Journalistik. En avis
|
|
- Mogens Kristensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke noget, journalisten har fundet på. Planche Journalistik gb 1
2 Genre Inspirationen til teksterne på denne side er fra De er tilpasset den journalistiske linje, vi følger på Flensborg Avis. Information Uden mening Notits Kort. En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter er referater, men der sker af og til små genrebrud i form af citater eller kommentarer. Der skal svares på spørgsmålene hvem hvad hvor og hvornår, hvis det er muligt. Det sker, at der er et citat i en notits, men det er ikke det sædvanlige. Byline: FlA Nyhed Længere. Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted. Udgangspunktet er at besvare beskrivende hv-spørgsmål om begivenheden, altså hvem, hvad, hvor og hvornår. Det gøres ud fra baggrundsviden og direkte citater fra kilderne, der dokumenterer historien. For at give artiklen "kød og blod" kan man supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Der skal svares på hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og måske hvad så. Kilder:Partskilde, erfaringskile og ekspertkilde Referat Referatet fortæller om noget, der allerede har fundet sted. Journalisten skal med referatet fortælle om en sag så objektivt som muligt. Han vælger de emner fra et møde, som han skønner har interesse for læserne. Hans opgave er så at få alle oplysninger korrekt med og referere dem til læserne, så denne selv kan danne sig sin mening. Her skal man tænke på hv spørgsmålene og sikre kildebalan- Reportage Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været ude på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på. Kilderne er reduceret til en slags vidner. I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at være tilstede. Ved undersøgende journalistik går journalisten bag om Feature Ordet feature betyder karakteristiske træk, særpræg, hvilket featuren netop sætter fokus på. Den er frem for alt en god fortælling, hvor man fokuserer på situationen (reportagerne) eller på personen (portrætterne). Den kan altså være en beretning om en situation (noget (selv)oplevet) eller et portræt, og det berettede skal vække genkendelse og identifikation hos læseren. Interview Opinion Med mening Der går næsten altid et interview forud for enhver historie i avisen Når interviewet er en selvstændig genre, kan det være et personinterview, som skal give et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview, der skal finde ud af, hvordan noget forholder sig. Interviewene i avisen kan optræde i mange forskellige skikkelser. Nogle gange kan interviewet fylde en hel side, andre gange fremstår det som en enkelt spalte eller endda som '5 skarpe', afhængigt af væsentligheden i emne eller person. Lederen eller "Den ledende artikel" står altid på samme plads i avisen og udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. Derfor er den som regel uden personligt forfatternavn, men ofte anbragt under en formindsket version af avisens hoved. Der er enkelte aviser, der signerer lederne. Når avisers mening citeres i NDR Info, Deutschland Funk eller i DR, så siger man at: xxx mener. Leder En anmeldelse er en journalists mening om en bog eller en film eller et andet kulturprodukt. Anmeldelser bør indeholde et klart referat, så læseren kan bedømme indholdet, og derefter en mening, der helst skal støttes af gode argumenter. I virkeligheden er de fleste artikler om sportskampe også anmeldelser, selv om man kalder dem noget andet. Anmeldelse En kronik er en længere artikel, ofte af en ganske bestemt længde, som ikke er skrevet af avisens faste medarbejdere. I modsætning til kommentaren behøver kronikken ikke at handle om noget aktuelt, og den behøver heller ikke at slutte med en bestemt mening. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med. Kronik Planche Journalistik gb 4
3 Ide Få din ide Formuler din vinkel Brug nyhedskriterierne Undr dig Planche Journalistik gb 6
4 Research Om at researche At researche er at skaffe sig viden om det, man skal skrive om. Det gælder ikke om at finde ud af alt om emnet, men at finde ud af lige netop det, man vil skrive om. Nogle historier kan man researche i løbet af et par samtaler, andre historier kræver flere uger. Kilder Ek Du skal altid spørge dig selv, om historien lever op til nyhedskriterierne. Aktualitet Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt - Erfaringskilde En erfaringskilde er en person, der har prøvet det samme eller noget lignende det, der er emnet i din historie. Hvis du er ved at skrive om elever, der er utilfredse med, at en skolebod lukkes på en skole, kan man snakke med nogen på en anden skole og høre om deres erfaringer. Hvad de gjorde? - Partskilde En partskilde er en kilde, der har interesse i det, du skriver. Firmaer vil have et godt ry. Politikere vil gerne vælges igen. Du skal være særlig kritisk overfor partskilder. Hvis de kommer med tal, der er til deres fordel, skal du være sikker på, at du præcis ved, hvad tallene viser. - Ekspertkilde En ekspertkilde er en, der ved noget om et bestemt område. Om politik eller et problem på en fabrik. Modsat partskilderne har ekspertkilderne ikke nogen speciel fordel af, hvad avisen skriver. Eksperter skal kunne svare objektivt. Overvej om du kan bruge deres oplysninger i en faktaboks. Planche Journalistik gb 7
5 Nyhedstrekanten Konklusionen Budskabet Det vigtigste Baggrunden Præmisser Detaljerne Kan undværes Planche Journalistik gb 8
6 Vinkel Inspirationen til teksterne på denne side er fra De er tilpasset den journalistiske linje, vi følger på Flensborg Avis. En historie indeholder mange historier - Englen Gabriel Du må kun fortælle en af dem 3.Derfor skal din historie skal have en vinkel 4.Din historie skal formuleres i én sætning 5.Den begynder sådan 6.Jeg vil fortælle at det blev jomfru Marie, der skal føde den kommende messias 7.Nu kan du sige, du vinklet din historie Planche Journalistik gb 9
7 Hv-ordene I en historie skal du svare på de faktaer, der ligger bag hv-ordene 1. Hvem 2. Hvad 3. Hvor 4. Hvornår Hvis du kan, så få fortalt 5. Hvorfor 6. Hvordan 7. Og hvad så Planche Journalistik gb 10
8 Tyografier Brødtekst I typografien brødtekst fortæller du din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en bestemt type, som du godt kan lide. Den skal du bruge i alle dine journalistiske historier. Brug gerne tid på at vælge en skrifttype, du synes, der passer til dig og dine læsere. Hovedrubrik Underrubrik Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien. De er de første, læseren ser på. Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled og grundled. Indbrud i dokkerbanken.du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik. I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og større end brødtekstens. Gerne et andet snit. Mellemrubrik For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i korte passager. Hver passage skal så have en rubrik. En mellemrubrik. Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man siger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem histori- Billedtekst Faktaboks Citatboks Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder, men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien. I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform, eller med et ord til hver oplysning. En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan placere et billede. Den bruges Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten. Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver om. for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker. Normal. I typografiens verden er det det snit, en skrift er fremstillet i. Den er udgangspunke for de øvrige skriftsnit. Det er det snit, du typisk vil væge til din brødtekst. Kursiv. Når en tekst er skrevet i kursiv, er den skråstillet i forhold til det normale snit. Man kan anvendes til at fremhæve et ord fra resten af brødteksten. Hvis Fed Når du skal fremhæve et bogstav eller et ord, kan du gøre det fed. Mange rubrikker er skrevet med fede typer. Her omtaler jeg kun normal (regular plain), kursiv (itallic), fed (bold), understreg ( underline) brødteksten er i et normalt snit, er billedteksten ofte i kursiv. Normal Kursiv Fed Understreg. Den skal du ikke bruge. Den er også en måde at markere noget på, men man siger, at det er læserens privilegium. Læseren skal kunne understrege det, han gerne vil huske. Understreg Planche Journalistik gb 11
9 Planche Journalistik gb 12
10 Planche Journalistik gb 13
Mig og mine ord. Avisens genrer
Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i
Læs mereMindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere
Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Velkomst Om at fortælle en historie. 5 min. Det lille hæfte. Interview Journalistik er afspejlende 1 Blokken Journalistens vigtigste
Læs mereKilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder
Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor
Læs mereSagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1
Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereLav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk
Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14
Læs mereSagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning
Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereLayout. Definition. Rubrik. Indholdsfortegnelse
Layout Indholdsfortegnelse Definition... 1 Rubrik... 1 Underrubrik... 2 Manchet... 2 Mellemrubrik... 2 Brødtekst... 2 Byline... 3 Citatboks... 3 Faktaboks... 3 Billeder... 3 Informationsgrafik... 6 To
Læs mereDen korte nyhed. Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort
Den korte nyhed Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort Den korte nyhed Den klassiske nyhedshistorie på dr.dk skriver vi kort, skarpt og ligetil i enkelt nyhedssprog. Den lever op til følgende:
Læs mereAvisen i undervisningen
Flensborg Avis og Dansk Skoleforening i Sydslesvig præsenterer Avisen i undervisningen Til Grænseforeningen den 27. februar 2011 I serien Grydeklar Undervisning. 3 udgave 2. årgang 2011 På sporet af journalistik
Læs mereSagprosa. En introduktion.
Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereResponsark til reportage
Tekstens form Tekstens Tekstens indhold Responsark til reportage Fokusområde Responsspørgsmål Egen Vinkel Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fakta Genretræk Giver reportagen faktuel baggrundsviden
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereJeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er
Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg
Læs mereNu skal vi have avisemne
Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,
Læs mereNonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG
DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG Figur 3. 15 Team Rynkeby Fonden I fotograf Thomas Nørremark. Skoleelever løber til fordel for Børnecancerfonden Nonfiktion Nonfiktion betyder "ikke-opdigtet'', og
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mereTypografi & Ombrydning
Typografi & Ombrydning OPGAVEN Opgaven gik ud på at fremstille en årsrapport til CfDP, som er et magasin til samarbejdspartnere, mulige kunder og andre med interesse for virksomhedens beskæftigelser gennem
Læs mereF-modul 1: Faglitteraturens genrer
F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereAvisens Genrer. Man skelner mellem informationsgenrer og opinionsgenrer: Information: Informative artikler Nyhedshistorie Reportage Interview Baggrund
Avisens genrer Avisens Genrer Man skelner mellem informationsgenrer og opinionsgenrer: Information: Informative artikler Nyhedshistorie Reportage Interview Baggrund Opinion (betyder mening): Debatskabende
Læs mereFrivillighåndbog Pressehåndtering
Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...
Læs mereNONFIKTION: ARTIKELANALYSE
NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er
Læs mereLærervejledning i avis
I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet
Læs merePressemanual for Udvikling Fyn
Pressemanual for Udvikling Fyn Udvikling Fyn A/S er afhængig af omtale i medierne. Derfor er journalister og andre medierepræsentanter vigtige samarbejdspartnere, som vi ofrer stor opmærksomhed. Sæt i
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs mereHej og tak for sidst.
Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man
Læs mereDEN GODE PRESSEMEDDELELSE
DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale
Læs mereGør din forening kendt
Gør din forening kendt Skal lokale jagtforeninger mere i medierne? 23-02-2017 1 Dagsorden Min baggrund Hvorfor arbejde med synlighed og presse? Hvordan står det til med jeres synlighed i pressen? Hvad
Læs mereFem trin til artiklen
I D É RESEARCH Fem trin til artiklen INTERVIEW Andreas Hansen FORMIDLING LAYOUT Tak Mange tak til Lisbeth Hansen, Henrik Berggreen, Julie Dalsgaard, Kirsten Holck Rantorp, Aslak Gottlieb, Kristian Ring-Hansen
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereDe grønne pigespejderes pressehåndbog
PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereSkrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier
Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereGrafisk. Portfolio for Kasper Rasmussen
Grafisk design grafisk design Det Strategiske Forskningsråd Årsskrift Opgavebeskrivelse DSF har hvert år udsendt et årsskrift for at belyse nye spændende områder indefor den forskning de bl.a. har støttet
Læs mereHåndbog i PR og pressekontakt. - skab omtale i dit nærområde
Håndbog i PR og pressekontakt - skab omtale i dit nærområde Folkekirkens Nødhjælp 2012 Indhold 1. Hvorfor pressekontakt? 3 2. Den gode historie (nyhedskriterierne) 4 3. Omtale genbrugsbutikker (medier)
Læs mereBegrebet "prosa" dækker altså både talte og skrevne tekster, både opdigtede og ikke-opdigtede tekster, der er uden metrisk mønster.
Sagprosa forløb Hvad er sagprosa? Sagprosa er alle talte eller skrevne ikke-opdigtede tekster. Begrebet "sagprosa" kan vi mere præcist definere som tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed,
Læs mereVÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE
VÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE 2018 2 PROGRAM 9.00 9.15 9.15 9.30 9.30 10.00 10.00 10.45 10.45 11.00 11.10 11.15 11.15 11.30 11.30 12.00 12.00 13.00 13.00 13.30 13.30 14.00 14.00 15.00 15.00
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereIndhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015
Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det
Læs mereDen lille guldbog om KILDEKRITIK
Den lille guldbog om KILDEKRITIK Du skal ikke tro på alt, hvad du læser Den sætning har du sikkert hørt før. I denne vejledning vil vi give dig værktøjer til at bedømme kilder. 2 HVAD ER EN KILDE? Kilder
Læs mereIndledende bemærkninger til genreoversigten
Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereREDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD
REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER POLITIK OG MEDIER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvornår er
Læs mereLærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse
Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse Opmærksomheden henledes på, at nogle links kun er i lærervejledningen. Dem skal du åbne. Elevmaterialer, som ikke er i linklisterne, må du give eleverne
Læs merePå nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere
Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende
Læs mereHvad bør du vide om layout og typografi
Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereHvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne?
Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Kirkernes Mediedag 2014 Hvem er jeg? Rikke Bøgh, journalist Danmarks Kirkelige Mediecenter rb@dkm.dk Hvad er en god historie? Hvad er en god historie
Læs mereNONFIKTION EN GRUPPE AF TEKSTER DER OMHANDLER DET, DER SKER ELLER ER SKET I VIRKELIGHEDEN(ARTIKLER OG PRESSEFOTO ER NONFIKTION)
ARTIKLER NONFIKTION EN GRUPPE AF TEKSTER DER OMHANDLER DET, DER SKER ELLER ER SKET I VIRKELIGHEDEN(ARTIKLER OG PRESSEFOTO ER NONFIKTION) TEKSTERNE OMHANDLER FAKTA OG KAN FINDES MANGE STEDER, BL.A. OPSLAGSTAVLER,
Læs mereMINIGUIDE TIL JOURNALISTIK
MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK JOURNALISTENS ARBEJDSMETODER: REDAKTIONER I ndlandsstof : Politik, erhverv, socialstof, forbrug, miljø, skole, børneliv, uddannelse, ungdomskultur, kriminalitet, sundhed, fritid
Læs mereKOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation
KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?
Læs mereDEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER
DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter
Læs mereDenne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Spøgelsespigen. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven:
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereHvad står der? Opgaver: VM fodbold. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X
fodbold Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Foto Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår
Læs mereSIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven
SIDE 1 DANSK avisen i skolehaven DANSK Avisen i skolehaven SIDE 2 DANSK avisen i skolehaven DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN 3 DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette forløb kombinerer arbejdet med at fremstille
Læs mereDet skal vi nå.. Sæt din virksomhed på mediernes dagsorden 10/5/09
Sæt din virksomhed på mediernes dagsorden Vækshus Hovedstadsregionen 2. oktober Kl. 9 12 Lindegaards.com 1 Det skal vi nå.. Pressen med eller modspiller? Hvad er en god historie Når du tager kontakten
Læs mereMediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne
Mediekontakt - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne I kontakt med medierne I Viborg Kommune vil vi gerne være synlige i medierne. Vi vil åbne kommunen op
Læs mereDitlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport
Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie
Læs mereLærervejledning. Lærervejledningens indhold:
Lærervejledning Kan elever på mellemtrinet læse aviser i undervisningen? Ja, naturligvis! Hvis arbejdet med teksterne bevidst styrker læseforståelsen, så er avisen et fantastisk medie, som vækker elevernes
Læs merespild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie
Stop mad spild af og få 1000 kroner i lommepenge Design og kreativitet, Maj 2012 Aviaja, Martin, Peter og Sofie OVERORDNEDE TANKER: Ingen løftede pegefingre Brugervenligt og simpelt De unge er ikke nødvendigvis
Læs merePR-guide til klubben. - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten
PR-guide til klubben - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten 1 Hvorfor er lokal synlighed vigtigt for klubben? Der er flere gode grunde til,
Læs mereOrdforklaring side 73
Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereTVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads
Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereSamtaleark SPOR A og A1
Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereForfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik
En god visuel fremstilling kan skabe overblik, vise sammenhænge og levere blikfang. Men hvordan gør man? Den praktiske side giver råd til at få din visuelle kommunikation til at hænge sammen. Bibliografisk
Læs mereDIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.
DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden
Læs merePRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD
PRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD MAJ 2016 2 3B VIL GERNE I MEDIERNE 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har en
Læs merePressevejledning Hillerød Kommune
Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...
Læs mereDanmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,
Læs mereAT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE
Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal
Læs merestudieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Journalistisk formidling Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereNIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereLÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:
INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August-december 2011 (grundforløb) KTS, Sukkertoppen htx Kommunikation
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING. Nørreport Centrets magasin
TYPOGRAFI & OMBRYDNING Nørreport Centrets magasin OPGAVEN Nørreport Centret har et magasin der udkommer 8 gange i år. Hvert magasin kommer i forbindelse med en kampagne som kører i Nørreport Centret og
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereTips & ideer om kommunikation
Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereMagasindesign NENA MORMOR GÅR AMOK. gwen staefani ROCKBITCHEN. Gopher MUSIC MAGAZINE. DM I MIX DANMARKS BEDSTE! niarn og clemens SLÅ RAPPEN IHJEL
Magasindesign NENA MORMOR GÅR AMOK NR. 1 2010 Pris 224,95,- gwen staefani ROCKBITCHEN Gopher MUSIC MAGAZINE DM I MIX DANMARKS BEDSTE! niarn og clemens SLÅ RAPPEN IHJEL LÆS OGSÅ OM: OTTO BRANDENBURG KIRA
Læs mereTypografi og ombrydning
Typografi og ombrydning Dugaard Cattle I dette kernefagområde har jeg udarbejdet et layout til en kogebog for Daugaard Cattle. Daugaard Cattle ville gerne have lavet et layout/udkast til en kogebog, som
Læs mereI kontakt med pressen. - gode råd om pressekontakt fra Kommunikationsafdelingen
I kontakt med pressen - gode råd om pressekontakt fra Kommunikationsafdelingen I kontakt med pressen Kontakt med pressen kan være en del af dit arbejde i Viborg Kommune. I Kommunikationspolitik 2008 slås
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING - MAGASIN
TYPOGRAFI & OMBRYDNING - MAGASIN REDEGØRELSE Opgavebeskrivelse Lav et fiktivt blad for Skanderborg Kommunes biblioteker, som fortæller hvad der skal ske januar-marts 2016, både med en samlet oversigt og
Læs mereFuturisten - Visioner for fremtiden
Futuristen - Visioner for fremtiden Opgavefordeling Nyhedshistorie Nyhedshistorie Interview Baggrundsartikel Ny bygning (Nicklas) Nedskæringer på VUC; interview om Roskildes løsning (Nicklas) Portræt af
Læs mereI Hobro gemmer de udklip i scrapbogen. 680 omtaler. Tak for bidrag. Kære PR- og ældrepolitisk frivillig
Kære PR- og ældrepolitisk frivillig Kommunal- og regionalvalget er nu veloverstået. Valgresultatet er gjort op, borgmestrene valgt, og kommunalbestyrelserne har konstitueret sig. Nu skal vi her i Ældre
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mere