Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag Gyldendal A/S, Copenhagen.

Transkript

1

2 Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag Gyldendal A/S, Copenhagen Forlagsredaktion: Marianne Harboe og Kim Møller Hansen Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen Grafisk tilrettelæggelse & figurer: Sofie Meedom Kort: Martin Bassett Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans Prepress: Narayana Press Tryk: Livonia Print, Letland Printed in Latvia 2014 ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen. Hjemmeside for historie 3-9: Ulrik Grubb har skrevet kapitlerne: Danmark som kolonimagt Sørøvere Jens Aage Poulsen har skrevet kapitlerne: At arbejde med kilder Renæssancen Osmannerriget 1. Verdenskrig Børn og unge

3 INDHOLD 4 At arbejde med kilder 8 RENÆSSANCEN 10 Baggrund 12 Sådan er verden 17 Renæssancekongen og hans folk 22 Trediveårskrigen 26 Du ved nu Hvad skete der så? 27 Arbejd videre: Syn på Christian DANMARK SOM KOLONIMAGT 30 Baggrund 32 Trankebar 36 Forterne i Afrika 40 Dansk Vestindien 45 Lande i nord 50 Du ved nu Hvad skete der så? 51 Arbejd videre: Sagn og myter 52 SØRØVERE 54 Baggrund 56 Sørøvere i Caribien 62 Kvindelige sørøvere 66 Kapere 70 Pirater i dag 74 Du ved nu Hvad skete der så? 75 Arbejd videre: Historiebrug 76 OSMANNERRIGET 78 Baggrund 80 Livet i Osmannerriget 85 Sultanen og paladset 89 Militæret 93 Var de anderledes? 96 Du ved nu Hvad skete der så? 97 Arbejd videre: Kulturmøder VERDENSKRIG 100 Baggrund 102 Krigen kommer 107 Fronterne 112 Civilbefolkningen 116 Danmark under krigen 120 Du ved nu Hvad skete der så? 121 Arbejd videre: Propaganda-plakater 122 BØRN OG UNGE 124 Baggrund 126 Nu er du voksen 131 Ungdommen bliver synlig 137 Børn, unge og voksne 142 Du ved nu Hvad skete der så? 143 Arbejd videre: Interview 144 Bogens illustrationer 145 Register

4 4 AT ARBEJDE MED KILDER AT ARBEJDE MED KILDER Kilder er alt, hvad man anvender for at få oplysninger om fortiden. Det er dog nødvendigt at arbejde med kilderne, før de kan give brugbar viden. Kilder kan være tekster, billeder, film, genstande, bygninger, mindesmærker og meget mere. Om de kan bruges som kilder og til hvad og hvordan, afhænger af, hvad man gerne vil finde ud af, dvs. de spørgsmål man stiller til fortiden. Kildekritik er et redskab, man bruger: Et eksempel Forestil dig, at klassen arbejder med livet på landet i 1700-tallet. Dengang var Danmark et landbrugsland. Hovedparten af befolkningen boede i landsbyer, hvor bønderne dyrkede jorden i fællesskab. Dengang var de fleste bønder fæstere, dvs. de havde lejet deres gård af en godsejer. Du vil undersøge spørgsmålet: Hvordan var det at være bonde i 1700-tallet? Her på siderne er der en tekstkilde og en billedkilde. Dem kan du analysere og vurdere, hvor brugbare de er til at give dig svar på dit spørgsmål. når man undersøger, hvad kilderne kan fortælle når man undersøger, om man kan stole på det, de fortæller til at vurdere, om kilderne besvarer de spørgsmål, man vil have svar på. I Historie 6 findes tekst- og billedkilder med tilhørende spørgsmål, som hjælper dig med at undersøge kilderne. I din lærers bog er der kopisider, som lærer dig, hvordan man arbejder med andre kildetyper som fx film og genstande. På side 4-7 kan du læse, hvad man undersøger, når kilden er en tekst eller et billede. NÅR KILDEN ER EN TEKST Hvilken slags tekst er kilden? Fx et brev, en lov, en artikel eller et uddrag fra en artikel. Hvem er ophavsmanden? Ophavsmanden er den person, der har skrevet teksten. Hvor og hvornår er teksten skrevet? Er ophavsmanden første- eller andenhåndsvidne? Ophavsmanden er førstehåndsvidne, hvis han selv har set eller oplevet det, han skriver om. Hvor har ophavsmanden sine oplysninger fra? Hvis dele af teksten er fra andre kilder, kaldes det afhængighed. Hvilket forhold har ophavsmanden til begivenheden, han fortæller om? Har han fx haft en særlig rolle i og mening om begivenheden. Hvor lang tid er der gået, fra begivenheden skete, til ophavsmanden har skrevet om den? Hvor troværdige er tekstens oplysninger? Er der fx andre kilder, der fortæller det samme? Hvordan kan teksten bruges som kilde til at besvare dine spørgsmål?

5 5 KILDE 1 / FORFÆRDELIGE BØNDER En lov fra 1735 bestemte, at alle skulle gå i kirke på søndage og andre helligdage. På helligdage måtte man ikke arbejde, besøge forlystelser, danse og more sig, og man måtte ikke drikke alkohol. I 1773 ville kongen og hans regering undersøge, om loven blev overholdt. Præster fik besked på at beskrive, hvordan det stod til i deres sogne. Provsten (ledende præst i et område) i Gudum ved Ålborg, Hans Jørgen Obel, skrev bl.a. dette i 1773:»[ ] Mange vanhelliger (søn- og helligdage) ved at forsømme og foragte Guds ord og prædiken. Andre arbejder. Der bages, brygges [ ]. Der gås, køres og rides fra en by til en anden. Der handles. Der købes og sælges. Der drives købte og solgte kreaturer fra et sted til et andet. [ ] De bruger helligdagene til at grave tørv og slå græs. [ ] Det sker ikke kun om eftermiddagen, når gudstjenesten er slut, men undertiden også om formiddagen, før gudstjenesten begynder, og mens den foregår [ ]. Det er sørgeligt, at helligdage på den måde vanhelliges. Endnu mere sørgeligt er det, at helligdagene vanæres med alle mulige laster, som æderi og drukkenskab på kroer. På disse steder spiller de også kort-, terning og keglespil, og de kommer tit op at skændes og slås.«analyse af kilde 1 Kilden er et uddrag af en indberetning fra 1773 til regeringen. Den beskriver, om befolkningen overholder loven om helligdage. Ophavsmanden er Hans Jørgen Obel. Han er førstehåndsvidne, fordi han selv har iagttaget og oplevet eksempler på, at befolkningen ikke overholder loven. Ophavsmanden har skrevet teksten, kort tid efter situationerne har fundet sted. Loven handler om at opføre sig på måder, som man dengang mente var i overensstemmelse med kristendommen. Derfor har præsten som ophavsmand en central rolle, i det han beskriver. Så han er ikke neutral. Kilden giver indtryk af, at det er almindeligt at overtræde loven. Man kan derfor have mistanke om, at han overdriver. Alligevel kan kilden give nogle svar på spørgsmålet: Hvordan var det at være bonde i 1700-tallet? Kongen og hans regering havde bestemt love, der skulle få befolkningen til at opføre sig og leve i overensstemmelse med, hvad der stod i Bibelen, og som man mente var den kristne lære. Det var åbenbart svært at få folk til at overholde loven. Præster var statens lokale embedsmænd, der holdt øje med, hvordan folk opførte sig. Kilden nævner eksempler på bondens arbejdsopgaver og fritidsfornøjelser. For at få spørgsmålet besvaret grundigere, må du også have fat i andre kilder, der fx kan give oplysninger om, hvordan bønderne arbejdede sammen i landsbyer, hvilke redskaber de havde og om livet i landsbyen i det hele taget.

6 6 AT ARBEJDE MED KILDER NÅR KILDEN ER ET BILLEDE Hvilken slags billede er kilden? Fx et foto, et maleri, en tegning eller en plakat. Hvad fortæller billedet? Dvs. hvad er billedets budskab? Hvem er ophavsmanden? Hvor og hvornår er billedet lavet? Kan du ud fra billedet sige noget om ophavsmanden? Kan du fx se, om han ved noget om det, han har tegnet eller malet? Viser billedet, hvad hans holdning er til det, han har taget et foto af, tegnet eller malet? Er billedet nogenlunde samtidig med det, det skal vise, eller er det lavet længe efter? Hvis kilden fx er et maleri, der viser noget fra en krig, er det så malet, mens krigen stod på eller fx først 100 år senere? Hvor troværdige er billedets oplysninger? Er der fx andre kilder, der fortæller nogenlunde det samme? Hvordan kan billedkilden bruges til at besvare dine spørgsmål? c Det er forår. Til venstre står byhyrden og blæser i sit horn. Bønderne driver køerne ud til græsning. De har stået inde hele vinteren, hvor der ikke har været nok foder til dem. Køerne er magre og udsultede, og et par af dem har svært ved at stå på benene. Maleri af Rasmus Christiansen fra omkring KILDE 2 e I 1700-tallet dyrkede bønderne i landsbyen jorden i fællesskab. Hver landsby havde regler for, hvordan man opførte sig og arbejdede sammen i landsbyen. Reglerne var vedtaget på bystævnet. Billedet viser bønder samlet til et bystævne. Bøder for at overtræde landsbyens regler blev ofte betalt i brændevin, som blev drukket til møderne. Billedet er malet af Rasmus Christiansen omkring 1900.

7 7 Analyse af kilde 2 Kilden er to akvareller. Ophavsmanden er Rasmus Christiansen, der i begyndelsen af 1900-tallet malede en række billeder (akvareller) med motiver fra dagliglivet på landet i 1700-tallet. Billedet af bønderne, der holder bystævne udendørs siddende på hver sin sten, gengiver senere tiders forestillinger om landsbyen og dyrkningsfællesskabet i 1700-tallet. Bønderne er afbildet som lidt latterlige personer, der iført deres pæne søndagstøj sidder og ryger og drikker. Også byhyrden (med staven) og kvinderne i baggrunden har deres pæneste tøj på. Billederne er malet ca. 150 år senere end de situationer, de skal beskrive. Det har betydning for deres brugbarhed som kilder til at besvare det stillede spørgsmål. På ophavstidspunktet (begyndelsen af 1900-tallet) gik det rigtig godt for det danske landbrug, der effektivt producerede mælk og kød, som blev solgt til især Tyskland og Storbritannien. Det var dengang en udbredt opfattelse, at måden, man drev landbrug på i 1700-tallet, på alle måder var dårlig og ineffektiv. Det kan man også se på billederne: Bønderne på bystævnet sidder bare og hygger sig. Køerne på det andet billede er tydeligvis i en elendig forfatning, og stråtaget på gården i forgrunden er delvist blæst af. Gårde, møllen, genstande, vippemøllen osv. er troværdigt gengivet. Men du må finde andre kilder, fx billeder og tekster, der bl.a. kan give flere oplysninger om dyrkningsfællesskabet og bondelivet i 1700-tallet.

8 8 RENÆSSANCEN RENÆSSANCEN Renæssancen er en historisk periode, som er kendt for den særlige måde, man opfattede kunst på, og byggestilen for huse og slotte. Renæssancen begyndte i Italien i 1300-tallet, nåede til Danmark i 1500-tallet og sluttede omkring 1650.

9 9 TIDSTAVLE o Renæssancen opstår i Italien 1452 Leonardo da Vinci fødes Leonardo da Vinci maler Mona Lisa 1543 Astronomen Nikolaus Kopernikus dør 1546 Astronomen Tycho Brahe fødes 1588 Christian 4. bliver konge 1599 Tycho Brahe flytter til Prag Kalmarkrigen Trediveårskrigen 1625 Christian 4. blander sig i Trediveårskrigen 1627 Christian 4. s taber slaget ved Luther am Barenberg Den tysk-romerske kejsers tropper besætter Jylland 1629 Christian 4. slutter fred med den tysk-romerske kejser 1634 Christian 4. arrangerer et stort bryllup for sin søn og tronfølger 1648 Christian 4. dør 1648 Den Westfalske Fred

10 10 RENÆSSANCEN BAGGRUND Danmarkshistorien og verdenshistorien inddeles i historiske perioder, så vi får et overblik over, hvad der er sket i tidens løb. Hver periode har særlige kendetegn. I dette forløb skal du arbejde med renæssancen. Særlige kendetegn I europæisk historie er renæssancen perioden fra 1300-tallet til omkring Renæssancen opstod i handelsbyer i det nordlige Italien. Efter et par hundrede år nåede den til Danmark. Ligesom andre historiske perioder har renæssancen særlige kendetegn. Det drejer sig bl.a. om opfattelsen af, hvad mennesket var for et væsen, hvordan man undersøgte verden og fandt ud af nye ting, og hvordan man burde opføre sig og tænke. I renæssancen var der også bestemte meninger om, hvad der var god kunst og arkitektur og litteratur. Det typiske ved renæssancen var altså, at det var en særlig kultur. I og 1600-tallet var de fleste mennesker bønder. For dem var renæssancens tanker ikke vigtige. Perioden betød ikke, at deres liv blev ændret. Kun de rigeste og de lærde, dvs. folk som havde en længerevarende uddannelse, var optaget af renæssancen. Et forbillede De lærde i Norditalien kaldte selv den tid, de levede i, for renæssancen. Ordet betyder»genfødsel«eller»at genoplive«. De lærde ønskede dengang at genoplive vigtige ting fra antikken, dvs. Grækenlands og Romerrigets kulturer fra oldtiden, ca. 750 f.v.t. til 400-tallet. KULTUR En gruppes eller et fællesskabs måde at leve på kaldes kultur. Kultur er også, hvad fællesskabet mener, der er rigtigt og forkert, dets syn på verden, holdninger og meninger. b Typiske tre-etagers renæssance-bygninger i den italienske by Venedig. Maleriet er fra omkring 1740.

11 11 Perioden mellem antikken og renæssancen kaldte de lærde for middelalderen eller»mellemtiden«. For de lærde var middelalderen en tid, hvor der ikke skete noget nyt, og som man derfor ikke kunne lære noget af. Til gengæld så de antikken som et forbillede. De lærde i renæssancen studerede, hvad filosoffer og andre kloge folk i det gamle Grækenland og Romerriget havde skrevet om fx naturen, verdensrummet, behandling af sygdomme, og hvordan en stat skulle regeres. I renæssancen var kunstnere og arkitekter også inspireret af antikkens måder at lave skulpturer og opføre bygninger på. Man ville ikke nøjes med at efterligne antikken. Videnskabsmænd i renæssancen udførte eksperimenter for at få ny viden og gøre nye opfindelser. En af de mest berømte videnskabsmænd var italieneren Leonardo da Vinci. Andre studerede Solen og planeterne. De fandt bl.a. ud af, at Jorden og de øvrige planeter bevægede sig rundt om Solen. Tidligere havde mange troet, at Jorden var verdensrummets centrum. Tycho Brahe er en af de mest berømte danskere, der studerede stjerner og planeter, og hvordan verdensrummet var opbygget. d Rosenborg Slot i Kongens Have i København er et typisk renæssance-slot. Christian 4. fik det bygget i begyndelsen af 1600-tallet. Kongen og krigene Renæssancen vandt indpas i Danmark i sidste del af 1500-tallet. Det skete især under Christian 4., der var konge fra 1588 til Det ser vi i dag på en del af de bygninger, som kongen fik opført, samt af de malerier og andre kunstværker han fik fremstillet. Christian 4. sørgede også for, at videnskabsmænd fik penge til at undersøge verden og gøre nye opfindelser. Renæssancen skabte meget nyt, bl.a. også nye våben og måder at føre krig på. Trediveårskrigen blev den blodigste krig, der hidtil havde været i Europa. Christian 4. fik Danmark med i krigen, og det blev en katastrofe for landet. Til gengæld fik fredsaftalerne efter Trediveårskrigen stor betydning for Europas stater.

12 12 RENÆSSANCEN SÅDAN ER VERDEN I dag er en forsker som regel en specialist, der arbejder med ét bestemt område. I renæssancen interesserede videnskabsmænd og andre lærde sig typisk for mange områder. Leonardo da Vinci I renæssancen var de lærde optaget af at finde ud af alt. Fx hvordan menneskets krop fungerede, hvordan verdensrummet var indrettet og at opfinde noget nyt. Det gjorde de ved at undersøge tingene og gøre forsøg. Ofte arbejdede og eksperimenterede videnskabsmænd med flere forskellige ting. En af de mest berømte lærde fra renæssancen er Leonardo da Vinci ( ). Fra bøddelen fik han lig af henrettede. Dem skar han op for at studere muskler, hjerte, blodkar og andre organer. Leonardo lavede tegninger og modeller til mange opfindelser, fx en pumpe der var drevet af et vandhjul. Det pumpede vand op i et tårn. På den måde kunne pumpen og vandhjulet sikre vandforsyningen i byen. Han udarbejdede også tegninger til bl.a. en regnemaskine, en helikopter, en faldskærm og en speciel vandski, så man kunne gå på vandet. Leonardo studerede, hvordan fuglene fløj. Det hjalp ham til at lave en tegning af en flyvemaskine. Et menneske skulle med hænder og fødder bevæge vingerne ligesom en fugls vinger. Man har i vores tid konstrueret et fly efter da Vincis tegninger og anvisninger. Flyet kom til at veje ca. 300 kg og var flyvedygtigt, men ikke med menneskekraft alene. KILDE 1 d Leonardo da Vincis tegning af en flyvemaskine. c Leonardo da Vinci var også maler og tegner. Hans mest kendte billede er Mona Lisa. Det er et portræt af en rig silkehandlers kone. Leonardo da Vinci arbejdede på maleriet mellem 1503 og 1505.

13 13

14 14 RENÆSSANCEN KILDE 2 / KROPPEN EN MASKINE Leonardo opfattede menneskets krop som en maskine. Ved at tegne og male kroppens dele fik man kendskab til, hvordan»maskinen«virkede. Leonardo skrev:»den kunstner, der ved noget om sener, muskler og ledbånd, vil også vide, hvilke og hvor mange sener der skal til for at få en legemsdel til at bevæge sig. Og hvilken muskel, der ved at svulme op får senen til at trække sig sammen.«kilde 3 e Modellen til venstre viser, hvordan folk i middelalderen mente, at universet var indrettet. Solen og planeterne bevægede sig rundt om Jorden, og længst væk fra Jorden befandt stjernerne sig. Bag dem boede Gud. Sådan var det kristne verdensbillede. Til højre ses Kopernikus verdensbillede. Rundt om Solen kredser Merkur, Venus samt Jorden og Månen. Herefter følger Mars, Jupiter og Saturn. Universets centrum? I middelalderen mente man, at Jorden var centrum i universet. Solen, Månen og de andre planeter bevægede sig rundt om Jorden. Det mente kirkens folk også. Påstod man, at verdensrummet var indrettet på en anden måde, var man en kætter, dvs. en ugudelig person. Så risikerede man at blive straffet og i værste fald at blive henrettet. I og 1500-tallet var mange videnskabsmænd optaget af at studere verdens-

15 15 rummet. De målte, hvordan planeterne bevægede sig. Resultaterne fik flere til at tvivle på, at planterne bevægede sig rundt om Jorden. Den polske astronom Nikolaus Kopernikus ( ) nåede frem til, at Solen var universets midtpunkt. Jorden og de øvrige planeter bevægede sig i cirkler rundt om Solen. Kopernikus udgav først sine resultater, da han lå på sit dødsleje. Kopernikus ville ikke risikere at blive anklaget for kætteri. Da paven læste Kopernikus bog, anklagede han Kopernikus for at være en kætter, men da var Kopernikus død. I slutningen af 1500-tallet skrev den italienske munk Giordano Bruno ( ) om Kopernikus teori. Bruno hævdede, at Jorden blot var en planet som de andre, at Solen bare var en stjerne, og at Gud ikke boede et bestemt sted. Så havde kirken fået nok. Bruno blev dømt til døden og brændt på bålet. DET TYSK- ROMERSKE RIGE Det Tysk-Romerske Rige var en række større og mindre tyske stater, der havde en kejser som fælles overhoved. En dansk astronom Tycho Brahe ( ) begyndte på universitetet allerede som 12-årig. Som andre af renæssancens videnskabsmænd studerende han ved flere universiteter i Europa. Han interesserede sig for flere forskellige områder, bl.a. arkitektur, medicin og geografi. Men det blev som astronom, at han blev særlig berømt. Han var især optaget af stjernehimlen, og det var hans drøm at kortlægge den. Tycho Brahe arbejdede videre med Kopernikus teori om universet. I 1570 erne fik han øen Hven i Øresund. Den danske konge Frederik 2. betalte for, at Tycho Brahe kunne bygge observatorierne b Tycho Brahes brugte en sekstant, når han skulle måle vinkler og bestemme himmellegemers højde. Uranienborg og Stjerneborg på Hven. Videnskabsmænd og studerende fra hele Europa kom til øen for at arbejde og studere himlen, planeterne og stjernerne. Der blev dog også arbejdet med fx musik, malerkunst og digtning. Som 15-årig opholdt Christian 4. sig på Hven. Men få år senere blev kongen og regeringen utilfredse med Tycho Brahe. De mente, at han behandlede sine fæstebønder på Hven dårligt og misbrugte de penge, han fik. Det ville Tycho Brahe ikke finde sig i. I 1599 flyttede han til Prag for at blive astronom hos den tyskromerske kejser Rudolf 2. To år senere døde Tycho Brahe.

16 16 RENÆSSANCEN FIND UD AF... KILDE 1 Hvordan kan du se, at da Vinci var inspireret af fugle, da han tegnede modellen? Beskriv ud fra tegningen, hvordan flyet skulle fungere. KILDE 2 Hvordan kan du ud fra kilden se, at da Vinci opfattede kroppen som en maskine? Har da Vinci ret i, at man ved at tegne kroppens dele også ved, hvordan den fungerer? KILDE 3 Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de to opfattelser af universet? Kikkerten blev opfundet i begyndelsen af 1600-tallet. Hvordan kan Kopernikus og Tycho Brahe have studeret verdensrummet?...» I dag kan det lade sig gøre at fremstille et fly, der flyver alene ved menneskeskabt energi. Fx fløj Bryan Allen over Den Engelske Kanal i et pedaldrevet fly i Find oplysninger om et sådan fly. Du kan i Google bruge søgeordene»human«+»powered«+»aircraft«. Hvad er forklaringen på, at da Vinci ikke kunne fremstille et tilsvarende fly? Lån en bog om verdensrummet på skolebiblioteket. Hvad ved astronomer i dag, som Kopernikus og Tycho Brahe ikke vidste?

17 17 d Børsen i København. RENÆSSANCEKONGEN OG HANS FOLK Christian 4. er den danske konge, som har siddet flest år på tronen fra 1588 til Mens Christian 4. var konge, havde renæssancen sin storhedstid i Danmark, men kongen tømte også statskassen. Vis magt Fyrsterne, adlen og de rige tog renæssancens kultur til sig. Sådan havde det været siden renæssancens opståen i Italien i 1300-tallet. Med tiden ændrede renæssancens kunst og arkitektur sig. Da renæssancen nåede til Danmark i løbet af 1500-tallet, var stilen især inspireret fra Frankrig og Nederlandene (Holland). Kongemagten blev stærkere i renæssancen. Som andre konger i Europa ville de danske vise deres magt og rigdom ved at bygge slotte og andre bygninger. De blev udsmykket af tidens dygtigste kunstnere. Frederik 2. var konge fra 1559 til Han byggede bl.a. Kronborg om til et renæssanceslot. Det blev dog hans søn, Christian 4., der især kendes som renæssancekongen.

18 18 RENÆSSANCEN Christian 4. Christian 4. var kun 11 år, da han efter farens død blev konge. Indtil han fyldte 19 år, regerede hans mor og to medlemmer af rigsrådet på hans vegne. Christian 4. var optaget af den nederlandske renæssances arkitektur, kunst og musik. Han brugte enorme summer på især kunst og byggeri. I begyndelsen af 1600-tallet fik han bygget Frederiksborg Slot i nederlandsk renæssancestil. Det hårde og grove arbejde blev udført af straffefanger og fattige, der ikke havde arbejde. Slottet blev udsmykket med vævede tapeter med motiver fra antikkens historie. Som andre konger i tiden mente Christian 4., at jo flere varer, der blev fremstillet inden for rigets grænser, des færre var det nødvendigt at købe i udlandet. Det var godt for Danmarks økonomi. Kongen fik bygget virksomheder, bl.a. spinderier, der fremstillede klæde. I Norge oprettede han miner, der udvandt sølv og kobber. KILDE 1 d I renæssancen var der forskel på folk. Man mente, at Gud havde delt mennesker op i forskellige stænder, dvs. grupper. På maleriet fra 1600-tallet giver Gud sværdet til adelsmanden, scepteret til kongen, bogen til biskoppen og plejlen til bonden. For at få gang i handelen byggede Christian 4. Børsen i København til købmændene. Christian 4. satte ofte sit personlige præg på bygningerne. Således bestemte han, at Børsen skulle have et snoet tårn. Kongen grundlagde også flere byer, bl.a. Christiania (Oslo).

19 19 Han byggede nye slotte og ombyggede andre, bl.a. Rundetårn, Rosenborg og Valdemars Slot på Tåsinge. Byggerierne og krigene, som Christian 4. blev involveret i, kostede mange penge. Efterhånden var statskassen tom. En vild fest Dengang spiste og drak de kongelige og adelige meget. Det var også en måde at vise deres magt og rigdom på. Christian 4. holdt sig aldrig tilbage. I dag vil man sige, at han var alkoholiker. I 1634 arrangerede Christian 4. brylluppet for sin søn og efterfølger, der også hed Christian. På det tidspunkt gik det økonomisk og politisk dårligt for Christian 4. Bryllupsfesten skulle vise, at han stadig var den mest betydningsfulde konge i Nordeuropa. Hverken før eller siden har danske konger holdt så stor og dyr en bryllupsfest. Christian 4. deltog i planlægningen ned til den mindste detalje. Han bestemte fx, hvordan personalets uniformer skulle være. De første gæster ankom til København et par måneder før brylluppet. Flere tusinde var med til festen. Alene brudens mor var ledsaget af mere end 500 personer. Selve festen varede i 14 dage. Mellem de overdådige måltider var der skuespil, fyrværkeri og anden underholdning. Brudgommen nåede dog ikke at blive konge. Han døde i 1647 et år før Christian 4. Bønderne Omkring 90 % af befolkningen boede på landet. For dem spillede renæssancen ingen rolle. De fleste bønder var fæstere. Det betød, at de havde lejet deres gård af en godsejer. Det kunne være kongen eller en adelsmand. I leje skulle fæstebønderne betale en årlig afgift. Det blev kaldt landgilde. Desuden skulle de selv eller deres ansatte karle og piger arbejde gratis for godsejeren et antal dage om året. Bønderne betalte også tiende, dvs. at kirken skulle have 1/10 af de afgrøder, de dyrkede. Når kongen manglede penge til fx at føre krig for, opkrævede han skat af bønderne. De fleste bønder levede i landsbyer og dyrkede jorden i fællesskab. Bystævnet var et råd, der bestod af landsbyens bønder, og det bestemte, hvornår der skulle pløjes, sås og høstes. Foruden bønder boede der i landsbyen husmænd, tjenestekarle og tjenestepiger og måske en smed. Næsten alt, hvad bønderne producerede, brugte de selv, eller de betalte det i afgifter. Havde de fx lidt ost eller uld til overs, måtte de på bestemte dage sælge det på torvet i den nærmeste købstad. RIGSRÅDET Rigsrådet var en forsamling af af mænd fra de mest magtfulde adelsfamilier. Rigsrådet valgte kongen og udarbejdede håndfæstningen, som var en aftale om kongens rettigheder og pligter. Rigsrådet styrede også landet sammen med kongen. KILDE 2 / BØNDER PÅ DRUK En lov fra 1615 bestemte:»bønderne har dårlige vaner og manerer. Når de har solgt deres varer, æder og drikker de ofte for mere, end de har fået for varerne. For at undgå at de forarmer og fordærver sig selv, må de ikke være længere i købstaden end til klokken 12 middag.«

20 20 RENÆSSANCEN Købstaden Spredt over hele landet lå der ca. 80 købstæder. De fleste var små byer med indbyggere. De største var København og Malmø, der hver havde under indbyggere. Der var store forskelle på folk i købstæderne. Købmænd og håndværkere var borgerne, som havde særlige rettigheder. Kun købmændene kunne sidde i rådet, der styrede byen. Håndværkerne var organiseret i lav eller gilder efter deres erhverv: skomagere, bagere, slagtere, skræddere osv. I lavet hjalp man hinanden, og man aftalte, hvor meget tingene måtte koste. De fleste i købstaden var ikke borgere. Det var bl.a. tjenestefolk, arbejdere, og folk der hutlede sig igennem som tiggere og prostituerede. d Brylluppet i København i 1634 mellem Christian 4. s søn, prins Christian, og prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen blev den største hoffest i Danmark i 1600-tallet. Tegningen er fra 1648 og hedder»det Store Bilager«, som betyder»det store bryllup«. Festens højdepunkt var et gigantisk fyrværkeri, der samtidig var et drama om kampen mellem dyder og laster. Det blev opført ved Københavns Slot. Nederst i billedet ses hornede djævle, som driver lasterne, fremstillet som kvinder, ind i helvedesgabet. KILDE 3 / GOD OPFØRSEL Landsbyernes bystævner og byernes lav havde regler for, hvordan man skulle opføre sig. Nogle regler var skrevet ned. Det gjaldt bl.a. i Kvarmløse. Her er et uddrag:»bruger nogen i vort lavgildeshus eller gård ukvems- eller uhøviske ord, bøde 1 skilling. Men sker det med vilje, bøde 1 otting øl. Hvis nogen brækker sig, spytter eller pisser i gildehuset, bøde 4 skilling. Ræber nogen voldsomt, bøde 1 skilling. Slår nogen hinanden eller trækker hindanden i håret, bøde 1 fjerding øl. Slår nogen en anden, så han bliver såret, bøde V tønde øl. Hugger, stikker eller slår nogen i bord, bænke eller på væggen i gildehus eller -gård, bøde 4 skilling og udbedring af skaden.«1 tønde øl = ca. 125 l. En fjerding = W tønde. En otting = 1/8 tønde.

21 21 FIND UD AF... KILDE 1 De fire mænd repræsenterer hver sin stand. Hvordan kan man se det på deres påklædning? Hvilke opgaver har hver stand i samfundet? Hvorfor er der mon ikke kvinder på billedet? Hvordan ville en tilsvarende tegning, der viser grupper i samfundet og deres opgaver, se ud i dag? KILDE 2 Hvad er kildens syn på bønderne? Bønderne fremstillede selv næsten alt det, de havde brug for. Hvad blev de mon nødt til at købe i byen? Hvilke andre grunde kunne der mon være til, at man gerne ville have bønderne ud af byen før kl. 12? Tror du at loven blev overholdt? Hvorfor? KILDE 3 Hvorfor har man vedtaget disse regler? Hvad fortæller reglerne om møderne? Hvad tror du, at»ukvems- eller uhøviske ord«betyder? Hvorfor skal mange af bøderne betales i øl? Hvordan er reglerne og straffene for at overtræde dem i de foreninger, du er medlem af?... Hvilke grunde kan der være til forskellene på»regler dengang og nu?

22 22 TREDIVEÅRSKRIGEN I renæssancen begyndte konger og kejsere at føre krig på nye måder. Krigene blev mere grusomme og gik ud over almindelige mennesker. Trediveårskrigen ( ) er et eksempel på dette. Lejetropper I løbet af renæssancen blev der udviklet nye våben og nye måder at føre krig på. Siden middelalderen var der kommet skydevåben. I fredstid rådede hver konge som regel kun over et begrænset antal soldater. Hvis han skulle i krig, lejede han en kæmpe hær til at kæmpe for sig. Dengang var der stort set altid krig mellem to eller flere europæiske stater. Fra 1618 til 1648 blev adskillige af Europas stater involveret i en række krige, der samlet kaldes Trediveårskrigen. Den blev den mest blodige, som europæerne hidtil havde oplevet, og gik især ud over folk i det nuværende Tyskland og Tjekkiet.

23 23 KILDE 1 b Lejesoldater plyndrer en landsby under Trediveårskrigen. Tidligere var krige blevet udkæmpet mellem hære. Men i Trediveårskrigen kæmpede soldaterne ikke kun mod fjendens tropper. Almindelige mennesker blev også angrebet. Byer og landsbyer blev plyndret og ødelagt, og folk blev mishandlet og dræbt. Historikere mener, at krigen kostede hver tredje europæer livet. Mange blev dræbt, og andre døde af sult og de sygdomme, der fulgte med krigen. Krigen blev ødelæggende, fordi de store hære selv skulle KILDE 2 / EN MASSAKRE skaffe sig forsyninger og løn til lejesoldaterne. Hærene opkrævede afgifter og beslaglagde korn og husdyr af den lokale befolkning. Trediveårskrigen havde flere årsager. Den var en krig om religion mellem katolikker og protestanter. Men den handlede også om, at konger og kejsere ville erobre mere land. Kongen blander sig I 1620 erne gik det ikke så godt for de protestantiske hære. Der var fare for, at kejseren og hans katolske forbundsfæller ville erobre alle de tyske stater. Hvem ville hjælpe de trængte protestanter? Tropper, der kæmpede for den katolske kejser, belejrede den tyske by Magdeburg. I 1631 efter måneders belejring erob rede de byen. Byens borgmester skrev om angrebet:»således gik det til, at byen og alle dens indbyggere faldt i fjendens hænder. Deres vold og grusomhed skyldtes deres had til protestanter. Men også, at magdeburgerne havde beskudt, latterliggjort og hånet dem, da de belejrede byen. Så nu fór de frem med slag, plyndringer, tortur og mord. Hver eneste fjende forsøgte først og fremmest at sikre sig et så stort bytte som muligt. [ ] I denne vanvittige rasen blev denne storslåede og prægtige by [ ] overgivet til flammerne. Under hjerteskærende skrig blev tusinder af uskyldige mænd, kvinder og børn pint og dræbt på så grufulde og skammelige måder. Der er ikke er ord, der kan beskrive det eller tårer nok til at begræde det.«hverken Nederlandene eller den engelske konge ville gå ind i krigen. Men de ville gerne betale en protestantisk konge, der ville. Her var der to muligheder: Christian 4. og den svenske Carl 2. Gustav. Men de to hadede hinanden, og Sverige og Danmark havde været i krig i perioden Christian 4. ønskede at blive den konge, der reddede protestanterne i Tyskland. Han ville også undgå, at den svenske konge tog æren for det. Til Christian 4. s ærgrelse var rigsrådet imod, at Danmark gik ind i krigen. Men Christian 4. var også hertug i Holsten, og her havde rigsrådet ikke noget at skulle have sagt. Som hertug af Holsten rykkede Christian 4. derfor i 1625 med en styrke på mand mod syd. Katastrofen Det gik dårligt for Christian 4. s hær. I 1626 led han et katastrofalt nederlag til kejserens lejetropper ved Luther am Barenberg. Lejetropper forfulgte Christian 4. s soldater, der flygtede. Kongen forsøgte forgæves at samle hæren for at gøre modstand. I 1627 trængte lejesoldater ind i Holsten og fortsatte op i Jylland. Her hærgede og plyndrede soldaterne jyske landsbyer og købstæder.

24 24 RENÆSSANCEN Mange frygtede, at kejseren ville give ordre til, at hans lejehær skulle erobre hele Danmark. Men kejseren bestemte sig i 1629 for at slutte fred med Christian 4. Kongen skulle blot love, at han ikke længere ville blande sig i Trediveårskrigen. Til Christian 4. s ærgrelse gik Carl 2. Gustav samme år ind i krigen på protestanternes side. Den svenske hær sejrede gang på gang over kejserens lejetropper. d En postrytter udbringer nyheden om Den Westfalske Fred i Den Westfalske Fred Krigen var ødelæggende og grusom, og de fleste af Europas konger og fyrster ønskede at få den afsluttet. De ønskede også at indgå en fredsaftale, der én gang for alle skulle løse konflikterne mellem staterne. Det skulle bl.a. ske ved at få præcise grænser mellem landene. Så ville strid om grænser ikke længere føre til krig. Fredsforhandlingerne begyndte i Efter fem år nåede man frem til de to aftaler, som Den Westfalske Fred kom til at bestå af. Freden bestemte, at staterne i den nordlige del af Det Tysk-Romerske Rige skulle være protestantiske. I den sydlige del skulle de være katolske. Grænserne mellem Europas stater blev lagt fast. Man skulle have diplomater, dvs. repræsentanter, i hinandens lande. Deres opgave var at løse uenigheder mellem staterne, før det kom til krig. KILDE 3 / DERFOR BLEV KRIGEN EN FIASKO En dansk historiebog fra 1863 gav denne forklaring på Christian 4. s nederlag i Trediveårskrigen:»Kongens tyske forbundsfæller svigtede, da det afgørende øjeblik kom. Holland, Frankrig og England, som havde lovet et betydeligt pengebeløb, opfyldte heller ikke deres forpligtigelser. Følgen var, at krigen, på trods af kongens mod og indsigt som hærfører, gik uheldigt. Den fremgang, han havde haft i begyndelsen, standsede, da han styrtede på sin hest. Det betød, at han i længere tid ikke var i stand til at lede hæren. Efter en hårdnakket kamp [ ] tabte kongen slaget ved Luther am Barenberg.«

25 25 FIND UD AF... KILDE 1 Hvor kan du se, at lejesoldaterne plyndrer landsbyen? Hvad gør lejesoldaterne ved beboerne i landsbyen? Hvad er malerens holdning til begivenhederne? Hvordan kan du se det? Hvad kan være forklaringen på, at lejesoldaterne mishandler og myrder beboerne? Maleriet er lavet år efter begivenheden. Hvilken betydning kan det have for kildens troværdighed? KILDE 2 Hvad er borgmesterens forklaring på, at soldaterne plyndrer, mishandler og dræber beboerne i Magdeburg? Er du enig i borgmesterens forklaring? Begrund. Kun omkring af byens ca indbyggere overlevede soldaternes massakre. Hvad tror du, der kunne få en soldat til at dræbe mænd, kvinder og børn? KILDE 3 Hvilken holdning har ophavsmanden til Christian 4.? Sammenlign kildens forklaring på Christian 4. s nederlag i krigen med grundbogens forklaring. Hvilke grunde kan der være til forskellene?... I dag er der også krige rundt om i verden. Hvordan be-»handler soldaterne de almindelige mennesker?

26 26 RENÆSSANCEN DU VED NU... at renæssancen handler om synet på mennesker, kunst og arkitektur. at antikken var et forbillede i renæssancen. at renæssancen begyndte i Italien i 1300-tallet og først senere kom til Danmark. at Leonardo da Vinci var en kendt person for perioden. at videnskabsmænd fandt ud af, at Solen og ikke Jorden var universets centrum. at renæssancens storhedstid i Danmark var under Christian 4. at Danmark var et standssamfund i og 1600-tallet. at Trediveårskrigen kostede mange europæere livet. at Den Westfalske Fred afsluttede Trediveårskrigen. HVAD SKETE DER SÅ? Som du har læst, er der ikke et præcist årstal på, hvornår renæssancen begyndte. Det er der heller ikke på periodens afslutning. Ud fra hvordan landet blev styret, kan man sige, at renæssancen i Danmark sluttede i På det tidspunkt blev rigsrådet afskaffet, og kongen fik al magten. Man siger, at han blev enevældig. Ser man på stilarter i kunsten og måden at udsmykke kirkerne på, begyndte barokken at vinde indpas i 1630 erne. Renæssancen var også kendetegnet ved, at videnskabsmænd studerede og eksperimenterede på andre måder end tidligere. Men kun ganske få mennesker fik noget at vide om deres resultater. Det ændrede sig i oplysningstiden, som var en periode fra 1690 erne til omkring Som navnet fortæller, var det typisk for perioden, at man ville oplyse folk om det, man fandt ud af. d Frederik 3. blev enevældig konge i I Danmark var kongerne enevældige indtil 1849.

27 27 ARBEJD VIDERE: SYN PÅ CHRISTIAN 4. I kapitlet har du bl.a. læst om Christian 4. Du kan se, at forfatteren har beskrevet Christian 4. og hans handlinger på en bestemt måde. Alt hvad du får fortalt, læser eller ser om historie er påvirket af den, der fortæller, har skrevet teksten eller fremstillet billedet eller filmen. Derfor kan du aldrig få den absolutte sandhed om en begivenhed eller person. Christian 4. er en af de mest kendte danske konger. I tidens løb har mange skrevet om ham, og der har været forskellige opfattelser af ham, hans måde at regere på, og krigene han deltog i.... Opgave I grupper skal I arbejde med kilder, der handler om Christian 4. og hans tid. I får dem som kopisider af jeres lærer. I skal bl.a. undersøge, om kilderne giver et overvejende positivt eller negativt indtryk af Christian 4. På kopisiderne er der flere spørgsmål. b Portræt af Christian 4. malet i England i Under besøget i England deltog kongen i adskillige fester. Flere gange blev han så fuld, at han måtte bæres i seng.

28 28 DANMARK SOM KOLONIMAGT DANMARK SOM KOLONIMAGT Danmark havde engang kolonier. Det var handelspladser og landområder i Afrika, Asien og Caribien. Grønland, Færøerne og Island var også under dansk styre. Dette kapitel giver dig viden om, hvorfor Danmark fik kolonier, grunden til at vi ikke har kolonier i dag, samt hvordan forholdet i dag er til Grønland og Færøerne, der begge stadig er en del af det danske rige.

29 29 TIDSTAVLE 1380 Færøerne, Island og Grønland bliver en del af kongeriet Danmark-Norge 1620 Trankebar i Indien bliver en dansk koloni 1658 Carlsborg-fortet erobres på Guldkysten i Afrika 1672 Sankt Thomas i Vestindien bliver en dansk koloni 1718 Sankt Jan i Vestindien bliver en dansk koloni 1721 Hans Egede ankommer til Grønland 1733 Danmark køber Sankt Croix i Vestindien af Frankrig 1733 Det store slaveoprør på Sankt Jan 1792 Den danske slavehandel forbydes, men først med virkning fra Danmark sælger Trankebar til Storbritannien 1848 Slaveriet ophæves i Dansk Vestindien 1850 De danske handelsstationer og forter på Guldkysten sælges til Storbritannien 1917 Danmark sælger Dansk Vestindien til USA for 25 mio. dollars 1944 Island erklærer sig selvstændigt 1948 Færøerne får hjemmestyre 1979 Grønland får hjemmestyre 2009 Selvstyre indføres i Grønland

30 30 DANMARK SOM KOLONIMAGT BAGGRUND Handel og søfart har altid været en vigtig del af det danske samfund. I 1600-tallet begyndte danske skibe med købmænd ombord at sejle til fjerne lande. Her oprettede de handelsstationer og kolonier. Opdagelserne I 1498 fandt portugisiske søfolk søvejen til Asien syd om Afrika. Det fik stor betydning for store dele af verden. Allerede i 1492 havde den spanske konge og dronning sendt Christoffer Columbus vestpå ud over Atlanterhavet for at finde en anden vej til Asien. Han fandt ikke Asien, men til gengæld to nye kontinenter: Nord- og Sydamerika. Kolonier og handel Spanierne fandt både guld og sølv i Amerika og erobrede kæmpemæssige landområder. De spanske kolonier blev styret af hærførere og embedsmænd udsendt af den spanske konge. På store plantager dyrkede man tobak, bomuld og sukkerrør. Det blev sendt til Europa og gav Spanien meget store indtægter. Portugiserne erobrede vigtige handelspladser langs kysterne i Asien. På den måde fik de kontrol med handelen med krydderier mellem Asien og Europa. d Opdagelsesrejserne gav store indtægter til lande i Europa. Rejserne var også med til at udbrede kristendommen til andre verdensdele. På sin rejse Jorden rundt lykkedes det portugiseren Magellan i 1521 at kristne kongen på øen Cebu i Filippinerne. Drivkraften bag spaniernes og portugisernes opdagelser og kolonisering var ønsket om at tjene penge. Portugiserne gjorde det gennem handel, og spanierne tjente penge ved at udnytte kolonierne. De store indtægter betød, at den portugisiske og spanske konge fik råd til større hære og flåder. På den måde fik de mere magt i forhold til andre europæiske lande. Magten skifter De andre europæiske lande så med misundelse på de store indtægter, som Portugal og Spanien fik fra deres nye besiddelser. Snart handlede Holland, England og Frankrig også med andre dele af verden. Det lykkedes for hollænderne at tage noget af handelen med Asien fra portugiserne. I

31 grundlagde velstående hollandske købmænd firmaet Det Forenede Ostindiske Kompagni. Kompagniet købte skibe udstyret med kanoner og bemandede dem med dygtige søfolk. Skibene medbragte penge og varer, som man kunne bruge på markederne ude i Asien. Af staten fik kompagniet ret til at føre krig og anlægge handelsstationer og det vigtigste af alt: Kompagniet fik eneret til handelen. Andre hollandske skibe måtte ikke blande sig i handelen. Handlen med Asien blev en succes for Det Forenede Ostindiske Kompagni. Skibe vendte hjem lastet med værdifulde krydderier som peber, nellike og muskat samt en lang række andre varer, der blev solgt med stor fortjeneste på markederne i Europa. Ejerne af kompagniet tjente mange penge. Nye skibe kunne sendes ud. Portugisernes magt over handelen var brudt. Andre europæiske lande fulgte hurtigt efter, også Danmark. d Portugisiske skibe forlader Lissabon for at sejle mod Brasilien i Sydamerika. Billedet er fra 1592.

32 32 DANMARK SOM KOLONIMAGT TRANKEBAR I 1620 grundlagde Christian 4. handelsstationen Trankebar på Indiens østkyst. Trankebar blev vigtig for den danske handel med Asien, men mistede efterhånden betydning og blev solgt i Handelsby med fort I Danmark grundlagde kong Christian 4. sammen med rige købmænd Ostindisk Kompagni i Kompagniet var skabt efter det hollandske forbillede. Købmændene, adelen og kongen skød penge i kompagniet, som kongen gav eneret på handelen med de asiatiske lande. Samtidig lovede kongen at støtte kompagniet med skibe fra den danske flåde. Efter to år sendte kompagniet sine første skibe af sted. Den 29. november 1618 skrev Christian 4. stolt i sin kalender:»i dag sejlede vor indianske flåde ud af sundet.«målet med rejsen var øen Ceylon, som i dag hedder Sri Lanka. Men det blev i stedet på den indiske østkyst, at Danmark fik sin første handelsstation. Admiralen Ove Giedde var rejsens leder. Han aftalte med den lokale fyrste, at Ostindisk Kompagni fik ret til at anlægge en handelsby med et fort på kysten. Til gengæld skulle kompagniet hvert år betale en sum penge til fyrsten for at leje området. Stedet hed på indisk Tharangambadi, som på dansk blev til Trankebar eller Tranquebar. e Fortet Dansborg i Trankebar, som det ser ud i dag. En dansk forening har været med til at istandsætte fortet og andre bygninger i Trankebar, og der er oprettet et museum på stedet.

33 33 KILDE 1 d Kort over Trankebar fra Handel med Asien Ove Giedde gik straks i gang med at bygge fortet Dansborg i Trankebar. Her boede guvernøren, embedsmænd og nogle soldater. Hele området var på størrelse med Fanø. Trankebar blev center for den danske handel med Asien. Kontakten til Danmark var dog meget svingende. I lange perioder kom der meget få skibe fra Danmark. I en periode på 29 år ( ) blev der slet ikke udsendt skibe fra Danmark. Danmark var nemlig i krig flere gange og manglede penge til at sende skibe af sted. Ostindisk Kompagni skulle konkurrere med store kompagnier fra Holland, England og Frankrig samt lokale handelsfolk. Ofte var konkurrenterne stærke, så det var vanskeligt for de danske købmænd at få en god handel. Bedst gik det for de danske købmænd, når andre lande var i krig med hinanden, for så kunne danskerne overtage noget af handelen. Det var dyrt at holde Trankebar forsynet med mandskab og penge. Det betød, at Ostin- d Foruden handelsstationerne Trankebar og Frederiksnagore forsøgte Danmark også at kolonisere øgruppen Nicobarerne langt ude i Det Indiske Ocean. Men det gik ikke godt, for øerne var stærkt plaget af tropesygdommen malaria. I 1868 overtog englænderne øgruppen.

34 34 DANMARK SOM KOLONIMAGT disk Kompagni flere gange gik fallit. Efter Danmark havde været i krig i begyndelsen af 1700-tallet, måtte kompagniet til sidst give op og lukke helt i Kort efter blev der dannet et nyt kompagni, Asiatisk Kompagni. I nogle år tjente Asiatisk Kompagni mange penge, først og fremmest på handelen med Kina. Hvert år sendte kompagniet et eller to skibe af sted. Skibene vendte hjem til Danmark med te, som var blevet populær i Europa. Livet i Trankebar Trankebar var en lille koloni. Af de ca indbyggere var højst 200 danskere. De var embedsmænd, officerer eller købmænd udsendt fra Danmark. I perioder boede flere europæiske købmænd i byen for at drive handel derfra. KILDE 3 / FORMÅLET Danskerne i kolonien havde kun lidt kontakt med den indiske befolkning, bortset fra tjenestefolkene. Europæerne blev ledet af de udsendte embedsmænd fra Danmark. For inderne i Trankebar gjaldt de indiske regler, både når der skulle opkræves skatter, og lov og orden skulle opretholdes. Næsten alle danskere savnede Danmark. De ønskede også at slippe for varmen og tropesygdomme som fx malaria. Den danske historiker Ole Feldbæk skrev i 1980 om formålet med Trankebar:»Den danske kolonipolitik i Indien var konsekvent. Kolonierne var blevet erhvervet for at tjene som støttepunkter for den danske ostindiske [asiatiske] handel. Så længe de tjente handelens interesser eller så længe der var håb om, at de ville komme til det blev de derfor opretholdt. Men da det stod klart, at deres betydning for handelen [ ] var forbi, gik Danmark usentimentalt i gang med at sælge dem.«kilde 2 d Skibsmodel af Asiatisk Kompagnis skib Disco. Skibet blev bygget i 1777 og sejlede indtil 1792 seks gange til Kina. Besætningen var på over 150 mand. Trankebar sælges Fra 1790 erne gik det tilbage for Asiatisk Kompagni. Englænderne overtog det meste af handelen med te, og kompagniet begyndte at tabe penge. Færre og færre skibe anløb Trankebar, så indtægterne faldt. Den danske stat havde overtaget Trankebar i 1777 fra Asiatisk Kompagni, men det blev efterhånden en stor udgift for Danmark. Helt galt gik det, da Danmark i var i krig med England. Englænderne besatte Trankebar, og i 1845 blev Trankebar solgt til Det engelske Ostindiske Kompagni.

35 35 FIND UD AF... KILDE 1 Find fortet, som lå ud til havet, og hvor et af flagene vajer. Læg mærke til pladsen foran fortet. Hvad kunne man bruge den til? Byen er omkranset af en mur og bastioner. Hvorfor tror du, at man har anlagt byen på denne måde? Hvordan kommer man ind i byen? KILDE 2 På modellen er fregatten Disco lastet med te og porcelæn fra Kina. Hvor mange master og sejl havde skibet? Hvor lå lasten med te og porcelæn? \ Hvor boede mandskabet mon? I dag er der kun få mand om bord på de store skibe, der sejler mellem Europa og Kina. Hvorfor skulle man dengang have en besætning på over 150 mand? KILDE 3 Hvorfor blev kolonien Trankebar anlagt? Hvis man dengang havde spurgt den danske konge eller andre danskere, hvad ville de så nok have svaret? Hvad skete der, da man ikke mere havde brug for Trankebar?...»» Undersøg, hvordan der ser ud i Trankebar, og hvad der sker på stedet i dag. Du kan bl.a. søge oplysninger på Foreningen Trankebars hjemmeside Beskriv, hvordan livet kan have været for en sømand om bord på fregatten Disco.

36 36 DANMARK SOM KOLONIMAGT FORTERNE I AFRIKA Danmark deltog også i handelen på den afrikanske vestkyst og byggede her flere forter for at beskytte handelen. Efter nogle år blev slaver den vigtigste vare. Da slavehandelen sluttede i begyndelsen af 1800-tallet, blev forterne i 1850 solgt til England. d Fortet Christiansborg vist på et gammelt postkort. Fortet kaldes i dag Osu Castle og bruges af regeringen i Ghana. Guldkysten I slutningen af 1400-tallet var portugiserne nået frem til Guineabugten i Vestafrika. For at sikre handelen anlagde de forter. De vigtigste varer var guld og elfenben, som blev ført til Europa og solgt med god fortjeneste. Ligesom i Asien ville andre europæiske lande også være med i denne handel. Først var det hollænderne og englænderne, og siden kom Danmark og andre lande med. I 1658 lykkedes det danske søfolk at erobre et svensk fort i Guineabugten. Men fortet måtte opgives igen. Til gengæld havde søfolkene mere held i 1661, da de fik en aftale med den lokale konge om at oprette et fort på Guldkysten i det nuværende Ghana. Fortet fik navnet Christiansborg og blev det vigtigste danske fort på kysten i 200 år. d Kortet viser de danske forter, byer og plantager i Guinea-bugten.

37 37 KILDE 1 b Slavehandlere i Afrika. Illustrationen er fra KILDE 2 d Denne tegning fra 1845 viser en slave, som bliver brændemærket inden afsejlingen til Amerika. Guld og slaver Guld og elfenben var de vigtigste varer de første år, men fra omkring 1700 fik plantagerne i Vestindien brug for slaver, der kunne arbejde i sukkerplantagerne. Slaveri og slavehandel var ikke noget nyt i Afrika. Gennem mange hundrede år havde man solgt slaver til de arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten. Samtidig var der slaver i forskellige afrikanske samfund. Nu begyndte de afrikanske handlende at sælge slaverne til europæerne. Handelen foregik på den måde, at afrikanske købmænd transporterede slaverne ud til kysten. Her blev de solgt til de europæiske købmænd, der førte dem om bord på skibene. Slaverne kunne være krigsfanger, der blev solgt videre. Men mange var røvet fra deres landsby og ført væk. Når slaverne kom frem til kysten, blev de holdt indespærret, indtil de kunne sælges til et europæisk skib. I dag kan man på fortet Christiansborg se de kældre, hvor slaverne blev holdt indespærret.

38 38 DANMARK SOM KOLONIMAGT Danske forter Ligesom i Asien var det et kompagni, der stod for den danske handel på den afrikanske kyst indtil Kompagniet udsendte embedsmænd og officerer. De skulle styre handelen og sørge for et godt forhold til både afrikanske handelsfolk og til den lokale konge eller høvding. Kompagniet skulle også forhindre, at de danske forter blev overtaget af andre europæiske lande. Derfor pegede kanonerne på forterne ud mod havet for at skræmme angribere væk. Det var også vigtigt at holde sig gode venner med den lokale konge, for ellers kunne man risikere, at han angreb de danske forter. I 1793 gik det galt, og Christiansborg blev erobret af en stærk afrikansk konge. Der gik et helt år, inden Danmark kunne købe fortet tilbage. I slutningen af 1700-tallet var de europæiske stormagter ofte i krig med hinanden. Det nød Danmark godt af. Det gav mere handel til danske skibe. I denne periode blev der anlagt flere danske forter på kysten. Forterne sælges I løbet af 1700-tallet blev den europæiske slavehandel mere omfattende. Samtidig voksede modstanden i Europa mod både slavehandelen og slaveriet. I 1792 besluttede Danmark, at slavehandelen skulle ophøre, men først fra Spørgsmålet var nu, hvad Danmark skulle med forterne på den afrikanske kyst. Efter nogle år nedlagde man alle forterne, undtagen Christiansborg. Danmark havde ikke råd til at holde så mange forter bemandede. Man forsøgte at tjene penge på noget andet, men det lykkedes ikke særlig godt. Fx havde man plantager i nærheden af fortet Christiansborg. Det endte med, at regeringen i 1850 solgte forterne til England. d Stempler til brændemærkning af slaver. KILDE 3 / BEHANDLING AF SLAVERNE Danskeren Wulff Joseph Wulff var embedsmand på den danske Guldkyst fra 1836 til Han sendte breve hjem om forholdene på kysten. I et brev fra den 19. december 1836 fortæller han om, hvordan man straffer slaverne ved at kaste dem i lænker og piske dem, så ryggen bliver helt blodig. Han prøver også at forklare, hvorfor det er nødvendigt:»den, der ikke kender de lokale forhold, vil mene, at man er meget grov og forfærdelig. Men man behøver kun være 8 dage i landet, så indser man, at det er absolut nødvendigt. Negeren må behandles strengt. Han må have respekt for den hvide. Og vi må skabe frygt hos ham. Gud hjælpe os 20 hvide her. Hvis vi ikke var strenge og hårde, ville vi hurtigt miste livet. Nej, sådan som det er, må det absolut være. En hvid må kunne tæmme flere hundrede negre, ellers kan han ligeså godt pakke sammen.«

39 39 FIND UD AF... KILDE 1 Hvordan kan man på tegningen se, hvem der slave, sælger og køber? Beskriver tegningen slavesalget som noget umenneskeligt eller som en almindelig handel? Hvilken holdning til slavehandel og slaveri ligger der bag tegningen? KILDE 2 Hvad sker der i tegningens forgrund og baggrund? Hvilket indtryk får man af de hvides behandling af slaverne? Læg mærke til, at tegningen er fra 1845, dvs. to år efter England havde forbudt slaveriet. Hvilken holdning til slaveriet udtrykker tegningen? Sammenlign med kilde 1. KILDE 3 Hvem var Wulff Joseph Wulff, og hvor lang tid har han været på Guldkysten, da han skriver hjem? Hvorfor mener han, at det er nødvendigt at behandle slaverne meget hårdt? Hvilken holdning har han muligvis haft, før han kom til Guldkysten?... Undersøg på nettet, hvad Galathea-ekspeditionen»oplevede, da den i 2006 besøgte Ghana.

40 40 d Havnen i Charlotte Amalie på Sankt Thomas omkring Fotografiet er senere farvelagt. DANSK VESTINDIEN Dansk Vestindien bestod af tre små øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. På øerne dyrkede man sukkerrør ved hjælp af tusinder af slaver. De var sejlet dertil fra Afrika. De vestindiske øer var danske kolonier, indtil Danmark solgte dem til USA i Bomuld og tobak Danmark ville have del i handelen med Vestindien, som man kalder øerne mellem Nord- og Sydamerika. Sammen med magtfulde købmænd grundlagde kongen et kompagni, der i 1672 sendte et skib til den lille ø Sankt Thomas. Det blev den første danske koloni i Vestindien. Der havde tidligere boet indianere på øen, men nu var den mennesketom. Øen havde en fin naturlig havn, som ofte blev brugt af sørøvere. Senere udnyttede danskerne denne havn og gav den navnet Charlotte Amalie efter den danske dronning. Det var svært at drive kolonien i begyndelsen. I de første år dyrkede man mest bomuld og tobak på plantagerne. Mange af de udsendte danskere døde, og det var svært at få kolonien til at give overskud. Arbejdskraften på Sankt Thomas var især slaver fra Afrika. I begyndelsen var der ikke så mange. I 1680 var der blot 156 hvide og 175 sorte slaver på øen. I 1718 blev kolonien udvidet med den lille naboø Sankt Jan, og i 1733 købte kompagniet den noget større ø Sankt Croix (udtales krøjs) af Frankrig. Nu kom der for alvor gang i produktionen af sukker. e Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix var danske kolonier i Det Caribiske Hav. De tre øer blev kaldt Dansk Vestindien. Deres samlede areal var på ca. 340 km 2 lidt mindre end øen Mors i Limfjorden. England, Frankrig og Holland havde andre øer i Det Caribiske Hav.

41 41 d Den danske trekantsrute var en handelsrute, hvor danske skibe sejlede mellem København, Guldkysten og Vestindien med varer og slaver. Det hvide guld Gennem mange år havde man kendt til sukkerrør, som kun kan dyrkes i tropiske områder. Øerne i Vestindien var særdeles velegnede til at dyrke sukkerrør på. I Europa var efterspørgslen på sukker stor, så man kunne få en rigtig god pris for det. Produktionen af sukker fra sukkerør kræver meget arbejdskraft, og den fik man fra slavehandelen med Afrika. I alt slaver blev igennem årene sat i land i den danske koloni i Vestindien. Slaverne skulle dyrke markerne. Det krævede mange timers arbejde at forberede jorden, plante, luge og endelig høste sukkerrørene. Derefter skulle sukkerørene køres til møllen, hvor man pressede saften ud af rørene. Endelig skulle saften koges og renses, inden man havde det rå sukker, som blev sendt videre med skib til Danmark. Rå sukkeret blev forarbejdet i Danmark. Efter en lang proces fik man det hvide sukker. Sukkeret blev dengang ofte kaldt»det hvide guld«. De fleste plantageejere tjente mange penge i sidste halvdel af 1700-tallet. I Danmark gav arbejdet med råsukkeret både arbejde og gode indtægter. En stor del af sukkeret blev eksporteret til andre lande og var på den måde med til at gøre Danmark til et rigt samfund. Slaveoprør Slaverne blev mishandlet både under transporten over Atlanten og på plantagerne i Dansk Vestindien. Mange døde af det, så der skulle hele tiden importeres nye forsyninger af slaver for at holde antallet af slaver oppe. Slaverne døde af arbejdet eller af de straffe, som de blev udsat for. Samtidig var en slave en investering, så man lod dem ikke bare dø uden først at have forsøgt at redde dem. Slavekvinder, som blev gravide, måtte stadig arbejde hårdt. De fik heller ikke tid til at passe deres nyfødte ordentligt. Derfor døde mange spædbørn. Et barn født af en slavinde var også selv slave. I dag mener vi, at det var meget forkert, at man dengang behandlede andre mend Tegning fra 1823 af en sukkermølle. På møllen bliver saften presset ud af sukkerrørene. Saften koges til sukker, som derefter tørres.

42 42 DANMARK SOM KOLONIMAGT nesker sådan. Men for 300 år siden havde europæerne et andet syn på mennesker. Slaver blev ikke betragtet som mennesker på lige fod med europæere. Selv om nogle slaver fik deres frihed, havde de stadig ikke de samme rettigheder som de hvide eller»blanke«, som man sagde dengang. Slaverne havde forfærdelige forhold, men mange af dem gav ikke bare op. Hvert år flygtede slaver fra plantagerne ud til øde områder i bjergene. Her forsøgte de at skabe deres egne minisamfund langt fra opsynsmandens pisk. I 1733 var der et stort slaveoprør på Sankt Jan. Det kom ikke helt uventet. Der var kun 208 hvide, men omkring slaver på øen. De mange sla- KILDE 1 / DE ULYKKELIGE ver i forhold til hvide skabte frygt for et oprør. Oprøret begyndte på øens fort. En gruppe slaver bragte brænde ind på fortet, og med deres knive dræbte de soldaterne på fortet og startede oprøret. Det bredte sig til det meste af øen. Den danske guvernør kunne ikke nedkæmpe oprøret med sine få danske soldater. To hundrede franske soldater blev tilkaldt, og først efter et halvt år var oprøret slået ned. Mange af oprørene kastede sig ud fra klipperne og begik selvmord frem for igen at blive taget til fange. Omkring 300 slaver deltog i oprøret og plyndrede 85 plantager på Sankt Jan. Oprøret var det længste og blodigste i Danmarks kolonihistorie. Lægen Paul Isert havde besøgt de danske forter i Afrika. På rejsen hjem besøgte han også Dansk Vestindien. I et af sine breve fra fortæller han om behandlingen af slaverne i Dansk Vestindien (teksten er bearbejdet):»det er sørgeligt at se disse ulykkelige blive drevet til arbejdet, der begynder allerede før solopgang og først ender sent om natten. Tredive slaver med hakke på skulderen har altid to bombaer [sorte opsynsmænd], hver med en forfærdelig pisk, som de den meste del af tiden lader spille i luften, som man gør hos os efter okser for ploven. [ ] De vedholdende strabadser og pisk i forbindelse med en elendig kost [dvs. mad], dræber eller ødelægger snart den fortrinlig skabte neger ganske.«i er frie! KILDE 2 d Engelsk kobbermønt fra 1790 erne fremstillet af en forening, som kæmpede mod slaveriet. I løbet af 1700-tallet opstod der i England en stærk bevægelse imod slavehandel og slaveri. Omkring 1790 blev det tydeligt, at der på et eller andet tidspunkt ville komme et engelsk forbud mod slavehandel. Et forbud ville ramme den danske handel. Derfor besluttede Danmark i 1792 at afskaffe den danske slavehandel, men først med virkning fra Danmark blev dermed det første land, der afskaffede slavehandelen, men ikke slaveri. Det var nemlig meningen, at der indtil 1803 skulle importeres nok slaver til at holde slavernes antal oppe og bevare slaveriet. Efter slavehandelen var blevet forbudt, mente flere og flere, at man også burde forbyde selve slaveriet. Her var Danmark ikke blandt de første. England forbød slaveriet

43 43 KILDE 3 b Forsiden af tidsskriftet»klods-hans«fra januar 1917 med en tegning af Alfred Schmidt. i 1833, og der kom et stigende pres for, at andre lande skulle gøre det samme. I Dansk Vestindien var plantageejerne meget imod at afskaffe slaveriet. Den danske regering derimod havde i 1755 overtaget ansvaret for øerne, og den ville have en gradvis afskaffelse af slaveriet. Regeringen besluttede i 1847, at slaveriet skulle ophøre efter 12 år, men at nyfødte skulle være frie med det samme. Denne beslutning blev for meget for slaverne på de danske øer. I sommeren 1848 bredte et oprør sig på Sankt Croix. De hvide følte sig truet af slaver, som trængte frem mod byerne. I den spændte situation valgte den danske guvernør Peter von Scholten ( ) den 3. juli 1848 at erklære alle slaver frie. Plantageejerne var rasende, og Peter von Scholten blev skældt ud af den danske regering. Men hans erklæring stod fast: Slaverne var frie. Øerne sælges i 1917 Slaverne havde fået deres frihed, men de fik det ikke meget bedre. I 1849 indførte man en lov, som bandt de tidligere slaver til arbejdet på plantagerne. Efterhånden blev mulighederne dog bedre for dem. Mange rejste ind til byerne eller forlod øerne. På øerne fortsatte man med at dyrke sukkerrør, men prisen på sukker faldt, fordi man andre steder var begyndt at bruge sukkerroer til fremstilling af sukker. Plantager blev nedlagt, og øerne blev mere og mere præget af fattigdom. Samtidig gav øerne underskud for den danske stat. Gennem flere år havde den danske regering haft kontakt til den amerikanske regering, der gerne ville købe øerne. Under 1. Verdenskrig blev det endelig til noget. I 1917 blev øerne solgt til USA for 25 millioner dollars. Det svarer i dag til omkring en halv milliard kroner. Ved en folkeafstemning i Danmark var der flertal for salget, men befolkningen på øerne blev ikke spurgt. Øerne hedder i dag»us Virgin Islands«. Virgin Islands betyder på dansk»jomfruøer«. Det var det navn, som Columbus i 1493 havde givet øerne.

44 44 DANMARK SOM KOLONIMAGT FIND UD AF... KILDE 1 Hvem var Paul Isert, og hvorfor besøgte han Dansk Vestindien? Hvad fortæller han om slavernes arbejdsdag og opsynsmændene (bombaerne)? De fleste slaveejere mente, at det var nødvendigt at behandle slaverne meget brutalt. Men Paul Isert mener, at slaveejerne på den måde også skader sig selv. Hvordan? KILDE 2 Oversæt budskabet på mønten. Hvordan mon mønten har været anvendt? KILDE 3 Klods-Hans var et dansk politisk og satirisk ugeblad, som udkom fra 1899 til Hvilken historie fortæller forsidetegningen? Hvordan kan man se på tegningen, at budskabet er satirisk?...» På hjemmesiden kan man høre nulevende vestindere fra det tidligere Dansk- Vestindien fortælle om forholdene under og efter den danske kolonitid. Klik på menupunktet Outro og vælg Vestindiske stemmer. Gå frem i filmen til minuttallet 16.26, hvor afsnittet Fremtiden begynder. Klippet varer knapt fem minutter. Hvad mener vestinderne, at danskerne burde gøre i dag? Undersøg på nettet, hvad en del af pengene fra salget af Dansk Vestindien blev brugt til.

45 45 men og sikre Grønland til den danske konge. Hans Egede troede, at han ville finde de norske vikinger, nordboerne, som man havde mistet kontakten til. Men nordboerne var forsvundet. Til gengæld mødte Hans Egede et helt andet folkeslag, inuitterne, eller eskimoerne som de blev kaldt tidligere. Inuitterne klad Fangere i Grønland fotograferet omkring LANDE I NORD Danmark har tætte historiske forbindelser til Grønland, Færøerne og Island. Island er i dag en selvstændig republik, mens Grønland og Færøerne stadig er en del af det danske rigsfællesskab. I vikingetiden var øerne i Nordatlanten blevet befolket af norske vikinger. I 1380 fik Norge samme konge som Danmark. Det medførte, at Grønland, Færøerne og Island efterhånden blev styret fra København, hvor den danske konge boede. I 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige, men Grønland, Island og Færøerne fortsatte med at høre under den danske konge. Beskyttet koloni I 1721 sejlede skibet Håbet ind i en af de grønlandske fjorde efter en lang og farefuld rejse fra Bergen i Norge. Med om bord var præsten Hans Egede. Han ville udbrede kristendom-

46 46 DANMARK SOM KOLONIMAGT rede sig fint i den barske natur og levede af jagt og fiskeri. I 1779 boede der omkring mennesker i Grønland. Befolkningen levede spredt langs kysten på små bopladser. De vigtigste personer i de små samfund var fangerne. Inuitterne havde udviklet kajakken, som blev brugt til jagt på sæler på havet. Inuitterne fiskede, jagede dyr og fugle på land og samlede bær om sommeren. Bopladsen flyttede alt efter årstiden for at følge byttedyrene. Den danske regering besluttede i 1800-tallet, at grønlænderne skulle fortsætte deres fangerliv og blive beskyttet mod påvirkning udefra. Ingen udlændinge fik lov til at komme ind, og kun enkelte præster, læger og embedsmænd blev sendt til Grønland. Efter 2. Verdenskrig var det klart for politikerne i både Grønland og Danmark, at Grønland ikke kunne fortsætte med at være et isoleret fangersamfund i en moderne verden. Men hvilken vej skulle man vælge? Man valgte en hurtig modernisering af Grønland. Grønland skulle i løbet af nogle få år blive et samfund ligesom det danske. Der skulle bygges nye skoler, hospitaler, veje og havne. Sundhedsvæsd Inuitter foran tørvehytte i Hurtig modernisering KILDE 1 / EN RAPPORT FRA 1851 Den danske regering valgte frem til 1950 at beskytte den grønlandske befolkning mod påvirkning udefra. Regeringen gav Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) monopol (dvs. eneret) til at handle med indbyggerne i Grønland. I en rapport fra 1851 var man enige om at fortsætte denne politik (teksten er bearbejdet):»vi mener, at den grønlandske befolkning befinder sig langt bedre under regeringens monopol, end den ville befinde sig, hvis handelen blev overladt til private. Men vi mener også, at befolkningen i Grønland under dette monopol befinder sig så vel, som det efter naturforholdene og dens egen kulturtilstand foreløbigt er muligt. Et slående bevis på dette er følgende: Overalt, hvor Amerikas oprindelige befolkning (indianerne) er kommet i berøring med europæerne, er indianerne i løbet af kort tid blevet meget færre eller ved at uddø. Men Grønlands nationale befolkning har under regeringens monopol klaret sig godt, selv om smitsomme sygdomme og andre forhold fik befolkningstallet til at falde meget, men nu er det stigende, som det vil ses af folketællingerne.«

47 47 net og uddannelserne skulle bringes op på et dansk niveau. Danmark overførte millioner af kroner til Grønland. Mange danskere rejste til Grønland. Det var bl.a. lærere, læger, ingeniører og håndværkere. For grønlænderne betød det en helt ny tilværelse: De skulle flytte fra de små bopladser med små, usunde boliger til byer med nye og sunde boliger. Grønlænderne skulle ikke længere være fangere, men fiskere, arbejdere, håndværkere, butiksfolk, lærere og meget andet. Et helt nyt samfund blev skabt på få år. KILDE 2 / MODERNISERING I 1950 blev det besluttet, at Grønland skulle moderniseres. I en debat i Folketinget var der stor opbakning til ideerne om Grønlands modernisering. Et af Folketingets medlemmer, Kirsten Ladefoged Jensen, sagde:»knud Rasmussen har engang sagt, at fra det øjeblik den primitive mand har haft sit møde med den såkaldte civiliserede verden, gives der ingen vej tilbage. I de ca. 230 år Danmark har øvet sin kolonisatoriske virksomhed i Grønland, har grønlænderne i stadig stigende grad mødt den civiliserede verden. Vi har prøvet på at skærme og hjælpe grønlænderne mod de mest skadelige virkninger, der kunne komme ud af dette møde, ved at lukke Grønland, men Grønland som et lukket land i fremtiden vil være en umulighed. [ ] Man må forstå, at det er ikke os, der ønsker at påtvinge grønlænderne vor kultur, men det er grønlænderne, som kommer til os og beder om at få del i vor kultur.«e Moderne byggeri i Grønland.

48 48 DANMARK SOM KOLONIMAGT Moderniseringen betød på den ene side, at sundhed, uddannelse og leveforhold for de fleste grønlændere blev kraftigt forbedret. Men den betød også, at mange havde svært ved at finde sig til rette i det nye samfund. Det viste sig bl.a. ved, at antallet af selvmord og alkoholikere steg. Selvstyre Den nye generation af grønlændere, der voksede op med moderniseringen af Grønland, krævede, at de selv skulle have direkte indflydelse på udviklingen. Derfor indførte man i 1979 hjemmestyre. Områder som uddannelse, sundhedsvæsen og kultur, der før var styret fra København, blev overført til Grønland. Grønland fik sit eget flag og nationaldag. Denne udvikling blev ført videre i 2009, hvor Danmark og Grønland blev enige om at indføre selvstyre i Grønland. Selvstyret betyder, at næsten alt besluttes af grønlænderne selv. Endnu vigtigere er det, at grønlænderne selv kan beslutte, om de vil være helt uafhængige af Danmark og blive et selvstændigt land. d Dronning Margrethe overdrog i 2009 selvstyreloven til landstingsformand Josef Motzfeldt i Landstingssalen i Nuuk på Grønlands nationaldag den 21. juni. KILDE 3 / UNG I GRØNLAND I et interview med en dansk journalist fortæller gymnasieeleven Monica Scivoli, hvad der irriterer hende i forholdet mellem Danmark og Grønland:»Mange danskere bliver overraskede, når de hører, at vi ikke bor i tørvehytter [ ] Vi skal lære alt om Danmarks historie og samfundsforhold. Men danskere lærer stort set ingenting om Grønland. Og de ved ingenting om Grønland. Vi skal lære dansk, men danskere, der bor og arbejder her, behøver ikke at lære grønlandsk. Ikke engang selvom de er her i mange, mange år. Det er ikke rimeligt. Det burde være sådan, at de skulle leve efter vores regler, ikke omvendt. Vi er ikke en koloni længere. Respekter os som land.«

49 49 FIND UD AF... KILDE 1 Den danske regering lægger vægt på de særlige forhold i Grønland, når den skal begrunde, hvorfor man skal fortsætte med et monopol, dvs. eneret, på handelen. Hvad tror du, den mener, når der tales om»naturforholdene«og»kulturtilstanden«? Hvilket eksempel fremhæver rapporten på, at det kan gå meget dårligt for en anden oprindelig befolkning? Er det rigtigt? Hvordan er det ifølge rapporten gået med befolkningsudviklingen i Grønland? KILDE 2 Hvad var baggrunden for, at man ville begynde en modernisering af Grønland? Hvorfor vil»grønland som et lukket land«være en umulighed? Hvem er det, der ifølge Kirsten Ladefoged Jensen ønsker en modernisering af Grønland? KILDE 3 Hvad irriterer Monica Scivoli ved danskernes viden og holdninger til Grønland? Hvad kunne der gøres ved dette? Tror du, at Monica vil gå ind for, at Grønland blev uafhængig af Danmark? Hvorfor?...» Hvordan vil Grønland klare sig i fremtiden? Kan Grønland klare sig uden Danmarks støtte, der er på 3,6 mia. kr. om året eller ca kr. pr. indbygger? Vil man finde nok olie og mineraler i undergrunden? Undersøg, hvad de danske politiske partier og de grønlandske politikere mener om dette.

50 50 DANMARK SOM KOLONIMAGT DU VED NU... at Danmark havde små forter eller handelsstationer i Indien, Afrika og Vestindien. at Danmark var en lille, men aktiv deltager i den internationale handel fra 1600-tallet. at danske skibe sejlede ca slaver over Atlanten. at sukker fra De Dansk Vestindiske Øer gav store indtægter. at Danmark i mange hundrede år har haft tætte forbindelser til Færøerne, Island og Grønland i Nordatlanten. at Grønland har været gennem en voldsom udvikling, siden Danmark efter 2. Verdenskrig besluttede at modernisere landet. at Grønland og Færøerne har selvstyre inden for det danske rigsfællesskab og måske en dag bliver selvstændige lande. HVAD SKETE DER SÅ? Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. Men Danmark var i flere hundrede år med i handelen med Asien og særlig med Kina og i slavehandelen over Atlanten. Fra Vestindien blev der sejlet sukker til Danmark, og»det hvide guld«var med til at skabe arbejdspladser og store formuer i Danmark. Det rejser nogle vigtige spørgsmål for os i dag: Danskere tjente mange penge på slavehandel og slavearbejde. Hvordan skal vi forholde os til det i dag? Skal vi bare sige: Det er der ikke noget at gøre ved. Eller skal vi sige undskyld til slavernes efterkommere? Det er der ikke enighed om. Fortiden er også til debat i Grønland. Den grønlandske regering besluttede i 2013 at nedsætte en forsoningskommission. Den skal undersøge forholdene i kolonitiden i Grønland. Grønland og Færøerne er stadig med i det danske rigsfællesskab. Landene har hver to medlemmer i det danske Folketing. Danmark har stor betydning for de to samfund, selv om de to lande har hjemmestyre. Hjemmestyret betyder, at langt de fleste spørgsmål afgøres i Grønland og på Færøerne og ikke i København. I Grønland og på Færøerne ønsker mange selvstændighed. Men det er usikkert, hvornår det kan og vil ske. d Statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med lagmand Kaj Leo Holm Johannesen fra Færøerne og landsstyreformand Aleqa Hammond fra Grønland til rigsmøde i Danmark i august 2013.