke forstår, ting vi ikke kan sætte navn på. Når hesten gør noget, vi ikke forstår, så siger vi ofte, at den er dum eller ulydig. Efter mange år med heste har jeg forstået, at dette kun meget sjældent er sandt. Sætter vi betegnelsen dum eller ulydig på det, vi ikke forstår, kan vi heller ikke se nogen løsning. Vi bliver blinde over for mulighederne. Hvis vi i stedet, når noget ikke fungerer, spørger os selv: Hvad har min hest brug for hjælp med?, er det meget lettere at finde konstruktive løsninger. Har du ikke gjort det endnu, så læs Undskyldninger set med hestens øjne. Mange flere heste, end vi tror, er modvillige, fordi de er ømme et sted i kroppen. De heste, der ikke vil samarbejde med rytteren, er så få, at det ikke er umagen værd at skrive om det. Det er ofte svært at se, hvor en hest er øm. Er den halt, hvorfor er den så halt? Er det, vi ser, et symptom på noget andet? Alt for ofte er vi nødt til at gætte. Mange heste bliver behandlet for deres symptomer i stedet for selve lidelsen, netop fordi det er så svært at konstatere. Hesten taler jo ikke dansk, men det er ikke det samme som, at den ikke kan tale, vi skal bare Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 6

7 blive meget bedre til at forstå dens sprog. Hvad kan vi så gøre som ryttere og trænere? Blive bedre til at lytte til hestens signaler og ride så korrekt som muligt. Hver eneste dag teste, at vores heste arbejder i balance, så de ikke bliver overbelastede. Sikre os, at skoningen er så korrekt som muligt. Sørge for, at underlaget er jævnt og af en sådan beskaffenhed, at hestene ikke lider overlast. Sørge for, at sadlen passer. Alt for mange heste går med sadler, der ikke passer dem. Lære, at fejlen ofte skal findes hos os selv, når der noget, der ikke fungerer. Gør det til en vane at foretage denne lille test hver dag. Du skal jo alligevel udføre et stykke arbejde med din hest i dagens opvarmning, så hvorfor ikke arbejde systematisk og konstruktivt? Det her er eksempler på, hvordan du kan teste, om alt fungerer korrekt. Hermed være ikke sagt, at det ikke kan variere fra hest til hest og fra rytter til rytter, hvordan testen skal udføres. Det vigtigste er, at din hest forstår, hvad du vil have, den skal gøre med sin krop. På den måde undgår du at korrigere unødigt og kan i stedet bruge tiden til at skabe og udvikle. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 7