Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Malling dagtilbud 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Oddervej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Udviklingspunkt: Forældresamarbejde med børneperspektiv i fokus Udviklingspunkt: Udvikling af digital kultur 7 2

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for område Oddervej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med, at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18 års området har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6 års området, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6 årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag, baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. 3

4 Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Oddervej på følgende punkter: Hovedpunkter i områdechefens strategipapir. Strategipapiret beskriver det strategiske ledelsesmæssige fokus, jeg som områdechef sætter for områdeledelsen for at sikre retning for udvikling af kvaliteten i kerneopgaven, opnå progression i effekten og høj grad af samskabelse i et 0 18 års perspektiv. Strategipapiret udpeger, hvad der i mine øjne ledelsesmæssigt skal prioriteres højest i området som helhed, når vi på én gang skal følge den retning, der politisk er udstukket for Børn og Unge som samlet organisation, og samtidig skal tage højde for de lokale udviklingsbehov der har vist sig ved kvalitetssamtalerne i 2014,1. 1. Styrkelse af social kapital. At alle børn og unge i området udvikler mestringsstrategier i forhold til egen og fællesskabets læring. At organisationskulturen i området bygger på inddragelse og samskabelse omkring løsning af kerneopgaven. At ledelsen kvalificeres i ledelse på tværs af grænser og herigennem medvirker til at udbygge sammenhængskraften internt i BU, mellem BU og MSB og med borgerne. At forældrene oplever sammenhæng mellem institutionens-/skolens skriftlige information og den mundtlige dialog 2. 2 Tidlig opsporing og indsats At alle børn og unge i vanskeligheder opspores rettidigt og forældrene inddrages som primær ressource i opgaveløsningen. At arbejdet med den tidlige opsporing og indsats kvalificeres og effektiviseres ud fra en styrkelse af det fælles sprog på tværs af MSB og MBU omkring løsning af kerneopgaven. At der generelt i området sker en systematisering af arbejdet med den tidlige opsporing 0 16 år gennem anvendelse af fælles basisværktøjer At ressourcerne for dagtilbud, skole og FU planlægges som en samlet indsats omkring de respektive børn og unge fællesskaber i distrikterne At medarbejderne oplever at kunne løse kerneopgaven i fællesskab lokalt At medarbejdere oplever at de kan rekvirere hurtig og relevant tværgående bistand og sparring omkring børn, unge og forældre i vanskeligheder og at det foregår i en samskabende ånd At arbejdet med Relationel Koordinering både kvalificerer det faglige samarbejde omkring overgange i barnets og de unges læring og får betydning for at understøtte forældrerobustheden på et tidligt tidspunkt At den nye samarbejdsmodel mellem MSB og MBU er fuldt implementeret i Resultatbaseret ledelse af læring og trivsel 4

5 At alle børn og unges lyst til læring udvikles og udfordres gennem hele dagpleje-, dagtilbuds- og skoleforløbet At alle børn lærer mest muligt At alle børn omkranses af robuste fællesskaber, hvor den enkelte kan udvikle mod, motivation og vedholdenhed til at gøre en indsats for at lære At ledelse og medarbejder oplever høj trivsel, mening og fleksibilitet i opgaveløsningen At ledelsen leder progressionsorienteret og resultatbaseret At ledelsen leder delegerende, inddragende og samskabende 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklingspunkter: Forældresamarbejde med børneperspektiv i fokus.udviklingspunkt Udvikling af digital kultur.udviklingspunkt Malling Dagtilbud ser et intensiveret forældresamarbejde om børnenes trivsel, læring og udvikling som et vigtigt bidrag til at sikre en bedre effekt af den tidlige forebyggende indsats. Forældrene er en afgørende ressource i samarbejdet om barnet. Udfordringen for Malling Dagtilbud er at sikre, at vi arbejder målrettet med den nyeste viden om, hvad der virker i arbejdet med den tidlige indsats. Vi vil have fokus i arbejdet på den nyere neuropsykologiske viden, og sammen med forældrene holde fokus på betydningen af at vores vuggestuebørn udvikler den viljestyrerede opmærksomhed. Vi er meget opmærksomme på betydningen af børnenes følelsesmæssige udvikling og deres mentalisering, som er vigtigt for at de udvikles til at blive robuste børn. I den måde vi støtter børnenes udvikling, er det vigtigt at være i dialog med forældrene om hvilke mål og krav, der ligger indenfor børnenes nærmeste udviklingszone. For at opnå den ønskede effekt i samarbejdet med forældrene om den tidlige indsats er det afgørende, at vi er tydelige i kommunikationen om de gensidige forventninger i samarbejdet. Forældre tilfredshedsmålingen viser at andelen af forældre der i høj grad, eller meget høj grad har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem, skal højnes væsentligt. Derfor skal der arbejdes med de forskellige kommunikationsplatforme og vi vil tilstræbe, at en stor del af kommunikation både er skriftlig og mundtlig. Der arbejdes desuden i en af afdelingerne med sandplay, som er en leg med figurer, hvor barnet/børnene sammen med en voksen gennem legen kan bearbejde sværere problemer og frisætte børnenes energi til leg og læring. Projektet er støttet af BUPL`s Udviklingsfond og vi vil senere vurdere om metoden skal indføres i alle afdelinger, da metoden vil kvalificere den tidlige forebyggende indsats. Udviklingen af en digital kultur skal styrke samarbejdet, men også sikre at alle børn bliver præsenteret for de digitale muligheder. 5

6 Hele dagtilbuddet anvender Status- og udviklingssamtaler fra 9 mdr. til på vej i skole. Læringshjulet/dialoghjulet er egnet til forældreinddragelse omkring børnenes udvikling, ligesom det kan anvendes til at vurdere effekter af indsatserne. 6

7 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Forældresamarbejde med børneperspektivet i fokus. Mål: At der er et gensidigt forpligtende forældresamarbejde om børnenes læring og udvikling. E: Den ønskede effekt - Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem, skal ved næste forældretilfredshedsundersøgelse være 70 %. - At vi har fælles mål for og forståelse af, hvilke udfordringer og hvilken støtte børnene har brug for. - Vi er tydelige og konkrete i kommunikationen med forældrene igennem de muligheder, de forskellige platforme giver: Derfor evalueres brugen, kvaliteten og effekten af 1. Intra 2. Daglig kontakt 3. Forældresamtaler 4. Kommunikation på ledelsesniveau. 5. Møder. Y: De planlagte ydelser Hvad er det, vi vil sætte i værk: Igangsættelse af en brugerundersøgelse for at uddybe undersøgelsens svar blandt forældrene. Denne undersøgelse skal vi arbejde med i forældrerådene. Herefter udarbejdes en plan for de forskellige tiltag. Vi har beskrevet kerneopgaverne for dagtilbuddet. Alle pædagogiske ansatte medarbejdere i Malling dagtilbud, har en klar opfattelse af kerneopgaverne. Opkvalificering af personalets evne til at kommunikere enkelt og tydeligt om deres ydelser og børnenes læring. Dette vil vi bl.a. gøre på et fælles personalemøde, hvor medarbejderne har læst Bupl s pjece: Bud på Pædagogers arbejde, da den rummer kompleksiteten i pædagogernes kerneopgave. Personalet introduceres til Jørgen Lyhne m.fl. udviklingsbeskrivelser i arbejdet med børn fra 0-6 år. Dette er for at styrke den tidlige forebyggende indsats og blive bedre til at kunne sætte mål, delmål for og evaluere enkelte børn eller grupper af børn. Det styrker desuden 7

8 kommunikationen med forældrene herom. Her igennem blive tydelige i kommunikationen med forældrene om de fælles indsatser. Personalet skal desuden arbejde med faglige og personlige mål for udvikling af egne færdigheder i at kommunikere med og samarbejde med forældre gennem de forskellige platforme. O: Organisering af indsatsen I foråret 2015 konkretiseres de forskellige kommunikations platforme og vi definerer, hvordan vi ønsker at bruge dem. Der afholdes fælles P-møde i foråret (marts/april 2015), hvor der introduceres til materialet og der igangsættes refleksioner over egen læring i øvegrupper på tværs af institutionerne i dagtilbuddet. Dette følges op af sparring til det pædagogiske personale af de pædagogiske ledere. Der afholdes møder og opfølgning i de enkelte afdelinger. I løbet af foråret 2015 sætter dagtilbuddet en brugerundersøgelse i gang sammen med et eksternt konsulentfirma. Evalueringen retter sig både til den enkelte afdeling og dagtilbuddet i sin helhed. Der arbejdes videre med resultatet af undersøgelsen i forældrerådene i maj R: Konsekvenser for ressourcer Vi skal bruge penge på konsulent bistand til brugerundersøgelsen kr. Penge til oplægsholder evt. Jørgen Lyhne evt. til efteråret. Tid og personale ressourcer til: Fælles p-møder. Forberedelse læse tid. Øvebane grupper. Opfølgning i afdelingerne. 3.2 Udvikling af digital kultur. Kommunernes landsforening støtter op omkring brugen af pædagogisk it i forhold til børns læring, at vi på 0-6 års området skal tilbyde børnene pædagogisk IT. Vi har fokus på, hvordan vi kan imødekomme den digitale udvikling med barnet, os selv og den pædagogiske praksis i centrum. De enkelte afdelinger er forskellige steder og har forskellige tilgange til pædagogisk IT. Nogle medarbejdere brænder for at arbejde med IT og andre er kritiske. 8

9 E: Den ønskede effekt Målet: Vi vil arbejde med at skabe en digital kultur (dannelse) i dagtilbuddet, hvor vi afprøver og tager stilling til, hvordan og i hvilket omfang IT kan implementeres i det pædagogiske arbejde. Vi har beskrevet og taget stilling til de overordnede principper for digital kultur, baseret på viden. Vi ønsker følgende effekt: - At børnene får mulighed for at få medie kompetencer, her opstilles specifikke mål, som der måles på. - At barnet kan navigere i medie verdenen, indikatorerne konkretiseres. - At medarbejderne i dagtilbuddet får en fælles forståelse for digital dannelse, her opstilles mål, som der evalueres på. - Medarbejderne har fået større viden, flere erfaringer og færdigheder i forhold til at arbejde med og anvende pædagogisk IT. Y: De planlagte ydelser Vi skal have viden og praksiserfaring. Viden om gode apps til børn fra 0-6 år og hvordan vi kan bruge det i det pædagogiske arbejde. Vi vil have viden om, hvad den digitale verden gør ved børns leg, herunder: - Neuropsykologisk viden om de ekskursive funktioner i forhold til digitale medier. - Hvordan vi understøtter det pædagogiske arbejde med digitale medier. Eks.. Læreplanstemaerne. - Digitalt værktøj i arbejdet med børn med særlige behov. Forældrene inddrages desuden i processen. Der gennemføres en ekstern evaluering i 2016, hvor der sættes fokus på om målene indfris, og hvor der udvikles ny viden. Den fortsatte indsats på området bliver justeret med baggrund i evalueringen. O: Organisering af indsatsen - Medarbejderne arbejder pædagogisk med brugen af ipads sammen med børnene, laver film m.m. - Der afholdes en kursusdag med Søren Gundelach omkring digital dannelse og digitale kompetencer. - Oplæg i efteråret 2015 for hele personalet gruppen i Malling Dagtilbud vedr. neuropsykologisk viden i forhold til digitale medier. - Medarbejderne eksperimenterer sammen med børnene i hverdagen. R:Konsekvenser af ressourcer - Alle institutioner i Malling dagtilbud indkøber ipads som er tilgængelige for børnene i institutionerne. 9

10 - Konsulentbistand og aktionslæring, hvor medarbejderne er på øvebane, hvor de kan videndele og inspirere hinanden på tværs af dagtilbuddet. 10