FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Transkript

1 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk, bredbånd mv.), den offentlige sektor er langt fremme på digitaliserede, offentlige services, og befolkningen er blandt de mest IT-parate med gode, basale IT-kundskaber. Samtidig er mange virksomheder lykkedes med at digitalisere og automatisere en række funktioner og arbejdsprocesser i bl.a. administration, indkøb, lagerstyring og økonomistyring. Samlet set er det mest digitale samfund i EU med de øvrige nordeuropæiske lande lige efter, se figur 1. Figur 1: EU Kommissionens Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund, top-1, 216 Score Digitale offentlige services Anvendelse af digital teknologi i virksomheder Brug af internettet Digitale kompetencer Digital infrastruktur Kilde: EU Kommissionen, 216

2 2/5 Danske virksomheder er bagud på nogle af de nye vækstområder Danske virksomheders anvendelse af digitale teknologier er med helt i front på flere forretningsområder, og ligger generelt højt placeret sammenlignet med andre lande. Men på en række af de nye digitale vækstområder følger danske virksomheder som helhed ikke så godt med de bedste. Det gælder eksempelvis i forhold til Internet of Things (kobling af fysiske genstande til internettet, fx i form af sensorer) og Big Data (analyse af egenproducerede og generelle datasæt med henblik på at optimere fx produktion, salg og lagerstyring mv), hvor det også går hurtigere i de nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 2: Virksomhedernes anvendelse af digitale løsninger i ift. EU s top 3, EU-28 og de mest sammenlignelige lande, 215 Anm.: NORD angiver landene, Storbritannien,, Finland, og. Opgørelsen er baseret på surveydata for virksomheder med over 1 ansatte. Landene er målt på, hvor stor en del af virksomhederne, der anvender den enkelte digitale løsning i 215. Landet med den højeste værdi inden for en indikator er rangeret længst til højre, og landet med den laveste værdi er længst til venstre. Se bilag 3 for de anvendte variable samt uddybende til metoden. Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.

3 Finland Nordeuropa Luxembourg Storbritanien Ungarn Slovenien Malta Tjekkiet Slovakiet Østrig Island EU-28 Frankrig Spanien Polen Kroatien Romænien Italien Portugal Cypern Letland Litauen Bulgarien Grækenland 3/5 Få IT-specialister i dansk erhvervsliv og udsigt til større mangel ligger omkring det europæiske gennemsnit på en 15. plads, når det gælder andelen af specialiserede digitale kompetencer i beskæftigelsen, se figur 3. er således væsentligt under gennemsnittet for de øvrige nordiske lande og dertil kommer, at væksten i IT-specialister i har været den 6. laveste i EU fra 21 til 214. En fremskrivning af de seneste års udvikling viser desuden, at der i 23 vurderes at være et udækket efterspørgselspotentiale på 19. IT-specialister. Det er på trods af en samtidig forventet stigning i antallet af personer med ITuddannelse på ca. 36. frem til 23. Figur 3: IT-specialisters andel af den samlede beskæftigelse, 214 Pct Kilde: Erhvervsstyrelsen; data fra s Statistik

4 Schweiz Tjekkiet Japan USA Frankrig Østrig Australien Canada Korea Storbritanien Portugal Spanien Italien Slovenien Finland Grækenland Ungarn 4/5 Hastig digital udvikling kræver højt investeringsniveau Investeringer i ny digital teknologi og service spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte en bedre produktivitetsudvikling i dansk erhvervsliv. I 213 udgjorde danske virksomheders investeringer i IT ca. 3 pct. af BNP. Det placerer på en 8. plads blandt OECD-landene, se figur 4. Ses IT-investeringerne i forhold til BNP (investeringskvoten) har de imidlertid været svagt faldende over hele perioden siden 28. Hvis digitale teknologier skal være med til at løfte produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen i på længere sigt, vil et digitalt løft af danske virksomheder stille krav til investeringerne. Figur 4: Investeringer i IT i og OECD som andel af BNP, 213 Pct. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Software Telekommunikation Opdeling ikke muligt (IT + telekommunikation) IT-udstyr OECD Kilde: OECD

5 5/5 Tilstrækkeligt fokus på IT-sikkerhed? Til trods for et stigende trusselbillede havde kun 38 pct. af danske virksomheder i 215 en IT-sikkerhedspolitik. Det placerer på en 9. plads i EU, hvilket er et stykke efter de bedste i EU, men nogenlunde på linje med de øvrige nordeuropæiske lande. I har flest virksomheder inden for vidensservice en IT-sikkerhedspolitik, men efterslæbet gælder inden for alle brancher, se figur 5. Figur 5: Virksomheder med en IT-sikkerhedspolitik i íft. de bedste i EU, 215 Industri 1 Information & kommunikation Energi & Forsyning Rejse, rengøring mv Bygge & anlæg Vidensservice Handel Hoteller mv. Transport Det bedste land Anm.: Værdien 1 repræsenterer status i det bedste land i EU, og den danske placering kan derfor ses relativt hertil. Kilde: Erhvervsstyrelsen på data fra Eurostat