ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "ØKONOMISKE PRINCIPPER A"

Silje Frandsen
8 år siden
Visninger:

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen

2 Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur, osv.) Regulering af markedsfejl (monopol, manglende information mv.) Fremme af lige muligheder; fremme af lige fordeling Social forsikring (mod arbejdsløshed, sygdom, invalidering, osv.) Paternalisme

) Regulering af markedsfejl (monopol, manglende information mv.

3 Udvikling i det samlede skattetryk

4 Skattetryk på tværs af 23 OECD lande i år 2003 Pct af BNP Sverige Danmark Belgien Finland Frankrig Norge Italien Østrig Luxemborg Island Holland Ungarn Tjekkiet Portugal Grækenland Storebritanien Tyskland Spanien Polen Slovakiet Irland USA Japan

Østrig Luxemborg Island Holland Ungarn Tjekkiet Portugal

8 Repetition fra Mankiw & Taylor kapitel 6 Konsekvens af afgift på 1 kr./stk. Pris L.V. med skat S Skattekile L.V. uden skat D

9 Repetition fra Mankiw & Taylor kapitel 6 En skat/afgift på en økonomisk aktivitet driver en skattekile ind mellem køber og sælger Indførelse af skat/afgift bevirker, at den økonomiske aktivitet falder, sælgere får en lavere pris for varen, mens køberne betaler en højere pris for varen Samme effekt uanset hvem (køber eller sælger) der skal betale skatten Skattebyrden falder mest på den side af markedet, som er mest uelastisk

en lavere pris for varen, mens køberne betaler en højere pris for varen Samme effekt uanset hvem (køber

10 Introduktion Hvordan påvirker beskatning gevinsterne ved handel? Hvor store er velfærdsomkostningerne ved beskatning? Er der omkostninger udover hvad det offentlige får ind i indtægter? Hvilke forhold har betydning for størrelsen af omkostningerne ved beskatning? Kapitel 8 kombinerer resultaterne vedrørende skatter fra kapitel 6 med velfærdsteorien gennemgået i kapitel 7

Er der omkostninger udover hvad det offentlige får ind i indtægter?

11 Eksempel: Skat og velfærd Betragt en handel mellem 2 individer. Sælger har én enhed af en vare (fx et TV), som har værdi 4000 kr. for ham. Købers værdi af varen er 6000 kr. Ved handel aftaler de en pris, som lige netop deler den samlede gevinst ligeligt imellem dem. Antag, at der nu indføres en skat, som deles ligeligt mellem køber og sælger: Uden skat Med skat på 20% Med skat på 50% Pris Forbrugeroverskud Producentoverskud Skatteindtægt Aggregeret velfærd

Ved handel aftaler de en pris, som lige netop deler den samlede gevinst ligeligt imellem dem.

12 Udregning af skatteindtægter Skatter og afgifter opgøres for det meste i procent af et produkts værdi. Fx momsen på 25 procent. Eksempel: 5000 kr. efter skat = 1,25 * 4000 kr. før skat For simpelhedens skyld vil vi her anvende den absolutte værdi, dvs. måle skattens/afgiftens størrelse i kroner: 5000 kr. efter skat = 4000 kr. før skat kr. i afgift

før skat For simpelhedens skyld vil vi her anvende den absolutte værdi, dvs.

13 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Pris L.V. med skat Udbud Skat Pris, køber Pris, uden skat A B D C E L.V. uden skat Pris, sælger F Efterspørgsel Q med Q uden Mængde

14 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Uden skat Med skat Ændring Forbrugeroverskud Producentoverskud Skatteindtægt Aggregeret velfærd

15 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Ændring i aggregeret velfærd består af Ændring i forbrugeroverskud Ændring i producentoverskud Ændring i skatteprovenu Tabet for forbrugere og producenter overstiger skatteprovenuet Dette fald i aggregeret velfærd kaldes dødvægtstabet ved beskatning

Ændring i skatteprovenu Tabet for forbrugere og producenter overstiger

16 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Pris Dødvægtstab Udbud Pris, køber Skat Pris, uden skat Pris, sælger Efterspørgsel Q med Q uden Mængde

17 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Definition: Dødvægtstab Fald i aggregeret velfærd som følge af en forvridning Beskatning forhindrer købere og sælgere i at profitere fuldt ud ved handel, hvilket giver et dødvægtstab Dødvægtstabet opstår, fordi den handlet mængde falder Mængdefaldet opstår på trods af, at forbrugernes betalingsvillighed er større end producentens omkostninger Skatten driver en kile ind mellem forbrugernes betalingsvillighed og producentens omkostninger

opstår, fordi den handlet mængde falder Mængdefaldet opstår på trods af, at forbrugernes betalingsvillighed er større

18 Dødvægtstab ved skat/afgift: Betydning af efterspørgselssiden Pris Pris Dødvægtstab Dødvægtstab Udbud Udbud Skat Efterspørgsel Skat Efterspørgsel Mængde Mængde

19 Dødvægtstab ved skat/afgift: Betydning af udbudssiden Pris Pris Dødvægtstab Udbud Dødvægtstab Udbud Skat Skat Efterspørgsel Efterspørgsel Mængde Mængde

20 Dødvægtstab ved skat/afgift Størrelsen af dødvægtstabet afhænger af hvor meget mængden falder Dødvægtstabet bliver stort, hvis mængden falder meget Mængdefaldet er stort, hvis efterspørgslen og udbuddet er meget prisfølsomt Ergo: Dødvægstabet bliver stort, hvis efterspørgslen og udbuddet er relativt elastisk

Mængdefaldet er stort, hvis efterspørgslen og udbuddet er meget prisfølsomt

21 Betydning af skattens størrelse Pris Skatteprovenu Udbud Dødvægtstab Skat Efterspørgsel Mængde

22 Betydning af skattens størrelse Pris Skatteprovenu Udbud Dødvægtstab Skat Efterspørgsel Mængde

23 Betydning af skattens størrelse Pris Skatteprovenu Udbud Dødvægtstab Skat Efterspørgsel Mængde

24 Betydning af skattens størrelse Dødvægtstab Skatteprovenu Lafferkurve Skattesats Skattesats

25 Betydning af skattens størrelse for skatteprovenuet Laffer-kurve: Sammenhæng mellem skattesats og skatteprovenu Når skattesatsen øges, påvirkes skatteprovenuet via 2 effekter: (1) (2) En forøget skattesats vil øge skatteprovenuet, hvis skattesatsen initialt er lille, dvs. (1) dominerer (2). Hvis skattesatsen er over et vis niveau, vil en yderligere stigning i skattesatsen mindske skatteprovenuet (og skattelettelser vil øge provenuet), dvs. (2) dominerer (1)

26 Historien om Lafferkurven Lafferkurve første gang brugt af Jude Wanniski i bogen The Way the World Works (1978). Beskriver et møde mellem en ung Dick Cheney samt Jude Wanniski og Arthur Laffer på en cocktail lounge på Washington Hotel i D.C. i december 1974 Lafferkurve argumentation ofte forbundet med Reagan, som reducerer marginalskatten på de rigeste fra 70 procent til 28 procent

27 Historien om Lafferkurven MEN Lafferkurven er i sig selv ukontroversiel: Teorien er indlysende sand! Sammenhæng beskrevet tilbage i 1844 af Jules Dupuit Arthur Laffer var selv inspireret af John Maynard Keynes Fundamentale argument brugt af John F. Kennedy i forbindelse med hans foreslåede skattelettelser i begyndelsen af 1960'erne (hvor marginalskatten på de højeste indkomster i USA var over 90 procent)

28 Betydning af skattens størrelse for dødvægstabet Når skattesatsen øges, så øges dødvægtstabet Dødvægtstabet vokser hurtigt, når skatten øges: Med lineær udbudskurve og efterspørgselskurve er dødvægtstabet givet ved arealet på en trekant (= ½ højde gange grundlinje) En fordobling af skattesatsen vil fordoble både højden og grundlinjen, hvorved arealet af trekanten vokser 4 gange

29 Laffer-kurven i Danmark

30 Toppunktet på Laffer-kurven i Danmark

32 Debat Hvad siger skattetrykket om størrelsen af forvridningen? Er det muligt at lave skatter som ikke forvrider? I Danmark har vi et progressivt skattesystem. Hvad vil det sige? Hvordan påvirker arbejdsindkomstbeskatningen adfærd? Har progressionen i skattesystemet betydning for størrelsen af forvridningen?

33 Skattesystemer Skattebetaling Indkomst før skat

35 Skatter påvirker arbejdsindkomst Arbejdsudbudseffekter: arbejdstimer arbejdsmarkedsdeltagelse flid, karrierevalg osv. Andre effekter: lovlig skatteundgåelse (ex. frynsegoder) skatteunddragelse, sort arbejde

38 Hvorfor er det normalt mere selvfinansierende at lette skatten i toppen end skatten i bunden? Skat Før reform T 0 Reform 2 T 2 T 1 Reform 1 Y Indkomst

39 Hvorfor er det mere selvfinansierende at lette skatten i toppen end skatten i bunden? Eksempel Betragt individ som tjener kr. og betaler 70% i marginalskat 1. Skat sænkes med 5% af hele indkomsten Tab af skatteindtægter: kr. 2. Skat sænkes med 5% af indkomst over kr. Tab af skatteindtægter: kr. (1) og (2) giver samme reduktion i marg. skatten for individder som tjener over kr. MEN: (2) gavner primært de rigeste, i modsætning til (1)!

40 Laffer-kurve argumentation: Parkeringstakster i Kbh. I 2007 nedsættes timebetalingen for parkering om aftenen i rød og grøn zone fra hhv. 26 og 15 kroner til 9 kroner

41 Laffer-kurve argumentation: Parkeringstakster i Kbh. Baggrunden for de ændrede takster er, at Københavns kommune har haft for store forventninger til bilisternes betalingsvilje i aftentimerne. Bilisterne har i stort tal undladt at køre til byen for at gå på restaurant eller i biograf siden de nye takster blev indført i januar Det har skadet forlystelsesstederne, ligesom kommunen slet ikke har fået de parkeringsindtægter, som den havde budgetteret med, da de høje takster for aftenparkering blev indfødt.

42 Debat Hvis skat på arbejde er meget forvridende hvorfor flytter man så ikke bare skatten over på forbrug (højere moms)? Hvorfor sænkede Stavad afgiften på cigaretter? Bør Danmark have en lavere moms på fødevarer? Hvordan påvirker skat på arbejdsindkomst incitamentet til uddannelse?

44 Supply-side economics

Relaterede dokumenter

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige