Lokal udviklingsplan for. Læssøesgades Skole
|
|
- Ingelise Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokal udviklingsplan for Læssøesgades Skole 1
2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Horsensvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Arbejdsmiljøet skal forbedres Det faglige niveau skal højnes Inklusionsindsats 7 2
3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Horsensvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3
4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Horsensvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Horsensvej på følgende punkter: 1. Bedre viden 0 18 år 2. Udvikling af udskolingen 3. Øget inklusion 4. Øget brug af pædagogisk IT 5. Natur for alle 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Arbejdsmiljøet skal forbedres. Indikatorer: APV. Tilsynspunkt Det faglige niveau skal højnes. Indikatorer: Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, Kommunale test (matematik og læsning klasse), Nationale test m.fl. Tilsynspunkt Inklusionsindsatsen. Indikatorer: Forældretilfredshed, Elevtrivsel, APV, Anvendelse og aktivering af resursepersoner, Antal børn der henvises til specialtilbud, Antal børn der får én til én tilbud, m.fl. Udviklingspunkt Arbejdsmiljøet skal forbedres ses i sammenhæng med Aarhus Kommunes personalepolitik samt målsætninger om lavt sygefravær. Det faglige niveau skal højnes ses i sammenhæng med den første af de ni strategier - strategi for læring og udvikling. Indsatsen bidrager ind i områdets udviklingsplan i forhold til bedre viden, udvikling af udskolingen, pædagogisk IT samt natur for alle Inklusionsindsatsen ses i sammenhæng med Aarhus Kommunes strategi nr. 3 vedr. rummelighed. Udviklingsplanen bidrager i forhold til områdeudviklingsplanens øget inklusion. 4
5 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Arbejdsmiljøet skal forbedres Skolen har taget fat på en ny målrettet systematisk indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. E: Den ønskede effekt Vi ønsker at forbedre arbejdsmiljøet for alle ansatte på skolen i overensstemmelse med strategi for personale. Det sker med henblik på, at Læssøesgades Skole skal være en attraktiv arbejdsplads med et arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere. Vi ønsker at skabe god kommunikation i skolens organisation. Vi ønsker at ledere og medarbejdere bliver bedre til at give og modtage feedback. Vi ser positiv feedbackkultur som en vigtig del af god kommunikation mellem ledere og medarbejdere og som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Vi ser positiv feedback på baggrund af kvalitetsmål, som en vej til bedre arbejdsmiljø og arbejdsglæde i forbindelse med udførelse af kærneopgaven. Trivselsundersøgelsen fra efterår 2014 (resultatet kommer 9. december) skal vise fremgang i forhold til undersøgelsen fra 2013 på områderne lodret tillid og troværdighed, ledelseskvalitet samt mening i arbejdet. Endvidere er svarene på de 5 lokale spørgsmål positive. En lokal opfølgning på trivselsundersøgelsen i efteråret 2015 skal ligeledes indikere fremgang. Måltal for sygefraværet på skolen som helhed er at det falder til 15 dage pr. ansat i juni 2015 og til 12 dage i december Medarbejderne udtrykker tilfredshed med skolens personalefaciliteter i forbindelse med den lokale undersøgelse i december 2014, og de kommer med fremadrettede forslag til yderligere forbedringer. Y: De planlagte ydelser MED udvalget udarbejder en APV handleplan på baggrund af trivselsundersøgelsen fra efterår I arbejdet indgår MED udvalgets erfaringer fra den sidste APV handleplan samt input fra medarbejderne på skolens arbejdsmiljødag den 27. september MED udvalg og skolens 3 arbejdsmiljøgrupper behandler trivselsundersøgelsen grundigt herunder svarene på de 5 lokale spørgsmål. MED udvalget lægger en plan for sin kommunikation til medarbejderne vedr. den nye APV handleplan. 5
6 MED udvalget har erfaring for, vigtigheden af at medarbejderne inddrages i - og informeres om arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøgrupperne følger løbende indsatsens resultater og handler på udfordringer. O: Organisering af indsatsen MED udvalget og skolens 3 arbejdsmiljøgrupper arbejder dynamisk og systematisk på at styrke medarbejdernes arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøgrupperne forpligtes til at komme med input til MED udvalgets møder i forhold til APV handleplan, udarbejdelse af retningslinjer, fokus på feedback og god kommunikation m.v. Ledelsen følger udviklingen løbende og har arbejdsmiljø på dagsordenen, som et fast tilbageværende punkt. Ledelsen sikrer dynamik og fortsat styrkelse af skolens arbejdsmiljø. R: Konsekvenser for ressourcer Skolens arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, samt ledere tager ansvar og sætter ind på at opnå de beskrevne effekter. De skal alle være opdaterede på viden om arbejdsmiljøarbejde, de skal være velinformerede om skolen, medarbejderne m.v. og de deltager i fælles arrangementer om arbejdsmiljø. 3.2 Det faglige niveau skal højnes Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, og betydningen af elevernes social baggrunde skal mindskes i forhold til at opnå faglige resultater. I år 2020 skal eleverne i 8. klasse kunne det, elever i 9. klasse kan i dag. For at kunne indfri de ambitiøse faglige læringsmål hos eleverne er det vigtigt at investere i efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelse. I det daglige skal der stilles skarpt på den dynamiske sammenhæng mellem elevernes læringsmål og læringsresultater - kvalitative som kvantitative og de evalueringsformer og feedbacksamtaler, som kan bidrage med et fremadrettet og kvalificerende fokus på nye læreprocesser og højne læringsresultaterne. E: Den ønskede effekt - Den kommunale læsetest i 3. og 8. klasse viser fremgang år efter år, andelen af usikre læsere skal være under 5 % - Den Kommunale test i talfærdighed i 3.kl. viser fremgang år efter år, andelen af elever, der har et færdighedsniveau 1-4 skal være over 90 % 6
7 - Nationale test i dansk og matematik er over det kommunale gennemsnit - Færre elever vil år efter år få under 4 ved 9.klasseprøverne - Lærerne skal have undervisningskompetence i alle fag, de underviser i 2020 eller før. - Skolen skal have uddannede læringsvejledere i matematik, naturfag og sprog i 2020 Y: De planlagte ydelser - Oprettelse af pædagogisk læringscenter, hvor de faglige vejledere som læsevejleder, innovationsudvalget, pædagogisk it-vejleder og læringsvejlederne kommer tættere på elevers læreprocesser og læringsresultater, så de kan give vejledning til lærere og pædagoger. - Etablering af faglige møder mellem lærere, ledelse og vejleder, hvor elevernes læringsresultater evalueres formativt og summativt gennem lokale, kommunale og nationale test. Ny viden fra efteruddannelsesforløbene inddrages til at styrke den målstyrede undervisning. - Lærere, pædagoger og ledelse deltager i efteruddannelsesforløbet Professionelle Fællesskaber under VIA University College i pædagogiske dage i uge med fokus på læringsmålsstyret undervisning, de nye forenklede fælles mål som træder i kraft august 2015, og de nye krav til elevplaner. - I skoleåret er 2 matematiklærere, 2 dansklærere og 2 natur/teknologilærere startet på kompetenceudviklingsforløbet KOPRA med formålet at opnå undervisningskompetence svarende til linjefag. I fortsættes skolens deltagelse i KOPRA. - Kompetenceudvikling af alle modtageklasselærere i Dansk som andetsprog i skoleåret , og i Evaluering af kompetenceudvikling for lærerne vil ske løbende i en involverende proces med medarbejdere og bestyrelsen O: Organisering af indsatsen - Skoleleder og pædagogisk leder indkalder til møder om fag. Møderne har fokus på faglige resultater og målstyret undervisning i dansk, matematik, natur/teknologi og i dansk som andetsprog, hvor faglærere og faglige ressourcepersoner deltager. 7
8 - Pædagogisk leder og Pædagogisk læringscenter vil arrangere de 2 pædagogiske dage i uge 27, så relevante konsulenter/oplægsholdere fra eksempelvis VIA eller pædagogik og integration kan undervise og vejlede lærerne i at få lavet årsplaner i dansk og matematik efter de nye forenklede fælles mål, og kunne koble dem med dynamiske elevplaner i et aktivt skolehjemsamarbejde - Skoleleder og pædagogisk leder vurderer efteruddannelsesbehovet og efteruddannelsesindsatsen i forbindelse med ansættelser og skoleårets planlægning, for at sikre at skolen når målet om, at alle lærere har undervisningskompetence i de fag de underviser i senest i R: Konsekvenser for ressourcer De planlagte uddannelses- og kursusforløb er betalingsfrie. Dog skal der beregnes vikarbetaling for de deltagende medarbejdere. De deltagende eksterne oplægsholdere skal have honorar. 3.3 Inklusionsindsats. Skolens inklusionsindsats skal gavne elever, forældre og medarbejdere og resultere i en bedre skole for alle. E: Den ønskede effekt Eleverne skal opleve at trives og være en del af et fællesskab som grobund for deres udvikling fagligt og socialt med bedre viden og indlæring til følge, hvilket kan måles på bl.a. faglige tests og karakterniveauet. Eleverne skal vise livsglæde, gå på mod og engagement hvilket bl.a. kan aflæses på elevernes projektfremlæggelser og i elevtrivselsundersøgelsen. Forældrene skal føle sig oplyst omkring skolens inklusionsindsats, inviteres ind i et inkluderende forældresamarbejde og føle et ansvar for deres barns trivsel og læring i skolen. Forældrene skal tage ansvar for fællesskaber i deres barns klasse og SFO, bl.a. gennem positiv omtale af skolen, klassen, SFO, klassekammeraterne og deres forældre. Dette kan bl.a. måles gennem engagement i skolebestyrelse, SFO-forældreråd og forældretilfredshedsundersøgelsen. Endvidere gennem fremmøde ved forældremøder og 2 særlige forældrearrangementer pr. år med aktuelt indhold og foredragsholdere. Det antal elever der henvises til andet særligt specialpædagogisk tilbud og/eller får 1:1 undervisning reduceres mest muligt. Dette kan direkte tælles op ved skoleårets afslutning. Medarbejdernes arbejdsmiljø skal højnes. De skal opleve et fagligt fællesskab bl.a. gennem et fælles pædagogisk sprog som omsættes til hverdagspraksis i undervisning og SFO. Medarbejdernes skal naturligt anvende vidensdeling i kollegiale rammer for sparring og de tilbud om vejledning, sparring og supervision som tilbydes gennem skolens kompetencecenter. Medarbejderne skal føle sig hørt i ønsker om kompetenceudvikling og hjælp til komplicerede forløb med elever med særlige behov. Medarbejderne skal trives med inklusionsindsatsen og vise engagement og glæde, hvilket kan måles på medarbejdertilfredsundersøgelsen. Y: De planlagte ydelser 8
9 - Kontinuerlig uddannelse og kompetenceløft af alt pædagogisk personale. Bl.a. via specialpædagogisk grundkursus (ugekursus) samt skolens deltagelse i 3-årigt uddannelsesforløb Professionelle Fællesskaber for alt pædagogisk personale. Fælles pædagogisk grundlag og forståelse opnås gennem fælles uddannelse til gavn for såvel trivsel, indlæring som samarbejde. - Fokus på ledelsesmæssig understøttelse af teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde i personalegruppen med reference til ovennævnte pkt. - Fortsat fokus på fysiske forhold, indretning, kompenserende IT midler og specialpædagogiske værktøjer, idet det erfaringsmæssigt især i indskolingen er vigtige redskaber for såvel elever som medarbejdere. - 2 pædagogiske dage med overskriften Inklusion en holdning mere end men også en indsats med eksterne oplægsholdere og opgaver for klasseteams som kick off til nyt skoleår 2015/16. - Fortsat fokus på skolens kompetencecenter med aktmedarbejdere og specialpædagoger, læsevejleder, inklusionsvejleder og andre fageksperter tilknyttet. Tillige specialcenter- og netværksmøder med eksterne aktører. Dette fokus fordi det erfaringsmæssigt virker med en tidlig indsats for eleven, forældrene og medarbejdere. Og de medarbejdere som henvender sig med en problematik er en del af samarbejdet om forløb og løsning. Kompetencecentrets medarbejdere har mange opgaver i forbindelse med og spiller en væsentlig rolle i reduceringen af 1:1 undervisning og henvisning til andet skoletilbud. O: Organiseringen af indsatsen - Alle lærere og pædagoger kommer på uddannelse. Pædagoger starter på Professionelle Fællesskaber under Via University College i januar 2015 frem til september Lærerne og ledere starter også op i 2015 men disse moduler stækker sig frem til Specialpædagogiske grundkurser udbydes i Børn og Unge forvaltningsregi en gang årligt hvor 4-6 personaler tilmeldes. - SFO-leder deltager i teammøder i indskolingen hvor klasseteams består af lærere og pædagoger. Pædagogisk leder deltager i teammøder i udskolingen. - SFO-leder arrangerer de 2 pædagogiske dage ved skoleårets start sammen med eksterne oplægsholdere. - Opretholdelse af skolens kompetencecenter med tilknyttede fageksperter. - Løbende invitation af eksterne videnspersoner i forhold til kompenserende redskaber it, specialpædagogik og indretning er fokus p.t. - SFO-leder er tovholder på kompetencecenter hvor medarbejdere som oplever problematikker henvender for i et fællesskab med AKT-medarbejdere og specialpædagoger, inklusions- og læsevejleder m.fl. at arbejde med disse for den mest optimale løsning for elev og medarbejder. Endvidere er SFO-leder også tovholder på specialcenter- og netværksmøder i indskolingen. I udskoling og specialklasser er pædagogisk leder tovholder. Ved specialcenter- og netværksmøder er eksterne deltager i form af psykologer fra PPR, tale/høre og læsekonsulenter med ad hoc. R: Konsekvenser for ressourcer 9
10 - De planlagte uddannelses- og kursusforløb er betalingsfrie. Dog skal der beregnes vikarbetaling for de deltagende medarbejdere. - De deltagende eksterne oplægsholdere til kick off om inklusion skal have honorar. 10
Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereJanesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren
Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad
Læs mereLokal udviklingsplan
Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereGellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016
Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereGellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus
Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereLokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Malling dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Hasle Skole
Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen
Lokal udviklingsplan for Tovshøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen
Lokal udviklingsplan for Dagtilbuddet Skovvangen 2015-16 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereN.J.Fjordsgades Skole
Lokal udviklingsplan for N.J.Fjordsgades Skole 2015-2016 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 1 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 1 1.2 Fælles indsatser i
Læs mereLokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016
Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereTegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle
Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud 2014-2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn
Læs mereLokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16
Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal Udviklingsplan 2015-16 Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 1 1 INDHOLD 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? 3 2.1 Politiske beslutninger
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej... 4 2.3 Vores
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mere1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2
1 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2 2 Fælles indsatser i Område Skanderborgvej... 3 3 Vores lokale indsatsområder...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset
Lokal udviklingsplan for Mårslet dagtilbud Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereLokal udviklingsplan for. Sødalskolen
Lokal udviklingsplan for Sødalskolen 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej...
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereLokal udviklingsplan 2015-2016. Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring
1 Lokal udviklingsplan for Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereElsted Skole. Lokal udviklingsplan for baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel
Elsted Skole Lokal udviklingsplan for 2014-16 baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel 1 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan... 3 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereLokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud
Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 1 Gl. Åby Dagtilbuds nye logo : Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Langenæsen (SDT) 2015-2016 Langenæsen selvejende dagtilbud Langenæs alle 54 8000 Århus C Tlf.87138049 Mail:joti@aarhus.dk 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereBørn og Unge. Åbyhøj den 29. december 2014. revideret den 6. marts 2015. Åbyhøj Dagtilbud
Børn og Unge Åbyhøj den 29. december 2014 revideret den 6. marts 2015 Åbyhøj Dagtilbud Lokal Udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereStrandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...
Lokal udviklingsplan 2017 1 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereLokal udviklingsplan Åby Skole Åby Skole - Faglighed Fællesskab Robusthed - Det gode, lokale skolevalg!
Lokal udviklingsplan Åby Skole 2015 Åby Skole - Faglighed Fællesskab Robusthed - Det gode, lokale skolevalg! 1 INDHOLD 2. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereHøjbjerg, SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl Sted: Personalerummet
kra@aaks.aarhus.dk Højbjerg, 16-04-18 SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl. 19.00 21.00 Sted: Personalerummet Referat af skolebestyrelsesmøde Deltagere: Søren, Birgitte, Lene, Mathias, Jens (elev),
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN
HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN INDHOLD INDHOLD HANDLINGSPLAN INDSATSOMRÅDE 1 - FAGLIGHED INDSATSOMRÅDE 2 - PROFESSIONALISERING OG TRIVSEL INDSATSOMRÅDE 3 - SKOLEN SOM LOKALT KRAFTCENTER 2 HANDLINGSPLAN
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereLokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en
Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en Ingen kan alt. Alle kan noget! Spørgsmålet er, hvad vil vi sammen? Der starter forandringen! Carl Scharnberg 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereLokal udviklingsplan for. Strandskolen
Lokal udviklingsplan for Strandskolen Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1. Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 1.2. Fælles indsatser i Område Grenåvej
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBørne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 BFU 1 - Øge fagligheden...3 BFU 2 - Bryde den negative sociale arv...4 BFU 3 - Øge tillid og trivsel...5 2 Udvalg: Aktivitetsområde(r): 41, 42
Læs mereGlade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev
Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev 29. maj 2017 1 Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev Herlev Kommune har velfungerende og kvalitetsorienterede skoler, hvor skole
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mere