Principper for aftalestyring
|
|
- Alexander Thøgersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principper for aftalestyring 2015
2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING HVAD ER EN AFTALEENHED? HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM? ÅRETS GANG I AFTALESTYRINGEN RAMMERNE FOR AFTALEN AFTALEN HVAD INDEHOLDER DEN? AFTALENS LÆNGDE UDVIKLINGS- OG RESULTATMÅL ØKONOMISKE AFTALERAMMER DIALOGEN/DIALOGPROCESSEN EVALUERING
3 1. Indledning Aftalestyring er et redskab, hvor vægten fra kommunalbestyrelsens side er lagt på resultatet/effekten af den kommunale opgaveløsning frem for på, hvordan effekten opnås. Kommunal- bestyrelsen styrer udvikling af serviceniveau og ressourceforbrug gennem fastsættelse af mål og rammer for den kommunale opgaveløsning, mens det er aftaleenhederne som har ansvaret for at levere de aftalte resultater. Nærværende notat indeholder en gennemgang af fire hovedpunkter, der i overskriftsform lyder: Formål - hvad er formålet med aftalestyring Hvem indgår aftaler med hvem? Rammer for aftalen Aftalen hvad indeholder den? 2. Formål hvad er formålet med aftalestyring Ved aftalestyring sætter vi fokus på den enkelte aftaleenheds udviklingsmål og resultater, men også på de fælles værdier for kommunen. Formålet er bl.a. at minimere risikoen for at kommunen opsplittes i uafhængige enheder uden fokus på helheden. Med andre ord ønsker vi at bevare rum og plads til at tage lokale initiativer, samtidig med at der, gennem aftalestyringen, sikres en balance i forhold til den samlede ledelse og styring af kommunen. Det er et mål, at aftalestyringen gennem fokusering på effekter og resultater skal give den styrende part tillid til, at det ønskede resultat bliver opnået, samtidigt med, at den udførende part får rum og ledelsesmæssig frihed til at levere. Værdierne er den fælles basis for al ledelse i Norddjurs Kommune og et udtryk for vores fælles kultur og grundlæggende måde at agere på. Kommunens værdier er: åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger Dertil kommer Norddjurs Kommunes ledelsesgrundlag og de fire pejlemærker for god ledelse. Pejlemærkerne udstikker retningen for ledelse i Norddjurs Kommune og skal sikre, at vi gennem partnerskaber og inddragelse af det omkringliggende samfund, samt gennem nytænkning opdager nye veje til at forbedre serviceniveauet og opnå effektiviseringer. Ledelsesgrundlagets pejlemærker er: Ledelse af medarbejdere, demokrati, omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye - 3 -
4 måder samt økonomi i balance. Formålet med aftalestyring er følgende: Aftalestyringen skal styrke dialogen mellem på den ene side de kommunale udføredele, på den anden side de overordnede politiske og administrative niveauer. Aftalerne skal skabe øget sammenhæng mellem mål, ressourcer og serviceniveau. Aftalerne skal sikre, at udføredelene har størst mulig metodefrihed til opfyldelse af aftalernes mål. Aftalestyring kan dermed ses som et værktøj, der skaber dialog om mål og midler samt konkretiserer og kommunikerer politiske og administrative mål ud i hele organisationen. Dialog eller dia- log-processen vil skabe ligeværdighed idet alle, der skal efterleve aftalens indhold, har mulighed for at få indflydelse på aftalens indhold herunder muligheden for at påvirke valg af strategier og fokusområder. Dialogen skal være med til at styrke det fælles ejerskab til aftalestyringen. Hvordan dialogen skal udformes, hvad den skal dreje sig om, hvem der skal deltage afklares af de enkelte direktører i samarbejde med fagudvalgene og afdelingscheferne. Samtidig sikrer den kontinuerlige evaluering, at aftalerne bliver et omdrejningspunkt i udvalgenes og administrationens løbende arbejde med service og opgaveudvikling. 3. Hvad er en aftaleenhed? Ved en aftaleenhed forstås en decentral institution, en administrativ afdeling med selvstændig ledelseskompetence og økonomisk kompetence. 4. Hvem indgår aftaler med hvem? Aftaler kan indgås mellem følgende aktører: Den enkelte direktør og den enkelte aftaleenhed afdelingschef o.l. Den enkelte afdelingschef og den enkelte aftaleenhed teamleder, institutionsleder mv
5 Det er således den enkelte direktør eller den enkelte afdelingschef - som i det følgende benævnes aftalegiver, og aftaleenheden som i det følgende benævnes aftaleholder og som dækker over afdelingsledere, teamledere samt institutionsledere mv., der underskriver aftalen. Ansvarsfordelingen, altså hvem der er aftaleholder og aftalegiver følger organisationens ledelsesstruktur. Aftalestyring går på tværs af ledelsesniveauer. Aftalegiver vil altid være på et ledelsesniveau højere end aftaleholder. Direktører, chefer og andre ledere med budgetansvar, fx ledere af børnebyer, områdeledere mv. er altid aftaleholdere. 5. Årets gang i aftalestyringen Aftalestyringen skal opfattes som en dynamisk proces, der foregår hen over året, hvor målsætning, opfølgning, evaluering og dokumentation foregår. Det er dog tydeligt, at budgettet indtager en særlig rolle i forbindelse med aftalerne. Budgettet har således direkte indflydelse på målsætninger og fastlægger ligeledes aftalernes økonomiske rammer. Aftalerne indgås som hovedregel inden årets udgang efter budgetvedtagelsen. Ligeledes vil det være naturligt, at der i årets første måneder foretages en evaluering og opfølgning på det tidligere års aftaler med udgangspunkt i de aftalte mål. I forlængelsen af regnskabsaflæggelsen vil aftaleenhedens økonomiske resultater desuden kunne blive evalueret. Det skal bemærkes, at der principielt ikke er noget til hinder for at operere med flerårige aftaler, såfremt det er hensigtsmæssigt på et givent område. Det anbefales dog, at der i så fald anvendes årlige milepæle, der kan indgå i den løbende dialog
6 6. Rammerne for aftalen Aftalen mellem aftalegiver og aftaleholderen skal ses i sammenhæng med en række andre interne og eksterne styringsmæssige rammer, der gælder for hele Norddjurs Kommune. Disse rammer er aftaleholderen også forpligtiget til at efterleve i forbindelse med aftalestyring. Af eksterne rammer kan bl.a. nævnes følgende: Forvaltningsloven Faglovgivning dvs. den lovgivning der er gældende på det enkelte fagområde eksempelvis serviceloven Diverse overenskomster I figur 1 ses nogle af de interne styringsmæssige rammer, som indholdet i aftalerne skal være i overensstemmelse med. Figur 1. Interne rammer for selve aftalen - 6 -
7 7. Aftalen hvad indeholder den? Aftalens form afspejler dels et behov for udmøntning af overordnede politikker og strategier, dels et behov for at kunne tilpasse aftalen til specifikke behov og forhold i de enkelte fagudvalg. Aftalens omdrejningspunkter vil således være: Aftalens længde Resultatmål, kvalitetsstandarder og indsatsområder Den økonomiske ramme Dialogen/dialogprocessen Evaluering Selve aftalen er udarbejdet med henblik på at sikre en vis ensartethed i de indgåede aftaler. Aftalen er imidlertid af en karakter, der sikrer, at eksisterende materiale, se ovenfor, kan indarbejdes uden at skabe unødig administration. Aftaledokumentet den konkrete aftale - kan altså i vid udstrækning ses som et dokument, der samler allerede eksisterende materiale i en overordnet ramme. 7.1 Aftalens længde Aftaleperioden vil typisk være et år. Aftaleperioden følger regnskabsåret. 7.2 Udviklings- og resultatmål Et af formålene, med aftalestyring, er at give Norddjurs Kommunes politikere et værktøj til at omsætte visioner til ydelser eller effekt. Dvs. mulighed for at styre på indholdet af kommunens serviceydelser ved at opstille mål. Det er centralt at arbejde med mål for kommunes serviceydelser, fordi mål skaber synlighed. Mål skaber fokus og fokus skaber resultater. De opstillede udviklings- og resultatmål har typisk deres udspring i: Politisk vedtagne strategier og målsætninger fra såvel kommunalbestyrelse som fagudvalg Statslige opstillede mål og krav Afledte administrative succeskriterier Kommunale/regionale samarbejdsaftaler Aftaleholders egne målsætninger - 7 -
8 Uanset udspringet er det vigtigt, at de opstillede udviklings- og resultatmål er operationaliserede, altså reelt målbare og tilgængelige for opfølgning. Hertil kommer at der i forbindelse med opstilling af udviklings- og resultatmål aftales, hvorledes disse skal evalueres. Som udgangspunkt er et mål gældende i én aftaleperiode, det vil sige typisk et år. Afhængig af målets omfang/ambitionsniveau kan det være nødvendigt med længere tid til at realisere målet. Derfor kan det aftales mellem aftalegiver og aftaleholderen, at et mål kan være gældende over en længere periode. Ligeledes er der mulighed for, at et mål kan genbruges år efter år. Opståede begivenheder kan nødvendiggøre, at der i aftaleperioden bliver åbnet op for muligheden for at ændre på aftalte udviklings- og resultatmål. Det fremgår af ovenstående, at målene kan have karakter af dels gennemgående mål for hele den kommunale organisation, dels specifikke mål der kun vedrører den enkelte forvaltning. Aftalerne er derfor tilpasset, så der sikres en vis standardisering, men samtidig overlades mulighed for individuel tilpasning. 7.3 Økonomiske aftalerammer Aftalerne indeholder oplysninger om eller henvisninger til de økonomiske rammer, som aftaleholderen skal agere indenfor. Disse rammer fastlægges i forbindelse med den generelle budgetlægning i Norddjurs Kommune. Budgetrammen er som udgangspunkt fast. Ekstraordinære udgifter/indtægter kan for aftaleholderen undtagelsesvis forhandles særskilt. Eksempelvis kan ændringer i opgaveportefølje afstedkomme behov for justeringer i forhold til de tildelte ressourcer. Der kan desuden ske økonomiske begivenheder, der nødvendiggøre at aftalegiver kan ændre på selve budgetrammen i løbet af året. For at sikre fleksible driftsvilkår har aftaleenhederne mulighed for at disponere frit på tværs af samtlige drifts- og udviklingskonti. Endvidere har aftaleholder frihed til inden for aftalens økonomiske rammer løbende at korrigere på bemandingsstørrelse og -sammensætning. 7.4 Dialogen/dialogprocessen Årets gang. (Der udarbejdes en beskrivelse af årets gang, således at processen bliver tydelig for alle involverede.) - 8 -
9 I forbindelse med selve dialogprocessen er der tale følgende dialogstrømme: Dialog mellem fagudvalg/direktør og aftaleholder Dialog mellem chef og aftaleholder Dialog mellem aftaleholder og egen bestyrelse Dialog internt mellem aftaleholder og personale For aftaleholderen der har egen bestyrelse skal bestyrelsen inddrages i selve dialogprocessen. Her ud over er der mulighed for at andre bestyrelser, råd og nævn herunder MED-udvalg og faglige organisationer kan inddrages i processen. For at sikre en effektiv dialogproces er det vigtigt, at der indarbejdes en metode for dialog mellem parterne, der sikrer: At aftaleholderen har mulighed for at indgå i en dialog om de opstillede mål Gensidig tilslutning omkring de opstillede mål At såvel det politiske som centrale administrative niveau får et indblik i aftaleholders organisatoriske hverdag. Den konkrete håndtering af dialogen mellem aftaleholderen og aftalegiveren skal tilpasses lokale forhold inden for de respektive udvalgsområder. Dette gælder både selve dialogformen samt dialogfrekvensen. Dialogformen vil være stærkt afhængig af det givne udvalgsområde. Inden for visse områder vil det være muligt at have en direkte dialogform, baseret på årlige dialogmøder mellem den enkelte aftaleholder og det politiske fagudvalg. Inden for andre områder vil dette imidlertid være urealistisk, alene på grund af antallet af aftaleholdere. Andre metoder må her bringes i anvendelse. Dette kunne være dialog baseret på sammenfattende dialogberetninger, kvalitetsrapporter, hjemmesider og udviklingssamtaler o.l. eller møder med institutionsklynger. Dialogfrekvensen vil afhænge af en konkret vurdering af behovet fra såvel aftaleholder som aftale-giver. 7.5 Evaluering Aftalestyringen er baseret på gensidighed i forholdet mellem aftalegiver og aftaleholderen. På den ene side overlades aftaleholder betydelig kompetence og frihed til selvstændigt at tilrettelægge arbejdsmetoder og ressourceforbrug. På den anden side forpligtes aftaleholderen til at opfylde de formulerede resultatmål. Det er aftaleholderne, som har ansvaret for at levere de aftalte resultater, og det er aftalegiver, der i dialog med aftaleholder fastlægger, hvordan resultaterne dokumenteres. Dette kan bl.a. foregå ved brugerundersøgelser, evalueringsanalyser mv. samt udarbejdelse af nøgletal Udover den evaluering som aftales med aftalegiveren, er aftaleholderne som - 9 -
10 udgangspunkt fritstillet med hensyn til dokumentation og interne styringsredskaber. På nogle områder vil det være naturligt at udarbejde en virksomhedsplan, på andre vil en hjemmeside kunne udgøre den nødvendige dokumentation, og på helt tredje områder vil det være naturligt at udarbejde servicedeklarationer
Principper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereVarde Kommune. Overordnede spilleregler. for. aftalestyring
Varde Kommune Overordnede spilleregler for aftalestyring 2012 Dok. nr. 1022255 Indholdsfortegnelse 1. AFTALESTYRING...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Hvad er en aftale?...4 1.3 Dialog som omdrejningspunkt
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereStyring og udvikling af kvalitet
Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mere7. Forenkling af aftalestyring
Forenkling også et kommunalt ansvar 7. Forenkling af aftalestyring Aftalestyring er i de senere år blevet en af de mest udbredte styreformer i de danske kommuner. Aftalestyringen, der her også dækker over
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereFAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs merenorddjurs kommunes ledelsesgrundlag
norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område
Læs mereStyringsmodel for Silkeborg Kommune. Strategiske målsætninger og budgetprocedure
Styringsmodel for Silkeborg Kommune Strategiske målsætninger og budgetprocedure For alle organisationer er styring et nøgleord. Uden styring ved ingen i organisationen i hvilken retning de skal gå - og
Læs mereInstitutionens/kontraktens navn
Kontrakt 2013-14 Institutionens/kontraktens navn kontraktholders adresse Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Ikast-Brande Kommune Portræt af Ikast-Brande Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens
Læs mereAt alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.
Center Børn og Unge Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner
Læs mereAftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Center for Sociale Tilbud 2016.
Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Center for Sociale Tilbud 2016. Eksisterende vision, værdier, mål og resultatforventninger Kommunalbestyrelsens vision, værdier, målsætninger og indsatsområder,
Læs mereGuide til Dialog og Aftale
Guide til Dialog og Aftale Dialog og Aftale i praksis i Lemvig Kommune Vedtagt af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017. Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Dialog og Aftale... 3 Definition på en aftaleenhed...
Læs mereSERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1
SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereFagenhedsaftale. Dialog- og aftalestyring. Kultur og Fritidsområdet. Dialog og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet - Fagenhedsaftale
Dialog- og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet Fagenhedsaftale Aftale for 2012 og 2013 Side 1 af 9 Indhold: Kommunens overordnede visioner for indgåede aftaler 3 Fra vision til handling - hierarki 5
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Plejebolig og Aktivitet
Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Plejebolig og Aktivitet TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereDragør Kommunes økonomiske politik
Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende
Læs mereFaglig intro til ØKudvalgets
Faglig intro til ØKudvalgets område 1 Administrativ organisation Faxe Kommunes administrative organisationsmodel er en koncernmodel med centerstruktur, som indeholder en direktion, syv centre og et sekretariat.
Læs mereHjælpemiddelservice Vejen
Vejen Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Rene Sigvartsen Afdelingsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereFælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel
Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets
Læs mereCenter Kultur og Fritid
Center Kultur og Fritid Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje
Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret 2016:
Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereStevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S
Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S Stevns Kommune, januar 2011 Indledning Ejerstrategien skal forholde sig til
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Randers Byråd og selvejende institutioner med driftsoverenskomst
Samarbejdsaftale mellem Randers Byråd og selvejende institutioner med driftsoverenskomst Revideret d.21. oktober 2016 Denne samarbejdsaftale mellem Randers kommune og selvejende institutioner har til formål
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereSundhedsplejen. Kontrakt Indledning. Østre Alle Støvring
Kontrakt 2013-14 Sundhedsplejen Østre Alle 6 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på
Læs mereKærdalen-Lindecentret
Kærdalen-Lindecentret Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereUDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)
UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereDet fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Økonomisk strategi NOTAT Dato: 8. april 2014 Af: ØKS Indledning Byrådets vision for Gladsaxe Kommune er at Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere
Læs merePrincipper for kontraktstyringsmodellen for specialinstitutionerne i Center for Børn og Forebyggelse, Børn og Unge
BØRN OG UNGE Dato: 1. november 2013 Center for Børn og Forebyggelse Principper for kontraktstyringsmodellen for specialinstitutionerne i Center for Børn og Forebyggelse, Børn og Unge Principperne har til
Læs mereForretningsgang vedrørende samlet budgetopfølgning i Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Gældende fra: August 2017 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forretningsgang vedrørende samlet
Læs mereAcadre 07/ Svendborg Kommune Servicestrategi
Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Svendborg Kommunes servicestrategi 2007-09...3 1. Oversigt over indsatsområder...4 2. Hvilke områder kommunen påtænker at anvende udbud...4 3.
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereRebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard
Kontrakt 2013-14 Rebild Syd Kontraktholder Finn Pilgaard Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereSTYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI
STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereAftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe
Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereLedelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Sagsnr.: 2010/14376 Dato: Udkast - Effektiviseringsstrategi.
Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Sagsnr.: 2010/14376 Dato: 29-04-2011 Sag: Sagsbehandler: Udkast - Effektiviseringsstrategi Signe Friis Direktionskonsulent 1. Baggrund og
Læs mereStyringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene
Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et
Læs merePrincipper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011
Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereBørnehaverne Støvring Nord
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Nord Bavnebakken, Bavnebakken 99, 9530 Støvring Skovhuset, Hermesvej 47, 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereMission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.
Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige
Læs mereØkonomisk Strategi
Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereAftale for Team Myndighed
Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereAt alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.
udgave per 22.03.17 Rebild Kulturskole. Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger
Læs mereBilag 4.4. Bilag til kasse- og regnskabsregulativet om. budgetansvar
Bilag 4.4 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet om budgetansvar 1. Indledning Ledende medarbejdere i Aabenraa Kommune, der har fået tildelt konkret forvaltning af og ansvar for en del af kommunens budget,
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Gladsaxe Kommune Portræt af Gladsaxe Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedspolitik
Overordnet Informationssikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. 4. juni 2018 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sagsnr.
Læs mere