Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Transkript

1 Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Fax niraskon@niraskon.dk CVR-nr HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne 23. august Introduktion De danske havne danner i kraft af at være et trafikalt knudepunkt i transportkæden grundlag for et stort antal virksomheder. Det gælder både virksomheder, som er afhængige af havnens faciliteter, ydelser og services, og virksomheder, som blot er areallejere. Sidstnævnte gruppe af virksomheder kan have valgt at placere sig på havnens arealer grundet lempeligere grænser for støj mv., eller fordi havnens geografiske lokalisering er hensigtsmæssig anskuet ud fra virksomhedens logistik. Havnens fremtid er et emne, som diskuteres intenst i disse år. Ikke mindst mulighederne for at omdanne arealerne til byfunktioner, boligområder og rekreative områder er i spil. Dette har bl.a. affødt spørgsmålet: Hvor stor en værdi har de danske havne reelt? Det er enkelt at observere og forholde sig til, at havnene giver anledning til en direkte værdi i form af beskæftigelse, indkomstskabelse med videre ikke alene i virksomhederne på havnen, men også i de virksomheder i oplandet, som er brugere af havnen. Det overses imidlertid ofte, at havnenes aktiviteter også giver anledning til en afledt værdi f.eks. i form af beskæftigelse hos underleverandører til havnens virksomheder. NIRAS Konsulenterne har for Randers, Horsens, Vejle og Kolding Havne gennem en regional analyse, der metodemæssigt er udviklet på Syddansk Universitet, kvantificeret de respektive havnes samlede økonomiske betydning for lokalområdet. Nærværende præsenterer et sammendrag af de fire analyser.

2 2 2. Tilgang Syddansk Universitet har for brancheforeningen Danske Havne udviklet en metode til vurdering af regionaløkonomiske virkninger. Herved er det muligt at bestemme en havns bidrag til: 1. Beskæftigelse 2. Indkomstskabelse 3. Skatter og 4. Produktionsværdi. Havnen har udover en direkte effekt, f.eks. i form af antallet beskæftigede, også en afledt effekt. Den afledte effekt opstår som følge af virksomhedens aktiviteter f.eks. den aktivitet, der skabes hos leverandører af varer og tjenesteydelser (indirekte effekt), samt den aktivitet, der genereres, når de ansatte bruger deres indkomst (induceret effekt). Størrelsen af den afledte effekt bestemmes vha. multiplikatorer. Multiplikatorerne er branchespecifikke og indikerer, hvilken effekt en given branches aktivitet har for områdets beskæftigelse, indkomstdannelse, skatteindkomst og produktionsværdi. Da et af formålene med undersøgelsen er at vurdere den lokale effekt, er multiplikatorerne amtsspecifikke. 2.1 Afgrænsning Da formålet med undersøgelserne har været at vurdere havnens betydning på lokal skala, har analyserne været afgrænset til alene at betragte de økonomiske virkninger inden for de gamle amter. I analyserne er der skelnet mellem virksomheder i og uden for den maritime klynge, hvilket er en nuancering i forhold til den for Danske Havne udviklede beregningsmetode. De virksomheder, som er afhængige af (benytter sig af) havnens ydelser og faciliteter, siges at tilhøre den maritime klynge. På havnen ligger imidlertid ofte flere virksomheder, som blot er areallejere. Værdien af denne gruppes aktiviteter er også vigtig at medtage. Virksomhederne kan have valgt at lokalisere sig i havnen pga. dens status som erhvervsområde, hvilket kan indebære specielle kommunale rammebetingelser. Ændrede betingelser for havnen, fx overgang til anden anvendelse (boligområde eller erhvervsområde med kontorer og detailhandel), kan få betydelige økonomiske konsekvenser for virksomhederne i denne gruppe.

3 3 3. Resultater I det følgende vil resultaterne for de fire havne blive præsenteret. Fokus vil være på de respektive havnes erhvervssammensætning og beskæftigelse. For yderligere resultater henvises til de enkelte havnes rapporter. Randers Havn Randers Erhvervshavn er en typisk bulk havn og i lighed med de øvrige danske havne oplever havnen i disse år en meget stor vækst i både godsomsætning og i økonomi. Meget tyder således på, at 2007 bliver det bedste år nogensinde for Randers Erhvervshavn. Havnen er i øjeblikket i gang med sonderinger omkring en betydelig udvidelse, som bl.a. indebærer ca. 500 meter ny kaj og en udvidelse af det udlejede areal på ca m 2. En fortsat fremtidig vækst synes derfor at være sikret. Randers Havn er en rigtig erhvervshavn, idet havnen først og fremmest understøtter virksomheder, som er afhængige af havnens ydelser og faciliteter. Virksomhederne ligger primært på havnens arealer; og havnen servicerer dermed primært egne virksomheder. Erhvervssammensætningen er varieret med mange små virksomheder. Over halvdelen er beskæftiget inden for jern og metalindustrien, hvor det især er en enkelt stor virksomhed LM Lemvig Müller som har en stor indflydelse. Herudover er erhvervssammensætningen domineret af virksomheder inden for sten-, ler- og glasindustri samt transport. En følge af den store maritime klynge er, at det også er fra denne gruppe langt størstedelen af havnens værdi kan findes, jf. tabel 1. Der er 579 ansatte i direkte beskæftigelse i den maritime klynge, hvilket giver anledning til, at der beskæftiges 573 personer i afledte erhverv. Hvis der yderligere tages højde for de ansatte uden for den maritime klynge fås, at havnen samlet giver anledning til at der skabes jobs. Kendetegnende for en del af virksomhederne på Randers Havn er, at de tilhører brancher med en stor beskæftigelsesmultiplikatoreffekt. Det vil sige, for hver ansat i disse virksomheder følger mere beskæftigelse i lokalområdet end gennemsnittet. Tabel 1: Resultater for Randers Erhvervshavn. Beskæftigelse (personer) Værditilvækst Skatter Maritim klynge ,7 218, ,7 - direkte ,4 124,4 956,4 - afledt ,3 94,4 646,4 Uden for klyngen 28 10,1 3 19,8 - direkte 21 5,6 1,8 10,9 - afledt 7 4,5 1,3 25,1 Samlet ,9 221, ,6 Produktionsværdi

4 4 Horsens Havn Horsens Havn spiller tæt sammen med byen. Byen er vokset ind over den inderste del af havnen, således at der nu er kontorer og større detailhandelsvirksomheder i dette område. Der ligger derfor en del virksomheder, som ikke er afhængige af havnen, men som primært er areallejere. Omkring 2/3 af virksomhederne tilhører således gruppen af virksomheder uden for den maritime klynge. Horsens Havn spiller også en stor rolle for virksomheder uden for havnen, idet omkring 40 % af virksomhederne i klyngen ligger uden for havnens arealer. I den maritime klynge er over ¾-dele ansat inden for fødevareindustri og transporterhvervene. Inden for fødevareindustrien er det specielt forarbejdning af restprodukter til dyrefoder og fremstilling af proteiner til dyrefoder, som vejer tungt. Fælles for en stor del af virksomhederne uden for den maritime klynge er, at de er drevet af iværksættere. Havnen kan siges at udgøre en hel iværksætterby, hvilket bl.a. afspejles i en meget varieret erhvervssammensætning. Der er to store grupper af virksomheder detailhandel og forretningsservice. Flere typer af detailhandel er repræsenteret herunder byggemarkeder, møbelbutikker og arbejdstøj. Inden for forretningsservice er der bl.a. virksomheder inden for IT, reklame og marketing samt rengøring. Resultaterne for Horsens Havn er vist i tabel 2. En konsekvens af den relativt store andel af ikke havnerelaterede virksomheder er, at denne gruppe af virksomheder også bidrager mere til lokalsamfundet end den maritime gruppe. De ikke-maritime virksomheder giver anledning til en direkte beskæftigelse på 710 personer, hvilket resulterer i en afledt beskæftigelse på 336 personer. I den maritime klynge er 500 personer direkte beskæftiget. Den afledte effekt beskæftigelse er 283 personer, hvilket gør, at havnen samlet set giver grundlag for arbejdspladser. De repræsenterede brancher udenfor den maritime klynge giver dermed anledning til en højere afledt effekt end i klyngen. Tabel 2: Resultater for Horsens Havn. Beskæftigelse (personer) Værditilvækst Skatter Maritim klynge ,6 114, ,1 - direkte ,7 66,2 781,6 - afledt ,9 48,6 360,5 Uden for klynge ,7 139, direkte ,1 83, afledt ,6 55,7 399 Samlet , ,1 Produktionsværdi

5 5 Vejle Havn Vejle Havn har i dialog med byen vedtaget at bygge boliger langs nordsiden. Herudover er der ingen signaler om, at der er behov for, at havnen ændrer de igangværende planer om udvidelse udadtil og for omdisponering af virksomhederne på havnens arealer. Fremtiden tegner således yderst positivt for havnen og dets virksomheder. Imidlertid er der dukket en ny udfordring op. Væksten har betydet, at mange virksomheder i dag har behov for at udvide. Det betyder øget fokus på omdisponeringen og skaber et tidsmæssigt pres for, at det sker inden for kortere tid end oprindelig planlagt. Havnen er som Kolding og Fredericia Havne logistisk set velbeliggende i forhold til såvel virksomhederne i Trekantområdet som virksomheder langs motor- og hovedvejene i Jylland og på Fyn. Vejle Havn har i kraft af sin centrale beliggenhed i Vejle stor betydning for lokalsamfundets virksomheder - ikke mindst, fordi havnen besidder et stort areal, som bl.a. udlejes til mange håndværks- og servicevirksomheder. Således er der tre gange så mange virksomheder, der ikke har en tilknytning til havnen end virksomheder, der har en tilknytning. En følge heraf er, at erhvervssammensætningen er mere varieret blandt virksomhederne uden for den maritime klynge end i klyngen. Inden for de erhverv, som er afhængige af havnen og dens faciliteter er de vigtigste brancher transport, fødevareindustrien samt jern og metal. Erhvervssammensætningen afspejler, at havnen aktivt satser på at tiltrække industrier, som importerer og eksporterer varer som rangerer højt i værdikæden og ikke f.eks. flis og skrot, som har en lav vareafgift. Det begrænsede areal, der er til rådighed, har fremmet denne udvikling, da der ikke er egentlig ledige arealer. Uden for den maritime klynge er det især entreprenørvirksomhed, som vejer tungt. Herefter følger detailhandel og engroshandel. Sammenlagt giver den direkte beskæftigelse på 436 personer i den maritime klynge og på personer uden for den maritime klynge anledning til, at der skabes arbejdspladser, jf. tabel 3. Generelt bidrager virksomhederne uden for klyngen mere til lokalsamfundet end virksomheder i den maritime klynge - dvs. deres multiplikatoreffekt er større.

6 6 Tabel 3: Resultater for Vejle Havn. Beskæftigelse (personer) Værditilvækst Skatter Maritim klynge ,2 83,3 764,8 - direkte ,7 55, afledt ,5 27,4 268,8 Uden for klynge , direkte ,1 126, ,4 - afledt ,5 124,3 895,6 Samlet ,8 344, ,8 Kolding Havn Kolding Havn ligger i et trafikalt knudepunkt i Trekantområdet med let adgang til bane og motorvej. Dette bevirker, at havnen udover en betydelig skibstransport også har en væsentlig godsomsætning fra bane og lastbil. Jernbanen i Kolding ligger mellem byen og havnen, og udgør derved en naturlig skillelinie mellem havn og by. Kolding Havn er derfor ikke udsat for samme pres og genstand for diskussion, som en stor del af de danske havne oplever i øjeblikket. I lighed med Randers Havn tilhører de fleste virksomheder den maritime klynge. Omkring halvdelen af virksomhederne i klyngen ligger uden for havnen og benytter primært havnen i forbindelse med import af råvarer. Den største del af havnens stykgodskunder ligger imidlertid uden for det gamle Vejle Amt og inddrages således ikke i analysen, da målet er at vurdere de lokale effekter af havnen. Den vigtigste branche rent beskæftigelsesmæssigt er træ-, papir- og grafiskindustri, idet denne branche beskæftiger knap halvdelen af samtlige ansatte i den maritime klynge. Dette afspejler dels, at et par store trykkerier får leveret papir over havnen, dels afspejler det, at Kolding Havn er Danmarks største importør af træ til træindustrien. Uden for den maritime klynge dominerer brancherne: forretningsservice, fødevareindustri samt jern og metalindustri. Der findes en del virksomheder med et mindre antal ansatte, men det er få store virksomheder, som dominerer. Totalt giver Kolding Havn anledning til, at der skabes arbejdspladser i lokalområdet. Omkring ¾ af arbejdspladserne udspringer fra virksomheder, som er afhængige af Kolding Havns ydelser og faciliteter. For hver direkte ansat i virksomhederne genereres 0,7 jobs i afledte erhverv i den maritime klynge og 0,6 jobs i afledte erhverv uden for den maritime klynge. Produktionsværdi

7 7 Tabel 4: Resultater for Kolding Havn. Beskæftigelse (personer) Værditilvækst Skatter Maritim klynge ,0 308, ,8 - direkte ,9 145, ,6 - afledt ,1 163, ,1 Uden for klynge ,5 165, ,5 - direkte ,9 74,8 826,3 - afledt ,6 90,6 606,2 Samlet ,5 474, ,2 Produktionsværdi 4. Tværgående konklusion af analyserne De danske havne har en væsentlig betydning for lokalområdet. Den direkte aktivitet i havnene i form af beskæftigelse, værditilvækst mv. er enkel at observere. Langt sværere er det, når det gælder den afledte aktivitet, som er mere vanskelig at få øje på. Ovenstående undersøgelser viser imidlertid, at den afledte aktivitet også er betydelig. Alt afhængig af de brancher som er repræsenteret på havnen, udgør de afledte aktiviteter % af den direkte aktivitet. Analysen er afgrænset til kun at betragte havnens betydning for lokalområdet. Flere af havnene har imidlertid også kunder uden for de gamle amter, og den aktivitet, disse virksomheder giver anledning til, medtages ikke i analysen. Fælles for havnene er, at en væsentlig del af den afledte aktivitet sker i brancher, som enten ikke er repræsenteret på havnen, eller som kun er repræsenteret i begrænset omfang. Det er ud fra undersøgelserne ikke muligt at drage en generel konklusion om, at der sker en større afledt aktivitet i den maritime klynge end uden for. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at virksomhederne i den maritime klynge har en helt central interesse i, at der er tale om en aktiv erhvervshavn. Der er for disse virksomheder en sammenhæng mellem lokaliseringen på havnen og godshåndteringen over kaj. Derfor vil en evt. beslutning om omdannelse af havnen til andre byfunktioner få indgående konsekvenser for deres fremtidige virke. Fælles for de betragtede havne er, at de alle oplever fremgang i godsomsætningen. Godsomsætningen for Kolding, Randers og Vejle Havn ligger på omtrent samme niveau mængdemæssigt, mens Horsens Havns omsætning kun er halvt så stor. Denne forskel i godsomsætning afspejles ikke i undersøgelsernes resultater, idet Kolding Havn skaber større beskæftigelse og indkomst end de andre havne. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at Kolding Havn servicerer flere store virksomheder, f.eks. Isover, Rockwool og flere trykkerier, som har et stort antal arbejdere. Syddansk Universitet har tidligere anvendt samme metode til at vurdere den økonomiske betydning af Nakskov, Kalundborg og Odense Havne. Godsomsætningen for disse havne er me-

8 get forskellig, men den samlede beskæftigede ligger på omtrent samme niveau for de tre havne. Dette illustrerer ligeledes, at en havns betydning afhænger af andet end godsomsætningen. 8